Indførelse af rammeplan på daginstitutionsområdet

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. maj 2001

7. Indførelse af rammeplan på daginstitutionsområdet

FAU 198/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender

at der i samarbejde med forældre og medarbejdere i dagtilbuddene udarbejdes en rammeplan, der skal understøtte den alsidige personlighedsudvikling hos det enkelte barn.

at der afsættes samlet 2 mill. kr. fra kvalitets- og udviklingspuljen i 2001 til gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børnefamilier om opdragelsesværdier, iværksættelse af pilotprojekter og kvalitetsundersøgelser i udvalgte daginstitutioner, afholdelse af temadage samt ansættelse af en akademisk medarbejder.

at udgifterne på 1,6 mill. kr. til fortsættelse af projektet i 2002 finansieres inden for den samlede ramme på daginstitutionsområdet.

I løbet af 2002 begynder Kontoret for Service til Børnefamilier arbejdet med udarbejdelse af en sektorplan, der skal fastsætte nye mål for det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud de kommende år. Som optakt til dette arbejde foreslås det, at der udarbejdes en rammeplan for børns alsidige personlighedsudvikling, der skal diskutere og reflektere over de værdier og færdigheder, dagtilbuddene skal understøtte hos børnene.

Det samlede projektbudget på 2 mill. kr. (i 2001), der indeholder gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børnefamilier om opdragelsesværdier og forventninger til dagtilbuddene, iværksættelse af pilotprojekter og kvalitetsundersøgelser i udvalgte daginstitutioner samt opstart af lokale debatter og afholdelse af temadag med deltagelse af dialoggruppemedlemmer og forvaltning, foreslås finansieret over kvalitets- og udviklingspuljen for 2001.

Gennem de seneste år er der sket en kraftig udbygning på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune, og 88% af alle københavnske børn mellem 1 og 5 år passes i dag i et af kommunens pasningstilbud. Børnene opholder sig almindeligvis 7-9 timer i et dagtilbud, og dagtilbuddene får derved et medansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Dagtilbuddene skal således ikke kun varetage et pasningsbehov for forældrene, men skal også – i samarbejde med forældrene – støtte det enkelte barn i dets alsidige personlighedsudvikling gennem den daglige leg og læring. Denne udvikling er i samfundsdebatten de senere år fra flere sider blevet ledsaget af opfordringer til at se mere på det pædagogiske indhold, blandt andet ud fra den vinkel, at de svageste – og dermed socialt truede - børn risikerer at blive oversete i den nuværende pædagogik. Det enkelte barn skal ses og støttes i dagtilbuddene ud fra barnets egne specifikke forudsætninger.

Kommunens overordnede mål og rammer fremgår i dag af kommunens socialplan, der vil blive erstattet af en sektorplan på børnefamilieområdet. En væsentlig del af en kommende sektorplan på børnefamilieområdet er udarbejdelsen af rammer og målsætninger for en bevidst refleksion over det pædagogiske indhold i pasningstilbuddene.

I flere sammenhænge har både forældre, medarbejdere og daginstitutionsledere efterspurgt en tættere dialog med forvaltningen og politikere om kvalitetsudviklingen på daginstitutionsområdet og de konkrete mål for børnenes udvikling og læring i pasningstilbuddene. Dette ønske er særligt blevet fremført i forbindelse med indførelsen af selvforvaltning, der har øget daginstitutionernes og forældrenes muligheder for selv at prioritere institutionernes økonomiske og pædagogiske aktiviteter indenfor de overordnede politiske rammer.

Det foreslås derfor, at der påbegyndes et udviklingsarbejde, der skal afklare, hvilke evner og færdigheder børnene skal udvikle gennem opholdet i dagtilbud.

Omdrejningspunktet for personlighedsudviklingen hos børnene er, at det skal ske i en dialog mellem medarbejdere i institutionerne og forældre med respekt for deres forudsætninger og med udgangspunkt i kommunens overordnede mål og rammer for dagtilbuddene.

Ved at formulere kommunens målsætninger for det pædagogiske indhold i daginstitutionerne i en fælles rammeplan, bliver forventningerne til det grundlæggende udbytte af det pædagogiske arbejde præciseret og ekspliciteret. Selvom målene og rammerne for det pædagogiske arbejde i institutionerne bliver præciseret, vil institutionerne fortsat – i overensstemmelse med principperne i selvforvaltning – have fuld metodefrihed. En rammeplan på kommuneniveau skal således angive rammer for de sociale, sproglige, følelsesmæssige, intellektuelle og motoriske færdigheder, pasningstilbuddene skal understøtte hos det enkelte barn gennem det pædagogiske arbejde, men planen skal ikke angive bestemte pædagogiske arbejdsformer eller metoder.

En rammeplan gælder alle børn i kommunes dagtilbud, og rammeplanen skal derfor også bidrage særligt til at støtte tilegnelsen og udviklingen af færdigheder hos børn, der er socialt udsatte og truede.

En rammeplan på daginstitutionsområdet har følgende konkrete målsætninger:

• At klarlægge de værdier, der er grundlaget for pædagogikken i kommunens pasningstilbud.
• At afklare forældrenes og personalets forventninger til det pædagogiske arbejde i pasningstilbuddene og til deres samarbejde.
• At samle viden om dagtilbuddenes og forældrenes forventninger til børnenes udvikling i dagtilbuddene.
• At sætte øget fokus på kvalitet og indhold i kommunens pasningstilbud
• At skabe en øget bevidsthed om behovet for individuelt at støtte de svage og udsatte børn
• At give mulighed for at etablere en ramme for dialog mellem dagtilbud og forældre om det enkelte barn.

Udarbejdelse af en rammeplan forudsætter, at forvaltningen får et bedre kendskab til forældrenes opdragelsesværdier, og at der føres en udførlig dialog mellem politikere, forældre og daginstitutionerne/dagplejen om målsætningerne for børnenes udvikling og læring. Det foreslås derfor, at der som led i arbejdet med indførelse af en rammeplan gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuddenes personale og forældre i kommunen om værdier og forventninger til pasningstilbuddene (inklusiv en række pilotundersøgelser) og, at der iværksættes 2-3 kvalitetsundersøgelser i udvalgte institutioner, der blandt skal afdække, hvordan den pædagogiske praksis og forældredialogen kan understøtte børnenes udvikling, og hvordan man kan få diskussionen af leg og læring ned i "børnehøjde&quo t;. Desuden foreslås det, at der afholdes høringer og temadage med alle de involverede parter om de nærmere mål for det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud.

Formålet med gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børne-familier og medarbejdere i dagtilbuddene vil være for det første at afdække opdragelsesværdier og for det andet skabe grundlag for en dialog om, hvordan man fremmer børns personligheds-udvikling samt for det tredje at klarlægge, i hvilken udstrækning dagtilbuddene har et medansvar for børnenes tilegnelse af forskellige færdigheder. Det skal blandt andet afklares, hvad holdningerne er til en række læringstemaer – f.eks: Hvorvidt daginstitutionerne skal lære børnene at få venskaber og håndtere konflikter, lære dem at modtage kollektive beskeder og overholde aftaler. Hvorvidt daginstitutionerne bør "modne" børnene til skolegang gennem eksempelvis leg med bogstaver og ord. Spørgeskemaundersøgelsen skal desuden afdække, i hvilken udstrækning daginstitutionerne har et medansvar for, at børnene har et alderssvarende sprog, og at de får talepædagogisk bistand, hvis det ikke er tilfældet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børnefamilier foreslås understøttet af en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet i kommunens institutioner, der blandt andet skal afdække, hvilke færdigheder hos børnene, der i dag er i fokus for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Undersøgelsen vil desuden kunne belyse, hvilke værdier og pædagogiske principper, dagtilbuddene finder, bør være bærende for det pædagogiske arbejde i institutionerne.

Derudover planlægges det som et supplement at sende tilsvarende skemaer ud til en eller to folkeskoler i hvert af lokalområderne. Der sendes to skemaer til hver af de udvalgte skoler, og der anmodes om, at de bliver givet til hhv. en børnehaveklasseleder og en 1. klasse-lærer. Det vil alt andet lige være relevant også at spørge denne gruppe, hvilke færdigheder, de mener, førskolebørn bør have mulighed for at tilegne sig.

En væsentligt led i en rammeplan er, at den skal give anledning til drøftelser blandt forældre og personale om, hvilke pædagogiske metoder, der bedst understøtter målene i en rammeplan. For at understøtte disse drøftelser kan der være behov for mere systematiske undersøgelser af, hvordan børnenes bedst undersøttes i at tilegne sig forskellige færdigheder gennem pasningstilbuddet.

Det foreslås derfor, at der i samarbejde med forældre og personale iværksættes 2-3 kvalitetsundersøgelser i udvalgte institutioner, der kan belyse sammenhængene mellem den pædagogiske praksis og understøttelsen af børnenes udvikling, trivsel og læring (herunder tilegnelse af forskellige færdigheder). I særlig fokus for kvalitetsundersøgelserne kunne for det første være, hvordan den pædagogiske praksis under selvforvaltning målrettes mod også at bidrage til læringen for de socialt udsatte og truede børn og for det andet at undersøge forskellige pædagogiske metoder i disse tilbud.

En væsentlig forudsætning for, at rammeplanen kan implementeres med succes i Københavns Kommune er, at daginstitutionslederne "føler et ejerskab" for planen. Dette forudsætter, at rammeplanen er blevet tilbundsgående drøftet med alle daginstitutionsledere.

Det foreslås derfor, at der - udover den planlagte temadag for daginstitutionslederne i de lokale dialoggrupper i 2001 – også afholdes en konference, der omfatter alle daginstitutionsledere i Københavns Kommune. Konferencen kunne afholdes over 2 dage, helst med overnatning og socialt samvær om aftenen. En konference med overnatning har den fordel, at det kan forbedre samarbejdet og den mere uformelle dialog mellem forvaltningen og daginstitutionslederne. Politikerne i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indbydes også til at deltage i konferencen.

Samtidig foreslås det, at konferencen afholdes maj 2002, når resultatet af pilotprojekterne foreligger, og den foreløbige analyse af spørgeskemaundersøgelsen samt kvalitets-undersøgelserne kan præsenteres. Ydermere kunne der her nedsættes en arbejdsgruppe, der skal indgå i projektet og hjælpe med til at implementere undersøgelsen bredt og evt. hjælpe med til at udvælge kvalitative respondenter. Dette vil kunne sende et positivt signal om, at rammeplanen skal bygges på dialog og, at samarbejdet med de involverede parter er sat i fokus.

ØKONOMI

Budget 2001

For 2001 foreslås projektet finansieret over kvalitets- og udviklingspuljen.

Det samlede projekt vil forløbe over både 2001 og 2002, og i 2002 vil der være behov for finansiering af udgifter på i alt 1,6 mill. kr. Kvalitets- og udviklingspuljen udløber i 2001, og der skal derfor findes en anden finansiering af udgiften til projektet for 2002. Da projektet ikke indgår i budgetforslaget for 2002, foreslås udgiften finansieret ved at forøge den budgetterede pladspris i 2002, hvilket indebærer en begrænset reduktion af det mulige pladstal. Hermed vil udgiften blive finansieret inden for den afsatte ramme på daginstitutionsområdet.

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen