Orientering om sommerens ecstasydebat (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2000

17. Orientering om sommerens ecstasydebat (Bilag)

FAU 480/2000 J.nr. 146/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nærværende orientering til efterretning.

Dette orienteringsnotat beskriver problematikken omkring de unges tiltagende stofbrug, som har præget mediernes debat sommeren igennem. Notatet indeholder en kort redegørelse for ecstasys fysiologiske virkning, bivirkninger og skadevirkninger. Det beskriver nogle af de problemer, der følger med de unges stofbrug og det interventionsbehov de afføder. Derudover beskrives, hvordan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning aktivt forholder sig til problemstillingen og hvilke fremtidsperspektiver det udpeger.

Sommerens medie debat har været fokuseret på de unges brug af ecstasy og de dødsfald der har været forbundet med dette brug. Problemet er ikke nyt – debatten afspejler nærmere at problemets omfang er blevet større.

Surveys (oversigtsundersøgelser af hele årgange) blandt 9. klasseelever viser, at mens der i 1995 var 0,5 % der havde prøvet stoffet, var tallet i 1999 3,1 %. Tallet blandt de ældre unge i 18 – 25 års alderen er væsentligt større, og vi er formentlig ved at nærme os engelske tilstande, hvor ca. 15 % af denne gruppe har eksperimenteret med stoffet. Forvaltningen har ikke noget præcist overblik over problemets omfang i København (disse oplysninger har man heller ikke andre steder i landet).

Ecstacy bruges stadig i væsentligt mindre omfang end alkohol, tobak, hash og amfetamin, og introduceres også senere i "stofkarrieren" end disse stoffer, men knytter sig i øvrigt til den udvikling vi har været vidne til for de nævnte rusmidler, legale som illegale, at brugen i stigende grad er blevet trivialiseret. Det vil sige at normerne for hvem der bruger stoffer og i hvilke kontekster har forandret sig i de sidste år. Det er ikke længere en lille gruppe avantgardeunge med tilknytning til en speciel musikscene, der bruger stoffer. Det drejer sig nu om et bredere ungdomsfænomen, hvor unge med forskellig baggrund og musiksmag bruger forskellige stoffer til at skabe en 'ultimativ' festoplevelse. Her er det væsentligt at understrege at det ikke udelukkende drejer sig om stoffet ecstasy, men også om stofferne amfetamin og kokain.

De unges stofbrug skaber flere forskellige problemer.

Først og fremmest er der den sundhedsmæssige risiko de unge udsætter sig for når de indtager forskellige stoffer.

Ecstacy er et stof der påvirker hjernens kommunikationssystem, og virkningen kan beskrives som en blanding af amfetamins og mescalins; stimulerende, kontaktskabende og svagt hallucinerende. Der udløses bestemte kemiske substanser i hjernen og virkningen fører til en følelse af harmoni, kærlighed, fred og forbundethed med andre mennesker.

Tolerans indtræder hurtigt, og ved en indtagelse hyppigere end ca. hver 14. dag er det nødvendigt at øge dosis for at opnå samme virkning, med øget risiko for bivirkninger og skader. Bivirkningerne er mangesidet, både i relation til indtagelsen (muskelsmerter, hallucinationer, angstanfald, forvirring, psykose, hjertemæssige og neurologiske forstyrrelser, dehydrering, nyresvigt, blodpropper, død, mv.) , og i dagene efter (depression, paranoia, psykiske forstyrrelser, mv.) Hvis man skal danne sig et overblik er det hensigtsmæssigt at gruppere skaderne i følgende tre kategorier: 1) Amfetaminskader. 2) "Danseskader" dvs., dehydrering, overophedning og evt. død, som opstår i tilslutning til voldsom og langvarig fysisk aktivitet i overfyldte og varme lokaler og 3) Kroniske skader pga. destruktion af hjernens nerveceller.

