Mødedato: 09.08.2000, kl. 08:00

Ansøgning om midler til boligsociale aktiviteter fra Restpuljen 2001 (Bilag)

Ansøgning om midler til boligsociale aktiviteter fra Restpuljen 2001 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2000

 

Sager til beslutning

9. Ansøgning om midler til boligsociale aktiviteter fra Restpuljen 2001 (Bilag)

FAU 464/2000 J.nr. 137/00

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der indsendes 12 ansøgninger til Indenrigsministeriet om tilskud til boligsociale aktiviteter.

RESUME

I lighed med tidligere år kan kommuner med boligsociale problemer søge Indenrigsministeriet om at komme i betragtning ved fordeling af særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner for år 2001 (fordeling af restpulje) med henvisning til konkrete boligsociale aktiviteter. Der er indkommet 12 ansøgninger til puljen . Bilag 1 indeholder en beskrivelse af de indkomne ansøgninger.

SAGSBESKRIVELSE

Indenrigsministeriet yder i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner et tilskud til kommuner i hovedstadsområdet, der har særlige økonomiske vanskeligheder. Den samlede tilskudspulje fordeles efter en fordelingsnøgle, mens restpuljen fordeles efter ansøgning.

Indenrigsministeriet har i lighed med tidligere år åbnet op for, at der kan søges midler til konkrete boligsociale aktiviteter af restpuljen.

Der er indkommet 12 ansøgninger til puljen. Det drejer sig om 3 fra kvarterløftområdet i Holmbladsgade , 1 fra kvarterløftområdet i Kgs. Enghave (indeholdende 3 delprojekter) , 4 fra kvarterløftområdet i Nordvest-kvarteret/Bispebjerg og 3 fra de boligsociale projekter Televænget, Høffdingsvej og Remisevænget - alle til konkrete boligsociale aktiviteter, samt 1. ansøgning om tilskud til uddannelsesmæssige aktiviteter på det boligsociale område fra 7. Kontor. Der henvises til bilag 1, der indeholder en kort beskrivelse af de indkomne ansøgninger. I bilaget er projekterne prioriteret i 2 grupper, hvor gruppe 1., der indeholder projekter fra kvarterløftområderne og en fælles uddannelsesmæssige indsats på det boligsociale område gives 1. prioritet. Projekternes placering indenfor de 2 grupper i øvrigt er ikke udtryk for en prioritering projekterne imellem.

Københavns Kommune har tidligere søgt og fået tilskud fra ovennævnte pulje.

I 1995 fik kommunen bevilget 930.000 kr. til uddannelsesmæssige aktiviteter på det boligsociale område. I 1998 fik Københavns Kommune bevilget et samlet tilskud på 2,5 mio. kr. til boligsociale aktiviteter under forudsætning af, at kommunen selv prioriterede anvendelsen af midlerne blandt de indsendte ansøgninger.

I 1999 fik Københavns Kommune bevilget et samlet tilskud på 2,496 mio. kr. til boligsociale aktiviteter ligeledes under forudsætning af, at kommunen selv prioriterede anvendelsen af midlerne blandt de indsendte ansøgninger. Sagen blev behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 8.december 1999 (J.nr. FA 112/998).

Forvaltningen forventer, at Indenrigsministeriet igen i år vil tildele Københavns Kommune et samlet tilskud, under forudsætningen af, at kommunen selv prioriterer anvendelsen af midlerne. Sagen vil derfor blive forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget igen, når der foreligger svar fra Ministeriet.

ØKONOMI

Tilskuddet fra Indenrigsministeriet gives som et én-gangstilskud til anvendelse i år 2001. Der stilles ikke krav om kommunal medfinansiering.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Bilag 1: Oversigt over indkomne ansøgninger til Indenrigsministeriet – Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner (fordeling af restpulje 2001).

Grethe Munk / Torben Brøgger

 

 

Til top