Mødedato: 09.08.2000, kl. 08:00

Anvendelse af resterende ubrugte midler, som er overført fra 1999 til 2000

Anvendelse af resterende ubrugte midler, som er overført fra 1999 til 2000

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2000

 

Sager til beslutning

4. Anvendelse af resterende ubrugte midler, som er overført fra 1999 til 2000

FAU 471/2000 J.nr. 98/00

 

INDSTILLING

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at 8,8 mill. kr. af de overførte midler fra 1999 til 2000 anvises til medfinansiering af ombygning af ejendom på Vigerslev allé 1 A til rådgivningscenter og ambulatorium for stofafhængige (3,3 mill. kr.), til afholdelse af projekteringsudgifter til daginstitutioner (4,0 mill. kr.) og til medfinansiering af daginstitutionernes 'automatiske' overførselsordning (1,5 mill. kr.).

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. juni 2000, at Familie- og arbejdsmarkedsudvalget foreløbigt får overført 76,4 mill. kr. af de ubrugte midler i 1999 til 2000. Heraf er 67,6 mill. kr. anvist til dækning af konkrete aktiviteter i 2000. Der er ikke taget stilling til anvendelsen af 8,8 mill. kr.

På den baggrund indstiller Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen, at 3,3 mill. kr. af de overførte midler anvises til medfinansiering af ombygning af Vigerslev allé 1 A og 4,0 mill. kr. anvises til afholdelse af projekteringsudgifter til daginstitutioner. 1,5 mill. kr. anvises til medfinansiering af daginstitutionernes automatiske overførselsordning.

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen mangler fortsat en afklaring med forsøgsbydelene om manglende bidrag til centrale puljer og salg af pladser på anbringelsesområdet. Der skal fremsættes sag om mellemværendet, når fordelingen af budgetmidlerne er afklaret. Bidragene for 1999 forventes at blive anvist til dækning af et forventet merforbrug i 2000.

SAGSBESKRIVELSE

Ved regnskabsafslutning 1999 blev Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ubrugte midler på rammebelagte områder, drift og anlæg opgjort til 89,1 mill. kr. (inklusiv et mellemværende med forsøgsbydelene i 1999, som ikke er afklaret).

Borgerrepræsentationen har imidlertid besluttet, at der foreløbigt kun overføres 76,4 mill. kr. fra 1999 til 2000. Overførsel af midler, som vedrører manglende bidrag fra forsøgsbydelene til centrale puljer og salg af pladser på anbringelsesområdet, kan først fremsættes som sag, når fordelingen af budgetmidlerne i 1999 er afklaret med bydelene. Sagen behandles særskilt.

Af de ubrugte midler, som foreløbigt er overført til 2000, har Borgerrepræsentationen godkendt, at 67,6 mill. kr. afsættes til dækning af en række konkrete udgifter i 1999, som først udmøntes i 2000 (bundne overførsler). Der er endnu ikke taget stilling til anvendelsen af 8,8 mill. kr. af de overførte midler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at 3,3 mill. kr. af de overførte midler fra 1999 anvises til medfinansiering af ombygning af ejendom på Vigerslev allé 1 A til rådgivningscenter og ambulatorium for stofafhængige, som forudsat ved Borgerrepræsentationen godkendelse i december 1999. Udgifterne til ombygning af Vigerslev allé andrager i alt 10,6 mill. kr.

Endvidere indstilles det, at der anvises 4,0 mill. kr. til afholdelse af projekteringsudgifter til daginstitutioner. Midlerne er givet ved tillægsbevilling i september 1999, men projekteringen iværksættes først i 2000.

1,5 mill. kr. anvises til medfinansiering af overførselsordningen på daginstitutionsområdet, hvor daginstitutionerne 'automatisk' får overført ubrugte driftsmidler mellem budgetår. Der er foreløbigt anvist 20,1 mill. kr. fra 1999, men en endelig opgørelse af daginstitutionernes besparelser i 1999 viser, at der skal anvises yderligere 4,4 mill. kr. til ordningen i 2000. 2,9 mill. kr. til ordningen finansieres ved besparelser på privat børnepasning.

Overførsel af midler, som vedrører manglende bidrag fra forsøgsbydelene til centrale puljer og salg af pladser på anbringelsesområdet, fremsættes som sag, når fordelingen af budgetmidlerne i 1999 er afklaret med bydelene.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opgjort mellemværendet med forsøgsbydelene for 1999 til et krav på 13,1 mill. kr., som er fremsendt til Økonomiforvaltningen og forsøgsbydelene. Mellemværendet for 1999 forventes anvist til medfinansiering af forventet merforbrug i 2000 på anbringelses-, pleje- og handicapområderne.

Tabel 1. Udgifter i 2000, som finansieres af ubrugte midler i 1999

Rammebelagte områder

Mill. kr.

Udgifter vedrørende 1999, som udmøntes i 2000 (bundne overførsler tiltrådt af BR)

Udgifter til indkvartering af flygtninge (BR 56/2000)

Lønudgifter vedrørende 1999, som først udmøntes i år 2000

Ubrugte driftsmidler på daginstitutionsområdet (overførselsordning), tiltrådt af BR den 14 juni 2000

Ubrugte anlægsmidler vedrørende udbygningsplan på handicapområdet

Manglende ratebetalinger i 1999 til projekter under koordinationsudvalget finansieret af statstilskud i 1999

Skønsmæssige udgifter i 1999 vedrørende tandlægeordningen under Sundhedsforvaltningen, som ikke er afregnet i 1999.

Bundne overførsler foreløbig tiltrådt af BR, i alt.

Forslag til yderligere bundne overførsler

Medfinansiering af ombygning af ejendom på Vigerslev allé til rådgivningscenter/ambulatorium for stofafhængige

Afholdelse af projekteringsudgifter til daginstitutioner

Medfinansiering af yderligere udgifter vedrørende overførselsordning på daginstitutionsområdet

Forslag i alt

 

2,7

24,4

20,1

18,4

1,2

0,8

67,6

3,3

4,0

1,5

8,8

Bundne overførsler i alt

76,4

ØKONOMI

-

HØRING

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

BILAG

Ingen.

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

Til top