02-06-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden

02-06-1999 Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: Dagsorden til mødet onsdag den 2. juni 1999, kl. 14.00 - 16.30 Rådhuset, stuen, værelse 8. 1. Godkendelse af dagsorden.[#1] 2. Korrigeret budget 2000. (bilag) j.nr. FA 20/99[#2] 3. Budget 2000 – supplerende forslag til ønskelisten (bilag). J.nr. FA 20/99[#3] 4. Tillægsbevilling til udskiftning af jernbanesveller og reetablering af daginstitutionernes, feriekoloniernes og nødinstitutionernes legepladser (bilag). J.nr. FA 70/99[#4] 5. Orientering vedrørende lejemål Vesterbrogade 67. J.nr. FA 57/9911[#5] 6. Kapitalbevilling vedrørende etablering af 5 boenheder til unge atypiske autister (bilag). J.nr. FA 71/99[#6] 7. Plan for udviklingen af de bemandede legepladser (udsat fra mødet den 19/5-99 – vedlagt supplerende indstilling og bilag ) (bilag). J.nr. FA 6/99.[#7] 8. Orientering om handleplan for gennemførelse af Omstillingsplan for hjemløseområdet (bilag). J.nr. FA 11/99[#8] 9. Forslag til beslutning vedr. hjemløseområdet fremsat af Peter Skaarup m.fl.(henvist fra BR, udsat fra mødet d. 5/5-1999). J.nr. FA 11/99.[#9] 10. Drøftelse af Amtsrådsforeningens svar vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet – udsat fra mødet den 19/5-1999 (bilag). J.nr. FA 11/99.[#10] 11. Sektorplaner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. J.nr. FA 72/99[#11] 12. Sektorplan for arbejdsmarkedsområdet (bilag). J.nr. FA 70/99[#12] 13. Drøftelse af støtte - via puljen til frivilligt socialt arbejde (§115-midler - til Kosovo-albanere på Margretheholmen…[#13] 14. Forsøgene på Arbejdsmarkedsområdet (bilag). J.nr. FA 74/99[#14] 15. Nye behandlingstilbud/institutionsformer overfor unge (bilag). J.nr. FA 75/99[#15] 16. Forslag til præcisering af retningslinierne for tildeling af personlige tillæg i Københavns Kommune – udsat fra mødet den 19/5-1999 (bilag). J.nr. FA 67/99.[#16] 17. Orientering om Ledsageordningen – udsat fra møde den 19/5-1999 (bilag). J.nr. FA 69/99.[#17] 18. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge – udsat fra møde den 19/5-1999 (bilag). J.nr. FA 3/99.[#18] 19. Vedr.:§2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder (bilag) J.nr. FA 22/99[#19] 20. Hjælp til piger med indvandrerbaggrund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber (bilag). J.nr. FA 76/99[#20] 21. Budgetoverførsel mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (bilag). J.nr. FA 77/99[#21] 22. Redegørelse om kommunernes og amtskommunernes redegørelse om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde (jr. §115 stk. 4 i lov om social service) (bilag). J.nr. FA 26/99[#22] 23. Fordeling af § 115 puljen 1999 (bilag). J.nr. FA 26/99[#23] 24. Særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre (bilag). J.nr. 78/99[#24] 25. Besvarelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 (bilag) J.nr. FA 79/99.[#25] 26. Undersøgelse om tvivl om adgangen til statsrefusion (bilag). J.nr. FA 80/99.[#26] 27. Orientering om forsøgsbydelenes høringssvar vedrørende Retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans (bilag). J.nr. FA 12/99.[#27] 28. Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet(bilag). J.nr. FA 81/99.[#28] 29. Kommende sager til behandling i udvalget.[#29] 30. Meddelelser.[#30] 31. Eventuelt.[#31] 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Korrigeret budget 2000. J.nr. FA 20/99 INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget videresender det korrigerede budgetforslag til Økonomiforvaltningen uden bemærkninger at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bemyndiger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til at tilføje personaletal i bevillingsoversigten, når disse foreligger. RESUMÉ Efter mødet i Økonomiudvalget 18. maj 1999, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget blev behandlet første gang, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et revideret budgetforslag i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning. SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget tiltrådte på sit møde 18. maj 1998, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indarbejder en række udestående budgetposter i udvalgets fremsendte forslag. Korrektionerne er nu indarbejdet og betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets korrigerede budgetforslag er i overensstemmelse med den udmeldte ramme og dennes forudsætninger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er i øjeblikket ved at beregne personaletal, der forventes at foreligge 3. juni 1999. Personaletallene inkluderes i det endelige budgetforslag, der fremsendes til Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samtidig. ØKONOMI Korrektionerne skyldes: · Virkningerne af integrationsloven var ikke afklaret og derfor ikke medtaget i budgetforslaget, der blev behandlet 18. maj. Nettovirkningen af lovændringen er ca. 50,6 mill. kr. primært som følge af refusionsomlægninger. Ud over nettoeffekten på budgetforslaget har integrationsloven en række andre konsekvenser, der har medført bevægelser i bruttoudgifter og –indtægter, ca. 123,5 mill.kr. · Mindre tekniske korrektioner, budgetforøgelse netto i alt ca. 1 mill. kr. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Korrigeret budgetforslag Grethe Munk / Sven Bjerre 3. Budget 2000 – supplerende forslag til ønskelisten (bilag) J.nr. FA 20/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at vedlagte forslag til revideret ønskeliste videresendes til Økonomiudvalget. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget tiltrådte d. 18. maj 1999 vedlagte indstilling om kommunens økonomiske situation 1999-2003 og udvalgenes og forsøgsbydelenes budgetbidrag for år 2000. Økonomiudvalget besluttede i samme forbindelse en række ændringer i rammer, ændringer i budgetbidragene og iværksættelse af analyser m.v. Endelig besluttede økonomiudvalget, at fristen for indberetning af ønskelister mv. er den 4. juni 1999. ØKONOMI Se bilag. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Skrivelse fra Overborgmesteren, dat. d. 25. maj 1999. · Nyt forslag til ønskelisten inkl. 7 bilag Grethe Munk / Sven Bjerre 4. Tillægsbevilling til udskiftning af jernbanesveller og reetablering af daginstitutionernes, feriekoloniernes og nødinstitutionernes legepladser (bilag). J.nr. FA 70/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at der i 1999 gives en tillægsbevilling på i alt 3.220.000 kr. til fjernelse af sveller på daginstitutionernes, feriekoloniernes og nødinstitutionernes legepladser, og efterfølgende reetablering af legearealerne. RESUMÉ Der har været iværksat et pilotprojekt, der er gennemført som et opkvalificeringsprojekt for ledige af Center for Aktivering og Beskæftigelse (CAB). Pilotprojektet skulle danne baggrund for en vurdering af, om Center for Aktivering og Beskæftigelse skulle forestå fjernelsen af svellerne på flest mulige af daginstitutionernes legepladser og den efterfølgende reetablering. De resterende projekter skulle forestås af en rådgiver, og udbydes til private entreprenører. Pilotprojektet er nu afsluttet med et så godt resultat, at det indstilles, at udskiftningen på 110 daginstitutioners legepladser sker som et opkvalificeringsprojekt for ledige. De øvrige 42 projekter skal gennemføres via en privat rådgiver. Den samlede udgift er anslået til 13.220.000 kr., fordelt på årene 1999 - 2003. Der søges nu tillægsbevilling på 3.220.000 kr. til fjernelse af svellerne i år. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i årene 2000 - 2003 fremsætte forslag om en tillægsbevilling til optagning og fjernelse af svellerne på daginstitutionerne, feriekolonierne og nødinstitutionerne. SAGSBESKRIVELSE Borgerrepræsentationen tiltrådte på mødet den 11. februar 1999 en indstilling til efterretning om, at der blev fjernet jernbanesveller på 3 daginstitutioner som et opkvalificeringsprojekt for ledige (pilotprojekt), og at der efterfølgende blev reetableret på legepladserne svarende til eksisterende forhold. Samtidig blev det tiltrådt, at der blev afholdt udgifter til rådgiverhonorar til registrering af omfanget af sveller på daginstitutionerne, og at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i 1999 vil fremsætte forslag om en tillægsbevilling til optagning og fjernelse af svellerne på de resterende institutioner. Arbejdet har været etapeopdelt, således at selve udførelsesfasen, med start i år 1999, er 3. etape. ARBEJDETS OMFANG Der er tale om i alt 145 daginstitutioner, der er omfattet af projektet, frem til år 2003. De daginstitutioner, der er overgået til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er udtaget af projektet, ligesom enkelte institutioner enten selv har valgt at foretage fjernelsen af jernbanesvellerne og den efterfølgende reetablering af legepladserne, eller har fået fjernet jernbanesvellerne i anden forbindelse. Der er kun regnet med reetablering af legepladserne, svarende til eksisterende forhold, idet det er forudsat, at institutionernes eventuelle ønsker herudover, finansieres af institutionerne selv, via det decentraliserede driftsbudget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har pr. 1. januar 1999 overtaget driften af de bemandede legepladser fra Fritids- og Kulturforvaltningen og Parkafdelingen, og Center for Aktivering og Beskæftigelse har iværksat fjernelse af jernbanesvellerne og efterfølgende reetablering på 11 af de i alt 22 bemandede legepladser. Der er ikke sveller på de resterende offentlige bemandede legepladser. Arbejdet på de bemandede legepladser udføres som et opkvalificeringsprojekt for ledige. Feriekolonierne og nødinstitutionerne er også medtaget. Center for Aktivering og Beskæftigelse kan udføre arbejdet med fjernelse af jernbanesvellerne og efterfølgende reetablering på 110 af daginstitutionerne, ud fra en vurdering af primært opgavens omfang, særlige indretninger og institutionernes beliggenhed. Rytter ApS, Arkitekter MAA forestår projekterne på de øvrige 35 daginstitutioner, feriekolonierne og nødinstitutionerne. ARBEJDETS UDFØRELSE Pilotprojektet med fjernelse af jernbanesveller og efterfølgende reetablering på 3 daginstitutioners legepladser er udført via Center for Aktivering og Beskæftigelse, med et så godt resultat, både i forhold til de ledige og de daginstitutioner, der var omfattet af pilotprojektet, at det foreslås at Center for Aktivering og Beskæftigelse forestår fjernelsen af svellerne på flest mulige af daginstitutionernes legepladser og den efterfølgende reetablering. (3. etape- udførelsesetapen). Center for Aktivering og Beskæftigelse kan udføre opgaver, som er begrænset til relativt enkle arbejdsprocesser som opskæring af træ, transport, simpel udskiftning, anlæg af fliser og asfaltering m.v. Udskiftningen og den efterfølgende reetablering er organiseret som et opkvalificeringsprojekt for ledige ikke faguddannede kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringen skal motivere og kvalificere de ledige deltagere til at få uddannelse eller arbejde. Arbejdet i de enkelte institutioner sker ved inddragelse af 12-14 mand og 1-2 instruktører, afhængig af opgavens omfang. Arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og der tages hensyn til at arbejdspladsen er en daginstitution. Center for Aktivering og Beskæftigelse opstiller selv skurvogne i den udstrækning, det er nødvendigt med toiletfaciliteter og frokoststue, således at institutionerne ikke belastes. Arbejdet organiseres som på en arbejdsplads, hvor instruktøren fungerer som formand og deltagerne arbejder i sjak. Den enkelte deltager i opkvalificeringsprojektet oplæres i teamarbejde, lærer værdien af stabilt fremmøde, og forberedes på de krav, en arbejdsgiver vil stille i et ansættelsesforhold. I gennemsnit vil hver ledig kontanthjælpsmodtager være tilknyttet projektet 7-10 uger, svarende til, at godt 100 ledige årligt vil være aktiveret i projektet. Deltagelse i projektet er et led i den enkeltes handlingsplan, der indebærer, at den ledige løbende får tilbud om videre opkvalificering indenfor bygge- og anlægsområdet. TIDSPLAN Tidsplanerne er opdelt distriktsvis efter de lokale centre og bydelene, fordelt på kvartaler de enkelte år. Nogle institutioner har bedt om, at komme først i prioriteringen, idet disse institutioner er i gang med at planlægge en total modernisering af legepladsen, og en fjernelse af jernbanesvellerne og den efterfølgende reetablering er nødvendig, for at legepladsmoderniseringerne kan realiseres. Institutionernes ønsker om at få foretaget udskiftningen af svellerne og reetableringen først, er indarbejdet i tidsplanerne, i det omfang det overhovedet er muligt af hensyn til arbejdets praktiske tilrettelæggelse. I 1999 er der tale om svelleudskiftning og reetablering på 15 daginstitutioners legeplader. Svelleudskiftningen og reetableringen foretages primært i de institutioner, der har bedt om at få arbejdet udført først. Den del af arbejdet, der udføres via rådgiver vil blive udbudt. Fjernelse af jernbanesvellerne og reetableringen påbegyndes umiddelbart efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af sagen, og forventes afsluttet i år 2003. ØKONOMI Den samlede udgift andrager i alt 13.220.000 kr. for årene 1999 - 2003 , fordelt med 5.400.000 kr. til dækning af udgifterne vedr. opkvalificeringsprojektet, 7.820.000 kr. til private (1999-niveau), med baggrund i den tidligere foretagne registrering, jf. nedenstående År CAB rådgiver samlet for året 1999 600.000 2.617.197 3.220.000 2000 1.200.000 3.807.583 5.000.000 2001 1.200.000 1.454.544 2.650.000 2002 1.200.000 1.200.000 2003 1.200.000 1.200.000 samlet for årene 13.220.000 Rådgiver-forbruget i 1999 er tillagt 235.000 kr. til de institutioner, der er indgået særaftale med. I forbindelse med budget år 2000 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tidligere oplyst, at der skønsmæssigt ville være tale om en udgift på 4.000.000 kr. til fjernelse af sveller og reetablering, men de konkrete overslag viser nu, at der er tale om en udgift i år 2000 på 5.000.000 kr. Den samlede udgift i 1999 andrager 3.220.000 kr., fordelt med 600.000 kr. til Center for Aktivering og Beskæftigelsde, 2.382.197 kr. til private, og 235.000 kr. til et par institutioner, som forvaltningen har indgået særaftale med. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil i årene 2000 - 2003 fremsætte forslag om en tillægsbevilling til fortsættelse af optagning og fjernelse af svellerne på daginstitutionerne. BILAG · Tidsplan og notat af 9. april 1999, fordelt distriktsvis på årene 1999- 2003. Grethe Munk / Torben Brøgger 5. Orientering vedrørende lejemål Vesterbrogade 67. J.nr. FA 57/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. Resumé og SagsFREMSTILLING På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 21. april 1999 blev indstillingen vedrørende indgåelse af lejemål Vesterbrogade 67 til indretning af Rådgivningscenter for stofafhængige tiltrådt. Forvaltningen blev ved samme lejlighed bedt om at undersøge muligheden for også at indgå lejemål i stueetagen med henblik på etablering af en servicebutik eller andre aktiviteter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I den anledning har forvaltningen kontaktet udlejer for yderligere udvidelse af lejemålet. Stueetagen er på i alt 958 m2 og ønskes kun udlejet samlet. Huslejen er opgjort til 1,5 mill.kr. årligt. Udlejer har dog været villig til at nedsætte denne til 1,3 mill.kr. årligt. Udlejer ønsker ikke at forhandle yderligere om lejens størrelse. Kvadratmeterprisen for lejemålet i stueetagen vil blive kr. 1.357,-. Til sammenligning kan det oplyses, at kvadratmeterprisen for de andre etager er kr. 850,-. Forvaltningen har derfor vurderet, at lejemålet i stueetagen bliver alt for dyrt, og har indstillet forhandlingerne med udlejer om dette lejemål. ØKONOMI Se ovenfor. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. HØRING Ingen. Bilag Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 6. Kapitalbevilling vedrørende etablering af 5 boenheder til unge atypiske autister (bilag). J.nr. FA 71/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at Virkefeltet 13-17, som allerede rummer 4 aflastningspladser, udbygges med yderligere 5 boenheder til unge atypiske autister, i alt beløb 3.965.000 kr. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentationen tiltrådte den 26. januar 1999 udbygningsplanen for voksne udviklingshæmmede herunder etablering af et botilbud til unge udviklingshæmmede på den tidligere ungdomspension "Virkefeltet", idet der i Københavns Amt er en række unge, der ikke kan tilbydes plads i en vokseninstitution i amtet. Som en del af ombygningen af Virkefeltet, som også rummer 4 aflastningspladser, etableres der 5 boenheder for unge atypiske autister i alderen 16 til 24 år. Unge atypiske autister har en meget voldsom og udadreagerende adfærd, hvilket stiller store krav til indretningen herunder en række ekstraordinære foranstaltninger i de områder, hvor beboerne har adgang til. Foranstaltningerne skal således både forebygge, at beboerne skades af indretningen, og at indretningen ikke skades af beboerne. Projektbeskrivelse Projektet er udarbejdet i samarbejde mellem forvaltningen, institutionen, Landsforeningen LEV og rådgivende arkitektfirma Andresen A/S. Ombygningen omhandler kælder, stueplan og 1. sal samt del af 2. og 3. salen i alt 421 m2. Der foretages en gennemgribende ombygning af 1. salen, som ombygges til 5 enkeltværelser, toilet/bad, 2 aktivitetsrum og opholdsrum. Endvidere etableres der vagtværelse m. toilet. Der etableres intern trappe fra 1. salen til stueetagen, hvor der er køkken/alrum og toilet. På grund af de ringe pladsforhold på værelserne etableres der i kælderetagen depot til brug for beboerne. 2. og 3. salen ombygges i mindre omfang til personalefaciliteter og kontor. I områder, hvortil beboerne har adgang, udføres der en række ekstraordinære foranstaltninger af hensyn til beboernes sikkerhed, husets funktion og arbejdsmiljø. Alle vægge udføres i en lydklasse svarende til lejlighedsskel, der opsættes akustisk regulerende lofter og dørene udføres som massive lyddøre. Vinduerne forsynes med sikkerhedsglas, og der etableres børnesikring og mulighed for aflåsning. Alle installationer udføres skjult eller inddækket, og sanitetsgenstande udføres sikret mod destruktion. Boenhederne forventes at kunne tages i brug ca. 1. december 1999. ØKONOMI Den samlede udgift udgør 3.965.000 kr. ved indeks 155 april kvartal 1999, som fordeler sig på følgende poster: 1. Håndværkerudgifter: Murer, tømrer, gulv, maler, VVS, El, ventilation Uforudsete udgifter Håndværkerudgifter i alt 3.059.000 kr. 2. Omkostninger: Honorar Tilladelser m.m. Omkostninger i alt 506.000 kr. Byggeudgifter i alt 3.565.000 kr. 3. Hertil kommer: Montering 350.000 kr. Øvrige udgifter 50.000 kr. Samlet kapitalbevilling i alt 3.965.000 kr. Den høje byggeudgift skyldes de ekstraordinære foranstaltninger, som udføres af hensyn til den specielle beboergruppe, og der er især lagt følgende bygningsmæssige forhold i områder, hvortil beboerne har adgang: Ekstra lydisolering af lofter, vægge og døre anslået ekstra udgift 170.000 kr. Sikring af vinduer anslået ekstra udgift 140.000 kr. Indbygning af el- og VVS-installationer, herunder inddækning af radiatorrør og nye radiatorer anslået ekstra udgift 125.000 kr. Intern trappe mellem køkken/alrum og boenheder anslået ekstra udgift 120.000 kr. Sikring af terrasse 130.000 kr. I alt ekstraordinære foranstaltninger 685.000 kr. Øvrige udgifter dækker rengøring, all-risk forsikring, nøgler m.m. Ombygningsudgiften er på 9.300 kr. pr. m2. Trækkes de ekstraordinære foransttaltninger ud af byggesummen er m2 prisen nede på 7.500 kr. Gennemsnitsprisen for ombygninger til daginstitutionsbrug er på 8.500 kr. pr. m2. Kassemæssig dækning for udgiften kan anvises på budgettet for 1999 under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.50.3 afsatte rådighedsbeløb. Driftsudgiften forventes at være lig udgiften for en tilsvarende plads i Københavns Amt. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Situationsplan Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 7. Plan for udviklingen af de bemandede legepladser (udsat fra mødet den 19/5-99 – vedlagt supplerende indstilling og bilag) (bilag). J.nr. FA 6/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at de bemandede legepladser, som hovedsagelig besøges af børn/unge uden institutions-tilsknytning, sammentænkes og integreres i det arbejde, der udføres lokalt blandt BR-kommunens udsatte/tosprogede børn/unge. Som konsekvens af dette opnormeres de største af denne type legepladser til 2½ person. Endvidere opnormeres de mindste af denne type legepladser til 2 personer. Samlet set betyder dette en opnormering på 2,7 stilling og en merudgift på ca. 675.000 kr. at de nærlegepladser, der hovedsagelig benyttes af lokalområdets institutioner opnormeres således, at der på alle legepladser er ansat mindst 2 personer. Dette svarer til en opnormering på 1,5 stilling og en merudgift på ca. 375.000 kr. at udflugtslegepladserne opnormeres, så legepladserne kan holde åbent i weekenden i højsæsonen. På den måde kan udflugtslegepladserne anvendes af de københavnske børnefamilier som et alter-nativ til de dyre udflugtsmål. Dette vil kræve, at de mindste udflugtslegepladser opnormeres til 2½ person samt tilførsel af ressourcer svarende til 2 halvtidsmedarbejdere i højsæsonen til de øvrige udflugtslegepladser. Dette betyder samlet set en opnormering på 2 stilling og en merudgift på ca. 500.000 kr. at der på alle legepladser arbejdes på en justering af åbningstiden således, at samtlige legepladser holder åbent til kl. 18 i 2 måneder i højsæsonen mod at lukke kl. 16 i 2 måneder i lavsæsonen samt, at der arbejdes på, at normeringen på den enkelte legeplads kan anvendes mere fleksibelt således, at nærlegepladserne får mulighed for at holde weekendåbent og afholde særlige arrangementer efter behov at omlægningen af de bemandede legepladser, der koster 1,55 mill. kr., finansieres ved ned-læggelse af vikarkorpset (500.000 kr.) samt nedlæggelse af bemandingen på 3 legepladser - Nørager Plads, Gunløgsgade (alternativt Husumparken) og Ørstedsparken (alternativt Gammel Vagt) (1.100.000 kr.), svarende til en mindreudgift på 1,6 mill. kr. at effektiviseringsbidraget, svarende til ca. 800.000 eller ca. 3 stillinger, for år 2000, 2001 og 2002 realiseres i år 2000. Ved valg af, hvor bemandingen skal nedlægges, tages der hensyn til bl.a. legepladsernes beliggenhed og besøgstal. Legepladser, som er beliggende i områder med bolig-socialt arbejde og legepladser, hvor indsatsen overfor udsatte og/eller tosprogede børn ønskes styrket, vil blive forsøgt friholdt, da legepladserne har en vigtig funktion i disse områder. RESUMÉ De 22 bemandede legepladser overgik pr. 1.1.1999 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Med forslaget til omlægning af bemandingen på legepladserne vil det være muligt at styrke legeplads-ernes forebyggende funktion i nærmiljøet. Med en justering af nærlegepladsernes åbningstid afpasses de lokale behov, vil det endvidere være muligt efter behov at lave arrangementer i de tidlige aftentimer og enkelte weekends. Udflugtslegepladsernes tilbud om aktiviteter vil efter omlægningen i større udstrækning kunne anvendes af de københavnske børnefamilier som et alternativ til de dyre udflugtsmål, da de fremover vil have åbent i de tidlige aftentimer og weekenderne i højsæsonen. I forbindelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af planen for udviklingen af de bemandede legepladser den 21. april 1999 besluttede udvalget, at forvaltningen yderligere skulle drøfte planen med medarbejderne med henblik på fornyet fremlæggelse i udvalget 3 uger efter. Planen har nu været til høring blandt medarbejderne på de bemandede legepladser, og der har været afholdt ekstraordinært LSU-møde den 10. maj 1999. En sammenfatning af høringssvarene samt supplerende bemærkninger og forslag fra LSU-mødet den 10. maj 1999 er sammen med hørings-svarene vedlagt som bilag 2. Høringen har givet anledning til ændringer i planen, som er markeret med kursiv. SAGSFREMSTILLING De bemandede legepladsers opgaveprofil. De bemandede legepladser er et fristed i storbyen, et mødested for børnefamilier, børn og unge via legepladsernes åbne tilbud om støtte til organiserede aktiviteter og tilbud om voksenkontakt. Legepladserne er et aktiv i det lokale forebyggende arbejde og er med til at skabe netværk, ro og legeaktiviteter i lokalområdet. Den enkelte legeplads's aktiviteter og anvendelse afspejler de lokale brugeres behov og legepladsens fysiske rum. Legepladserne har derfor alle hver deres særkende. Det foreslås, at legepladserne udarbejder en årsplan, hvor bl.a. målgruppe, mål, aktiviteter og åbningstid afstemmes og beskrives. De opgaver, der varetages af de bemandede legepladser, foreslås videreudviklet således, at de bemandede legepladser bliver en naturlig del af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opgaver i forhold til byens børnefamilier. Det foreslås, at alle legepladsers åbningstid justeres, således, at legepladserne i højsæsonen holder åbent til kl. 18 og tilsvarende lukker kl. 16 i lavsæsonen. En sådan ordning kan for alle legepladser betyde, at de f.eks. først lukker kl. 18 i 2 måneder om sommeren og tilsvarende lukker kl. 16 i 2 måneder i vintermånederne (undtagen Indendørslegepladsen, der har højsæson om vinteren og lavsæson om sommeren). Det forudsættes, at udmøntningen af justeringen af åbningstiden på den enkelte legeplads foretages af legepladserne i samarbejde med områdets øvrige samarbejdspartnere og det lokale center. Der findes 3 forskellige brugergrupper på de bemandede legepladser. Ingen af legepladserne betjener udelukkende en enkelt brugergruppe, men besøges i forskelligt omfang af alle bruger-grupper. Legepladserne er indplaceret i de nedenfor beskrevne brugergrupper efter deres hovedmålgruppe. De 3 hovedtyper af legepladser er: 1. Nærlegepladser som en integreret del af arbejdet med de udsatte grupper, specielt de tosprogede. Det foreslås, at de bemandede legepladser, som hovedsagelig besøges af familier og børn/unge uden institutionstilknytning, sammentænkes og integreres i det arbejde, der udføres lokalt blandt BR-kommunens udsatte eller tosprogede familier med børn og unge. Det vil sige med det boligsociale arbejde, ungearbejdet, de opsøgende medarbejdere etc. Det lokale serviceteam kan herudover støtte de bemandede legepladser i etableringen af samarbejdsrelationer til de omkringliggende fritidshjem, skoler og distriktsmedarbejdere ansat i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Ved at de bemandede legepladser på den måde integreres i det lokale forebyggende arbejde, kan legepladsernes funktion tydeliggøres og styrkes. Konkret sker det ved, at legepladserne kan tilbyde aktiviteter, som f.eks. fodboldturneringer, hockeyturneringer etc. og på den måde være med til at give børnene et tilhørsforhold og en identitet samt ved, at legepladspersonalet er i aktiv dialog med brugerne. Ved en opnormering af legepladserne vil det være muligt at holde åbent hele året og afholde arrangementer og tilbyde aktiviteter i de tidlige aftentimer og weekender, afhængig af de lokale behov. På den måde kan legepladsens funktion yderligere styrkes. Forslag til ny normering. Det foreslås, at de største af disse nærlegepladser opnormeres til 2½ person samt, at de mindste af disse legepladser opnormeres til 2 personer. Med en sådan opnormering og den foreslåede justering af åbningstiden vil det være muligt at holde alle legepladser åbne hele året og aftenåbent 2 måneder om sommeren. Ved en mere sæsonbestemt anvendelse/ansættelse af personalet vil det være muligt for de største af nær-legepladserne efter behov at holde åbent i nogle weekender i højsæsonen. En indførelse af årsnorm for de ansatte på de bemandede legepladser kræver en forhandling med den faglige organisation. I den sammenhæng er det vigtigt at præcisere, at weekendåbent kan være en et vigtigt element i arbejdet med udsatte børn/unge samt, at det er ønskeligt med en mere fleksibel anvendelse af den enkelte legeplads's normering i samarbejde og overensstemmelse med legepladsen og dens brugergrupper. 2. Nærlegepladser som en integreret del af institutionernes aktiviteter og et samlingspunkt i lokalområdet. Det foreslås, at de bemandede legepladser, som hovedsagelig benyttes af lokalområdets institu-tioner og forældregrupper, udvikles, så nærlegepladserne bliver et naturligt samlingspunkt for områdets børn/unge og deres familier, og at der arbejdes hen imod et formaliseret samarbejde mellem områdets institutioner og legepladserne således, at de bemandede legepladser ikke kun bliver et udflugtsmål for områdets institutioner, men en integreret del af institutionernes aktiviteter og en del af det brede forebyggende arbejde i lokalområdet. Normering. Denne udvikling forudsætter, at legepladserne opnormeres til 2 personer, så det er muligt at holde legepladserne åbne hele året. 3. Udflugtslegepladser som et udflugtsmål for byens børnefamilier Udflugtslegepladsernes åbningstid udvides, så legepladserne kan anvendes af de københavnske børnefamilier, som et alternativ til de dyre udflugtsmål. Med den foreslåede justering af åbningstiden vil det betyde, at udflugtslegepladserne kan holde åbent indtil kl. 18 i højsæsonen og i weekenderne i højsæsonen. Det er vigtigt, at udflugtslegepladsernes aktivitetstilbud synliggøres og løbende tilpasses børnefamiliernes ønsker til udflugtsmål. Normering Weekendåbent på udflugtslegepladserne i højsæsonen vil som minimum kræve en opnormering til 2½ person af de mindre udflugtslegepladser samt tilførsel af ressourcer svarende til to halvtidsmedarbejdere i højsæsonen for de øvrige udflugtslegepladser. Ved høringen af medarbejderne på de bemandede legeplader blev det påpeget, at den kompen-sation for weekendarbejde, der her er foreslået, adskiller sig fra den kompensation, der er tidligere er givet til de 2 legepladser, der i dag har weekendåbent. Det foreslås derfor, at normeringen på Indendørslegepladsen og Bondehuset revideres, samt, at det i den sammenhæng vurderes, om Bondehusets weekendåbent i lighed med de andre udflugtslegepladser skal begrænses til højsæsonen. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at en sådan revurdering af disse legepladsers normering kun vil frigive mindre ressourcer og det foreslås, at de ressour-cer, der eventuelt frigives, fordeles mellem udflugtslegepladserne. Lederen af legepladsen i Østre anlæg fremhæver i sit høringssvar, at der ikke på denne legeplads er behov for weekendåbent. Det foreslås derfor, at legepladsen i Østre Anlæg normeres som en nærlegeplads samt, at Bredegrund, som ud over at være en byggelegeplads med børnepasning og legestue, og som også fungerer som udflugtslegeplads for de københavnske institutioner, tilføres midler til at holde weekendåbent. Medarbejderne på de bemandede legepladser påpeger i høringen, at det opgavesæt, der her er beskrevet for de 3 hovedtyper af bemandede legepladser, ikke adskiller sig væsentligt fra den målsætning og det formål, der hidtil har været med arbejdet på de bemandede legepladser. Normeringen på de bemandede legepladserne er typisk 1,5 til 2,5 medarbejdere. I alt er der ca. 50 årsværk. Der er ansat både uddannede pædagoger og medhjælpere. På hver af de bemandede legepladser er der en leder også der, hvor normeringen kun er 1,5. På de små bemandede legepladser med 1,5 ansatte kan den heltids- ansatte ikke holde ferie uden, at der tilføres vikartimer. Da vikarbudgettet kun er yderst beskedent – 1½ medarbejder + 120.000 kr., i alt ca. 2 fuldtidsansatte - kan det, hvis der ikke vedtages en ny plan, i sommerperioden være nødvendigt at ferielukke enkelte legepladser - også af sikkerhedsmæssige hensyn. De bemandede legepladsers organisatoriske indplacering Det foreslås, at legepladserne forankres administrativt i de lokalcentre, hvor de er beliggende. De legepladser, der er beliggende i forsøgsbydelene, forankres i de lokalcentre, der ligger nærmest. Det er tanken, at det fortsatte arbejde med udviklingen af og tilpasningen af de bemandede lege-pladser til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opgavesæt forankres i Kontoret for service til børnefamilier i Bernstorffsgade. Der etableres et udvalg bestående af en medarbejder fra Kontoret for service til børnefamilier og en medarbejder fra Kontoret for handicappede og familier med særlige behov samt 3 repræsentanter for de bemandede legepladser. I udvalget vil endvidere deltage en pædagogisk konsulent og en distriktsmedarbejder. ØKONOMI Som det fremgår af bilag 3 - kolonne Ny normering 3 - vil omlægningen på årsplan være nogen-lunde udgifts-neutral på bemandingssiden, hvis bemandingen nedlægges på 3 af de små legepladser. Der vil herefter være 19 bemandede legepladser i BR-kommunen. Det foreslås, at bemandingen nedlægges på: · Nørager Plads i Vanløse, som er en nærlegeplads med et meget lavt besøgstal på optællings-tidspunktet - 41. · Gunløgsgade på Islands Brygge, som er en nærlegeplads med et meget lavt besøgstal på optællingstidspunktet - 52. · Ørstedsparken i Indre By, som er en nærlegeplads med et mellemstort besøgstal på optæl-lingstidspunktet på 127, og som hovedsageligt benyttes af områdets institutioner og institutioner, der besøger de nærliggende seværdigheder. Som det fremgår af skrivelse fra Parkafdelingen - vedlagt som bilag 4 - er det af hensyn til park- og fortidsmindefredning af Ørstedsparken ikke muligt at bevare huset på legepladsen, hvis bemandingen nedlægges De angive besøgstal stammer fra en optælling af besøgende fortaget af Trafikkontoret i Bygge- og Teknikforvaltningen på en enkelt dag i perioden 9. september -1. oktober 1998. Medarbejdersiden i LSU har udtrykt bekymring over nedlæggelse af bemandingen i Ørstedsparken på grund af det særlige klientel, der benytter parken. Medarbejdersiden i LSU har tillige udtrykt bekymring over nedlæggelse af bemandingen i Gunløgsgade, da området Islands Brygge er et socialt belastet område, der med nedlæggelsen af bemandingen ikke har andre legetilbud i området. Forvaltningen fastholder imidlertid sin indstilling, da den bemandede legeplads i Ørstedsparken sjældent besøges af børn uden følgeskab med voksne oghenviser til, at der i forvejen er en ubemandet legeplads i den anden ende af Ørstedsparken, hvor der ifølge Parkafdelingen ikke er problemer. Hvad angår Gunløgsgade er det forvaltningens opfattelse, at det boligområde, hvor legepladsen er placeret, ikke er særligt socialt belastet samt, at legepladsen benyttes i mindre grad end de øvrige legepladser. Medarbejderne har ikke ønsket at pege på andre legepladser, hvor bemandingen i stedet bør nedlægges. Som alternativ til nedlæggelsen af bemandingen på disse 2 legepladser kan forvaltningen foreslå: I stedet for Ørstedsparken: · Gammel Vagt, der er en nærlegeplads i Indre By med et mellemstort besøgstal på optællingstidspunktet på 122, og som hovedsageligt benyttes af områdets institutioner og børn i følge forældre, bl.a. er der legestue 2 gange om ugen. I stedet for Gunløgsgade: · Husumparken i Brønshøj, der er en nærlegeplads med et mellemstort besøgstal på optællingstidspunktet på 174, som hovedsagelig benyttes af områdets institutioner. Der er imidlertid andre legepladser, hvor besøgstallet på optællingsdagen også er lavt - Degnestavnen og Hulgårds Plads. Når bemandingen på disse legepladser ikke er foreslået nedlagt, skyldes det, at de ligger i områder, hvor indsatsen overfor de udsatte og/eller tosprogede børn og unge ønskes styrket. For Degnestavnen gælder, at legepladsen i 1999 skal renoveres, og derfor først kan forventes at kunne udfylde sin funktion i lokalområdet tidligst i år 2000. Det foreslås derfor, at bemandingen på Degnestavnen midlertidig nedlægges og først genetableres, når renoveringen af legepladsen gør det muligt at åbne hele eller en del af legepladsen. De midler, der herved frigøres i 1999, foreslås anvendt til engangsudgifter i forbindelse med omlægningen i 1999, herunder sommerferiedækning på de små legepladser samt udgifter i forbindelse med realisering af effektiviseringsbidraget i år 2000-2002. Realiseringen af effektiviseringsbidraget år 2000-2002 Udmøntning af effektiviseringsbidraget for budget 2000 vil betyde, at budgettet til driften af de bemandede legepladser skal reduceres med 260.000 kr. svarende til ca. 1 stilling. For at skabe ro og mulighed for en langsigtet udvikling af de bemandede legepladser foreslås det i budget 2000 også at realisere effektiviseringsbidraget for år 2001 og 2002 på en gang, svarende til ca. 800.000 kr. eller ca. 3 stillinger stillinger. Det betyder, at bemandingen skal nedlægges på to af de mindre legepladser eller en af de større. Ved valg af, hvor bemandingen skal nedlægges i år 2000, vil der blive taget hensyn til legeplads-ernes beliggenhed. Legepladser, som er beliggende i områder med boligsocialt arbejde og lege-pladser, som er beliggende i områder, hvor indsatsen overfor udsatte og eller tosprogede børn ønskes styrket, vil blive forsøgt friholdt, da legepladserne har en vigtigt funktion i disse områder. Det provenu, der herved frigøres, fordi effektiviseringen fremskyndes, kan anvendes til at udvikle nye aktiviteter for de tosprogede børn og deres familier, opkvalificere personalet samt til vedligeholdelse af legepladserne. Anvendelsen af de ekstra midler i 1999 Det foreslås, at de 800.000 kr. (1 mill. kr. – minus 200.000 kr. til forsøgsbydelene), der i 1999 ekstra er tilført området, anvendes til efteruddannelse af personalet på de bemandede legepladser, ekstraordinær vedligeholdelse af bygninger og/eller legepladser samt nye aktiviteter m.v. ANDRE KONSEKVENSER – PERSONALEMÆSSIGE Omlægning i 1999. Planen for omlægning af legepladserne i 1999, som indebærer, at bemandingen nedlægges på 3 legepladser, vil, som det fremgår af bilag 3 kolonne Ny normering 3, betyde, at bemandingen på legepladserne totalt set ikke ændres, men at personalet fordeles mellem legepladserne på en ny måde. En sådan ændring af medarbejdernes arbejdsvilkår skal selvfølgelig varsles med det overenskomst-mæssige varsel og forhandles med de berørte medarbejdere og deres organisationer og kan betyde, at medarbejdere skal genplaceres. Justeringen af åbningstiden, så der holdes åbent til kl. 18 i højsæsonen og lukket kl. 16 i lavsæsonen kan afhængig af en fortolkning af diverse bestemmelser om arbejdstidsregler, kræve en forhandling med legepladsernes faglige organisation. Realisering af effektiviseringsbidraget år 2000-2002. Nedlæggelse af 3 stillinger som følge af udmøntningen af effektiviseringsbidraget for år 2000-2002 vil betyde opsigelse og tilbud om genplacering af de berørte medarbejdere. HØRING Planen for udviklingen af de bemandede legepladser har været sendt til høring blandt medar-bejderne på de bemandede legepladser og behandlet på et ekstraordinært LSU-møde den 10. maj 1999 - sammenfatning af høringssvarene samt supplerende bemærkninger fra LSU-mødet den 10. maj 1999 og de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 2. BILAG · Kopi af høringsskrivelse og indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde om Plan for udvikling af de bemandede legepladser udleveret den 19.5.1999. · En sammenfatning af høringssvarene samt supplerende bemærkninger/forslag fra LSU-mødet den 10. maj 1999 og de indkomne høringssvar udleveret den 19.5.1999. · Oversigt over oplysninger om de bemandede legepladser udleveret den 19.5.1999. · Skrivelse fra Parkafdelingen vedr. legepladsernes status, hvis bemandingen nedlægges udleveret den 19.5.1999. · Supplerende indstilling. · Bilag 1: Notat af 26. maj 1999 om vision for udvikling af de bemandede legepladser, samt alternativ forslag til finansiering. · Bilag 2: Uddrag af beslutningsprotokol fra mødet den 16.4.1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladskvarteret. Grethe Munk / Sven Bjerre 8. Orientering om handleplan for gennemførelse af Omstillingsplan for hjemløseområdet (bilag). J.nr. FA 11/99. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedlægger nedenstående bilag til orientering. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med udmøntningen af Borgerrepræsentationens beslutning d. 18. marts 1999 om omstilling af hjemløseområdet har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen indeholder interne arbejdsbeskrivelser og anvisninger for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens gennemførelse af omstillingsplanen. Handlingplanen består dels af en overordnet drejebog for omstillingen af hele hjemløseområdet og dels af en handlingsplan "Fra institutionsliv til social integration" som specifikt omhandler omstillingen af Sundholm. Sidstnævnte indeholder bl.a. plan for afvikling af sygeafdelingen og fælles funktioner på Sundholm, procedurer i forbindelse af omrokering og opsigelse af personale og anvendelse af lokaler og bygninger. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Drejebog for omstilling indenfor hjemløseområdet · Fra institutionsliv til social integration, omstillingsplan for Sundholm 1999-2003 · Brev til Sundhedsministeriet "Vedr. det faglige grundlag for Københavns Kommunes omstillingsplan på hjemløseområdet. Sundhedssystemet muligheder for at tage sig af dette klientel", Sundhedsstyrelsen, dat. d. 18. maj 1999. · Brev til Socialministeriet, Sundhedsministeriet, dat. d. 25. maj 1999. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 9. Forslag til beslutning vedr. hjemløseområdet fremsat af Peter Skaarup m.fl. (henvist fra BR, udsat fra mødet den 5/5-99). J.nr. FA 11/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke tiltræder de foreliggende forslag, idet man ønsker at følge den strategi, der er lagt op til i planen for omstilling af hjemløseområdet (§94-området), fremlagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 10.2.99. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti har overfor Borgerrepræsentationen fremsat følgende forslag: Erindringsdagsorden Nr. 16 32/99. Forslag til beslutning (stillet af Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti ): "Forslag om yderligere herbergspladser for hjemløse, samt om en øget social indsats overfor denne gruppe. Borgerrepræsentationen vedtager at åbne yderligere herbergspladser for hjemløse i kommunen. Borgerrepræsentationen vedtager desuden at tilvejebringe en social indsats over for denne gruppe med henblik på, at disses boligproblemer løses varigt." Borgerrepræsentationens beslutning: Peter Skaarup (O) stillede forslag om, at sagen blev henvist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Peter Skaarups forslag blev godkendt. Tillægsdagsorden 1. Nr.1 116/99 – Indstilling om, at den allerede igangsatte omstillingsproces og handleplanarbejdet videreføres ved gennemførelse af de i omstillingsplanen for hjemløseområdet beskrevne aktiviteter, samt tillægsbevilling på 11,0 mio.kr. i 1999. 32/99 – Indstilling om forslag til beslutning Forslag til beslutning (stillet af Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti ): "Forslag om yderligere herbergspladser for hjemløse, samt om en øget social indsats overfor denne gruppe. Borgerrepræsentationen vedtager at åbne yderligere herbergspladser for hjemløse i kommunen. Borgerrepræsentationen vedtager desuden at tilvejebringe en social indsats over for denne gruppe med henblik på, at disses boligproblemer løses varigt." Sagerne blev behandlet under eet. Borgerrepræsentationens beslutning: Louise Frevert (O) stillede forslag om direkte tilbagevisning af sag 32/99 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Louise Frevert's forslag blev godkendt. BILAG · Der henvises til sagsfremstilling og bilag (inkl. rettelsesblad) til dagsordenspunkt 2 på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 10.2.99. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 10. Drøftelse af Amtsrådsforeningens svar vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet – udsat fra mødet den 19/5-99 (bilag). J.nr. FA 11/99. INDSTILLING: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at sagen drøftes. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ved brev af 5. februar 1999 henvendt sig til Amtsrådsforeningen vedrørende amternes udbygningsplaner på hjemløseområdet. Amtsrådsforeningen har svaret i brev modtaget den 10. maj 1999. Baggrunden for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens henvendelse var ændringen af statens refusion på hjemløseområdet, hvilket blandt andet medførte, at Københavns Kommune kun ville få 10% af bloktilskudspuljen, mens kommunens hjemløsepladser udgør godt 30% af pladstallet på landsbasis. I forbindelse med Københavns Kommunes aftale med Socialministeriet om en overgangsordning på hjemløseområdet, blev det aftalt, at kommunen og ministeriet i fællesskab overvejer initiativer med henblik på at fastholde amter og kommuner på deres forpligtelse overfor deres egne borgere. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget den 10. maj 1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999 Der henvises til bilag fra mødet den 19/5-1999. Grethe Munk / Benny Haugshøj 11. Sektorplaner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. J.nr. FA 72/99. INDSTILLING Det indstilles, at der i løbet af 1999 udarbejdes sektorplaner for målgrupperne psykisk syge, handicappede og arbejdsmarkedsområdet. SAGSFREMSTILLING I Socialplan 1997-2000 er fastlagt kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål for den sociale indsats i Københavns Kommune. Siden planens vedtagelse er der sket en betydelig udvikling både i indsatsen men også i brugernes behov og forventninger ligesom der ved den ændrede struktur i Kommunen er ændret i indsatsområderne. Derfor er der behov for at revidere planen på en række indsatsområder. Det forslås, at Socialplan 1997-2000 gradvist erstattes af sektorplaner for de enkelte målgrupper. I 1999 startes op med psykisk syge, handicappede og arbejdsmarkedsområdet, idet der både er sket en betydelig ændring af indsatsområderne i forbindelse med den nye struktur i kommunen, ligesom der er sket ændringer i brugernes behov og forventninger. Sektorplanen udarbejdes således at den indeholder afsnit med · status · perspektivering og udviklingstendenser · kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · handlingsplan · plan for måling og opfølgning. Sektorplaner udarbejdes efter følgende proces: 1. Høringsoplæg godkendes i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. 2. Høring gennemføres internt og eksternt. 3. Politisk behandling. 4. Opfølgning med bl.a. resultatmålinger. Fase 1: Udarbejdelse af høringsoplæg I denne fase udarbejder forvaltningen oplæg til følgende afsnit i planen: · Status og tendenser · Forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål · Tids- og handleplan for høring Oplægget udarbejdes centralt, idet der kan inddrages repræsentanter fra lokale enheder. Udkastene til sektorplanerne vil blive forelagt i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter følgende plan: Familie- Arbsmarkedudvalgsmødet den 2.999: 2ktorplan for arbejdsmarkedsområdet. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 16.6.1999: Sektorplan for psykiatriområdet. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 11.8.1999: Sektorplan for handicapområdet. Fase 2: Høringsfasen: Det er almindelig praksis på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens område, at inddrage brugerne i fastlæggelsen af overordnede mål og planer. Brugerhøring og dialog var således en central del af arbejdet med Socialplan 1997-2000. Brugerinddragelsen er et middel til · at få input til at forbedre indsatsen · at give brugerne mulighed for indflydelse på egne livsbetingelser Brugerinddragelsen i udarbejdelsen af sektorplanen skal ske således, at den både ressourcemæssigt og tidsmæssigt er realistisk og at den sikrer en debat inden for de mulige politiske og økonomiske rammer. Dette er vigtigt af hensyn til at processen ikke skaber forventninger, der ikke kan opfyldes. Høring vil ske på baggrund af det i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forelagte materiale. Intern høring: Materialet udsendes til intern høring i forvaltningen herunder til samarbejdsudvalget med anmodning om skriftlig tilbagemelding. Materialet udsendes til følgende: · Lokale teams · Distriktscentre · Centrale kontorer Ekstern høring: Oplæg sendes til eksterne interessenter og samarbejdspartnere. I den eksterne høring indgår bl.a. · Andre forvaltninger og myndigheder herunder forsøgsbydelene · Brugere og brugerorganisationer · Brugerrepræsentationer · Borgere gennem Københavnerbasen. Alle svar samles i mappe, og der udarbejdes høringsrapporter. Disse forelægges udvalget. Udover skriftlig høring vil der kunne suppleres med arrangementer, der giver mulighed for en direkte dialog med borgerne og evt. udsendelse af spørgeskemaer til brugergrupper. Fase 3: Behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget På baggrund af konklusionerne på høringen forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget reviderede kapitler vedrørende status, tendenser og udfordringer, reviderede kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål samt forslag til handlingsplan.. Desuden beskrives, hvorledes måling i forhold til de opstillede kvalitetsmål vil finde sted samt hvornår målingsresultaterne forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsmarkedsudvalget. Behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af sektorplanerne for psykisk syge, handicappede og arbejdsmarkedsområdet forventes at finde sted ultimo 1999/primo 2000. Fase 4: Opfølgning I forbindelse med planens vedtagelse redegøres for hvorledes opfølgningen vil ske i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Et halvt år efter planens vedtagelse sker første rapportering til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med udgangspunkt i de fastsatte kvalitetsmål. Grethe Munk / Sven Bjerre 12. Sektorplan for arbejdsmarkedsområdet (bilag). J.nr. FA 73/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der gennemføres en intern og ekstern høring af de fremlagte forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål for arbejdsmarkedsområdet. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Sektorplanen erstatter Socialplan 1997-2000, således at der vedtages nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål (bilag A) samt en overordnet handlingsplan for området. Sektorplanen omfatter 3 til 5 år og vil blive konkretiseret i de årlige budgetforslag. Sektorplanen udarbejdes efter de principper, der er godkendt af udvalget omkring anvendelsen af sektorplanen på Familie- og Arbejdsmarkedsområdet. Det udarbejdes således udkast til sektorplan med forslag til kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål, som efter godkendelse i udvalget sendes til intern og ekstern høring. Resultatet af denne indarbejdes i revideret forslag til sektorplan inklusive handlingsplanskapitel, der forelægges udvalget til godkendelse ultimo 1999. Høringen sker både internt og eksternt. Der vedlægges en liste, der viser hvem der anmodes om at deltage i høringen (bilag B). Høringen finder sted i perioden juni til oktober 1999 (bilag C) med udgangspunkt i de spørgsmål, som fremgår af bilag D. Der vedlægges udkast til sektorplan med indledning, status, perspektivering (bilag E). HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål. · Bilag B: Liste over høringsdeltagere. · Bilag C: Tidsplan for høringen. · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne. · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. Grethe Munk / Sven Bjerre 13. Drøftelse af støtte – via puljen til frivilligt socialt arbejde (§115-midler)- til Kosovo-albanere på Margretheholmen. 14. Forsøgene på Arbejdsmarkedsområdet (bilag). J.nr. FA 74/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, · at der i relationen mellem de lokale centre og Københavns Jobformidling indtil videre opretholdes den nuværende organisation og den henvisningsprocedure, som blev indført pr. 1. november 1998, og · at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på ekstraordinært møde drøfter organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING I forlængelse af arbejdet med strukturomlægningen pr. 1. januar 1998 blev det besluttet, at indlede to pilotforsøg på arbejdsmarkedsområdet, som skulle belyse, hvordan aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere fremover kan organiseres mest effektivt. Lokalcentrene Vanløse og Sundby Syd blev valgt som pilotforsøgscentre som henholdsvis en central og en decentral model. Forsøgsperioden blev fastsat til 18. maj 1998 – 31. december 1998. Styregruppen vedrørende forsøgene har afleveret vedlagte rapport. Rapporten konkluderer ikke noget klart om, hvorledes organiseringen bør være i forholdet mellem de lokale centre og Københavns Jobformidling, og herunder om der bør videreføres en central eller en decentral model på området. En række metodiske problemer gør det endvidere problematisk at udlede konklusionerne af de indsamlede data. Endvidere er der lagt vægt på først at gennemføre den igangværende team-dannelse. Kort beskrevet indebærer den nye henvisningsprocedure (1.november 1998) følgende: · Ledige kontanthjælpsmodtagere, der er job- og aktiveringsparate henvises til fremmøde i Københavns Jobformidling den følgende dag · Henvisningen foretages via en standardblanket, der udfyldes af det lokale center, og som samtidig tilgodeser bestemmelserne i retsikkerhedslovens § 3 om hurtig helhedsorienteret førstegangsopfølgning af nye sager · Hvis den pågældende er mødt i Københavns Jobformidling frigiver det lokale center herefter kontanthjælpen. · Nye procedurer vedrørende kontanthjælpsmodtagere, der uberettiget udebliver fra aktivering · Administrative forenklinger De hidtidige erfaringer med den nye henvisningsprocedure viser bl .a.: · 77% af de henviste møder frem til 1. samtale i Københavns Jobformidling, hvilket er en markant forbedring af fremmødefrekvensen · Københavns Jobformidling forventer på årsbasis en fordobling af antallet af fremmødende. Aktuelt planlægges en evaluering af den nye henvisningsprocedure. Heri indgår blandt andet: · en opgørelse af antallet af kontanthjælpsmodtagere, der udebliver efter 1. samtale i Københavns Jobformidling (dvs. efter at kontanthjælpen er iværksat) · de lokale centres håndtering af indberetninger om uberettiget udeblivelse fra aktivering Et foreløbigt program for et ekstraordinært møde kunne se ud som følger: 1. Status, drøftelse af forsøgene 2. Indlæg fra Århus om central jobformidling mv. 3. Indlæg fra NN om decentral jobformidling mv. 4. Drøftelse af organiseringen i København ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Rapport fra Styregruppen om forsøgene på arbejdsmarkedsområdet Grethe Munk / Torben Brøgger 15. Nye behandlingstilbud/institutionsformer overfor unge (bilag). J.nr. FA 75/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at Unge-Butikken igangsættes som et treårigt forsøgsprojekt jævnfør vedlagte tids- og handleplan (bilag nr. 1), at der etableres 4 nye ungerådgivninger, at der i budget 1999 indarbejdes følgende merindtægt fra Socialministeriet: 6.0 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Budgetområde 2, Familier med særlige behov 1.000 kr. Funktion 5.21 Forebyggende foranstaltninger Merindtægt 6.400 RESUMÉ Socialministeriet har bevilget 6,4 mill. kr. pr. år i 1999, 2000 og år 2001, i alt 19,4 mill. kr. til at iværksætte projekt Unge-Butik, 4 lokale ungerådgivninger (Brønshøj-Husum, Vesterbro, Ryvang, Ydre Nørrebro) samt en mobil indsatsgruppe - alt sammen under overskriften: "En meningsfuld hverdag for de stærkt marginaliserede unge". De skal tilsammen skabe op til et antal arbejdspraktikker og give intensiv voksenstøtte for de mest marginaliserede unge i København i alderen op til 18 år. Projektet vil bidrage til at realisere socialplansmålsætningen : "For at fremme den unges udvikling og undgå en skæv start på voksenlivet og/eller en anbringelse udenfor hjemmet, skal de 15-17 årige, der har problemer, gives forskellige former for dagtilbud, for eksempel erhvervsforberedende og beskæftigelsesforberedende tilbud". Den samlede økonomi – fordelt mellem Socialministeriet og Københavns Kommune - er skitseret i tabel 1. Tabel 1. Økonomi 1999-2002 1999 2000 2001 2002 Projekt, mill. kr. Soc. Min. KK Soc. Min. KKSoc. Min.KKKK Unge-Butikken, løn til de unge 2,0 5,25,2 5,2 Unge-Butikken, drift af revalideringsdelen 2,5 2,5 2,5 0,0 Særlig mobil indsatsgruppe 1,0 0,7 1,0 0,71,00,7 0,0 Aktiviteter, undervisning 0,2 0,1 0,2 0,10,20,1 0,0 Etablering af 4 ungerådgivnin-ger 2,4 0,7 2,4 0,72,40,7 2,4 Evaluering 0,3 0,3 0,3 0,30,30,30,0 I alt 6,4 3,8 6,4 7,06,47,07,6 SAGSFREMSTILLING København har som en storby relativt mange unge, som befinder sig i en udsat position. Indsatsen for denne gruppe unge relatere sig særligt til tre elementer: · En meningsfuld hverdag. · Et brugbart voksen netværk · En stabil bosituation De unges behov er individuelle og ændrer sig over tid. Kunsten er sammen med den unge at kombinere lige præcis det (kvalificerende) arbejds- og/eller uddannelsestilbud, som bedst hjælper den unge på vej i sit individuelle udviklingsprojekt - kombineret med den rigtige voksenstøtte og med det rigtige botilbud (hjemme, døgninstitution, alternativ botilbud). I nærværende sammenhæng er det "en meningsfuld hverdag" som står i centrum. Forvaltningen har gennem længere tid arbejdet med at skabe grundlag for en arbejds- og uddannelsesgaranti for de under 18 årige. Dette har bl.a. medført en samarbejdsaftale med Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen, der skal være en væsentlig medspiller ved gennemførelsen af en sådan garanti. (Denne samarbejdsaftale, som blev indgået umiddelbart før gennemførelsen af det nye udvalgsstyre, er p.t. under revision.) Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påtager sig i denne aftale et direkte ansvar for de mest marginaliserede unge i København. · Unge, som er alt for synlige på gader, i pladser, i parker og ofte i grupper, som påkalder sig samfundets negative opmærksomhed (hærværk, vold, misbrug m.v.) · Unge, som politiet kun kender alt for godt. · Unge, som er uden forpligtende indhold i hverdagen og som er blevet smidt ud af skolerne eller selv har vendt den ryggen. · Unge, som ofte ikke har en 9. klasses afgangseksamen. Ved den nye Lov om Aktiv Socialpolitik, skal alle over 18 år aktiveres eller revalideres uanset omfang af sociale og personlige problemer. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker, at dette princip også skal gælde de under 18-årige. Der er ca. 500 unge i København under 18 år, som ikke har et forpligtende og dermed kvalificerende indhold i deres hverdag. Det skønnes, at de 300 unge kan benytte eksisterende tilbud, som dog ligger udenfor det gænse ungdomsuddannelsessytem (ex. EGU, Produktionsskole, Ungdomsskolen, m.v.) eventuelt med støtte efter Lov om Social Service - eksempelvis; kontaktperson, personlig rådgiver, anbringelse udenfor hjemmet. De sidste 200 unge er tidligt blevet udskilt af daginstitution, skole m.v. og har store sociale og personlige problemer. Det er ofte unge med anden etnisk baggrund og de har svært ved helt almindelige omgangsformer. Unge, der har behov for individualiserede og rummelige tilbud. Erfaringen er, at skoletrætte unge bedst modnes og socialiseres via arbejde. Arbejde, der værdsættes og belønnes. Der skal være tale om umiddelbar meningsfuldhed, rimelig aflønning og forståelige krav med kontante konsekvenser. Paradokset er, at de unge ønsker arbejde, men har svært ved at magte det. Arbejdsgivere skal derfor vælges med omhu, og under hele forløbet støttes den unge af en kontaktperson. De unge skal naturligvis motiveres for og tilbydes ny skolegang med henblik på en afgangseksamen. Debatten om disse kriminelle unge udspandt sig omkring årsskiftet 1997/98 efter megen medieomtale omkring "gadebander" i København (specielt Blågårdsområdet) og andre steder i landet. Dette førte til at Socialministeriet tog initiativ til en arbejdsgruppe mellem 4 byer med store ungdomsproblemer. Satspuljepartierne afsatte 25 mill. kr. pr. år i tre år til løsningen af problemerne i disse byer. Odense og Århus valgte et løsningsperspektiv som gik på "massiv" og længerevarende døgninstitutionsophold, mens København pegede på behovet for at skabe et reelt indhold i hverdagen for de unge kombineret med tæt og insisterende voksenstøtte. Odense og Århus får støtte til opførelse af to nye døgninstitutioner med et nyt koncept, mens det lykkedes København, at få støtte til projekt Unge-Butikken samt til etablering af 4 nye ungerådgivninger, under overskriften arbejde til unge. Unge-Butikken Unge-Butikken skal være en spydspids i udviklingen frem imod en arbejds- og uddannelsesgaranti (bilag nr. 2). Unge-Butikken placeres i selvstændige lokaler centralt i København. Der ansættes 5 medarbejdere. Unge-Butikken skal igangsætte/finde jobs til de unge, tilbyde voksenstøtte. Samtidig er det opgaven at hjælpe de lokale ungerådgivninger på vej. Perspektivet er, at de lokale rådgivninger selv kan påtage sig hele opgaven efter 3 år (forsøgsperioden), hvorefter Unge-Butikken nedlægges. Endvidere skal der oprettes en "mobil indsatsgruppe", som i første omgang vil blive udmøntet ved ansættelse af en person, som kan igangsætte og støtte lokale initiativer i forhold til unge med misbrugsproblemer. De lokale rådgivninger er det bærende element - det er primært dem som har og skal have kontakten med de unge. De skal alle på sigt kunne igangsætte arbejdspraktikforløb koblet med kontaktpersoner. De skal i samarbejde med de lokale skole- og ungdomsvejledere sikre, at alle unge i bydelen har en meningsfuld hverdag. De 4 lokalområder (Ryvang, Ydre Nørrebro, Brønshøj-Husum og Vesterbro), som hver støttes med en medarbejder og 100.000 kr. til drift af en ungerådgivning får denne støtte de kommende 3 år. Evalueringen af projektet vil danne grundlag for en beslutning om videreførelse efter forsøgsperioden. Det skal dog bemærkes, at hele konceptet bygger på de lokale rådgivninger, og ved etablering af de 4 nye, vil alle større BR-bydele (ekskl. Christianshavn og Indre By) have en sådan lokal rådgivning, der kan tilbyde direkte kontakt med bydelens unge og deres forældre. Forsøgsbekendtgørelse (revalideringsydelse til unge under 18 år) Forvaltningen ønsker at aflønne de unge. Løn er en vigtig motivationsfaktor og har stor signalværdi. Sociallovgivningen rummer ikke p.t. denne mulighed, hvorimod både undervisnings- og arbejdsministeriet har lovbestemte uddannelser, som kan benytte dette "redskab" eksempelvis EGU (Erhvervs-Grund-Uddannelse) og på Produktionsskoler, trods der her er tale om målgrupper, som er bedre udrustet end den her omhandlende gruppe. Socialministeriet har i tilslutning til den økonomiske bevilling udfærdiget en forsøgsbekendtgørelse efter Lov om Aktiv Socialpolitik (bilag nr. 3), således at de unge kan tilbydes arbejdspraktik efter § 60 og aflønnes efter indsats. Der bliver tale om overenskomstmæssig løn med et loft, der svarer til hvad en ung udeboende kan opnå i kontanthjælp, det vil sige ca. 20 timer ugentlig. De unges arbejde skal så vidt det er muligt kombineres med undervisning, med henblik på en 9. klasses afgangseksamen. Der udarbejdes en erhvervs- og uddannelsesplan for den unge. Det skal bemærkes at anvendelsen af forsøgsparagraffen ikke giver mulighed for at yde refusion på udgiften (der er normalt 50 pct. statsrefusion på revalideringsydelsen). Forsøgsbydelene Da bekendtgørelsen ikke begrænser antallet af unge, der vil kunne modtage revalideringshjælp, vil forsøgsbydelene blive tilbudt at benytte denne mulighed efter nærmere aftaler. Ved brug af Unge-Butikken, hvor unge tilbydes job og voksenstøtte, vil der blive tale om betaling fra Forsøgsbydelene. Den mobile indsatsgruppe er kun tænkt til BR-bydelene. Evaluering Københavns Kommune vil selv evaluere forsøget. Endvidere er Københavns Kommune forpligtet til at deltage i en tværgående evaluering som Socialministeriet iværksætter. Evalueringen vil danne grundlag for vurderingen af den fortsatte finansiering af de 4 nye lokale ungerådgivninger. Endvidere skal evalueringen danne grundlag for en vurdering af revalideringsbestemmelserne (mulighederne) på ungeområdet. Den kvantitative del af evalueringen vil være en måling på om følgende succeskriterier opfyldes : 1. Lykkedes det at skabe kontakt med den enkelte unge ? 2. Lykkedes det at fastholde kontakten til den unge ? 3. Lykkedes det at etablere en daglig beskæftigelse/uddannelsessituation for den unge ? 4. Lykkedes det at etablere en stabil beskæftigelses/uddannelsessituation for den unge ? Derudover vil sammenhængen mellem kvalitet (målopfyldelse) og pris blive analyseret for såvel den enkelte unge som for gruppen. Endvidere vil der blive foretaget kvalitative interviews med de unge. Hvad virker /virker ikke. Hvad gør en forskel m.v. Der tilknyttes ekstern evaluator, som løbende skal bidrage til udviklingen og målfastholdelse. Der er af bevillingen på 6,4 mill. kr. fra Socialministeriet afsat 0,3 mill. kr. årligt til ekstern evaluering. ØKONOMI Den samlede økonomi i projekterne er skitseret i tabel 1. Tabel 1. Økonomi 1999-2002 1999 2000 2001 2002 Projekt, mill. kr. Soc. Min. KK Soc. Min. KKSoc. Min.KKKK Unge-Butikken, løn til de unge 2,0 5,25,2 5,21 Unge-Butikken, drift af revalideringsdelen 2,5 2,5 2,5 0,02 Særlig mobil indsatsgruppe 1,0 0,7 1,0 0,71,00,7 0,02 Aktiviteter, undervisning 0,2 0,1 0,2 0,10,20,1 0,02 Etablering af 4 ungerådgivnin-ger 2,4 0,7 2,4 0,72,40,7 2,43 Evaluering 0,3 0,3 0,3 0,30,30,30,0 I alt 6,4 3,8 6,4 7,06,47,07,6 1 Evaluering skal danne grundlag for en vurdering af revalideringsbestemmelserne (mulighederne) på unge området, og dermed det endelige behov for lønmidler i år 2002. 2 Unge-Butikken herunder mobil indsatsgruppe nedlægges pr. 31.12.2001. Perspektivet er, at de lokale rådgivninger selv kan påtage sig hele opgaven efter 3 år (forsøgsperioden). 3 Evalueringen skal danne grundlag for beslutning om den fortsatte finansiering af de 4 nye lokale ungerådgivninger i år 2002. Der er fra Socialministeriet bevilget 6,4 mill. kr. pr. år i perioden 1999-2001( bilag nr. 4). 4 mill. kr. er afsat til drift af Unge-Butik og 2,4 mill. til drift af de lokale rådgivninger. Forvaltningen har i alt afsat 5,2 mill. kr. til aflønning af de unge indenfor rammen på kontanthjælpsområdet (som revalidering hører ind under konteringsmæssigt). Da der er tale om en ikke-refusionsberettiget udgift, adskilles denne fra det øvrige kontanthjælpsområde. Endvidere har forvaltningen i ansøgningen angivet egenfinansiering på 1,7 mill. kr., vedrørende administration af projektet, medvirkende til evaluering, medarbejderressourcer (personaler der allerede arbejder med unge, men som skal støtte og inddrages i projektet). De 4 lokalcentre, som etablerer ungerådgivninger vil således bidrage med personalressourcer svarende til en halv stilling pr. rådgivning. De 4 involverede lokalcentre er bekendt med præmisserne, positivt indstillet og i gang med den konkrete planlægning af de nye rådgivninger. De bydækkende institutioner (Døgnkontakten, Tjekpunktet, Sjakkets aktivitetscenter og De vilde Unge) bidrager til den særlige mobile indsatsgruppe med personaleressourcer svarende til 2 stillinger. Bidraget til evaluering består i de personaleressourcer centralt og lokalt konktret er inddraget i gennemførelsen af evalueringen. Bidraget til aktiviteter og undervisning tilvejebringes ved de midler, som lokalcentrene selvstændigt afsætter til gennemførelse af aktiviteter på ungerådgivningerne. I forhandlingerne med Socialministeriet har forudsætningen for projektet været at aflønningen til de unge kunne anmeldes til refusion (50 pct. statsrefusion). Da forvaltningen modtog udkast til forsøgsbekendtgørelse fremgik det imidlertid, at København ikke kunne anmelde beløbet til refusion, hvilket giver den konsekvens at forvaltningen har måtte meddele Socialministeriet, at "kun" halvdelen af de 200 unge, som ansøgningen er baseret på, kan få tilbudt et arbejdspartikforløb på årsbasis. Da der er tale om et helt nyt forsøg, er det dog reelt svært at spå om hvor mange unge, det er muligt at tilbyde arbejdspraktikforløb indenfor den givne lønramme på de 5,2 mill. kr. - dette vil blandt andet afhænge af, hvor lang en periode den unge har brug for en arbejdspraktik. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Tids- og handleplan · Konceptet på Unge-Butikken · Forsøgsbekendtgørelse · Bevillingsskrivelser fra Socialministeriet Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 16. Forslag til præcisering af retningslinierne for tildeling af personlige tillæg i Københavns Kommune – udsat fra mødet den 19/5-99 (bilag). J.nr. FA 67/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at forslag til præcisering af retningslinierne for tildeling af personlige tillæg i Københavns Kommune sendes til høring i ældrerådene, Det Sociale Brugerråd og de 4 forsøgsbydele samt organisationerne Ældre Sagen og Ældremobiliseringen. På baggrund af denne høringsrunde vil forslaget senere blive fremlagt i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til egentlig realitetsbehandling. Det tilføjes, at indstillingen er udarbejdet i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samtidig i enslydende versioner. RESUMÉ Kort om personlige tillæg. Udover den folkepension eller førtidspension, som pensionister modtager, kan der ydes personlige tillæg. Medens pensionen ydes efter regler fastsat direkte i lovgivningen, så ydes personlige tillæg efter et skøn. Københavns Kommune har – som andre kommuner – fastsat en række vejledende retningslinier for den måde, skønnet skal udøves på. Kompetencen til at træffe afgørelse om personlige tillæg ligger i pensionskontorerne, der således med udgangspunkt i de fastsatte retningslinier skal udøve det skøn, der skal anlægges i de konkrete sager. I 1997 udgjorde de samlede udgifter til personlige tillæg ca. 171 mio. kr. Fordelingen af udgifterne på de enkelte formål fremgår af bilag 2. Aktuel debat. På landsplan har organisationen Ældre Sagen dokumenteret, at der er store forskelle i de retningslinier, som kommunerne anvender ved administrationen af personlige tillæg. Det drejer sig både om de formål, der kan ydes tilskud til og de formuegrænser, der anvendes. Samtidig har Socialministeriet over de seneste par år i stigende grad stillet krav om en mere individualiseret vurdering ved tildelingen af personlige tillæg, uden at kommunen (kommunerne) i tilstrækkelig grad har tilpasset de interne vejledende retningslinier. Redegørelsen og nedsættelse af arbejdsgrupper. I lyset af disse forhold traf Sundheds- og Omsorgsudvalget på sit møde den 9. marts 1998 beslutning om, at Sundhedsforvaltningen sammen med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle undersøge, hvordan de eksisterende retningslinier for tildeling af personlige tillæg kan præciseres. Der har herefter været nedsat en arbejdsgruppe mellem de 2 forvaltninger, som har udarbejdet en rapport. Der henvises til kommissorium og styre- og arbejdsgruppernes sammensætning i bilag 1. Arbejdsgruppens rapport er medtaget som bilag 21. Sigtet med nærværende redegørelse er at sikre, som det er formuleret i Socialplan 1997 – 2000, at personlige tillæg skal tilbydes sådan, at alle københavnere i samme situation modtager en ydelse på samme niveau. SAGSBESKRIVELSE Lovgrundlag. Personlige tillæg ydes efter lov om social pension § 17, stk. 1, til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Et tildelt tillæg skal beregnes og udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent, dvs. tillægget er indtægtsafhængigt og aftrappes i forhold til eventuelle ekstraindtægter ud over pensionen. Den personlige tillægsprocent betyder således, at et bevilget personligt tillæg "kun" udbetales efter den personlige tillægsprocent, som beregnes efter de i loven fastsatte regler. For enlige pensionister betyder anvendelsen af den personlige tillægsprocent, at der i intervallet mellem 11.500 kr. og 40.500 kr. sker en glidende reduktion af tillægsprocenten fra 100 procent til 0 procent. Når der ydes tillæg, og pensionisten har ekstraindtægter på fx 17.500 kr. om året, da vil der kun komme 80 procent af det bevilgede beløb til udbetaling. Som en speciel regel er der fastsat særlige og bindende statslige retningslinier om personligt tillæg til varmeudgifter. Socialministeriets vejledning. Fra Socialministeriets side har man – bl.a. i vejledninger udsendt i 1996 og 1998 – understreget, at de personlige tillæg bør ydes på grundlag af individuelle skønsmæssige vurderinger. Dette synspunkt skal dog til stadighed sammenholdes med, at den almindelige lighedsgrundsætning for den offentlige administration sætter grænser for rækkevidden af det individuelle skøn. Hidtidig praksis. De personlige tillæg bruges først og fremmest til at dække eller give tilskud til en række helbredsbetingede udgifter, som er almindeligt forekommende blandt pensionisterne. Det drejer sig fx om medicin, tandbehandling og briller mv. Reglerne er temmelig detaljerede, hvilket blandt andet er begrundet i den vidtgående udlægning af bevillingskompetencen, som er praktiseret. Med henblik på en optimal udnyttelse af de administrative ressourcer er bevillings-, udbetalings- og afregningsfunktionen i vidt omfang automatiseret, således som det kendes med hensyn til medicinkort, tandlægekort, brillebevillinger samt fodplejekort. Endvidere er der på nogle områder indgået prisaftaler og overenskomster mv. med leverandører. Disse forhold forstærker tendensen til at fastsætte vejledende retningslinier og detaljerede forretningsgange. De konkrete regler er anført i vedlagte bilag 3-17. Arbejdsgruppens forslag til ændringer. I bilag 3-17 fremgår samtidigt de forslag, som arbejdsgruppen har til ændringer af de forskellige formål, hvortil der ydes tilskud efter reglerne om personlige tillæg. Arbejdsgruppen har fundet, at der som udgangspunkt bør gælde ens retningslinier med hensyn til formål og ydelsesniveau, uanset om der er tale om folkepensionister eller førtidspensionister. Ved formuleringen af reglerne har den nedsatte arbejdsgruppe lagt vægt på følgende forhold: overholdelse af lighedsgrundsætningen Socialministeriets krav om en mere individualiseret udmåling pensionisternes generelt forbedrede økonomiske forhold · det aktuelle behov for de enkelte tilskudsformål · ønske om smidiggørelse af retningslinier og forretningsgange Endvidere har arbejdsgruppen