Videreførelse af projekt Kringlebakken (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. januar 2001

2. Videreførelse af projekt Kringlebakken (Bilag)

FAU 6/2001 J.nr. 2/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder

at projekt Kringlebakken videreføres i 2001 via midler fra udviklingspuljen for særlige målgrupper (Integrationslovsmidler).

Kringlebakken er et møde- og aktivitetssted for piger og unge kvinder, primært med etnisk baggrund i aldersgruppen 15-27 år. I projektet sættes der fokus på deltagernes integration i arbejds- og uddannelseslivet. Projektet har fungeret i lidt over et år og er hurtigt blevet accepteret og respekteret af de forskellige etniske minoritetsgrupper i lokalområdet. Dvs. såvel af de unge piger/kvinder og af deres familie/ægtemænd. Projektet arbejder succesfuldt med at sammenkæde elementer fra "mor/barn-projekter" og klubtilbud med en målrettet arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsat. Det indstilles, at projektet videreført via midler fra udviklingspuljen for særlige målgrupper, som er en del af Integrationslovsmidlerne.

Kringlebakken er et møde- og aktivitetssted for unge kvinder (primært) med etnisk baggrund i alderen 15-27 år på Bispebjerg/Ydre Nørrebro/Ydre Østerbro og Brønshøj/Husum. Projektet er som selvejende institution etableret i august 1999 som et integrationstiltag med et bredt fokus.

Som udgangspunkt var projektet et aktiveringstilbud til unge kvindelige kontanthjælpsmodtagere, og samtidig skulle det fungere som møde- og aktivitetssted i lokalområdet, hvor piger/kvinder kunne danne netværk, styrke og udvikle deres sproglige færdigheder, deres rolle som kvinde og mor i Danmark, med afgørende fokus på målrettet støtte til igangværende skole/uddannelse og fremtidigt uddannelses- og arbejdsliv.

Projektet blev igangsat med bevilgede Gråzonemidler og Integrationsmidler, samt med støtte fra FOS og andre kommunale puljer/fonde. Den primære finansiering rettede sig mod aktiveringsdelen i projektet.

I den pågældende periode viste det sig imidlertid at være vanskeligt at rekruttere det nødvendige antal kvinder til aktivering, hvorfor aktiveringsdelen pr. 1. september 2000 blev afviklet.

Udviklings- og integrationsdelen har fra start fungeret succesrigt. De skabte rammer og indhold gør det legalt og respektabelt for en stadigt voksende gruppe piger/kvinder at komme og deltage i undervisning, aktiviteter og socialt samvær. Væsentligt er den rene kvindesammenhæng samt muligheden for at tage småbørn med.

Hermed er det blevet muligt at skabe kontakt til piger og kvinder, der pga. kultur og traditioner lever isoleret og marginaliseret, med risiko for at (for)blive passive samfundsborgere. Lærere/pædagoger/sundhedsplejersker i lokalområdet har længe erkendt, at denne gruppe piger/kvinder er vanskelige at få kontakt til og inddrage i et samarbejde og i aktiviteter.

Siden projektstart har der i kursusgruppen (de 18-27 årige) været tilknyttet i alt 24 kvinder med sammenlagt 32 småbørn (mellem 2 mdr. og 4 år). Af de 24 er/har 16 været kontanthjælpsmodtagere. Kvinderne er hovedsagelig familiesammenførte svigerdøtre, som er kommet til landet før 1.1.99. De har kun tilfældigt og sporadisk været i kontakt med det danske samfund, fordi de forsørges af familien de første år og tidligt får børn. Deres isolerede tilværelse udskyder og forlænger i væsentlig grad integrationsprocessen for dem selv og deres familier.

Der er pt. knyttet 12 kvinder med 9 småbørn til kursusgruppen. De kommer fra Tyrkiet (kurdere), Makedonien (albanere), Arabiske lande (Libanon, Syrien, Palæstina, Algeriet, Jordan) og Somalia.

I pigegruppen har der i løbet af hele projektperioden været kontakt til 53 piger mellem 14 og 18 år. P.t. kommer der 12 piger dagligt/ugentligt. Ved særlige arrangementer kommer omkring 20-25 piger. Når der opstår problemer med lektier/uddannelse/familie dukker pigerne gerne op igen.

De fordeler sig med 12 danske piger, 8 fra Marokko, 9 fra Tyrkiet, 7 fra Pakistan, og resten fordelt på lande som Libanon, Syrien, Palæstina, Irak, Iran, Kina, Peru og Makedonien. Pigerne er hovedsagelig født/vokset op i Danmark med meget dansk skolegang og tankegang – og stærkt prægede af det socialt belastede danske lokalmiljø. Der er ikke meget kontakt mellem danske og indvandrere/flygtninge i kvarteret, men i projektet kommer pigerne og deltager sammen i fælles arrangementer.

Småbørnene/babyerne er bindeled mellem piger og kursusgruppe. Den fælles kærlighed til små børn skaber kontakt, tolkning, samtaler og konkret hjælp giver disse unge kvinder forbindelse til hinandens utrolig forskellige universer.

Projektet har karakter af forrevalidering, hvor der arbejdes målrettet i forhold til såvel den enkelte pige/kvinde med at udvikle kompetencer og kvalifikationer. Der arbejdes med holdningsbearbejdning og motivering, kvalificering og individuel støtte, så deltagerne, i det omfang og tempo der er muligt for den enkelte, kan indgå i skole/uddannelsessammenhæng, yderligere sprogundervisning, aktivering, revalidering eller et arbejdsforhold.

Projektet tilbyder danskundervisning med udgangspunkt i kvindernes forskellige (faglige) udgangspunkter. Undervisningen udformer sig til dialog om kvindernes egne forhold, situation i Danmark, danske samfundsforhold, børneopdragelse etc. De medbragte børns leg og adfærd bruges som konkret oplæg til diskussioner om opdragelse og børns udvikling. Der arbejdes med brug af EDB og Internet.

Skole- og Ungdomsvejledningen, lokale lærere eller sagsbehandlere kobles på, så snart en kvinde har mulighed for at komme videre i uddannelses-/arbejdslivet.

Gennem kvindelige gæster udefra introduceres arbejdsfunktioner/-pladser og uddannelsesmuligheder, besøg på disse forsøges efterfølgende arrangeret.

Gennem kreative og sociale aktiviteter gives plads til uformel snak mhp. at skabe netværk kvinderne imellem.

Med kvinderne som primær målgruppe, og med fokus på børnene som sekundær målgruppe, arbejdes der på at udvikle kompetencer og kvalifikationer til aktiv deltagelse i samfundslivet og til rollen som mor i det danske samfund for at modvirke den passive og marginaliserede rolle, som mange kvinder med anden etnisk baggrund er henvist til.

Pigerne er typisk indvandrere, men danske piger bruger også stedet. Pigerne støttes målrettet til at opnå bedre faglige og sociale kvalifikationer, til at tackle sociale konflikter og personlige problemstillinger. De støttes og motiveres gennem lektiehjælp til fortsat skolegang, til fritidsjob, og til at indgå i fælles sociale og kreative aktiviteter i Kringlebakken – og i samarbejdsprojekter i lokalområde eller med andre pigeprojekter i byen.

Ved at forholde sig personligt til hver enkelt pige og hendes situation skabes en netværksfunktion, som pigerne på længere sigt kan bruge i evt. kommende vanskelige situationer (tvangsægteskaber, problemer i uddannelse/arbejde etc.).

Pigerne trænes i og udvikler kompetencer i forhold til at formulere sig, tale bedre dansk, klare sig bedre fagligt, til at forholde sig til fælles og personlige problemstillinger, til at optræde udadvendt, til at forstå sig selv og indvandreres situation som en del af en helhed – og til aktivt at forholde sig til deres egen fremtid.

Projektet udnytter de potentialer, der ligger i at sammenkæde elementer af "mor/barn-projekter" og klubtilbud med en mere arbejdsmarkedsrettet indsats med karakter af forrevalidering. Projektet er en forpost i slægt med sundhedspleje og servicebutikker og indebærer i kraft af sit særlige fokus på arbejde og uddannelse en kvalificering af det sociale arbejde med målgruppen.

Der er på kort sigt opnået resultater i form af

• integration imellem danske og etniske piger .
• begyndende opbygning af netværk imellem kvinder, som ellers kun har familien som referencepunkt.
• forbedrede muligheder for at fastholde uddannelses- og erhvervsforløb for de unge piger.
• indblik i det danske samfunds muligheder og mekanismer med henblik på et muliggøre en tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for de unge mødre, herunder ikke mindst mødre på kontanthjælp.

På længere sigt knytter der sig betydelig interesse i et undersøge om denne strategi har den forventede langsigtede effekt i form af at forbedre de unge piger/kvinders mulighed for at gennemføre uddannelser og skaffe sig adgang til arbejdsmarkedet som alternativ til at lade sig forsørge af det offentlige eller familien. Derfor vil projektet blive underkastet ekstern evaluering.

Da By- og Boligministeriet har givet tilsagn om midler til ekstern evaluering, og der er truffet foreløbig aftale med Udviklings- og formidlingscentret i Hillerød om dette, sikres projektet en evaluering.

Et hovedfokus for evalueringen vil være at vurdere, om denne alternative form for socialt arbejde kan være med til at modvirke marginalisering og kommende klientgørelse af en potentielt ressourcestærk gruppe borgere.

Da projektet ikke længere kan finansieres som aktiveringstiltag, skal der findes andre veje til finansiering i 2001, hvorfor projektet har søgt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om 484.725 kr. ud af et samlet driftsbudget på 934.725 kr.

Da projektet vurderes som unikt og metode udviklende indstilles det, at det i 2001 videreføres via midler fra udviklingspuljen for særlige målgrupper (Integrationslovmidler) - i alt 484.725 kr.

Til orientering kan det oplyses, at Folkeoplysningssekretariatet har bevilget 150.000 kr. til drift af projektet i 2001, og at Indenrigsministeriet herudover har givet tilsagn om et driftstilskud på 300.000 kr. årligt i perioden 2000-2003.

By- og Boligministeriet har givet tilsagn om en bevilling på 375.000 i perioden 2001-2003 til dækning af ekstern evaluering samt opsøgende arbejde og lokale samarbejdsprojekter (udover driftsudgifter), samt 80.000,- til ombygning/forbedring af lokalerne allerede i år 2000.

Såfremt projektet i forhold til ansøgningens vedlagte budget i 2001 modtager midler fra andre fonde eller indstanser til drift (end de af Indenrigsministeriets bevilgede midler) nedskrives Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bevilling forholdsmæssigt.

Kringlebakken forventer at gå ud af 2000 med et overskud på ca. 50.000 kr. som overføres til 2001. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil sikre sig, at disse midler overføres til 2001 med henblik på at iværksætte aktiviteter som forventeligt og budgetmæssigt skulle have forgået i 2000. Alternativt nedskrives bevillingen forholdsmæssigt.

I 2001 skal der endvidere træffes beslutning om finansiering i 2002 og de efterfølgende år, evt. ved fortsat udmøntning af "udviklingspuljer", j.f. ovenfor.

Ingen

Ingen

• Ansøgning fra projekt Kringlebakken
• Statusrapport, november 1999 - maj 2000

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen