Puljeordninger og tilsyn

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002

4. Puljeordninger og tilsyn

FAU 435/2002 J.nr. 435/2002

Familie- og Arbejsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering om puljeinstitutioner til efterretning.

På udvalgsmøde den 21. august 2002 blev der stillet en række spørgsmål vedrørende puljeinstitutioner.

På udvalgsmøde den 21. august 2002 blev følgende spørgsmål stillet:

1. Hvor mange puljeinstitutioner findes der i Københavns Kommune og hvilke typer ?
   
2. En beskrivelse af tilsynsopgaven, de pædagogiske konsulenters opgaver og kompetence (/skriftlighed, faglighed, uddannelse mv.)
   
3. Beskrivelse af godkendelsesprocedurer ved oprettelse af en puljeinstitution.
   
4. Er der andre puljeinstitutioner, som bygger på et lignende (muslimsk) grundlag (jf. formålsparagraffer) ?(Carl Christian Ebbesen spurgte under henvisning til forvaltningen tidligere svar vedr. muslimske institutioner om dette er undersøgt.)
5. Hvad gør forvaltningen ved problematiske institutioner i kommunen?

• hvordan opdager vi dem

Der findes 10 puljeinstitutioner i Københavns kommune fordelt på følgende bydele: Vanløse (2), Indre By (1), Ydre Nørrebro (2), Ydre Østerbro (1), Valby (2), Indre Nørrebro (1) og Bispebjerg (1).

Derudover er der på Vesterbro en kontraktstyret institution – Barnets Hus. Den får anvist børn fra den "almindelige" venteliste i modsætning til de øvrige puljeinstitutioner, der selv anviser deres børn.

Puljeinstitutionerne fordeler sig med 1 vuggestue, 3 børnehaver og 7 integrerede institutioner. En af de integrerede institutioner er en deltidsinstitution.

I 2 ud af de 11 puljeinstitutioner betaler børnene samme takst som i de øvrige københavnske daginstitutioner.

Som en del af tilsynsopgaven udføres såvel anmeldte som uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynsbesøgene udføres for at kontrollere, om forholdene i institutionerne er tilfredsstillende i forhold til alle gældende regler og retningslinjer.

Den største del af de pædagogiske konsulenters arbejde består i at rådgive og vejlede institutionerne på anmodning fra institutionerne selv, på anmodning fra forældre og fra øvrige samarbejdspartnere, eksempelvis sundhedsplejersker og centrenes børnefamilieteam. Institutionerne efterspørgsel på disse konsulentydelser er generelt meget stor. De pædagogiske konsulenter er således ofte med som rådgivere ved igangsætning af pædagogiske udviklingsopgaver, ligesom de rådgiver i forbindelse med personaleudvikling og efteruddannelse.

Konsulenterne varetager ikke denne rådgivning på præmisser som private konsulenter, idet de aldrig kan frasige sig tilsynsforpligtelsen. De er altså forpligtede til at påpege forhold, som ikke er i overensstemmelse med retningslinjerne for institutionerne, hvis de støder på det, og være medvirkende til en ændring af forholdene. Det gælder både forhold omkring det pædagogiske arbejde og forhold af personalemæssig karakter.

Konsulenterne er også virksomme for at understøtte udviklingen i institutionerne, så de bedre er gearet til fremtidige behov.

Konsulenterne er endvidere ofte involveret i institutionernes forældre-/personale-samarbejde og arbejdet med forældrebestyrelserne. De pædagogiske konsulenter fungerer også her såvel med en tilsynsopgave og med rådgivning og vejledning for at sikre kompetencerne overholdt.

Konsulenterne opbygger en viden om institutionerne og deres funktion til gavn for det tværfaglige samarbejde og den generelle udvikling af institutionerne i området. Konsulenterne tilsyn har således også en mere indirekte men ikke mindre effektiv indfaldsvinkel.

Konsulenterne har viden om:

• institutionernes deltagelse i lokale ledermøder og parathed til udviklingsinitiativer
• hvorledes samarbejdet med center og samarbejdspartnere fungerer
• forældrene vælger eller fravælger institutionen
• der indløber klager fra forældre eller personale

Konsulenternes tilsynsopgaver er i princippet ens i kommunale og selvejende institutioner, idet de selvejende institutioner som arbejdsgivere har kompetencen i personalesager.

Konsulenterne gennemser institutionernes årsplaner og vurderer også på denne baggrund institutionernes virke.

De pædagogiske konsulenter er uddannede pædagoger med mange års erfaring som pædagoger og ledere af daginstitutioner. Langt de fleste af dem har årskursus eller pædagogisk diplomuddannelsepå Danmarks Lærerhøjskole, nu Damnarks pædagogiske Universitet. Flere af dem er under fortsat efteruddannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet samt andre former for efteruddannelse.

For så vidt angår puljeordninger er kommunen er forpligtet til at påse, at de kommunale tilskud til puljeordingen alene anvendes efter formålet, og at ordningen udgør en forsvarlig ramme for de børn, der optages i ordningen. De pædagogiske konsulenter fører tilsyn med puljeordningerne, men tilbyder som udgangspunkt ikke de rådgivnings- og serviceydelser, som de yder i kommunes egne institutioner.

Puljeordninger sammenlignet med selvejende daginstitutioner

Når en privat organisation, virksomhed eller en gruppe forældre ønsker at etablere en puljeordning i Københavns Kommune, skal de rette henvendelse til det lokale center i den del af byen, hvor de ønsker at etablere puljeordningen.

Det er herefter bl.a. forvaltningens opgave,

• at vurdere, om der er brug for den type institution og det antal pladser, der ønskes oprettet.
• at vurdere, om projektet er økonomisk realistisk.
• at sikre, at der er en juridisk ansvarlig for modtagelsen af tilskuddet
• at vurdere, om både de fysiske og pædagogiske rammer vil være forsvarlige.
• at sikre, at der er mulighed for forældreindflydelse i pasningsordningen.
• at få hold på de personalemæssige forhold: hvem er leder, hvem har det pædagogiske ansvar?
• at vurdere lokaleforholdene
• at tage stilling til eventuel ophør af ordningen/ opsigelse og de bestemmelser vedrørende formueforhold, der skal udredes i den forbindelse.

Det lokale center indgår driftsaftale med initiativtagerne. Kommunen afgør således, om den vil indgå aftale om tilskud til en puljeordning og i givet fald med hvilket tilskud pr. barn.

Det er efterfølgende initiativtagernes opgave

• at indgå aftaler om køb eller leje
• at søge byggemyndighederne om byggetilladelse
• at iværksætte de bygningsmæssige ændringer
• at sørge for ibrugtagningstilladelse

Når institutionen er i gang

Centret har det pædagogiske tilsyn med institutionen.

Institutionen bliver opfordret til at indgå i institutionsnetværket i bydelen, at deltage i møder med centret og koble sig på en paraplyorganisation.

Desuden forventes det, at institutionen udarbejder en årsplan.

Institutionen er ikke omfattet af forældrebestyrelsesreglerne, men i forbindelse med de senest oprettede puljeinstitutioner lægges der fra forvaltningens side op til etablering af forældrebestyrelser grundet puljeordningernes størrelse og det faktum, at initiativtagerne ikke altid er forældre.

4. Er der andre puljeinstitutioner, som bygger på et lignende (muslimsk) grundlag ?

Nej.

5. Hvad gør forvaltningen ved problematiske institutioner i kommunen?

Københavns Kommune vil ofte opdage problematiske institutioner gennem forældrehenvendelser eller gennem personaleindberetninger.

Forvaltningen fører tilsyn med såvel de ordinære daginstitutioner som de alternative pasningsordninger, eksempelvis puljeordningerne. i flere sammenhænge:

A. Sundhedsplejen fører tilsyn i henhold til lov om forebyggende sundhedsordninger

B. De pædagogiske konsulenter fører tilsyn efter lov om social service samt efter

retssikkerhedsloven

C. Lokalcenteret fører økonomisk tilsyn.

Ad A.Konsulentbistand til daginstitutioner og dagpleje:

Sammen med de kommunale børnelæger varetager sundhedsplejen en sundhedsfaglig konsulentfunktion i forhold til bl.a. alle daginstitutioner, herunder puljeordninger og dagpleje samt skoler i kommunen.

Sundhedsplejens opgave er at bistå personalet med rådgivning og vejledning om almen sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det er sundhedsplejersken, der skal tage initiativ til at kontakte institutionerne og dagplejen og tilbyde dem bistand. Indsatsen planlægges i samarbejde med institutionen, eventuelt med inddragelse af den pædagogiske konsulent. Bistanden kan også vedrøre børn og familier med særlige behov efter forudgående drøftelse med forældrene.

Hvis ingen lokale løsninger skønnes mulige ( dialog m.m.) skal lokalforvaltningen kontakte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overlæge, hvad enten det drejer sig om de fysiske rammer, uacceptable hygiejniske forhold, eller hvis institutionen på andre måder lægger hindringer i vejen for sundhedstjenestens arbejde. Overlægen vil herefter vurdere hvilke handlemuligheder, der er, eventuelt endnu et forsøg på dialog med institutionen, kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, kontakt til Embedslægen Sundhedsstyrelsen eller andre.

Af bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge fremgår det, at den kommunale sundhedstjeneste skal yde institutionerne 'vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionerne, herunder oplysning om hygiejne'. I Københavns Kommune er det kommunallægeordningen ,der varetager denne opgave i form af blandt andet telefonrådgivning vedr. akutte problemstillinger omkring almindelige smitsomme sygdomme og hygiejniske forhold samt med rådgivning og vejledning til blandt andet daginstitutioner vedrørende sundhedsproblemer, der relaterer sig til hygiejniske og/eller bygningsmæssige forhold .

I praksis betyder det, at uacceptable hygiejniske forhold på en institution skal indberettes til kommunallægeordningen, når det lokale arbejde for at ændre disse forhold har været forgæves.

Efterkommes kravene til ændrede forhold ikke trods henstillinger herom, vil embedslægen i sådanne sager kunne inddrages og kan efter anmodning tilse den pågældende institution og give henstilling om afhjælpning af mangler ved de sundhedsmæssige forhold. Stadslægens opgaver er: Rådgivning og vejledning i.f.t. alvorligere, og meldelsespligtige smitsomme sygdomme.

Hvis ikke henstillingen efterkommes, kan sagen ud fra Embedslægeinstitutionens vurdering ende i Sundhedsstyrelsen, som udøver kommunalt påbud. Dersom institutionen ikke efterlever påbudet, kan det i værste fald føre til lukning af institutionen.

Ifølge lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 15 og 16 samt § 6 i lov om social service fører kommunen tilsyn med daginstitutionerne, herunder såvel de alternative dagtilbud som dagplejen vedrørende indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne løses på. De pædagogiske konsulenter fører dels tilsyn via aflæggelse af besøg i institutionerne, dels via institutionernes årsplaner, der fastsætter rammerne for det pædagogiske virke i institutionerne.

Såfremt der viser sig problemer i en daginstitution føres et skærpet tilsyn med ordningen og det lokale center kan forlange iværksat en handleplan med fokus på særlige indsatsområder til bedring af forholdene i pasningsordningen.

Vedr. pædagogisk tilsyn henvises i øvrigt til afsnit 2 i denne redegørels.

De regnskabsfuldmægtige i det lokale center fører tilsyn efter lov om social service, via det regnskab, der jævnligt af daginstitutioner og puljeordningen skal aflægges over for det respektive lokale center.

Ingen

Ingen

Ingen

Ingen

Grethe Munk

/