Mødedato: 10.01.2001, kl. 12:30

Høring vedrørende forslag til nyt ungdomsråd i Købehavns Kommune. (Bilag)

Høring vedrørende forslag til nyt ungdomsråd i Købehavns Kommune. (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. januar 2001

 

Sager til beslutning

6. Høring vedrørende forslag til nyt ungdomsråd i Købehavns Kommune. (Bilag)

FAU 13/2001 J.nr. 9/01

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at vedlagte høringssvar videresendes til Kultur- og Fritidsudvalget.

RESUME

Ungdomsrådet skal afløse Ungdomsborgerrepræsentationen (UBR), der blev oprettet som forsøg primo 1999 for en 2-årig periode. Forsøget har på en række punkter ikke levet op til intentionerne.

Oprettelsen af UBR blev besluttet primo 1999, som en del af en samlet "Handleplan for indflydelse for unge". De øvrige elementer i planen var etablering af et "antennerne ude-udvalg", ansættelse af en Ungetalsmand og iværksættelse af et medbestemmelsesprojekt.

Forslaget til etablering af et nyt Ungdomsråd bygger på 4 alternative modeller. Model A bygger på en kombination af udpegning/valg. Model B bygger på valg. Model C er et forslag om etablering af en Ungepulje. Model D er de hørte organisationers/personers egne forslag.

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget har den 23. november 2000 besluttet, at sende forslaget om etablering af et nyt Ungdomsråd i Københavns Kommune til høring i en række udvalg, ungdomsorganisationer, skoler og uddannelser mfl.

Ungdomsrådet skal afløse Ungdomsborgerrepræsentationen(UBR). Etableringen af UBR blev besluttet på økonomiudvalgets møde den 2. marts 1999 under punkt 11: "Handleplan for indflydelse til unge" (fra ad hoc-udvalget vedrørende ungeindflydelse) samt nedlæggelse af Det Rådgivende Ungdomsudvalg (Ø41/99).

Handleplanen der blev vedtaget i sin helhed bestod af 4 sammenhængende elementer:

  • Etablering af UBR
  • Etablering af et "antennerne ude udvalg"
  • Ansættelse af en Ungetalsmand
  • Iværksættelse af medbestemmelsesprojekter

De 3 sidstnævnte elementer i handleplanen er ikke evalueret endnu.

Det synes ikke hensigtsmæssigt at alle elementer i handleplanen ikke evalueres samlet, og at der ikke fremlægges en samlet plan for, hvorledes unge sikres indflydelse.

UBR har på en række punkter ikke levet op til intentionerne. Valgproceduren var ikke den rigtige. 55 medlemmer er for mange. UBR endte med siden foråret 2000 ikke at være beslutningsdygtigt. Rammerne for anvendelsen af midlerne var ikke fastlagt på forhånd etc.

Målsætningen for etablering af et nyt Ungdomsråd er: Ungdomsrådet skal give unge kendskab til demokratiske rettigheder, muligheder og pligter. Ungdomsrådet skal medvirke til, at unge får mulighed for medindflydelse og medansvar i det repræsentative politiske system.

Det juridiske grundlag for rådets virksomhed er fastlagt, og der skal udarbejdes vedtægter for rådets arbejde.

Rådet får 21 medlemmer i alderen 15-20 år.

Der afsættes 425.000 kr. årligt til rådets virksomhed.

I den medsendte pjece: "Ungdom…Indflydelse… Hvordan?" opstilles 4 alternative modeller:

  • I model A findes medlemmerne ved en kombination af valg og udpegning. Udgifterne til valg skønnes at være 83.000 kr. årligt dvs. at der er 324.000 kr. tilbage til projekter.

  • I model B findes medlemmerne ved direkte valg. Det skønnes at udgifterne til valg andrager 400.000 kr. Dvs. at der er 25.000 kr. tilbage til projekter. Det vurderes at være et problem, at der i denne model stort set ingen penge er til projekter.
  • I model C oprettes der ikke noget Ungdomsråd, men etableres en Ungpulje, hvorfra der kan bevilliges støtte til projekter af og for unge mv. Puljen som vil blive administreret af Kultur- og Fritidsudvalget vil have det fulde beløb dvs. 425.000 kr. til rådighed til projekter.

  • Model D er de hørte organisationers/personers egne forslag. Disse forslag kendes derfor ikke på nuværende tidspunkt. Som følge heraf kan denne model ikke kommenteres.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

  • Pjecen: Ungdom… Indflydelse….Hvordan?

  • Forslag til høringssvar.

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top