Evaluering af Det Etniske Konsulentteam ( Det tværfaglige konsulentteam i sager vedrørende etniske minoritetsunge)(Bilag)
Evaluering af Det Etniske Konsulentteam ( Det tværfaglige konsulentteam i sager vedrørende etniske minoritetsunge)(Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. august 2000
Sager til beslutning
8. Evaluering af Det Etniske Konsulentteam ( Det tværfaglige konsulentteam i sager vedrørende etniske minoritetsunge)(Bilag)
FAU 468/2000 J.nr. 132/00
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager vedlagte evalueringsrapport til efterretning.
at Det Etniske Konsulentteam bliver et permanent tilbud om konsulentstøtte til lokalcentre mfl. i sager vedrørende unge med etnisk minoritetsbaggrund.
at Indvandrerrådgivningen og Døgnkontakten opnormeres med en medarbejder hver + overhead med 6% af lønudgifterne fra d. 1. september 2000
at Evalueringsrapporten gøres til genstand for en drøftelse med Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen med henblik på at vurder muligheden for at udarbejde en behovsanalyse på området.
RESUME
På baggrund af en diskussion i medierne af problemstillingen om hjælp til piger med indvandrebaggrund der forsøger at undgå bl.a. tvangsægteskab vedtog udvalget på sit møde d. 16.6.99 en indstilling, hvoraf det bl.a. fremgår at de eksisterende rådgivnings- og vejledningstilbud suppleres med etablering af en særligt tværfaglig konsulentstøtte( i daglig tale : Det etniske konsulentteam) til lokalcentre, døgninstitutioner og kricecentre mfl.
Det fremgik, at tilbudet starter pr. 1.9.99 og at det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr 31 maj 2000.
Udvalget tog på sit møde d. 21.6.2000 en foreløbig status vedrørende teamet til efterretning.
Hermed præsenteres den endelige evalueringsrapport.
Rapporten viser bl.a. følgende:
- Samarbejdspartnernes tilbagemeldinger er positive.
- Antallet af konsultationer trods " opstartfase" tyder på et stort behov for fokus og støtte på området.
- Der er stor politisk bevågenhed om området og et ønske om en kvalificering af arbejdet med etniske minoritetsunge og deres familier.
Mange gode grunde taler således for en fortsættelse og udvikling af teamets arbejde.
Rapporten er velegnet som grundlag for en diskussion med Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen om muligheden for at udarbejde en behovsanalyse på området.
ØKONOMI
Lønudgifterne i indeværende år beløber sig til 316.000 kr., som afholdes via introduktionsprogrammet (funktion 5.60).
Lønudgifterne i 2001 og frem svarer til 2 stillinger og overhead med 6 pct. af lønudgifterne, i alt 740.000 kr., der afholdes indenfor budgetrammen.
HØRING
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Evaluering af det etniske konsulentteam.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger