Mødedato: 09.05.2001, kl. 13:00

Orientering om fordeling af § 115-midler i 2001 (bilag)

Orientering om fordeling af § 115-midler i 2001 (bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. maj 2001

 

Sager til drøftelse

9. Orientering om fordeling af § 115-midler i 2001 (bilag)

FAU 201/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om fordelingen af § 115 midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde til efterretning, jævnfør vedlagte bilag.

RESUME

Ansøgningsfristen for at søge om § 115-midler var den 29. januar 2001. Der indkom i alt 251 ansøgninger, hvoraf 157 er indstillet til økonomisk støtte.

Efter ansøgningsfristens udløb er ansøgningerne sendt til høring dels i de respektive forvaltninger og dels i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fagkontorer, som har foretaget en socialfaglig vurdering af ansøgningerne.

Herudover er der indhentet høringssvar vedrørende de projekter, som er beliggende i de 4 forsøgsbydele. Dette betyder, at der i nogle tilfælde er forskellige vurderinger af hvorvidt en ansøgning skal indstilles til økonomisk støtte.

Ansøgningerne har på møde den 25. april 2001 været behandlet af et underudvalg nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18. april 2001. Underudvalget har på baggrund af behandlingen udarbejdet indstillingen.

 

Ansøgninger

i alt

Antal ansøgninger indstillet

Ansøgt beløb

Bevilget beløb

Gr. 1.

Børn og Unge

31

17

3.807.351

462.000

Gr. 2

Forældre

20

10

2.026.152

262.600

Gr. 3

Sygdomsområdet

41

24

6.529.545

1.008.900

Gr. 4

Handicapområdet

12

8

1.023.200

437.300

Gr. 5

Ældreområdet

26

16

1.584.300

305.000

Gr. 6

Misbrugsområdet

15

11

3.264.369

2.315.000

Gr. 7

Generelle sociale organisationer

12

11

2.060.613

396.000

Gr. 8

Frivillighedsformidlinger og selvhjælpsgrupper

20

14

3.048.630

839.980

Gr. 9

Væresteder

34

23

6.122.685

1.811.400

Gr. 10

Flygtninge

23

12

4.693.897

405.300

Gr. 11

Andre grupper

17

11

1.888.407

409.760

I alt

1

Underudvalget har udtaget 6 ansøgninger hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder særskilt indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I bedømmelsen af om de enkelte ansøgninger falder ind under § 115 i Serviceloven er der taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har for 2001 prioriteret følgende aktiviteter:

  • Rådgivninger
  • Væresteder/kontaktsteder
  • Frivillighedsformidlinger
  • Besøgstjenester/telefonrådgivninger
  • Sygdoms- og handicaporganisationer

ØKONOMI

Der er for 2001 i alt kr. 10.5 mio. kr. fordeling. Heraf er reserveret til annoncer 140.000 kr. og kr. 225.000 til sekretariatsbistand til Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde.

 

HØRING

Se ovenfor

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

  • Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. Bemærk! Hvor Underudvalget har ændret indstilling i forhold til forvaltningen er ansøgningen fremhævet med kursiv.
  • Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen.

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

 

 

Til top