Nøgletal for arbejdsmarkedsområdet, 1. kvartal 2000 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. august 2000

16. Nøgletal for arbejdsmarkedsområdet, 1. kvartal 2000 (Bilag)

FAU 469/2000 J.nr. 142/00

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om nøgletal for arbejdsmarkedsområdet i 1. kvartal 2000 til efterretning.

Nøgletallene for Arbejdsmarkedet 1. kvartal 2000 gennemgår tendenser på kontanthjælps-, førtidspensions- samt sygedagpengeområdet.

Nøgletalsnotatet indeholder også en mere dybdegående gennemgang af sygedagpengeområdet i temaundersøgelsen, som bygger på dagpengeprofilen for 1999. Temaundersøgelsen viser, at sygedagpengeområdet er præget af stigende sagsvarigheder og for få opfølgningsplaner. Det er dog landsdækkende problemer.

De kvartalsvise nøgletal for arbejdsmarkedsområdet er nu udarbejdet for 1. kvartal 2000. Vedlagte nøgletal for arbejdsmarkedet 1. kvartal 2000 gennemgår tendenserne på kontanthjælps-, førtidspensions- og sygedagpengeområdet. Fra nøgletallene kan følgende konklusioner trækkes frem:

• antallet af kontanthjælpsmodtagere i 1. kvartal 2000 er steget i forhold til 4. kvartal 1999 og 1. kvartal 1999. Det har resulteret i flere passive kontanthjælpsmodtagere.

• Andelen af de over 30-årige, der modtager et aktivtilbud indenfor 12 måneder, faldt med ca. 4%, andelen er i 1. kvartal ca. 86%. Tendensen over en længere periode er dog, at flere kontanthjælpsmodtagere får et tilbud om aktivering indenfor 12 måneder.

• I 1. kvartal 2000 er 70% af de personer, der har afsluttet en aktiveringsforløb, ude af kontanthjælp, mod 66% i 4. kvartal '99. Af dem, der har afsluttet revalidering, er der en tilsvarende høj andel, nemlig 72% i 1. kvartal 2000, der er ude af kontanthjælp sammenlignet med 70% i kvartalet inden.

• Antallet af tilkendelser af førtidspension er stabilt. Der er fortsat færre tilkendelser end før lovreformen i sommeren 1998, og det samlede antal førtidspensionister er støt på vej nedad.

• På sygedagpengeområdet går udviklingen fortsat i den forkerte retning. Af personer, der har været sygemeldt i over 8 uger, er der kun ca. 36% der havde fået en opfølgningsplan. Det er næsten 10 procentpoint lavere end 1. kvartal 1999.

• Blandt flygtninge- og indvandrergruppen er der en stigning i kontanthjælpsmodtagere på passiv hjælp. Andelen i aktivering og revalidering er uforandret i forhold til 4. kvartal 1999.

I temaundersøgelsen er sygedagpengeområdet taget under behandling. Temaundersøgelsen er baseret på dagpengeprofilen 1999, og viser, at sagsvarigheden i København og resten af landet er steget i de sidste par år. Dette skyldes både demografiske og strukturelle forhold som for Københavns vedkommende er undersøgt i tidligere rapporter.

Undersøgelser af sygedagpengeområdet igennem dagpengeprofiler, har vist, at nogle grupper har et markant længere sygedagpengeforløb end andre. Det drejer sig om kvinder, enlige, personer med anden oprindelse end dansk og personer ansat i social- og sundhedssektoren. På nogle centre i København er disse grupper mere dominerende end på andre, og derfor svinger den gennemsnitlige sagsvarighed betydeligt mellem centrene. Generelt er der et stigende antal sygedagpengemodtagere med ovenstående karakteristika.

Som det er tilfældet i resten af landet, er antallet af opfølgningsplaner alt for lavt. Kun ca. 40% af sager over 8 uger har en opfølgningsplan, men opfølgningen i sygedagpengesager sker i stigende grad i samarbejde med arbejdsgiver/faglige organisationer.

På baggrund af dagpengeprofilens resultater blev følgende handleplan fastsat:

1. Dagpengeprofilen 1999 er blevet udsendt til de lokale centre, særligt med henblik på at henlede sagsbehandlernes opmærksomhed på den stigende sagsvarighed. Udsendelsen ledsages af en gennemgang af det enkelte centers dagpengeprofil, samt en opfordring om særlig opmærksomhed over for kvinder, enlige, ansatte i social og sundhedsbranchen, samt personer med anden etnisk oprindelse på sygedagpenge.
2. I næste dagpengeprofil måles sagsvarigheden for risikogrupperne i forhold til andre grupper, således at man kan se om indsatsen har haft effekt.
3. Centralforvaltningen udsender løbende (hver måned) statistikker, hvor de enkelte centre kan sammenligne sig med hinanden, med hensyn til gennemsnitlig varighed, indberetning af opfølgningsplaner m.v.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

• Nøgletal, Arbejdsmarked – 1. kvartal 2000

Torben Brøgger