opdelt formål, hvortil der kan ydes tilskud i: · særlige formål og · øvrige formål Særlige formål (bilag 3-8). Gruppen særlige formål omfatter tilskud til: · medicin · tandbehandling · briller · fodpleje · husleje Arbejdsgruppen har foreslået, at der for de særlige formål opretholdes vejledende og forholdsvis detaljerede retningslinier. Arbejdsgruppen har endvidere foreslået specielt for medicintilskud, at de vejledende retningslinier for udstedelse af medicinkort opretholdes uændret, indtil Sygesikringens nuværende tilskudssystem erstattes af et behovsafhængigt tilskudssystem, forventeligt 1. januar 2000. Det behovsafhængige tilskudssystem må formodes i et vist omfang at kunne tilgodese pensionisters behov for tilskud til medicin og dermed eventuelt overflødiggøre en generel medicinkortordning som den nuværende. Der vil naturligvis fortsat kunne ydes personligt tillæg til medicin efter en mere konkret vurdering – eventuelt fortsat i form af individuelt udstedte medicinkort Arbejdsgruppen har yderligere foreslået, at pensionisterne som vejledende hovedregel selv skal kunne afholde udgiften til et almindeligt tandlægebesøg, dvs. at den vejledende egenbetaling hæves fra 300 kr. til 500 kr. pr. afsluttet behandling. Arbejdsgruppen har endelig foreslået, at tilskud til fodplejebehandling først ydes, når antallet af behandlinger overstiger en behandling hver 2. måned / 6 årlige behandlinger. Arbejdsgruppen har forudsat, at der i forbindelse med tilskud til de særlige formål som hovedregel fortsat anlægges et overordnet skøn over pensionistens økonomiske situation. Der skal således som hovedregel ikke anlægges en egentlig rådighedsvurdering (ved en egentlig rådighedsvurdering sammenholdes pensionistens nettoindtægter med de faste udgifter og de udgifter, hvortil der søges hjælp). Arbejdsgruppen har endvidere forudsat, at den vejledende formuegrænse på 25.000 kr. opretholdes i forbindelse med tilskud til de særlige formål. Der henvises til bilag 18. Øvrige formål (bilag 9-17). Gruppen øvrige formål omfatter tilskud til: brøkpension ekstraforplejning ferieophold flyttehjælp kiropraktorbehandling reparation af TV m.v. andre formål bistand og pleje psykologbehandling Arbejdsgruppen har foreslået, at der på området øvrige formål sker en sanering af de forholdsvis detaljerede retningslinier. Arbejdsgruppen har endvidere foreslået, at supplement til brøkpensionister (pensionister, som ikke har optjent ret til fuld pension) skal ske på grundlag af en konkret rådighedsvurdering at hjælp til ekstraforplejning (diabetespatienter mv.) forudsætter dokumentation for merudgifter at hjælp til ferieophold og højskoleophold kun ydes i tilfælde, hvor situationen tenderer behov for egentlig rekreation at hjælp til kiropraktorbehandling kun ydes efter en konkret vurdering at hjælp til reparation af TV mv. kun ydes (undtagelsesvis) efter en konkret vurdering Arbejdsgruppen har således forudsat, at der som hovedregel anlægges en egentlig rådighedsvurdering i forbindelse med tilskud til de øvrige formål. Dvs. at der ud over et skøn over pensionistens indtægtsforhold tillige anlægges en vurdering, hvor pensionistens nettoindtægter sammenholdes med de faste udgifter og de udgifter, hvortil der søges hjælp. Til brug for en sådan egentlig rådighedsvurdering vil pensionisten typisk blive bedt om at udfylde et budgetskema. Ved denne mere konkrete vurdering skal også pensionistens formueforhold – som hovedregel - indgå, dvs. den vejledende formuegrænse på 12.500 kr. ophæves. Der henvises til bilag 18. Arbejdsgruppen har endvidere forudsat, at der fastsættes et vejledende rådighedsbeløb, dvs. et beløb, som pensionisten skal have til rådighed, når pensionistens nettoindtægter sammenholdes med de faste udgifter og de udgifter, hvortil der søges hjælp - især til brug for udmåling af supplerende hjælp til brøkpensionister. Der henvises til bilag 19 og bilag 20. Overgangsordninger. I det omfang ændrede retningslinier for udmåling af især løbende hjælp (fx supplement til brøkpensionister og ekstraforplejningstilskud) vil medføre nedsættelse eller bortfald af hjælpen – uden at ændringen er begrundet i pensionistens egne forhold – vil ændringerne blive varslet og eventuelle væsentlige nedsættelser i hjælpen blive aftrappet gradvis. ØKONOMI Udgifterne til personlige tillæg hører til det lovbundne område – med 50% statsrefusion. Kommunaløkonomiske konsekvenser. Det kan være vanskeligt at vurdere de kommunaløkonomiske konsekvenser i forbindelse med de foreslåede ændringer, men der er ikke tilsigtet nogen besparelse på det samlede område. Mindreudgifter på enkeltområderne vil blive opvejet dels som følge af præciseringen af retnings-linierne dels som følge af at de faktiske udgifter til medicin og tandbehandling (i alt ca. 66% af det samlede forbrug) stiger, uanset antallet af såvel folkepensionister som førtidspensionister i København er faldende. Konsekvenser for pensionisterne. For pensionister, som modtager personligt tillæg vil følgende ændringsforslag – isoleret set - kunne opleves som besparelser: Formål Nuværende regler Forslag til nye regler Tandbehandling vejledende egenbetaling 300 kr. Vejledende egenbetaling 500 kr. Fodpleje tilskud til max 12 årlige behandlinger á 80 kr. tilskud ydes med 80 kr. pr. behandling udover 6 behandlinger Brøkpension suppleres op til fastfrosset netto – folkepensionsbeløb Individuel konkret rådighedsvurdering Ekstraforplejning 350 kr. mdl. Individuel konkret rådighedsvurdering + dok. for merudgiften Ferie + højskoleophold 40/30 kr.daglig + rejseomkostninger Individuel konkret rådighedsvurdering + kun ved rekreationslignende behov Kiropraktorbehandling tilskud til egenandel efter sygesikringstilskud Individuel konkret rådighedsvurdering Reparation af TV mv. detaljerede regler + egenbetaling/maxhjælp Individuel konkret rådighedsvurdering HØRING Ældrerådene, Det Sociale Brugerråd og de 4 forsøgsbydele samt organisationerne Ældre Sagen og Ældremobiliseringen vil blive hørt efterfølgende. BILAG 1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 2. Oversigt over personlige tillæg – formål og forbrug 3. Medicinkort 4. Medicin i øvrigt 5. Tandbehandling 6. Briller 7. Fodpleje 8. Huslejetilskud 9. Brøkpension 10. Ekstraforplejning 11. Ferieophold 12. Flyttehjælp 13. Kiropraktorbehandling 14. Reparation af TV m.v. 15. Andre formål 16. Bistand og pleje 17. Psykologbehandling 18. Personligt tillæg – vejledende formuegrænser 19. Folkepensionisters økonomiske forhold 20. Rådighedsbeløb 21. Arbejdsgruppens rapport af 11. december 1998 Der henvises til bilag udsendt til mødet den 19/5-1999. Grethe Munk / Torben Brøgger 17. Orientering om Ledsageordningen – udsat fra mødet den 19/5-99 (bilag). J.nr. FA 69/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE: Det kan oplyses, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stort set overholder den af Familie- og Arbejdsmarkedsfudvalget fastsatte sagsbehandlingsfrist på 4 uger for ansøgninger om led-sagelse, ligesom forvaltningen kan stille ledsager til rådighed umiddelbart efter at ledsagelse er bevilget. Fuldt udbygget forventes vi at have ca. 500 brugere, mens vi pr. 15. februar d.å. alene har haft 70 bevillinger. Den kommende planlagte annoncering vedrørende ledsageordningen forventes at betyde en stigning i ansøgningerne, mens vi også vurderer at vinterperioden ikke har været den mest tiltrækkende for nye brugere. Endvidere har mange brugere ikke brugt de 15 timer månedlig, som der er til rådighed. Der har den 7. maj været afholdt møde med distriktslederne fra de 4 distrikter for udviklings-hæmmede, hvor vi enedes om kriterier for tildeling af ledsagelse til beboere på bosteder efter serviceloven. Der er enighed om, at beboere foreløbig max. kan bevilges 7 timer månedlig, idet det må antages, at der i det integrerede tilbud indgår ca. 2 timers ugentlig ledsagelse. Når der er indført handleplaner på området, vil der ske en revurdering af denne ordning, idet der i handleplaner foreslås indført, hvor meget ledsagelse konkret der modtages som en integreret del af botilbuddet. Budgettet vil blive styret udfra følgende 5 hovedregler: 1. Tildeling af ledsagelse. Bevilgede, men ikke forbrugte timer i en måned bortfalder, medmindre der er truffet aftale om opsparing. Efter forudgående aftale med kommunen kan der ske opsparing i max. 6 måneder svarende til i alt 90 timer. Sammen med aftale om opsparing skal der træffes aftale om i hvilken måned de opsparede timer ønskes anvendt, og til hvad de opsparede timer skal benyttes. Bruges timerne ikke som aftalt bortfalder timerne. 2. Vedrørende ledsagelse til de 16-18 årige. Ledsagelse til 16-18 årige vil medvirke til øget selvstændighed og løsrivelse fra familien og forventes på sigt at kunne medføre, at nogle unge kan færdes uden ledsager. 3. Tildeling med nedsat timeantal til beboere i botilbud efter serviceloven, boligform med døgndækning samt bofællesskaber. Ifølge bekendtgørelsen kan der fradrages timer, hvis ansøgeren i forvejen modtager ledsagelse som en del af et integreret servicetilbud. Indtil der er indført handleplaner på området, hvor ledsagelse som en del af servicetilbuddet fastsættes mere konkret, vil disse ansøgere højst kunne modtage 7 timer månedlig. 4. Brugeren afholder sine egne og ledsagerens udgifter til befordring, deltagelse i aktiviteter m.v. Kommunen yder ikke tilskud til disse udgifter, da det vil være vanskeligt at afgøre, hvornår det skønnes nødvendigt, at ledsageren er til stede under aktiviteter m.v. 5. Ledsagelse sker efter nærmere beskrevet prioritering. Med henblik på at få fastlagt en afgrænsning af den målgruppe, der kan modtage ledsagelse, har forvaltningen fastlagt nogle klare retningslinier for, hvilke funktionsnedsættelser der som hovedregel vil give ret til ledsagelse. Herudover vil der være en del ansøgere, hvis ret til ledsagelse må ske udfra et individuelt skøn af funktionsnedsættelsen. Det skal dog bemærkes, at også for de brugere, der i princippet automatisk har ret til ledsagelse, må der foretages en individuel bedømmelse. Den individuelle bedømmelse skal sikre, at tildelingen af ledsager sker efter lovens intentioner, mens inddelingen af ansøgere i to kategorier skal hjælpe forvaltningen med at prioritere blandt ansøgerne og dermed styre efterspørgslen. Der vil blive etableret et edb-registerværktøj til brug for statistik. I overgangsperioden vil der ske en midlertidig registrering. Til administration af ordningen er pr. 1. maj d.å. tilknyttet følgende: · 2 socialfaglige medarbejdere. · 1 bookingmedarbejder · 1studerende til statistik (halvtidsansat) I forbindelse med udflytning til handicapcentrene forventes 1 deltids bookingmedarbejder til hvert handicapcenter. På nuværende tidspunkt er det svært at vurdere det endelige timetal, men formentlig vil der blive tale om stillinger på 25-30 t. ugentlig. Målet er til disse stillinger at rekruttere personer med handicap, der ansættes enten i fleks- eller skånejob. Herudover er der etableret en følgegruppe i 10. kontor med medlemmer fra den oprindelige arbejdsgruppe. Denne følgegruppe skal følge ordningen i 2 år og foreslås sammensat således: · socialfaglig konsulent Tinne Finnemann Bruun, 10. kt. · Janne Sander Knudsen, repræsentant for DSI København/Frederiks-berg afdeling · 1 repræsentant fra DSI-Ungdomsafdelingen (endnu ikke udpeget) · udviklingskonsulent Susanne Visnek, Center Nord for udviklingshæmmede. ØKONOMI For at overholde den økonomiske ramme for ledsagelse kan tildelingskriterierne ændres. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Pjece "Ledsageordning for handicappede", 1999. Der henvises til bilag udsendt til mødet den 19/5-99. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 18. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge – udsat fra mødet den 19/5-99 (bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUMÈ OG SAGSBESKIVELSE På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. Vedlagte bilag er en opdateret liste over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune- henvises til bilag fra den 19/5-1999. Grethe Munk / Torben Brøgger 19. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder (bilag). J.nr. FA 22/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte svar fra borgmesteren til Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvoraf det fremgår, at det er borgmesterens opfattelse, at formuleringen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke strider imod § 20, stk. 4, i Lov om kommuners styrelse. RESUMÉ Økonomiforvaltningen har anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en udtalelse med henvisning til, at Indenrigsministeriet har anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse. Baggrunden er, at borgerrepræsentant Hellen Hedemann har bedt ministeriet vurdere, hvorvidt bestemmelsen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. SAGSBESKRIVELSE § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har følgende ordlyd: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens administrerende direktør er sekretær for udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion samt udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget bestemmer andet. I det omfang udvalget af hensyn til en sags oplysning finder det hensigtsmæssigt, kan andre personer, der er ansat i kommunens tjeneste overvære mødet." § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven har følgende ordlyd: "Udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tillade andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning." Borgerrepræsentant Hellen Hedemann har i brev af 5. april 1999 til Indenrigsministeriet anført, at det er hendes opfattelse, at § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 Grethe Munk / Torben Brøgger 20. Hjælp til piger med indvandrebaggrund der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber (bilag). J.nr. FA 76/99. INDSTILLING Det indstilles, at udvalget peger på at Københavns kommune har rådgivnings- og vejledningstilbud, som også dækker den berørte problemstilling, at rådgivnings- og vejledningstilbudene suppleres med etablering af en særlig tværfaglig teamstøtte til lokalcentre, døgninstitutioner og krisecentre mfl., at der udarbejdes en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivnings - og vejledningsmulighederne på de relevante sprog. at Indvandrerrådgivningen ikke på nuværende tidspunkt opnormeres med 2 medarbejdere. at Rapporten om " Evaluering af Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritetsfamilier", som forventes at foreligge ultimo august, fremlægges til drøftelse i udvalget. RESUMÉ Det foreslås, at etablere et særligt ad hoc team med speciale i hjælp til piger med indvandrerbaggrund, der forsøger at undgå f.eks. tvangsægteskaber. Teamet skal støtte ( rådgive) lokalcentermedarbejdere mfl., som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Teamet skal kunne tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten, der har opgaven som koordinator. For så vidt angår unge over 18 år vil koordineringen ske af Inddvandrerrådgivningen. Tilbudet træder i kraft den1.9.99. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31.5 . 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece, som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne, og at pjecen oversættes til de relevante sprog. SAGSFREMSTILLING Borgerrepræsentant Naser Khader har fremsat forslag til beslutning af 13. 4. 99 ( BR 160/99) om emnet. Forslaget blev behandlet på Borgerrepræsentationens møde d. 22.4.99 , hvor det blev henvist til behandling i Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget. Borgerrepræsentant Marie Jeppesen fremsatte ændringsforslag om opnormering af Indvandrerrådgivningen med 2 stillinger. Forvaltningen har kun kendskab til ganske få sager, hvor problemstillingen om tvangsægteskab dukker op til overfladen. Udaf de ca. 60 piger med indvandrerbaggrund , som henvendte sig til Døgnkontakten i 1997, er det 1-2, hvor denne problematik overhovedet bringes på bane som en del af henvendelsesgrundlaget. Børne- og Ungeudvalget har igennem det sidste år fået forelagt et antal sager , (5 i 1998 og 4 i år) , med unge indvandrerpiger, som udspringer af alvorlige pubertetskonflikter imellem den unge og forældrene. Det er karakteristisk at den unge er bange for forældrenes reaktion, men spørgsmålet om tvangsægteskab nævnes kun som en meget perifer omstændighed når det overhovedet bringes på bane. Indvandrerrådgivningen har tilsvarende erfaringer. Sammenfattende kan man sige at problematikken aldrig foreligger "rent", men altid som en del af mere komplicerede og omfattende uoverensstemmelser imellem den unge og familien. Forstået på denne måde er der ikke kun pigerne , som der står med problemet. Det kan også dreje sig om drenge. Borgerrepræsentanterne Louise Frevert og Naser Khader har stillet følgende spørgsmål til familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som besvares nedenfor: Når en pige henvender sig til en skolelærer eller anden myndighedsperson for hjælp, fordi hun skal tvangsgiftes, hvilke muligheder har vedkommende for at hjælpe ? Hvor kan pigen henvende sig ? Hvilke konkrete tilbud findes ? Hvad gør man helt konkret ? Den pige som har brug for hjælp fordi hun skal tvangsgiftes vil kunne rette henvendelse til Døgnkontakten ( typisk hvis hun er under 18 år ) eller til Indvandrerrådgivningen( typisk hvis hun er over 18 år). Hun vil også kunne rette henvendelse til sit lokalcenter eller en af de p.t. 6 ungerådgivninger der er etableret lokalt i tilknytning til lokalcentrene , men i selvstændige lokaler. Det foreslås derfor at etablere et særligt ad hoc team. Teamet skal støtte ( rådgive) lokalcentermedarbejdere mfl. , som føler sig usikre på hvordan de skal komme videre med mere alvorlige sager med unge med indvandrerbaggrund. Støtten skal især gives med henblik på at lokalcentermedarbejderne mfl. kan løse den professionelle opgaven med at formidle og mægle og lægge en plan. Teamet kan tilkaldes indenfor 24 timer ved telefonisk henvendelse til Døgnkontakten , der har opgaven som koordinator. Fsv. angår unge over 18 år vil den konkrete koordinering ske af Inddvandrerrådgivningen. Tilbudet er bydækkende dvs. det også står åbent for forsøgsbydelene. Tilbudet vil i første omgang kunne anvendes af Lokalcentrene, Døgninstitutionerne og Krisecentrene, som vil blive skriftligt orienterede om muligheden. Tilbudet starter pr. 1.9.99.. Det vil blive evalueret efter at have fungeret i 8 måneder dvs. pr. 31.5 . 2000. Det foreslås endvidere at der udgives en pjece , som orienterer de unge og deres forældre om rådgivningsmulighederne og at pjecen oversættes til de relevante sprog. Pjecen tænkes distribueret til de steder hvor unge færdes herunder fx biblioteker. Døgnkontaktens arbejde med unge fra etniske minoritetsfamilier evalueres p.t. af Center for forskning i socialt arbejde. Evaluator er i gang med at analysere de indsamlede data samt med at skrive evalueringsrapporten. Rapportudkastet forventes fremlagt for styregruppen i slutningen af juni måned. Den færdigtrykte rapport kan forventes at foreligge i slutningen af august måned. Det foreslås at evalueringsrapporten fremlægges til drøftelse i udvalget. ØKONOMI Etableringen af Ad hoc teamet sker , som en prioritering af Døgnkontaktens og Indvandrerrådgivningens eksisterende ressourcer . Etableringen af Teamfunktionen har dermed ingen økonomiske konsekvenser. I forbindelse med evalueringen vil det blive vurderet, hvor omfattende opgaven er og dermed om den giver anledning til at overveje tilførelse af ressourcer til Indvandrerrådgivningen eller Døgnkontakten. Der afsættes et beløb på 10.000 kr. til design og distribution af pjecen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 21. Budgetoverførsel mellem Uddannelses- og Ungdsomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (bilag) J.nr. FA 77/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der for 1999 overføres netto 35,2 mill. kr. fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget til dækning af driftsudgifterne inklusiv udgifter til overhead ved de integrerede institutioner Rørsangervej 79, Kyringevej, Vanløsehøj 4 (Højen), Borups Alle, Rymarksvænge, Emdrupvej 134, Rødkildevej og Norddrupvej at der alene kan ske forskydninger i pladstal for de 51 integrerede institutioner, såfremt der er enighed herom mellem forvaltningerne herunder om de økonomiske konsekvenser at som følge af en der for 1999 overføres 10,5 mill. kr. fra Uddannelses- og Ungdomsudvalget til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget justering af budgetfordelingen af driftsudgifter på fritidshjem og klubber RESUMÉ I forbindelse med ændringen i udvalgsstrukturen, der trådte i kraft den 1. januar 1998 blev ansvar og budget for fritidshjem og -klubber lagt over til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driften ved fritidshjem- og klubpladser på de integrerede institutioner blev imidlertid henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. På det fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999 blev der truffet beslutning om at indstille til Økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen, at der skulle overføres 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne og overhead ved disse institutioner er nu opgjort og foreslås overført. Det foreslås endvidere, at der alene kan ske ændring af normeringen på de integrerede institutioner, såfremt der er enighed mellem de to forvaltninger herom. Der har i løbet af 1998 været nødvendigt at korrigere den foretagne budgetfordeling. Der er enighed mellem forvaltningen om at foretage en yderligere korrektion for de integrerede institutioner. SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med overgangen fra magistratsstyre til udvalgsstyre i Københavns Kommunen blev ansvar og budget for fritidshjem og -klubber lagt over til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driften ved fritidshjem- og klubpladser på de integrerede institutioner blev imidlertid henlagt til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. På det fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999 blev der truffet beslutning om at indstille til Økonomiudvalg og Borgerrepræsentationen, at der skulle overføres 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne og overhead ved disse institutioner er nu opgjort, og beløbene indstilles overført fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Driftsudgifterne svarer til de beløb, der er udmeldt til de 8 integrerede institutioner, der overføres, medens overhead er beregnet med udgangspunkt i den i 1997 udarbejdede opgørelse over overhead ved de 51 integrerede institutioner. Såfremt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen ønsker at ændre på antallet af tilbageværende børnehavepladser på de 8 institutioner, der overføres kan det kun ske, såfremt der er enighed herom med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder om de økonomiske konsekvenser. Tilsvarende kan Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen alene ændre på antallet af fritidshjem- og klubpladser på de 43 integrerede institutioner, såfremt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er indforstået hermed, herunder med de økonomiske konsekvenser. I forbindelse med opdelingen i 1997 blev budgettet til pladserne delt uhensigtsmæssigt. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mangler derfor budgetmidler i integrerede institutioner til at dække drift af fritidshjems- og klubpladser. Derfor har forvaltningerne været i forhandling om en budgetoverførsel fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forvaltningerne har nu forhandlet sig frem til at indstille, at der overføres 10,5 mill. kr. for 1999. ØKONOMI Der indstilles, at helårseffekten af følgende beløb overføres: Uddannelses- og Ungdomsudvalget: konto 5.10.1 børn og unge – tilskud 793.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner 33.875.000 kr. konto 5.15.1 fritidshjem -10.500.000 kr. konto 6.51.1 forvaltning 533.000 kr. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget: konto 5.10.1 børn og unge – tilskud -793.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner -33.875.000 kr. konto 5.14.1 integrerede institutioner 10.500.000 kr. konto 6.51.1 forvaltning -533.000 kr. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen overtager ansvaret for effektueringen af effektiviseringsbesparelsen for år 2000 på de overførte institutioner. BILAG · Indstilling om integrerede institutioner (Fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999). · Overflytning af 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Grethe Munk / Sven Bjerre 22. Redegørelse om kommunernes og amtskommunernes redegørelse om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde (jr. §115 stk. 4 i lov om social service) (bilag) J.nr. FA 26/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte redegørelse om kommunernes og amtskommunernes redegørelse om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde (jfr. §115 stk. 4 i lov om social service). at der ved annoncering i dagspressen orienteres om, at redegørelsen til Socialministeriet kan rekvireres ved henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. at redegørelsen indlægges på internettet: www.copenhagencity.dk RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Ifølge Socialministeriets vejledning "Frivilligt socialt arbejde og kommuner og amter i samspil" skal kommuner og amter udarbejde en redegørelse om den lokale udvikling på det frivillige sociale område. Redegørelsen skal · dels give Folketinget en mulighed for at følge med i, hvad der er kommet ud af den statslige kompensation til kommuner og amter og · dels skabe et grundlag for den lokale dialog om udviklingen på området. · kunne bruges som en støtte til erfaringsudvekslingen mellem kommuner/amter indbyrdes og · kunne danne grundlag for en koordinering af lokale og centrale initiativer. Redegørelsen skal omfatte de aktiviteter, som har fået kommunal støtte via §115-midlerne De frivillige sociale organisationer i kommunen skal have mulighed for at afgive en kortfattet udtalelse til den kommunale redegørelse. Med henblik herpå offentliggør kommunen sit udspil til redegørelsen og fastsætter en frist på mindst 4 uger for indsendelsen af udtalelser. De indkomne udtalelser indsendes til Socialministeriet sammen med den kommunale/amtslige redegørelse som et bilag. Fristen for indsendelse af redegørelser til Socialministeriet er den 1. juli i året efter det år redegørelsen vedrører. Redegørelsen består af foruden et tekstafsnit af 2 skemaer: Hovedskemaet (skema 1) vedrørende den samlede økonomiske støtte m.v. og skema 2 hvor der for hver af de organisationer, der har fået støtte udfyldes et skema med oplysning om den udbetalte støtte, målgruppe og aktivitetens art. Socialministeriet vurderer, at kravet om offentliggørelse af redegørelsen opfyldes ved annoncering i dagspressen om, at redegørelsen kan rekvireres i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Redegørelse til Socialministeriet om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde i kommunerne og amtskommunerne. (Skema 2 der vedrører den økonomiske støtte der er ydet til den enkelte organisation vedlægges ikke). Grethe Munk / Torben Brøgger 23. Fordeling af §115 puljen 1999 (bilag). J.nr. FA 26/99. INDSTILLING Det indstilles, at § 115 puljen for 1999 på i alt 9,7 mio.kr. til frivilligt socialt arbejde fordeles med cirka halvdelen - 4,692 mio.kr. til frivilligt socialt arbejde i overensstemmelse med forslag i vedlagte bilag, at den økonomiske støtte ydes som éngangstilskud. RESUMÉ I lov om social service, som trådte i kraft den 1. juli 1998 blev der føjet nye elementer til sampillet mellem de frivillige sociale organisationer og foreninger m.v. og det offentlige. Efter disse bestemmelser i lov om social service § 115 skal kommuner og amtskommuner samarbejde med frivillige organisationer og foreninger og også yde økonomisk støtte til det frivillige sociale arbejde. Borgerrepræsentationen har på mødet den 24. september 1998 godkendt retningslinier for økonomiske støtte i henhold til servicelovens § 115. SAGSFREMSTILLING: Ansøgningsfristen for at søge var den 23. april 1999. Der er i alt indkommet 128 ansøgninger heraf er 84 ansøgninger indstillet til økonomisk støtte. Ansøgningerne er sendt til høring dels i de respektive forvaltninger, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen's fagkontorer, der har foretaget en socialfaglig vurdering af ansøgningerne. Herudover er der indhentet høringssvar vedrørende de projekter, som er beliggende i de 4 forsøgsbydele. Dette betyder, at der i nogle tilfælde er forskellige opfattelser af hvorvidt en organisation skal indstilles til økonomisk støtte. Der mangler i nogle tilfælde høringssvar vedrørende enkelte projekter, men disse høringssvar vil blive fremlagt på mødet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Ansøgninger i alt Antal ansøgninger indstillet imødekommet Ansøgt beløb Bevilget beløb Gruppe 1 Børn og Unge 16 12 854114 292200 Gruppe 2 Forældre 5 4 731660 121630 Gruppe 3 Sygdomsområdet 24 16 2616786 1214900 Gruppe 4 Handicapområdet 5 3 1269434 133500 Gruppe 5 Ældreområdet 6 2 550000 109000 Gruppe 6 Misbrugsområdet 6 4 1731000 830000 Gruppe 7Generelle sociale organisationer 8 8 1930240 594200 Gruppe 8 Frivillighedsformidling og selvhjælpsgrupper 2 2 374000 184000 Gruppe 9 Væresteder 24 16 3077700 507500 Gruppe 10 Flygtninge 19 9 1491325 490500 Gruppe 11 Andre grupper 13 8 1107501 214588 I alt 128 84 15733760 4692018 I prioriteringen af de enkelte ansøgninger er der taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for 1999 prioriteret følgende aktiviteter: · Rådgivninger · Væresteder/kontaktsteder · Frivillighedsformidlinger · Besøgstjenester/telefonrådgivninger · Sygdoms- og handicaporganisationer. BILAG · Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. · Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen. Grethe Munk / Torben Brøgger 24. Særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre.(bilag). J.nr. FA 78/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens orientering om en ny bestemmelse i Lov om social service til efterretning, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder den anbefalede frist på 2 uger for afgørelse ved ansøgning om særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre. RESUMÉ Som en del af opfølgningen på regeringens børnefamiliepolitiske redegørelse fra juni 1998 har Folketinget med virkning fra den 1. juli 1999 vedtaget en ny regel i Lov om social service. Reglen indebærer, at der indføres et særligt supplerende tilskud til orlovsydelse til enlige forældre, som er nødt til at tage børnepasningsorlov på grund af manglende pasningsmulighed. I henhold til retssikkerhedslovens § 3 stk. 2, skal kommunen fastsætte en generel frist for, hvor lang tid kommunen må være om at træffe afgørelse, når en borger har ansøgt om hjælp efter den sociale lovgivning. Det særligt supplerende tilskud gives efter Lov om social service § 27 a, hvilket betyder, at der skal fastsættes en frist. I lighed med den frist der gælder ved ansøgning om ordinært og ekstra børnetilskud anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en frist på 2 uger. SAGSFREMSTILLING Med virkning fra 1. juli 1999 er Københavns Kommune forpligtet til at give særligt supplerende tilskud til enlige forældre, der 1) er beskæftigede som lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, 2) har børn i alderen fra 24 uger og indtil barnet fylder 5 år, og som kommunen ikke kan anvise plads i et dagtilbud, og 3) vælger børnepasningsorlov med orlovsydelse, jf. lov om orlov. Den nye bestemmelse § 27 a i Lov om social service har virkning for forældre, der begynder orlov til børnepasning fra og med den 1. juli 1999. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at enlige forældre vælger kontanthjælpssystemet fremfor at benytte orlov til børnepasning ved manglende pasningsmulighed. Kontanthjælpens forsørgersats er en del højere end orlovssatsen, og enlige forældre har ikke som ægtepar eller samlevende mulighed for at supplere den samlede husstandsindkomst med en anden indkomst. Reglen skal bevirke, at enlige forældre vælger at blive på arbejdsmarkedet fremfor at benytte sig af kontanthjælpssystemet. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skønner, at i Københavns Kommune vil ca. 30 helårspersoner være berettiget til det særligt supplerende tilskud. Den anbefalede frist på 2 uger er fastsat på baggrund af almindelige erfaringer og en drøftelse med enkelte lokale centre, samt ud fra en samlet vurdering af reglens administrative byrde. Fristen er udtryk for, hvornår der senest træffes afgørelse og gives meddelelse herom til borgeren. ØKONOMI Der forventes DUT-kompensation i 1999 svarende til et beløb på ca. 0,429 mio. kr. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Lov om social service § 27 a. Grethe Munk / Torben Brøgger 25. Besvarelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 (bilag). J.nr. FA 79/99. INDSTILLING Det indstilles at Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse til Socialministeriets bemærkninger til revisionsberetningen for 1997 til efterretning. SAGSFREMSTILLING Socialministeriet afgiver som tilsynsmyndighed hvert år bemærkninger til Borgerrepræsentationen vedrørende revisionsberetningens afsnit om det sociale regnskab. Revisionsdirektoratet har i den anledning anmodet Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen om en udtalelse, der er vedlagt som bilag 2. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. Grethe Munk / Sven Bjerre 26. Undersøgelse om tvivl om adgangen til statsrefusion.( bilag). J.nr. FA 80/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens "Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion", til efterretning. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 13. januar 1999 vedr. pkt. 3 om revisionsundersøgelsen af 10 mill.kr. puljen at henstille til forvaltningen at følge Revisionsdirektoratets anbefalinger om, at organiseringen og tilrettelæggelsen af den interne kontrol bør revurderes med henblik på en forstærket kvalitativ indsats, og at der sker en styrkelse af sikkerheden for, at de generelle retningslinier til lokalforvaltningen er i overensstemmelse med den gældende lovgivning Udvalget besluttede også at tage forvaltningens orientering om, at man nu foretager en ekstraordinær gennemgang af alle områder m.h.p. at få afklaret evt. tvivlspørgsmål vedr. refusionsberettigelsen, til efterretning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretager nu, på baggrund af et arbejdsgruppearbejde i samarbejde med Revisionsdirektoratet, forbedringer i forretningsgangene for behandling af uddata fra de sociale ydelsessystemer og for den interne kontrol. Efter den ekstraordinære gennemgang af områderne med refusion kan det konkluderes, at der kun i få tilfælde er tvivl om reglerne for afholdelse af ydelser med statsrefusion, og der har ikke kunnet fremdrages tilfælde, hvor kommunen uretmæssigt har modtaget refusion. I tilfælde med tvivl er forvaltningens almindelige praksis at rette henvendelse til de statslige myndigheder for at afklare tvivlen. Dette er også sket i forbindelse med indførelsen af de nye sociale love pr. juli 1999 og ved indførelsen af integrationsloven pr. 1. januar 1999, hvor der på enkelte områder er opstået tvivl/uenighed om regelgrundlaget. Der udestår således fortsat afklaring af enkelte spørgsmål vedrørende revalidering, førtidspension og handicapydelser. Gennemgangen har også vist, at der ikke er tvivl om kravene til sagsbehandlingen, men der forekommer imidlertid mangler i efterlevelsen af disse krav, især vedr. kontanthjælps- og revalideringsydelser. Når mangler konstateres reagerer forvaltningen herpå ved indskærpelse af kravene. Endelig konkluderes, de nuværende problemer med forvaltningens lovinformationssystem LISA vil blive afhjulpet ved, at forvaltningen i stedet anskaffer Schultz lovinformationssystem. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. Grethe Munk / Sven Bjerre 27. Orientering om forsøgsbydelenes høringssvar vedrørende retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans (bilag). J.nr. FA 12/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager bydelenes høringssvar til efterretning. RESUMÉ OG SAGSBESKRIVELSE Fra 1. juli 1998 er Det Sociale Brugerråd første klageinstans for klager over amtskommunale tilbud. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har givet borgmesteren bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager, der indbringes for udvalget til revurdering efter indstilling fra Det Sociale Brugerråds klageinstans. På mødet den 27. januar 1999 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens indstilling vedrørende Retningslinier for klagesagers behandling i Det Sociale Brugerråds klageinstans. Det blev ligeledes tiltrådt, at forsøgsbydelene høres. De fire forsøgsbydeles høringssvar er nu modtaget. De kan alle tilslutte sig retningslinierne som de foreligger. I Indre Nørrebro har henholdsvis Omsorgsudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget tilsluttet sig retningslinierne som de foreligger. Bydelsrådet Indre Østerbro finder ikke anledning til at fremkomme med yderligere forslag til retningslinierne, da disse i den forelagte udgave er både fyldestgørende og godt beskrevet. Valby Bydel har ikke bemærkninger til retningslinierne. Kgs. Enghave Bydel tilslutter sig de beskrevne retningslinier for Det Sociale Brugerråds klageinstans. ØKONOMI Ingen HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Høringssvar fra de fire forsøgsbydele. Grethe Munk / Torben Brøgger 28. Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet. (bilag). J.nr. FA 81/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har bemærkninger til indstillingen fra Økonomiforvaltningen og til rapporten "Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet". RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Økonomiudvalget behandlede på mødet den 20. oktober 1998 et forslag om at købe den såkaldte Kryolitgrund på Østerbro med henblik på etablering af en ny skole på arealet. Det blev i den forbindelse vedtaget at anmode relevante forvaltninger om – som et pilotprojekt – at igangsætte en analyse af den nuværende lokaleanvendelse og lokalebehovet i de kommende år på Østerbro. Heri skulle det indgå, om et eventuelt behov for en ny folkeskole kunne sammentænkes med lokalebehovet på daginstitutions- og ældreområdet. Følgende har deltaget i projektgruppen: § Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen § Indre Østerbro Bydel § Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen § Kultur- og Fritidsforvaltningen § Sundhedsforvaltningen § Økonomiforvaltningen Pilotprojektet er nu afsluttet og projektgruppen har udarbejdet vedlagte rapport. ØKONOMI Ingen. HØRING Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget er – foruden Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Indre Østerbro Bydelsråd, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget blevet anmodet om bemærkninger til Økonomiforvaltningens indstilling og den vedlagte rapport for projektgruppen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG § Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 § Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget § "Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999 § Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999. Grethe Munk / Sven Bjerre 29. Kommende sager til behandling i udvalget. 30. Meddelelser. 31. Eventuelt. BILAGSFORTEGNELSE TIL DAGSORDENEN BILAG TIL PUNKT 2: · Korrigeret budgetforslag BILAG TIL PUNKT 3: · Skrivelse fra Overborgmesteren, dat. d. 25. maj 1999. · Nyt forslag til ønskelisten inkl. 7 bilag BILAG TIL PUNKT 4: · Tidsplan og notat af 9. april 1999, fordelt distriktsvis på årene 1999- 2003. BILAG TIL PUNKT 6: · Situationsplan BILAG TIL PUNKT 7: · Kopi af høringsskrivelse og indkaldelse til ekstraordinært LSU-møde om Plan for udvikling af de bemandede legepladser udleveret den 19.5.1999. · En sammenfatning af høringssvarene samt supplerende bemærkninger/forslag fra LSU-mødet den 10. maj 1999 og de indkomne høringssvar udleveret den 19.5.1999. · Oversigt over oplysninger om de bemandede legepladser udleveret den 19.5.1999. · Skrivelse fra Parkafdelingen vedr. legepladsernes status, hvis bemandingen nedlægges udleveret den 19.5.1999. · Supplerende indstilling. · Bilag 1: Notat af 26. maj 1999 om vision for udvikling af de bemandede legepladser, samt alternativ forslag til finansiering. · Bilag 2: Uddrag af beslutningsprotokol fra mødet den 16.4.1999 vedrørende udvalgets beslutning om Kultur- og Idrætsplan for Holmbladskvarteret. BILAG TIL PUNKT 8: · Drejebog for omstilling indenfor hjemløseområdet · Fra institutionsliv til social integration, omstillingsplan for Sundholm 1999-2003 · Brev til Sundhedsministeriet "Vedr. det faglige grundlag for Københavns Kommunes omstillingsplan på hjemløseområdet. Sundhedssystemet muligheder for at tage sig af dette klientel", Sundhedsstyrelsen, dat. d. 18. maj 1999. · Brev til Socialministeriet, Sundhedsministeriet, dat. d. 25. maj 1999. BILAG TIL PUNKT 10: · Brev fra Amtsrådsforeningen modtaget den 10. maj 1999. · Brev fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af 5. februar 1999 Der henvises til bilag fra mødet den 19/5-1999. BILAG TIL PUNKT 12: · Bilag A: Forslag til nye kvalitetsmålsætninger og kvalitetsmål. · Bilag B: Liste over høringsdeltagere. · Bilag C: Tidsplan for høringen. · Bilag D: Spørgsmål til høringsdeltagerne. · Bilag E: Udkast til sektorplanens indledning, status og perspektivering. BILAG TIL PUNKT 14: · Rapport fra Styregruppen om forsøgene på arbejdsmarkedsområdet BILAG TIL PUNKT 15: · Tids- og handleplan · Konceptet på Unge-Butikken · Forsøgsbekendtgørelse · Bevillingsskrivelser fra Socialministeriet BILAG TIL PUNKT 16: 1. Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning 2. Oversigt over personlige tillæg – formål og forbrug 3. Medicinkort 4. Medicin i øvrigt 5. Tandbehandling 6. Briller 7. Fodpleje 8. Huslejetilskud 9. Brøkpension 10. Ekstraforplejning 11. Ferieophold 12. Flyttehjælp 13. Kiropraktorbehandling 14. Reparation af TV m.v. 15. Andre formål 16. Bistand og pleje 17. Psykologbehandling 18. Personligt tillæg – vejledende formuegrænser 19. Folkepensionisters økonomiske forhold 20. Rådighedsbeløb 21. Arbejdsgruppens rapport af 11. december 1998 Der henvises til bilag udsendt til mødet den 19/5-1999. BILAG TIL PUNKT 17: · Pjece "Ledsageordning for handicappede", 1999. Der henvises til bilag udsendt til mødet d. 19/5-1999 BILAG TIL PUNKT 18: · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. Der henvises til bilag udsendt til mødet d. 19/5-1999 BILAG TIL PUNKT 19: · Udkast til svar til Borgerrepræsentationens Sekretariat · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet – udleveret den 5. maj 1999 · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann – udleveret den 5. maj 1999 · BILAG TIL PUNKT 20: · Oversigt over eksisterende ungerådgivninger lokalt og bydækkende rådgivninger. · Spørgsmål til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Louise Frevert og Naser Khader BILAG TIL PUNKT 21: · Indstilling om integrerede institutioner (Fælles udvalgsmøde den 13. januar 1999). · Overflytning af 8 integrerede institutioner fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. BILAG TIL PUNKT 22: · Redegørelse til Socialministeriet om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde i kommunerne og amtskommunerne. (Skema 2 der vedrører den økonomiske støtte der er ydet til den enkelte organisation vedlægges ikke). BILAG TIL PUNKT 23: · Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. · Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen. BILAG TIL PUNKT 24: · Lov om social service § 27 a. BILAG TIL PUNKT 25: · Bilag 1. Socialministeriets brev af 20. april 1999 til Borgerrepræsentationen om revisionsberetningen. · Bilag 2. Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens udtalelse. BILAG TIL PUNKT 26: · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. BILAG TIL PUNKT 27: · Rapport om en undersøgelse af tvivl om adgangen til statsrefusion. BILAG TIL PUNKT 28: · Brev fra Overborgmesteren til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, dateret d. 12. maj 1999 · Økonomiforvaltningens udkast af 11. maj 1999 til indstilling til Økonomiudvalget · "Pilotundersøgelse af lokalebehovet på Østerbro – med fokus på folkeskoleområdet" maj 1999 · Notat om Pilotundersøgelsen af lokalebehovet på Østerbro med fokus på folkeskoleområdet, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dateret d. 20. maj 1999.