Ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens §115 til undersøgelse af clean narkomaner (Bilag)
Ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens §115 til undersøgelse af clean narkomaner (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. januar 2001
Sager til beslutning
4. Ansøgning om økonomisk støtte i henhold til Servicelovens §115 til undersøgelse af clean narkomaner (Bilag)
FAU 5/2001 J.nr. 1/01
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder,
at ansøgningen om bevilling af 125.000 kr. til undersøgelse af clean narkomaner ikke imødekommes.
RESUME
Bestyrelsesformanden for foreningen Clean House Ib Ellingssøe har rettet en henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om at bevilge midler til en undersøgelse af ca. 300 stoffrie narkomaners valg af metode ved fravalg af stoffer.
Der søges om 125.000 kr. bevilget over §115.
Der ønskes gennemført en "uafhængig, videnskabelig undersøgelse." Der fremsendes et undersøgelsesoplæg udarbejdet af Torben Ishøy, læge ved socialmedicinsk klinik i Københavns Amt, Olav Rohde, projektkoordinator, Human 20000, Poul Suadicani, seniorforsker, Arbejds-og miljømedicinsk afdeling ved H:S Bisbejerg Hospital.
Det fremgår af undersøgelsesoplægget, at der vil blive gennemført interview med 300 clean narkomaner på basis af et omfattende spørgeskema, som omhandler en række sociale og i sær helbredsmæssige spørgsmål. Hensigten er at sammenligne denne gruppes besvarelse med en tilsvarende undersøgelse gennemført blandt 300 aktive stofmisbrugere i Københavns Amt, som forskergruppen har gennemført. Umiddelbart forekommer det ikke realistisk, at man gennem den udvalgte metode vil kunne svare på det hovedspørgsmål, der stilles, nemlig hvordan clean narkomaner fastholder deres stoffrihed.
Der kan henvises til, at Center for Rusmiddelforskning i 1996 påbegyndte en længerevarende forløbsundersøgelse af personer, der gik i stoffri døgnbehandling. Disse personer følges op med mellemrum for at undersøge deres aktuelle situation, stoffrihed mm. Denne undersøgelse behandler netop spørgsmålet om hvorfor nogle fastholder stoffrihed og andre ikke.
Hvad angår finansiering af undersøgelsen skal det bemærkes, at der ikke kan bevilges midler til gennemførelse af undersøgelsen over §115-midlerne, som skal støtte det frivillige arbejde. Undersøgelsen foreslås gennemført i professionelt regi.
Det vil være mere hensigtsmæssigt, når der også ønskes en uafhængig videnskabelig undersøgelse, at undersøgelsesgruppen søgte Sygekassernes Helsefond, det Humanistiske eller det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd eller evt. Socialministeriet om midler til at gennemføre undersøgelsen.
ØKONOMI
Clean House har tidligere modtaget støtte i henhold til § 115:
- 400.000 kr.
- 500.000 kr.
- 520.000 kr.
- 500.000 kr.
For år 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bevilget 700.000 kr. til husleje, telefon samt løn til koordinator.
HØRING
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Ansøgning fra Clean House af 29. november 2000.
- Projektbeskrivelse
Grethe Munk
/
Torben Brøgger