Høring om beslutningsforslag om etablering af sundhedsrum (Bilag)
Høring om beslutningsforslag om etablering af sundhedsrum (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. april 2003
Sager til beslutning
11. Høring om beslutningsforslag om etablering af sundhedsrum (Bilag)
FAU 199/2003 J.nr. 199/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fremsender vedlagte høringssvar (Bilag II) til Socialdemokraternes sundhedsordfører.
RESUME
Folketinget har 1. behandlet Forslag til folketingsbeslutning om etablering af sundhedsrum for stofmisbrugere som led i den integrerede og skadereducerende politik på narkotikaområdet.
I den forbindelse har forslagsstillerne, sundhedspolitikere fra Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten sendt forslaget i høring hos relevante myndigheder og organisationer. Høringssvarene vil blive videresendt til Folketingets sundhedsudvalg og indgå i et videre arbejde.
Det skal bemærkes, at forslaget om etablering af sundhedsrum ikke er et forslag om etablering af sundhedsrum, men om at etablere de retlige rammer for en videnskabelig forsøgsordning med sundhedsrum. Såfremt forslaget vedtages er det de lokale myndigheder der ud fra en konkret vurdering afgør om de ønsker at etablere sundhedsrum. Det skal endvidere bemærkes at forslaget kun giver mulighed for etablering af sundhedsrum som en forsøgsordning der skal evalueres efter retningslinier som i givet fald skal udarbejdes af Sundhedsstyrelsen.
SAGSBESKRIVELSE
Se Resumé.
MILJØVURDERING
Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
- Bilag I: Lovforslaget med bemærkninger samt høringsbrev.
- Bilag II: Udkast til høringssvar.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger