Mødedato: 10.09.2003, kl. 15:00

Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår 2003 (Bilag)

Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår 2003 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. september 2003

 

Sager til beslutning

8. Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår 2003 (Bilag)

FAU 494/2003 J.nr. 474/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår af 2003 til efterretning.

RESUME

Der er i 1. halvår af 2003 indberettet 750 sager om uberettiget brug af sociale ydelser for et samlet beløb på 7,7 mio. kr. Heraf er der foretaget politianmeldelse for socialt bedrageri i 23 sager for et samlet beløb på 1 mio. kr.

Den gennemsnitlige størrelse af et tilbagebetalingskrav om uretmæssigt modtaget kontanthjælp er fortsat faldende og er siden 1998 faldet med 45 pct. til nu 10.700 kr.

Faldet i den gennemsnitlige størrelse af et tilbagebetalingskrav skal ses i sammenhæng med et fortsat intensivering af indsatsen, således at sager om uberettiget brug af sociale ydelser nu findes meget hurtigt.

I overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning vil der medio hver måned på kommunens hjemmeside blive udlagt statistikker for indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser.

SAGSBESKRIVELSE

Forvaltningen fører "Københavns Kommunes statistikregister over uretmæssigt modtagne sociale ydelser", hvortil der indberetninger fra de lokalcentre, handicap- og rådgivningscentre samt Beskæftigelsesindsatsen.

På baggrund af indberetningerne udarbejder forvaltningen månedlige statistikker for dermed at sikre løbende overblik over indsatsen.

Nedenfor i tabel 1 er vist resultatet af indsatsen i perioden fra 1999 til 2003.

Tabel 1. Indberettede tilbagebetalingssager i antal og beløb, 1999-2003

 

Antal

Beløb

1999

1.504

18.197.845 kr.

2000

1.776

23.177.357 kr.

2001

1.844

21.699.466 kr.

2002

1.822

20.680.772 kr.

2003 (1. halvår)

750

7.694.917 kr.

 

Opgørelsen for 1. halvår af 2003 viser forholdsmæssigt en nedgang opgjort såvel i antal som beløb i forhold til tidligere år. Men da sager ikke nødvendigvis fordeler sig ligeligt henover året, vil det dog være for tidligt at skønne over samlede resultat for hele 2003.

Nedenfor i tabel 2 er foretaget en beregning af den gennemsnitlige størrelse af et tilbagebetalingskrav om uberettiget modtaget kontanthjælp. Beløbene er beregnet som simple gennemsnit.

Tabel 2. Gennemsnitsstørrelse af tilbagebetalingskrav (kontanthjælp), 1999-2003

 

1999

2000

2001

2002

1. halvår 2003

FAF 1) 2)

12.400 kr.

12.900 kr.

11.900 kr.

11.000 kr.

10.700 kr.

Note 1: FAF er her anvendt som forkortelse for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Note 2: Den Sociale Ankestyrelses har i rapport om Kommunernes krav om tilbagebetaling over for borgere, der uberettiget har modtaget sociale ydelser (januar 1999) beregnet landstallet 13.600 kr. Opgørelsen er foretaget på baggrund af kommunernes indberetninger i perioden fra den 1. april til den 30. september 1998.

Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige størrelse af tilbagebetalingskrav fortsætter med at falde, og nu er nede på 10.700 kr. for uretmæssigt modtaget kontanthjælp, hvilket er et fald på 13,7 pct. fra 1999 (og hele 45 pct. siden 1998). Når henses til, at kontanthjælpssatserne i samme periode er steget i forbindelse med de årlige satsreguleringer, er der tale om ganske betragtelige fald.

Baggrunden for faldet i den gennemsnitlige størrelse af et tilbagebetalingskrav må ses i sammenhæng med lokalcentrene er blevet mere effektive til hurtigt at finde sager om uretmæssigt modtaget hjælp. Jo hurtigere en sag opdages, desto mindre vil et tilbagebetalingskrav som en naturlig følge blive.

1. Politianmeldelser

I de ovenfor anførte tal er medregnet sager, hvori der er foretaget politianmeldelse for socialt bedrageri.

Hvis der alene ses på de sager, hvor der er foretaget politianmeldelse, er der nedenfor i tabel 3 foretaget en sammenligning for perioden 1999 til 2003.

Tabel 3. Politianmeldelser, 1999-2003

 

Antal

Beløb

1999

133

4.440.175 kr.

2000

124

4.683.123 kr.

2001

91

3.183.627 kr.

2002

86

3.142.207 kr.

2003 (1. halvår)

23

1.037.902 kr.

 

Også i forbindelse med politianmeldelser synes der at være en tendens til, at det fald i anmeldelser, der har kunne ses siden 1999, fortsætter i indeværende år.

Men omfanget af politianmeldelser skal ses i sammenhæng med det samlede antal sager om uberettiget brug af sociale ydelser. På denne baggrund er der nedenfor i tabel 4 foretaget en sådan sammenligning for perioden 1999 til 2003.

 

Tabel 4. Andelen af tilbagebetalingssager, som politianmeldes, 1999-2003

Antal

Tilbagebetalingskrav

Politianmeldelser

Politianmeldelser i pct.

1999

1.504

133

8,8 pct.

2000

1.776

124

7,0 pct.

2001

1.844

91

4,9 pct.

2002

1.822

86

4,7 pct.

2003 (1. halvår)

750

23

3,1 pct.

    

Beløb

   

1999

18.197.845 kr.

4.440.175 kr.

24,4 pct.

2000

23.177.357 kr.

4.683.123 kr.

20,2 pct.

2001

21.699.466 kr.

3.183.627 kr.

14,7 pct.

2002

20.680.772 kr.

3.142.207 kr.

15,2 pct.

2003 (1. halvår)

7.694.917 kr.

1.037.902 kr.

13,5 pct.

 

Det fremgår af tabellen, at der også er tale om et fald i omfanget af politianmeldelser, når de beregnes af det samlede antal sager om uberettiget brug af sociale ydelser. Andelen er således faldet med mere end 5 procentpoint siden 1999 og er nu nede på 3,1 pct.

Faldet i omfanget af politianmeldelser må også her ses i sammenhæng med, at sagerne opdages hurtigere, hvorfor det kan være vanskeligt at løfte bevisbyrden for, at der (for den korte periode) har været fortsæt til socialt bedrageri.

Neden for i tabel 5 er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige størrelse af en sag om uretmæssigt modtaget kontanthjælp, hvor der er foretaget politianmeldelse for socialt bedrageri. Beløbene er beregnet som simple gennemsnit.

 

Tabel 5. Gennemsnitsstørrelse af tilbagebetalingskrav (kontanthjælp), hvor der er foretaget politianmeldelse, 1999-2003

 

1999

2000

2001

2002

1. halvår 2003

FAF 1)

31.000 kr.

37.800 kr.

37.500 kr.

37.800 kr.

48.600 kr.

Note 1: FAF er her anvendt som forkortelse for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

Det fremgår af tabellen, at det beregnede gennemsnit i år er steget betydeligt i forhold til tidligere år. Baggrunden for dette, kan ikke umiddelbart udledes, men man skal være opmærksom på, at tallet er beregnet på baggrund af et forholdsvis få antal sager, hvorfor gennemsnitstallet kan ændres selv ved få nye sager.

2. Løbende orientering til presse

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen den 28. maj 2003 af "Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 2002", at materiale vedrørende uberettiget brug af sociale ydelser løbende skal tilgå pressen.

Henset til at forvaltningen månedligt udarbejder statistikker på baggrund af lokalforvaltningens indberetninger til "Københavns Kommunes statistikregister over uretmæssigt modtagne sociale ydelser" vil der medio hver måned på kommunens hjemmeside blive udlagt summariske statistikker.

Det skal i denne sammenhæng dog bemærkes, at der kun udarbejdes statistikker for politianmeldelser halv- og helårligt.

På baggrund af statistikkerne, vil det være muligt at se indberetninger på sagstypeniveau for den periode statistikker omhandler. Statistikkerne udarbejdes akkumuleret fra en 1. januar.

Statistikkerne udlægges uden kommentarer, men der vil som for tidligere år blive udarbejdet en årlig redegørelse, hvor indsatsen for hele året nærmere gennemgås.

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke af have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Resultatet af indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser i 1. halvår 2003 udgjorde 7,7 mio. kr., hvor den kommunale andel skønnes at udgøre ca. halvdelen.

ANDRE KONSEKVENSER

Det er ikke i forbindelse med halvårsredegørelsen opgjort i hvor mange af de 750 sager, hjælpen helt er stoppet. I forbindelse med årsredegørelsen for 2002 blev denne andel beregnet til 62 pct.

På denne baggrund skønnes det, at hjælpen er helt stoppet i forbindelse med omkring 460 sager ud af de i alt 750 sager om uberettiget brug af sociale ydelser.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Indberettede beløb i 1. halvår 2003
  • Indberettede sager i 1. halvår 2003
  • Indberettede politianmeldelser i beløb i 1. halvår 2003
  • Indberettede politianmeldelser i 1. halvår 2003

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top