Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. maj 2001

1. Godkendelse af dagsorden

FAU 191/2001

2. Forventet årsregnskab 2001 (april-kalkulen 2001) og Første kvartalsregnskab 2001 (bilag)

FAU 202/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den til Økonomiudvalget rapporterede forventede regnskabsprognose 2001 (april-kalkulen 2001 og første kvartalsregnskab 2001).

Forvaltningens anden vurdering af forventet årsregnskab for 2001 er rapporteret til Økonomiforvaltningen med forbehold for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle ændringer.

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001, korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget for første kvartal 2001.

På drift- og anlægssiden forventes merudgifter på i alt 12,2 mill. kr. fordelt med merudgifter på de rammebelagte driftsområder (17,2 mill. kr.) og mindreudgifter på de rammebelagte anlægsområder (5,0 mill. kr.), som forventes overført til budget 2002.

På de lovbundne driftsområder forventes et mindreforbrug på 51,2 mill. kr.

På finansposter forventes der ingen afvigelser i forhold til det budgetterede.

På drifts- og anlægssiden udviser første kvartalsregnskab 2001 et mindreforbrug på i alt netto 143,4 mill. kr.

De rammebelagte driftsområder udviser et mindreforbrug på 104,4 mill. kr. og anlægsområdet et mindreforbrug på 39,0 mill. kr.

På lovbundne områder er der et merforbrug på 74,8 mill. kr.

Mindreforbruget i kvartalsregnskabet skal sammenholdes med et forventet merforbrug på rammebelagte drifts og anlægsområder på netto 12,2 mill. kr. og et forventet mindreforbrug på lovbundne områder på 51,2 mill. kr.

Mindreforbruget i kvartalsregnskabet giver dog ikke anledning til at ændre vurderingen i april-prognosen, og hovedårsagen er en række udgifter, der først afregnes sidst på året.

Hovedproblemstillingerne på de rammebelagte driftsområder er:

• Servicetilbud til børnefamilier. Det er vurderingen, at der må forventes et mindreforbrug på 10,7 mill. kr.

• Børnefamilier med særlige behov. Der forventes merforbrug på 15,0 mill. kr. på de rammebelagte områder. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder det af lokalcentrene indberettede merforbrug på 20,0 mill. kr. uacceptabelt, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil derfor indlede samtaler med de enkelte lokalcentre med henblik på at imødegå udgiftsudviklingen især på forebyggelsesområdet.
  
  Dernæst udestår fordeling af statslige midler til styrkelse af området der sidste år udgjorde 300 mill. kr. til hele landet, hvoraf Københavns Kommune modtog 30 mill. kr., heraf 23 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Hvis fordelingen sker efter samme principper som sidste år forventes budgettet på budgetområde 2 overholdt.

• Voksne med særlige behov. Der forventes et samlet mindreforbrug på 10,9 mill. kr. på området. Mindreforbruget skyldes først og fremmest ledige midler fra udbygningsplanen for psykisk syge.

• Handicappede. På området forventes et samlet merforbrug på 22,2 mill. kr. der bl.a. kan henføres til et merforbrug på institutionsområdet incl. køb/salg og merforbrug (10,0 mill. kr.) vedrørende hjælpemidler, herunder invalidebiler.

På nuværende tidspunkt er det vurderingen, at der må forventes et mindreforbrug på 5,0 mill. kr.

Tabel 1 - Forventet regnskab 2001 pr. april 2001

Tabel 2 – Første kvartalsregnskab 2001

Forventet årsregnskab 2001 (april-kalkulen).

Første kvartalsregnskab 2001.

Grethe Munk

/ Sven Bjerre

3. Budgetoverførelse

FAU 203/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at ubrugte midler i 2000 på rammebelagte områder, drift og anlæg, som er opgjort til 197,2 mill. kr. overføres til dækning af udgifter i 2001.

at ubrugte midler svarende til 130,9 mill. kr. anvises til dækning af udgifter vedrørende 2000, som først udmøntes i 2001,

at ubrugte midler på 28,7 mill. kr. anvises til dækning af ekstraudgifter i 2001, og

at øvrige ubrugte midler svarende til 18,3 mill. kr. anvises til dækning af forventet merforbrug på handicapområdet i år 2001.

I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens foreløbige regnskab 2000 pr. 10.2.01 blev de ubrugte midler på rammebelagte områder, drift og anlæg i 2000, opgjort til 192,3 mill. kr., før der blev afsat midler til bundne overførsler.

Den seneste opgørelse pr. 27.4.01 viser en afvigelse fra budget på –197,2 mill. kr.

Forskellen mellem opgørelsen pr. 10.2.01 og 27.4.01 består i ændringer i mellemværendet med Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på 4,9 mill. kr. efter aftale den 6.3.01 til dækning af udgifter til sprogstimulering.

Der udestår forsat en overførsel fra Sundhedsforvaltningen af bidrag til dækning af metadonudgifter til stofmisbrugere i 2000 på 6,8 mill. kr.

Dernæst mangler der en afklaring med forsøgsbydelene vedrørende manglende bidrag til fællesudgifter m.m. i 2000 på 14,7 mill. kr.

Af de ubrugte midler i 2000 på rammebelagte områder, drift og anlæg på 197,2 mill. kr., er 19,3 mill. kr. afsat til deponering af anlægsudgifter i 2000.

Hovedparten af de ubrugte midler vedrører bundne overførsler, som pr. 27.4.01 er opgjort til ca. 130,9 mill. kr.;

• 49,1 mill. kr., ubrugte driftsmidler på daginstitutionsområdet (overførselsordning),
• 13,8 mil. kr., lønudgifter vedrørende 2000, som først udmøntes i år 2001,
• 1,0 mill. kr. til manglende ratebetalinger i 2000 til projekter under kvalitets- og udviklingspuljen,
• 1,0 mill. kr. til istandsættelse af lejemål til flygtninge,

• 1,0 mill. kr. til oprettelse af lokaler til udslusningsaktiviteter for psykiatriske klienter,
• 6,8 mill. kr. til entreprisearbejde vedrørende beskæftigelsesindsatsen,
• 5,0 mill. kr. til uddannelsesforløb,
• 17,6 mill. kr. til tilbagebetaling af overskydende integrationstilskud fra staten,
• 2,1 mill. kr. til virksomhedsservice,
• 8,2 mill. kr. til IT-ydelser (ESDH),

• 1,4 mill. kr. til manglende ratebetalinger i 2000 til projekter under koordinationsudvalget finansieret af statstilskud i 2000,

• 0,3 mill. kr. til huslejeudgifter i 2000, som afregnes i 2001,
• 3,4 mill. kr. til udbygningsplanen på psykisk sygeområdet,

• 20,1 mill. kr. til udbygningsplanen på handicapområdet (anlæg), som ikke er anvendt i 2000.

Udover de bundne overførsler resterer ubrugte midler på 47,0 mill. kr., der udgør den reelle afvigelse fra budget i 2000, eksklusiv mellemværende som ikke er afklaret med Sundhedsforvaltningen i regnskab 2000 på 6,8 mill. kr. og manglende bidrag og indtægter fra forsøgsbydelene i 2000 på 14,7 mill. kr.

Den reelle afvigelse på 47,0 mill. kr. foreslås overført til dækning af ekstraudgifter i 2001 på 28,7 mill. kr. og medfinansiering på 18,3 mill. kr. af det forventede merforbrug på handicapområdet i år 2000.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager forbehold for eventuelle efterreguleringer vedrørende budgetoverførslen på daginstitutionsområdet.

Ekstraudgifterne i 2001 vedrører

• 3,0 mill. kr. til ekstra regning for IT-ydelser i 2000,
• 4,9 mill. kr. til sprogstimulering,
• 6,0 mill. kr. til integrationsmidler,
• 9,3 mill. kr. til afregning af udgifter til tolkeformidling i perioden 1996-1999,
• 5,5 mill. kr. til tilbagebetaling af overskydende projektmidler i perioden 1997-1999,

4. Kapitalbevilling vedrørende etablering af en vuggestue til 60 børn på det tidligere Øresundshospital, Carl Nielsens Allé (Bilag).

FAU 195/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives kapitalbevilling til etablering af en vuggestue til 60 børn i dels eksisterende og dels nyopførte bygninger på det tidligere Øresundshospital, Carl Nielsens Allé 21 A – 29, i alt 15.662.000 kr.

Der etableres 60 vuggestuepladser i dels eksisterende og dels nyopførte bygninger på det tidligere Øresundshospital, Carl Nielsens Allé 21 A – 29. De eksisterende bygninger og udeareal lejes af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Pladserne forventes ibrugtaget efter endt montering primo april 2002.

Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 2000-2002.

Baggrund

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har af Kultur- og Fritidsforvaltningen lejet 4 bygninger på det tidligere Øresundshospital på Carl Nielsens Allé. Bygningerne vil efter ombygning og renovering sammen med nybygning af 4 pavilloner og en forbindelsesgang være velegnet til en vuggestue med 5 grupper.

Ifølge lokalplan for Øresundshospitalet er en del af arealet fastlagt med anvendelse til bl.a. institutioner. Lokalplanen er godkendt af Borgerrepræsentationen den 26. april 2001.

Projektet har været forhandlet med Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur. Da projektet er i overensstemmelse med lokalplanen, og da hele området er kommunalt ejet, forventes der ingen problemer med planforhold og naboer.

Forhåndstilkendegivelse af projektet fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Byggeri & Bolig, forventes at foreligge inden behandlingen i Familie- og Arbejdsmarkdsudvalgets møde den 9. maj 2001.

Projektbeskrivelse

Projektet er udarbejdet af PLH-arkitekter i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

De eksisterende bygninger udgør 620 m². Murværk, tag, vinduer og døre istandsættes udvendig og vægge, lofter, gulve og vinduer indvendig. Der etableres ny isolering i loft og gulv, og alle installationer nyetableres. De 4 bygninger indrettes til 5 grupperum med tilhørende puslerum og garderobe samt til personalefaciliteter på en eksisterende 1. sal.

Nybyggeriet ligger nord for de eksisterende bygninger og rummer faciliteter som fællesrum, køkken, depoter, lederkontor, vaskeri, forbindelsesgang samt liggehaller. Nybyggeriet, der udgør 505 m² inkl. ca. 120 m² til liggehaller, udføres som lette trækonstruktioner, beklædt med træ, og forbindelsesgangen med transparent glasfacader.

Grundarealet er på ca. 2.800 m². Ca. 1.362 m² syd for bygningerne indrettes til legeplads, mens et mindre areal nord for bygningerne indrettes med fliser, bede, græs og græsarmeringssten for at bevare områdets grønne præg og benyttes til bl.a. adgangsvej, cykel- og bilparkering.

Miljøkontrollens krav om, at de øverste 50 cm af institutionens udendørs ubefæstede arealer skal bestå af ren jord opfyldes.

Der udføres asbestsanering af rørinstallationer i de eksisterende bygninger.

Der foretages undersøgelse for formaldehyd i en af de eksisterende bygninger.

Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har haft bygningerne reserveret , skal der betales husleje fra 1. december 1999.

Normering

Der etableres 5 grupper med i alt 60 vuggestuebørn.

Statistik

Institutionen er beliggende i pladsanvisningsdistriktet Ydre Østerbro. Da vuggestuen ligger på grænsen mellem Ydre og Indre Østerbro, vil pladserne kunne anvendes af begge distrikter efter behov. Dækningen pr. 1. januar 2001 med befolkningstal pr. 1. januar 2001 er følgende:

Ydre Østerbro Indre Østerbro Hele kommunen

11 måneder – 2-årige 78 (85) 75 74

Tallet i parentes viser dækningen efter tilvæksten af de nye pladser.

ØKONOMI

Projektet har været udbudt i licitation.

Byggeudgifter inklusive omkostninger 11.131.000

Grundudgifter (terræn) 918.000

Leje 400.000 kr. årligt fra 1. december 1999 – 1. maj 2002 967.000

Afværgeforanstaltninger (bl.a. jordforureningsforanstaltninger) 1.846.000.

Montering 800.000

I alt 15.662.000 .

Pladsprisen ekskl. leje og afværgeforanstaltninger er 214.000 kr., hvilket er under gennemsnitsprisen for en vuggestueplads, der i 2001 er sat til 220.000 kr.

Kassemæssig dækning for udgiften i 2001 på 10.393.000 kr. kan anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget 2001, post 5.14.3, afsatte rådighedsbeløb.

Arbejdets udførelse

Arbejdet forventes igangsat primo juli 2001 og pladserne ibrugtaget efter endt montering primo april 2002.

HØRING

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

BILAG

• Tegning over udeareal

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

5. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Københavns Kommune ved Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgår et lejemål for ejendommen, August Gardesvej 9, 2300 København S, med KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark, der er uopsigeligt i 10 år for begge parter, og at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlejer ejendommen til den selvejende institution, KFUM`s Kollegium.

at der gives en kapitalbevilling på 29 mill. kr. til dækning af deponeringsudgiften ved at indgå lejemålet.

at Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme forhøjes med 0,9 mill. kr. årligt med virkning fra år 2002 for at kunne dække den forøgede nettohuslejeudgift ved at indgå det nye lejemål.

Borgerrepræsentationen har den 12. oktober 2000 i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2001 vedtaget en hensigtserklæring, jfr. Hensigtserklæring H 41, botilbud til hjemløse, om at der på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens anlægsbudget for år 2002 afsættes et beløb på 29 mill. kr. til dækning af deponeringsudgiften i forbindelse med, at KFUM´s kollegium indgår et nyt lejemål for en ejendom opført og finansieret af KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark, og at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme forhøjes med 0,9 mill. kr. årligt med virkning fra år 2002 til dækning af nettovirkningen af den forøgede huslejeudgift.

§94 boformen KFUM´s Kollegium er opsagt fra sit nuværende lejemål i Dreschelsgade på Islands Brygge pr. 31. december 2001. Dette har givet anledning til overvejelser om alternativ placering af Kollegiet, fordi omstillingsplanen for hjemløse ikke forudsætter yderligere pladsændringer på Kollegiet, og det ikke anses for hensigtsmæssigt at nedlægge flere §94-pladser på nuværende tidspunkt.

KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark har tilbudt at opføre og finansiere en ny ejendom til institutionen på en anden grund på August Gardesvej på Amager.

KFUM´s Kollegium er et botilbud til hjemløse med 48 pladser i ejendommen i Dreschelsgade og 6 udslusningspladser i en villa på Amager. Hertil kom 22 pladser på Strandgården i Fakse, som blev nedlagt ved udgangen af 1999 som led i omstillingsplanen for hjemløseområdet.

Kollegiet drives som en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune i henhold til Servicelovens §94. Med virkning fra den 31. december 2001 er Kollegiet opsagt fra det nuværende lejemål i Dreschelsgade på Amager.

Omstillingsplanen for hjemløse forudsætter ikke yderligere pladsændringer på Kollegiet, og opretholdelse af pladsantallet anses som nødvendigt for, at Københavns kommune opfylder forudsætningerne for finansieringsaftalen med staten på hjemløseområdet. En erstatning for det nuværende kollegium er derfor nødvendig.

I sommeren 2000 fremsatte den frivillige organisation "KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark" tilbud til Københavns kommune om at finansiere byggeriet af en ny institution for derefter at udleje ejendommen til Kollegiet.

Den skitserede institution omfatter bygninger på 2100 m² etageareal, bestående af et fælleshus med administration, værksteder og fælleslokaler samt 3 beboelseshuse med plads til 16 beboere i hvert. Beboelseshusene indrettes i 2 etager, hvor den øverste etage indrettes som bofællesskaber med eget køkken. Værelserne placeres således, at 2 værelser deles om badeværelse samt fælles forrum med skabe. Såfremt en familie med børn indskrives, vil denne indretning muliggøre, at familien kan disponere over 2 rum og eget badeværelse.

Ved indretningen af institutionen med et antal mindre køkkener tages der højde for et problem, som eksisterer i Kollegiet i dag, hvor nogle muslimske beboere af hensyn til de religiøse spiseregler ønsker selv at lave sin mad med sikkerhed for at køkkenredskaber mm overholder de særlige hygiejniske krav, hvilket på den anden side kan give anledning til klager over lugtgener mm fra nogle af de andre beboere.

Indretningen understøtter målsætningerne i omstillingsplanen for hjemløseområdet om øget vægt på botræning med henblik på udslusning til egen bolig, samtidig med at den kan rumme et antal differentierede tilbud til hjemløse med forskellige behov.

Der er foretaget en miljøundersøgelse af grunden. Der er konstateret forurening af især tungmetaller i jorden. Der er i projektet taget højde for sikring mod gener fra forureningen, blandt andet ved fjernelse af forurenet jord og mulighed for om nødvendigt at etablere ventilation under bygningerne.

Forinden købet af grunden på August Gardesvej og indgåelse af bindende aftaler om projektet ønskede KFUM et forhåndstilsagn fra Københavns kommune om, at kommunen var indstillet på at fortsætte driftsoverenskomsten med Kollegiet i den nye ejendom og kommunens accept af den årlige merudgift som følge af højere husleje, tillige med Plandirektoratets godkendelse af grundens anvendelse til det omhandlede formål.

På baggrund af, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på mødet den 20. september 2000 tiltrådte principforslaget om indstilling til Borgerrepræsentationen om indgåelse af aftale med KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark om leje af den nyopførte ejendom til videreførelse af §94-boformen KFUM´s Kollegium, at Borgerrepræsentationen den 12. oktober 2000 vedtog hensigtserklæring H41: Botilbud til hjemløse, og at Plandirektoratet har godkendt anvendelsen af grunden til §94-boform, har KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark købt den omhandlede grund, har ladet udarbejde et projekt og indgået aftale med entreprenørerne om opførelse af den nye institution.

Den foreliggende lejekontrakt er forhandlet på plads mellem KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark´s Ejendomsfond og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Lejeaftalen træder i kraft, når ejendommen er klar til brug, forventeligt den 1. december 2001.

KFUM skal investere ca. 35 mill. kr. i projektet, der fortrinsvis tilvejebringes ved låntagning. KFUM har behov for at opnå en sikkerhed for investeringen, der ligger ud over sikkerheden i ejendommens værdi. Det må antages, at ejendommens handelsværdi først på længere sigt vil modsvare anskaffelsessummen, fordi ejendommen er anskaffet og indrettet til så specielt et formål. Det er derfor aftalt mellem KFUM´s Sociale Arbejde i Danmark og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der skal indgås en lejeaftale mellem KFUM´s Sociale Arbejde i Danmarks Ejendomsfond og Københavns Kommune, der skal være gensidig uopsigelig de første 10 år. Herefter kan aftalen opsiges af begge parter med 9 måneders varsel. Københavns Kommune skal fremleje ejendommen til den selvejende institution, KFUM´s Kollegium. En tilsvarende sikkerhed kan KFUM ikke opnå ved at udleje direkte til Kollegiet, fordi driftsoverenskom sten mellem kommunen og Kollegiet kan opsiges med 9 måneders varsel, hvorefter Kollegiet vil være uden betalingsevne. Herudover giver aftalen med kommunen om uopsigelighed KFUM bedre lånemuligheder.

Ejendommens totale anskaffelsessum udgør ca. 35 mill.kr, og med et etageareal på ca. 2100 m² udgør den totale anskaffelsessum ca. 16.600 kr. pr. m². Den årlige leje er aftalt til 2,813 mill. kr. plus moms svarende til ca. 1340 kr. plus moms pr. m². Kommunen får refunderet momsen via refusionsordningen. Lejen reguleres en gang årligt med 1,5 %. Udlejer betaler udgifter til udvendig vedligeholdelse, skatter og afgifter, renovation, rottebekæmpelse, skorstensfejning og ejendomsforsikringer. Udlejer skal årligt hensætte 1,5% af den aktuelle årlige leje til finansiering af sine vedligeholdelsesforpligtelser.

Den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer, der ligeledes er forpligtiget til at foretage indvendig og udvendig renholdelse og vedligeholdelse af udearealerne. Lejer betaler for varme, vand og elektricitet og for vedligeholdelsen af varmeanlægget. I uopsigelighedsperioden har lejer ret til at fremleje til anden side, hvis lejers driftsoverenskomst med KFUM´s kollegium opsiges. Efter uopsigelighedsperiodens ophør har lejer kun ret til at fremleje til anden side efter nærmere aftale med udlejer. Lejer er berettiget til på egen hånd at lade en ekstrakt af lejekontrakten tinglyse på ejendommen.

Ved at indgå det nye lejemål skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ad anlægsbudgettet for år 2002 deponere et beløb på 29 mill. kr. svarende til forskellen mellem de kapitaliserede huslejer for det nye og det hidtidige lejemål.

Huslejen for det nye lejemål er beregnet som en budgetleje, der blandt andet skal dække udlejers udgifter til afdrag og forrentning af anlægskapitalen. Lejen er dog aftalt til højst at måtte udgøre 2,813 mill. kr. Huslejen for det opsagte lejemål i Dreschelsgade udgør ca. 1 mill. kr. Til forskellen, 1,8 mill. kr., yder staten refusion med 50 %, hvorved nettohuslejeforhøjelsen udgør ca. 0,9 mill. kr. Herudover vil flytningen ikke medføre forøgede driftsudgifter, fordi institutionen drives videre med det samme antal pladser og det samme opgaveindhold.

Under forudsætning af, at Borgerrepræsentationens hensigtserklæring bliver indfriet ved vedtagelsen af budgettet for år 2002, vil der kunne anvises kassemæssig dækning for deponeringsudgiften, ca. 29 mill. kr., og den forøgede nettohuslejeudgift, ca. 0,9 mill. kr., inden for Familie. Og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme for år 2002.

Ingen

Der har været foretaget nabohøring, hvortil der ikke var indsigelser.

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

6. Ændringer til budget 2001 - personligt tillæg (bilag)

FAU 200/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at der ved tildeling af personligt tillæg til førtidspensionister ikke ses bort fra de særlige beløb til førtidspensionister - førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb.

Som en del af ældrepakken er pensionslovens regler om personligt tillæg ændret med virkning fra 1. marts 2001. Der er indført nye regler om helbredstillæg. Reglerne erstatter delvist de hidtil gældende regler om personligt tillæg.

Helbredstillægget supplerer sygesikringens tilskud til pensionisters helbredsbetingede udgifter. Tilskuddet udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent, og forudsætter at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue ikke overstiger 50.100 kr.

Hjælp til andre formål herunder supplement til helbredstillæg kan fortsat ydes som personligt tillæg.

På baggrund af Socialministeriets udmeldinger og vejledninger om at tildeling af personlige tillæg skal ske efter en nærmere konkret individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold, har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (og Sundhedsforvaltningen) i 2001 ændret praksis for udmåling af personlige tillæg. Forvaltningen har indført et rådighedsbeløb på 4.000 kr. for enlige og 6.600 kr. for gifte og samlevende - som en vejledende grænse ved tildeling af personlige tillæg. Ved rådighedsbeløb ses bort fra de særlige beløb til førtidspensionister - førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtighedsbeløb ( medtaget i bemærkninger til budget 2001). Der henvises til bilag I, hvoraf beløbene fremgår.

Efterfølgende er pensionslovens regler om personligt tillæg ændret med virkning pr. 1. marts 2001. Der er indført landsdækkende regler om helbredstillæg. Helbredstillæg supplerer sygesikringens tilskud til pensionisters helbredsbetingede udgifter. Tilskuddet udgør 85 pct. af pensionistens egen andel af udgifter, hvortil sygesikringen yder tilskud. Helbredstillægget udbetales efter den personlige tillægsprocent, og forudsætter at pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers likvide formue ikke overstiger 50.100 kr. Helbredstillæg omfatter visse undersøgelser og behandlinger hos tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor, fodpleje, psykologbehandling, samt til tilskudsberettiget medicin.

Overgangsregel: For pensionister, som hidtil har haft medicinkort, er reglerne om 100 pct. tilskud til medicin uændret i perioden 1. marts 2001 til 28. februar 2003. Fra 1. marts 2003 ydes tilskud til medicin med 85 pct.

Hjælp til andre formål - herunder supplement til helbredstillæg - kan fortsat ydes som personligt tillæg efter § 17 stk. 2 efter en konkret individuel vurdering. Ifølge lovændringen udbetales personlige tillæg uafhængig af den personlige tillægsprocent.

Med lovændringen af de personlige tillæg er det blevet præciseret, at tildeling af personligt tillæg skal ske efter en konkret individuel vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold, og at samtlige beløb skal indgå i vurderingen. Lovændringen giver således ikke en generel mulighed for at bortse fra enkelte beløb - herunder de særlige førtidsbeløb til førtidspensionister.

For at kommunen kan leve op til lovændringen, er det derfor nødvendigt, at der ved tildeling af personlige tillæg efter pensionslovens § 17 stk. 2 ikke længere ses bort fra de særlige førtidsbeløb til førtidspensionister, som tidligere forudsat i bemærkningerne til budget 2001.

Det skal bemærkes, at med indførelse af helbredstillæg er/vil pensionisterne blive kompenseret for de helbredsrelaterede udgifter som fx. medicin og visse tandbehandlinger mv., idet pensionisterne har et retskrav på helbredstillæg, såfremt de har en personlig tillægsprocent større end 0 og den likvide formue ikke overstiger 50.100 kr.

Der er med nærværende indstilling ikke tilsigtet nogen besparelse på personlige tillæg. Indstillingen er udmøntet i, at lovændringen på personlige tillæg ikke levner en general mulighed for at bortse de særlige førtidsbeløb til førtidspensionister.

Det må dog forventes, at der vil blive en skønsmæssig mindreudgift på ca. 7 mill. årligt ved at medtage de særlige førtidsbeløb til førtidspensionister ved tildeling af personlige tillæg efter pensionslovens § 17 stk. 2.

Med indførelse af helbredstillæg vil udgifterne til de helbredsrelaterede udgifter formentlig blive forøget, idet kommunen ikke har nogen mulighed for at begrænse udgifterne, idet pensionistens har et retskrav på helbredstillæg.

Ingen

Ingen

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

7. Indførelse af rammeplan på daginstitutionsområdet

FAU 198/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender

at der i samarbejde med forældre og medarbejdere i dagtilbuddene udarbejdes en rammeplan, der skal understøtte den alsidige personlighedsudvikling hos det enkelte barn.

at der afsættes samlet 2 mill. kr. fra kvalitets- og udviklingspuljen i 2001 til gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børnefamilier om opdragelsesværdier, iværksættelse af pilotprojekter og kvalitetsundersøgelser i udvalgte daginstitutioner, afholdelse af temadage samt ansættelse af en akademisk medarbejder.

at udgifterne på 1,6 mill. kr. til fortsættelse af projektet i 2002 finansieres inden for den samlede ramme på daginstitutionsområdet.

I løbet af 2002 begynder Kontoret for Service til Børnefamilier arbejdet med udarbejdelse af en sektorplan, der skal fastsætte nye mål for det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud de kommende år. Som optakt til dette arbejde foreslås det, at der udarbejdes en rammeplan for børns alsidige personlighedsudvikling, der skal diskutere og reflektere over de værdier og færdigheder, dagtilbuddene skal understøtte hos børnene.

Det samlede projektbudget på 2 mill. kr. (i 2001), der indeholder gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse blandt københavnske børnefamilier om opdragelsesværdier og forventninger til dagtilbuddene, iværksættelse af pilotprojekter og kvalitetsundersøgelser i udvalgte daginstitutioner samt opstart af lokale debatter og afholdelse af temadag med deltagelse af dialoggruppemedlemmer og forvaltning, foreslås finansieret over kvalitets- og udviklingspuljen for 2001.

Gennem de seneste år er der sket en kraftig udbygning på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune, og 88% af alle københavnske børn mellem 1 og 5 år passes i dag i et af kommunens pasningstilbud. Børnene opholder sig almindeligvis 7-9 timer i et dagtilbud, og dagtilbuddene får derved et medansvar for børnenes trivsel, udvikling og læring.

Dagtilbuddene skal således ikke kun varetage et pasningsbehov for forældrene, men skal også – i samarbejde med forældrene – støtte det enkelte barn i dets alsidige personlighedsudvikling gennem den daglige leg og læring. Denne udvikling er i samfundsdebatten de senere år fra flere sider blevet ledsaget af opfordringer til at se mere på det pædagogiske indhold, blandt andet ud fra den vinkel, at de svageste – og dermed socialt truede - børn risikerer at blive oversete i den nuværende pædagogik. Det enkelte barn skal ses og støttes i dagtilbuddene ud fra barnets egne specifikke forudsætninger.

Kommunens overordnede mål og rammer fremgår i dag af kommunens socialplan, der vil blive erstattet af en sektorplan på børnefamilieområdet. En væsentlig del af en kommende sektorplan på børnefamilieområdet er udarbejdelsen af rammer og målsætninger for en bevidst refleksion over det pædagogiske indhold i pasningstilbuddene.

I flere sammenhænge har både forældre, medarbejdere og daginstitutionsledere efterspurgt en tættere dialog med forvaltningen og politikere om kvalitetsudviklingen på daginstitutionsområdet og de konkrete mål for børnenes udvikling og læring i pasningstilbuddene. Dette ønske er særligt blevet fremført i forbindelse med indførelsen af selvforvaltning, der har øget daginstitutionernes og forældrenes muligheder for selv at prioritere institutionernes økonomiske og pædagogiske aktiviteter indenfor de overordnede politiske rammer.

Det foreslås derfor, at der påbegyndes et udviklingsarbejde, der skal afklare, hvilke evner og færdigheder børnene skal udvikle gennem opholdet i dagtilbud.

Omdrejningspunktet for personlighedsudviklingen hos børnene er, at det skal ske i en dialog mellem medarbejdere i institutionerne og forældre med respekt for deres forudsætninger og med udgangspunkt i kommunens overordnede mål og rammer for dagtilbuddene.

Ved at formulere kommunens målsætninger for det pædagogiske indhold i daginstitutionerne i en fælles rammeplan, bliver forventningerne til det grundlæggende udbytte af det pædagogiske arbejde præciseret og ekspliciteret. Selvom målene og rammerne for det pædagogiske arbejde i institutionerne bliver præciseret, vil institutionerne fortsat – i overensstemmelse med principperne i selvforvaltning – have fuld metodefrihed. En rammeplan på kommuneniveau skal således angive rammer for de sociale, sproglige, følelsesmæssige, intellektuelle og motoriske færdigheder, pasningstilbuddene skal understøtte hos det enkelte barn gennem det pædagogiske arbejde, men planen skal ikke angive bestemte pædagogiske arbejdsformer eller metoder.

En rammeplan gælder alle børn i kommunes dagtilbud, og rammeplanen skal derfor også bidrage særligt til at støtte tilegnelsen og udviklingen af færdigheder hos børn, der er socialt udsatte og truede.

En rammeplan på daginstitutionsområdet har følgende konkrete målsætninger:

• At klarlægge de værdier, der er grundlaget for pædagogikken i kommunens pasningstilbud.
• At afklare forældrenes og personalets forventninger til det pædagogiske arbejde i pasningstilbuddene og til deres samarbejde.
• At samle viden om dagtilbuddenes og forældrenes forventninger til børnenes udvikling i dagtilbuddene.
• At sætte øget fokus på kvalitet og indhold i kommunens pasningstilbud
• At skabe en øget bevidsthed om behovet for individuelt at støtte de svage og udsatte børn
• At give mulighed for at etablere en ramme for dialog mellem dagtilbud og forældre om det enkelte barn.

Udarbejdelse af en rammeplan forudsætter, at forvaltningen får et bedre kendskab til forældrenes opdragelsesværdier, og at der føres en udførlig dialog mellem politikere, forældre og daginstitutionerne/dagplejen om målsætningerne for børnenes udvikling og læring. Det foreslås derfor, at der som led i arbejdet med indførelse af en rammeplan gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt dagtilbuddenes personale og forældre i kommunen om værdier og forventninger til pasningstilbuddene (inklusiv en række pilotundersøgelser) og, at der iværksættes 2-3 kvalitetsundersøgelser i udvalgte institutioner, der blandt skal afdække, hvordan den pædagogiske praksis og forældredialogen kan understøtte børnenes udvikling, og hvordan man kan få diskussionen af leg og læring ned i "børnehøjde&quo t;. Desuden foreslås det, at der afholdes høringer og temadage med alle de involverede parter om de nærmere mål for det pædagogiske arbejde i kommunens dagtilbud.

Formålet med gennemførelse af en spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børne-familier og medarbejdere i dagtilbuddene vil være for det første at afdække opdragelsesværdier og for det andet skabe grundlag for en dialog om, hvordan man fremmer børns personligheds-udvikling samt for det tredje at klarlægge, i hvilken udstrækning dagtilbuddene har et medansvar for børnenes tilegnelse af forskellige færdigheder. Det skal blandt andet afklares, hvad holdningerne er til en række læringstemaer – f.eks: Hvorvidt daginstitutionerne skal lære børnene at få venskaber og håndtere konflikter, lære dem at modtage kollektive beskeder og overholde aftaler. Hvorvidt daginstitutionerne bør "modne" børnene til skolegang gennem eksempelvis leg med bogstaver og ord. Spørgeskemaundersøgelsen skal desuden afdække, i hvilken udstrækning daginstitutionerne har et medansvar for, at børnene har et alderssvarende sprog, og at de får talepædagogisk bistand, hvis det ikke er tilfældet.

Spørgeskemaundersøgelse blandt de københavnske børnefamilier foreslås understøttet af en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet i kommunens institutioner, der blandt andet skal afdække, hvilke færdigheder hos børnene, der i dag er i fokus for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Undersøgelsen vil desuden kunne belyse, hvilke værdier og pædagogiske principper, dagtilbuddene finder, bør være bærende for det pædagogiske arbejde i institutionerne.

Derudover planlægges det som et supplement at sende tilsvarende skemaer ud til en eller to folkeskoler i hvert af lokalområderne. Der sendes to skemaer til hver af de udvalgte skoler, og der anmodes om, at de bliver givet til hhv. en børnehaveklasseleder og en 1. klasse-lærer. Det vil alt andet lige være relevant også at spørge denne gruppe, hvilke færdigheder, de mener, førskolebørn bør have mulighed for at tilegne sig.

En væsentligt led i en rammeplan er, at den skal give anledning til drøftelser blandt forældre og personale om, hvilke pædagogiske metoder, der bedst understøtter målene i en rammeplan. For at understøtte disse drøftelser kan der være behov for mere systematiske undersøgelser af, hvordan børnenes bedst undersøttes i at tilegne sig forskellige færdigheder gennem pasningstilbuddet.

Det foreslås derfor, at der i samarbejde med forældre og personale iværksættes 2-3 kvalitetsundersøgelser i udvalgte institutioner, der kan belyse sammenhængene mellem den pædagogiske praksis og understøttelsen af børnenes udvikling, trivsel og læring (herunder tilegnelse af forskellige færdigheder). I særlig fokus for kvalitetsundersøgelserne kunne for det første være, hvordan den pædagogiske praksis under selvforvaltning målrettes mod også at bidrage til læringen for de socialt udsatte og truede børn og for det andet at undersøge forskellige pædagogiske metoder i disse tilbud.

En væsentlig forudsætning for, at rammeplanen kan implementeres med succes i Københavns Kommune er, at daginstitutionslederne "føler et ejerskab" for planen. Dette forudsætter, at rammeplanen er blevet tilbundsgående drøftet med alle daginstitutionsledere.

Det foreslås derfor, at der - udover den planlagte temadag for daginstitutionslederne i de lokale dialoggrupper i 2001 – også afholdes en konference, der omfatter alle daginstitutionsledere i Københavns Kommune. Konferencen kunne afholdes over 2 dage, helst med overnatning og socialt samvær om aftenen. En konference med overnatning har den fordel, at det kan forbedre samarbejdet og den mere uformelle dialog mellem forvaltningen og daginstitutionslederne. Politikerne i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indbydes også til at deltage i konferencen.

Samtidig foreslås det, at konferencen afholdes maj 2002, når resultatet af pilotprojekterne foreligger, og den foreløbige analyse af spørgeskemaundersøgelsen samt kvalitets-undersøgelserne kan præsenteres. Ydermere kunne der her nedsættes en arbejdsgruppe, der skal indgå i projektet og hjælpe med til at implementere undersøgelsen bredt og evt. hjælpe med til at udvælge kvalitative respondenter. Dette vil kunne sende et positivt signal om, at rammeplanen skal bygges på dialog og, at samarbejdet med de involverede parter er sat i fokus.

ØKONOMI

Budget 2001

For 2001 foreslås projektet finansieret over kvalitets- og udviklingspuljen.

Det samlede projekt vil forløbe over både 2001 og 2002, og i 2002 vil der være behov for finansiering af udgifter på i alt 1,6 mill. kr. Kvalitets- og udviklingspuljen udløber i 2001, og der skal derfor findes en anden finansiering af udgiften til projektet for 2002. Da projektet ikke indgår i budgetforslaget for 2002, foreslås udgiften finansieret ved at forøge den budgetterede pladspris i 2002, hvilket indebærer en begrænset reduktion af det mulige pladstal. Hermed vil udgiften blive finansieret inden for den afsatte ramme på daginstitutionsområdet.

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

8.

9. Orientering om fordeling af § 115-midler i 2001 (bilag)

FAU 201/2001INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om fordelingen af § 115 midlerne til støtte til frivilligt socialt arbejde til efterretning, jævnfør vedlagte bilag.

Ansøgningsfristen for at søge om § 115-midler var den 29. januar 2001. Der indkom i alt 251 ansøgninger, hvoraf 157 er indstillet til økonomisk støtte.

Efter ansøgningsfristens udløb er ansøgningerne sendt til høring dels i de respektive forvaltninger og dels i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fagkontorer, som har foretaget en socialfaglig vurdering af ansøgningerne.

Herudover er der indhentet høringssvar vedrørende de projekter, som er beliggende i de 4 forsøgsbydele. Dette betyder, at der i nogle tilfælde er forskellige vurderinger af hvorvidt en ansøgning skal indstilles til økonomisk støtte.

Ansøgningerne har på møde den 25. april 2001 været behandlet af et underudvalg nedsat af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18. april 2001. Underudvalget har på baggrund af behandlingen udarbejdet indstillingen.

Underudvalget har udtaget 6 ansøgninger hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder særskilt indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I bedømmelsen af om de enkelte ansøgninger falder ind under § 115 i Serviceloven er der taget udgangspunkt i Socialministeriets vejledning.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har for 2001 prioriteret følgende aktiviteter:

• Rådgivninger
• Væresteder/kontaktsteder
• Frivillighedsformidlinger
• Besøgstjenester/telefonrådgivninger
• Sygdoms- og handicaporganisationer

Der er for 2001 i alt kr. 10.5 mio. kr. fordeling. Heraf er reserveret til annoncer 140.000 kr. og kr. 225.000 til sekretariatsbistand til Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde.

Se ovenfor

Ingen

• Oversigt over samtlige ansøgninger og forslag til bevillinger. Bemærk! Hvor Underudvalget har ændret indstilling i forhold til forvaltningen er ansøgningen fremhævet med kursiv.
• Ansøgningerne udsendes ikke, men kan ses eller rekvireres i forvaltningen.

/