Amfetamin- og "danseskaderne"er velbeskrevne og veldokumenterede og fanger i den grad mediernes opmærksomhed, men de medicinske katastrofer med død er sjældne i relation til det omfattende brug, og vil af de fleste unge blive betragtet som en acceptabel risiko, der altid rammer de andre, som ikke er kloge nok.

Det der i øjeblikket udgør den største sundhedsmæssige risiko, er de unges manglende sociale rutiner i forhold til indtagelse af stofferne. Det betyder, at de indtager uforholdsmæssigt store doser, samt blander forskellige stoffer og alkohol. Dette er forklaringen på langt de fleste af sommerens dødsfald og indlæggelser. Dette kunne være en mulig forklaring på den geografiske forskel i forhold til de dødsfald vi har oplevet i Danmark. Stofferne har været i København længere, og de unge har muligvis en større viden om hvor meget og hvordan de skal indtage stofferne, som de videregiver til nye brugere.

Problemet er, at de unge ikke tager sundhedsstyrelsens informationer omkring stofferne alvorligt, af den simple grund, at de har nogle andre erfaringer. De kender, enten fra sig selv, eller fra deres omgangskreds unge, der har indtaget stoffer af forskellig art uden de makabre konsekvenser, som de fleste af sundhedsstyrelsens kampagner udpensler. Der indtages rigtig mange stoffer rundt omkring på landets diskoteker sammenlignet med det antal af ulykker, der sker ved indtagelsen. Derfor bliver kampagnernes budskab ikke taget alvorligt af de unge, der bruger stoffer. Og da stofferne ikke længere i samme grad har den socialt stemplende karakter, som de havde tidligere, vil flere unge eksperimentere med dem.

Fænomenet som sådan er ikke nyt. Her kan man drage historiske paralleller til hashen indtog i tresserne. De første brugere af hash var også en lille gruppe avantgardeunge, hvorefter brugen spredte sig til en bred ungdomsgruppe, for i dag at give massive problemer for en lille gruppe socialt dårligt stillede og marginaliserede unge. Den samme udvikling af stofbrugen kan iagttages i forbindelse med ecstasy, hvor brugen nu er ved at spredes i den brede ungdomsgruppe. Forskellen er dog at ecstasy, amfetamin og kokain er farmakologisk langt mere potente stoffer og derfor sker der flere ulykker ved indtagelsen. Ungdomskulturens fremtrædelsesformer har naturligvis også ændret sig, men bevægelsen er den samme.

Et andet problem, som følger den større udbredelse af stoffer, er gruppen af unge med et problemgivende stofbrug. De unge hvis stofbrug stiller sig i vejen for udviklingen af deres øvrige ungdomsliv, herunder uddannelse, arbejde og sociale relationer. For disse unge kommer størstedelen af deres ungdomsliv til, at centrere sig om stoffer og de miljøer de indtages i, med store personlige, sociale, sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger for den enkelte unge.

Disse unges brug af stoffer koncentrere sig sædvanligvis om weekenderne og de opfatter ikke sig selv som misbrugende. De vil derfor heller ikke gøre brug af de eksisterende behandlingstilbud for misbrugere.

De unge der udvikler et decideret misbrug vil ikke desto mindre befinde sig i en potentielt begyndende social deroute, hvor de eksempelvis må prostituere sig for at finansiere deres misbrug.

Hertil kommer at der er unge med et problemgivende stofbrug, som for så vidt er en ny målgruppe for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med et konkret rådgivningsbehov. De adskiller sig fra de mere traditionelt definerede misbrugende unge, som FAF har lavet foranstaltninger for, ved umiddelbart at have flere ressourcer, bedre netværk og bredere erfaringsgrundlag.

Men der er ingen tvivl om at disse stoffer også på sigt, bliver et alvorligt problem for de marginaliserede unge.

Problemstillingen fordrer ideelt set en indsats på flere områder.

Indsatsen må rette sig mod flere niveauer.

Først og fremmest den brede indsats overfor de unge, hvor man i mange forskellige ungdomssammenhænge må forsøge at komme i dialog med de unge omkring disse problemstillinger.

Dernæst har de unge, der får problemer med disse stoffer, og deres familier, et konkret rådgivningsbehov.

Endelig vil de unge, som oplever en social deroute og befinder sig i en marginaliseret position have behov for, at der udvikles tilbud til dem.

Derudover mangler der helt konkret:

• en generel opkvalificering af sundhedspersonalet på de forskellige skadestuer, således at forgiftningssymptomerne identificeres og den relevante behandling iværksættes.

• skadesreducerende tiltag, i form af troværdige oplysninger til de unge om hvilke former for brug, der er behæftet med særlige risici.

Som det fremgår af ovenstående er det en problemstilling, der potentielt stiller opgaver til flere parter; Sundhedsforvaltningen, Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen (skoler, klubber, ungdomsuddannelser) og politiet er også aktører i forhold til problemstillingen.

Ecstasydebatten vil blive taget op til drøftelse i SSP regi på det kriminalpræventive kontaktudvalgsmøde medio august. I dette udvalg er de benævnte parter repræsenteret.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forholder sig aktivt til ecstacy-problematikken på flere forskellige planer.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har iværksat forskellige initiativer, i forhold til de særligt udsatte gruppe af unge, herunder en mobil indsatsenhed der arbejder med problemstillingen omkring unge og misbrug. Dette er gjort i erkendelse af, at de unge generelt ikke profiterer af den traditionelle misbrugsbehandling.

En del af denne enhed arbejder specifikt med at udvikle projekter der henvender sig til unge med misbrugsproblemer.

Et af disse projekter er bl.a. en ecstasy-gruppe, som er opstartet i juni og køres i samarbejde med Tjek-punkt. Gruppens primære formål er at skaffe viden om dette 'nye' ungdomsfænomen og opsamle erfaringer om hvordan man kan arbejde med og hjælpe denne gruppe.

Desuden opstartes en åben anonym telefonrådgivning, som forsøgsprojekt for de unge og deres familier d. 14.08.00 på Christianshavn. Et tilbud der er kommet i stand, via et samarbejde mellem Rådgivningscenter Amager for stofmisbrugere og Servicebutikken på Christianshavn.

Herudover er der nu etableret lokale ungerådgivninger i alle bydelene, som er åbne overfor og arbejder med disse unge.

De bydækkende institutioner Tjek-Punkt, Døgnkontakten og Ungdomsklinikken arbejder også med problemstillingen.

Sluttelig planlægges p.t. en temadag for ungemedarbejdere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i slutningen af oktober om ecstasy-problematikken. Formålet er at opkvalificere både de bydækkende ungeforanstaltninger og ungerådgivningerne, til at håndtere denne problemstilling og den rådgivningsopgave problemet frembyder.

Man skal i mange forskellige ungdomssammenhænge komme i dialog med de unge om deres stofbrug. Her viser alle erfaringer at den løftede pegefinger strategi ingen påviselig effekt har, snarere tværtimod.

Hvad angår det specifikke rådgivningsbehov de unge og deres familier har, vil en del af det kunne dækkes af de lokale ungerådgivninger og de bydækkende institutioner, med den rette opkvalificering.

Når erfaringerne fra ecstasygruppen og telefonrådgivningen om ca. 6 måneder vil være opsamlet, vil forvaltningen få et bedre overblik over de unge og deres familiers rådgivningsbehov og nogle konkrete erfaringer i arbejdet med disse unge. Forvaltningen vil således være i stand til på det tidspunkt at iværksætte relevante tilbud, som vil møde de unges behov, i det omfang det er påkrævet.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

• Bilag 1: Peter Ege: "Ecstasy", Ugeskrift for læger, august 2000.

Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen