Orientering om den aktuelle situation på hjemløseområdet, marts 2002 (Bilag)

Med virkning fra 1. januar 2002 er der etableret et særligt vinterberedskab i form af 8-10 ekstra pladser i Herbergscentret Sundholm og 20 overnatningspladser i "Den Kolde Næse" ved Frelsens Hærs beskyttede Pensionat på Hørhusvej. "Den kolde Næse" har haft et gennemsnitligt besøgstal på ca. 20 pr. nat. De ekstra pladser i Herbergscentret har efter aftale med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i de første ca. 1½ måned været reserveret med henblik på umiddelbart at kunne imødekomme behov for indlogering af særlige grupper af hjemløse. Behovet er dog ikke opstået, og vinterherberget har siden midten af februar har været åbent for almindelig indskrivning. I denne periode har den gennemsnitlige belægningsprocent på de nye pladser været ca. 75 pct. Vinterberedskabet vil fremover være aktivt i perioden 15. november - 31. marts.

På Egmontgården gennemføres omfattende bygningsarbejder med henblik på udbedring af svampeskader. Under reparationerne, som skønnes at vare 1-½ år er pladsnormeringen midlertidigt nedskrevet fra 100 til 43.

Natcafeen på Sundholm har i årets første måneder haft 55-60 besøgende pr. nat, heraf ca. 1/3 som ikke har en bolig eller er indskrevet i et botilbud. Aktivitetscentret oplever det vanskeligt at hjælpe disse mennesker videre til et relevant bo- og eller behandlingstilbud, men anfører samtidig, at man med hensyn til netop denne brugergruppe begynder at kunne mærke effekten af de iværksatte gadeplansaktiviteter - Kontakstedet i Mændenes Hjem samt sundheds- og retsikkerhedsprojekterne .

Ud af de i alt 1.171 boliger, som de almene boligorganisationer i 2001 har stillet til rådighed for den sociale boliganvisning, er 306 boliger anvist til beboere i §94-boformer. 31. december 2001 ventede 763 enlige/familier på en passende bolig, heraf 169 med ophold på en §94-boform.

Omstillingsplanen på hjemløseområdet 1998-2003 omfatter en omstillingsproces, hvor der

• på §94-området (herberger, beskyttede pensionater, krisecentre o.lign. institutioner beregnet til midlertidige ophold) nedlægges 288 døgnpladser, fra 833 pladser før omlægningen til 545 pladser efter omlægningen
• etableres 165 nye målrettede botilbud/pladser i bofællesskaber i henhold til servicelovens §91 beregnet til mere langvarigt ophold - fra 150 til 315 §91-pladser i bofællesskaber
• gøres en styrket indsats for overgang til og fastholdelse i egen bolig

Omstillingsplanen indebærer således en nettoreduktion med 123 døgnpladser for hjemløse. Herudover har Københavns kommune etableret 24 såkaldte "skæve boliger til skæve eksistenser", og i juni 2002 er yderligere 12 "skæve" boliger klar til indflytning.

Af de planlagte, direkte brugerettede aktivtetsændringer resterer alene at omdanne Bocentret på Sundholmsvej fra en §94-boform (herberg, beskyttede pensionater m.fl.) til §91-bofællesskaber. Denne omlægning sker pr. 1. januar 2003. Der er i 2001 gennemført de nødvendige bygningsmæssige tilpasninger i Bocentret og en samtidig gradvis tilpasning af pladsantallet, således at der ikke vil forekomme yderligere pladsreduktioner. På tilsvarende måde er der i 2000-2001 sket en glidende tilpasning af personaletallet,

Som led i aftalen med Socialministeriet om særtilskud til gennemførelse af omstillingsplanen på hjemløseområdet indgår, at der løbende gennemføres evaluering af kvaliteten i omstillingsplanens gennemførelse og konsekvenserne for målgruppen. Socialministeriet har udpeget konsulentfirmaet Aston Group til at udføre dette arbejde.

Konsulentfirmaet har i samarbejde med en styregruppe og en projektgruppe sammensat af relevante medarbejdere i kommunen

• udarbejdet en næsten 200-siders statusbeskrivelse af Københavns kommunes indsats i forhold til hjemløseområdet (oktober 2000)
• gennemført fokusevalueringer med rapporteringer på de områder af omstillingsplanen, som er implementeret. I løbet af 2001 har konsulentfirmaet gennemført fokusevaluering på følgende områder:

I løbet af 2001 er desuden

• gennemført en forløbsanalyse for brugere af §94-botilbud i perioden 1999-2001, herunder en registerbaseret analyse af bl.a. karakteristika hos brugerne (køn, alder, etnisk oprindelse, mm) på forskellige typer af hjemløsetilbud, opgørelse af antal brugere, der er kommet videre fra §94-botilbud henholdsvis stadig er indskrevet på §94-botilbud, varighed af indskrivninger, antal genindskrivninger, dødelighed samt brugere, der er udskrevet til egen bolig, men som senere ikke er registreret med egen bolig.

• en kvalitativ, interviewbaseret analyse af ca. 50 brugere af hjemløsetilbud, hvoraf ca. 20 er interviewet to gange med et års mellemrum med henblik på at få forståelse for konkrete forløb.

• Forløbsanalyse er sammenfattet i en rapport fra januar 2002 samt et større kvantitativt bilagsmateriale baseret på registerudtræk.

De omhandlede rapporter vil blive mangfoldiggjort og vil kunne rekvireres ved henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. kontor.

Konsulentfirmaet har i marts 2002 udarbejdet et sammenfattende notat over de i 2001 gennemførte analyser og fokusevalueringer, som er vedlagt som bilag 1. Det er konsulentfirmaets overordnede vurderinger at,

• Københavns kommune indenfor hjemløseområdets rammer har gennemført en god implementering af omstillingsplanen

• Afgørende forbedringer på hjemløseområdet forudsætter en indsats på tilstødende indsatsområder – sundhedsområdet, boligområdet, integrationsområdet og det sociale område i øvrigt, herunder husvildeområdet – og at §94-området kommer under pres, fordi Københavns kommune ikke råder over et tilstrækkeligt antal boliger/husvildetilbud og et tilstrækkeligt antal pladser indenfor sundhedsområdet.

• Der er behov for en nærmere afgrænsning af hjemløseområdets målgruppe og præcisering af visiteringen til og fra området, dvs. til/fra hhv. tilbud til husvilde, §94-boform, §91-bofællesskaber og skæve boliger. Hensigten hermed er at sikre, at de forskellige tilbud gives til den rette målgruppe, således at f.eks. hverken husvilde, med relativt begrænsede sociale problemer, eller mennesker med behov for et mere langvarigt (§91-) botilbud lægger beslag på §94-pladserne.

• Hjemløsetilbuddene i dag er stillet overfor en unødvendig stor opgave i forbindelse med indsatsen, der skal bringe beboerne videre, på grund af – i betydeligt omfang – utilfredsstillende samarbejde med lokalcentrene og en ikke altid tilstrækkelig indsats på integrationsområdet og i behandlingssystemet. Det er konsulentfirmaets opfattelse at bristerne i samarbejdet med lokalforvaltningen m.fl. er med til at forlænge den enkeltes ophold i en §94-boform.

• At medarbejdernes kompetenceniveau er øget, men at der er behov for en fortsat indsats i form af supervision, efteruddannelse mm.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil følge op på Aston Group´s kritikpunkter på følgende måde:

• Der er igangsat drøftelser med Socialministeriet om tilskud til Københavns kommune til fortsat udbygning af forskellige typer af botilbud til forskellige marginaliserede grupper, herunder plejehjemslignende tilbud, jfr. pkt. 3.7.1.

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en strategiplan for løsning af hudvildeproblematikken og bl.a. indstillet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at give tilsagn om indretning af husvildeboliger til 60 enlige/familier i ledige bygninger på Sundholm.

• Styregruppen for evaluering af omstillingsplanen har besluttet at konsulentfirmaet Aston Group gennemfører en analyse af visiteringspraksis inden for hjemløseområdet og tilgrænsende områder og fremkommer med forslag til forbedringer/præcisering af denne praksis.

• Det utilstrækkelige samarbejde mellem §94-boformer og lokalforvaltningen kommer bl.a. til udtryk ved manglende handleplaner for brugerne ved udskrivning eller manglende opfølgning på handleplaner. Med 7. Kontor som initiativtager er i 2000 afholdt en konference, og i 2001 en temadag om denne problemstilling. Yderligere er det aftalt, at problemstillingen omkring handleplanerne tages op til drøftelse på et møde mellem lokalcentercheferne og Direktionen. Det forventes desuden, at der i takt med konsolideringen af de forskellige lokale teams opnås det overskud der skal til, for at aktivt at medvirke til den sociale integration af hjemløse m.fl. i lokalområdet

• Aston Group påpeger i sin fokusevaluering "Brugere af hjemløsetilbud med anden etnisk oprindelse" bl.a. det problem, at medarbejdere i §94-boformerne er tvivl om, hvorledes indsatsen overfor de fremmede skal tilrettelægges: Skal man gøre noget særligt, eller skal de behandles som alle andre hjemløse? Et andet problem, som især gør sig gældende i krisecentrene/familieherbergerne er, at man på samme tid skal rumme mange forskellige nationaliteter og kulturer. I Samarbejde med Dansk Flygtningehjælps Integrationsnetværk er der i efteråret 2001 gennemført en kursusrække omkring brugere af anden etnisk oprindelse på §94-boformer. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, 7. og 11. kontor vil tage initiativ til, at der formuleres en målrettet og differentieret indsats for hjemløse med fremmed etnisk baggrund, der sigter på at reducere antallet af etniske hjemlø ;se og vende tendensen til, at de fastlåses i hjemløshed.

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inddrager konsulentfirmaets anbefalinger i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelseprogrammerne for 2002-2003, jfr. pkt. 3.4.

Til belysning af status på omstillingsplanens indsatser og målsætninger gennemfører konsulentfirmaet i hvert af årene 2001-2003 en kvalitativ og kvantitativ forløbsanalyse blandt brugere på boformer indenfor hjemløseområdet i Københavns kommune

Resultaterne af den første forløbsanalyse foreligger nu. Disse er i hovedtræk følgende:

• Generelt er der 65 pct. mænd og 35 pct. kvinder blandt de indskrevne

• Kvinder er koncentreret i familieherberger og krisecentre, mens mændene dominerer blandt de indskrevne i herbergerne.

• Mænd er hyppigere gengangere i §94-boformer end kvinder. Dvs. mænd fastlåses i langt højere grad indenfor §94-boformerne

• Ca. 65 pct. af de indskrevne er i alderen 25-44 år. Gruppen af unge i alderen 18-24 år udgør mellem 11-13 pct. Gengangere findes hyppigst i aldersgruppen 25-44 år.

• Af de indskrevne er godt halvdelen ugifte, godt, 20 pct. er fraskilte, og ca. 25 pct. er gift

• Knap 65 pct. af alle indskrevne har dansk statsborgerskab., 3-5 pct. vestligt statsborgerskab (Norden, EU-lande, USA, Canada, Australien m.fl.) og ca. 35 pct. andet statsborgerskab, dvs. uden for vesten (Østeuropa, Asien, Afrika, Sydamerika)

• Andelen af indskrevne med andet statsborgerskab er markant højere for krisecentre for kvinder og familier med børn (godt 50 pct.) end for andre typer af §94-boformer.

• Ca. 10 pct. af brugerne på §94-boformerne var senest ½ år før indskrivningen tilmeldt folkeregisteret i en anden kommune. Dette tages som indikation på den såkaldte "storbyeffekt", hvor mennesker med sociale problemer søger storbyens anonymitet..

• Ca. 20 pct. af brugerne i §94-boformerne er samtidig registreret i behandlingssystemet for stofmisbrugere. Brugerne med stofmisbrugshistorie er i betydeligt omfang koncentreret i de traditionelle herberger.

• Blandt de indskrevne har kun 10 pct. lønnet arbejde og således tilknytning til arbejdsmarkedet. 60 pct. modtager kontanthjælp, og ca. 20 pct. modtager social pension.

• Med udgangspunkt i en bestemt tælledag (20. Januar 1999, 2000 og 2001) er hovedresultaterne af analysen, at knap 90 pct. af de brugerne som på tælledagen i 1999 var indskrevet på en §94-borform ikke er indskrevet to år senere. Omvendt er der altså 10 pct. at populationen, dvs. ca. 100 personer, som i 1999 var indskrevet i en §94-boform, og som også er indskrevet i 2000 og 2001. Under hensyntagen til forskellige fejlkilder (ringe datadisciplin, tekniske opstartsproblemer ved klientregistreringssystemet mm.) reducerer konsulentfirmaet gruppen af gengangere til ca. 5 pct.

• Sammenlignet med de øvrige §94-beboere, er gruppen af gengangere/restgruppen karakteriseret ved tungere sociale problemer. Blandt restgruppen - som i øvrigt har en overrepræsentation af mænd i alderen 25-44 år - er en relativt større andel på offentlig forsørgelse og en relativt større andel har stofmisbrugsproblemer.

Resultatet af forløbsanalyserne vurderes generelt positivt, men underbygger samtidig Aston Group´s påpegning af behovet for fortsat at overvåge opholdsvarigheder for forskellige grupper af indskrevne samt at sikre et tilstrækkeligt varieret antal botilbud, således at §94-brugerne kan komme videre i retning af social integration.

En nærmere analyse af personer udskrevet fra §94-boformer til egen bolig i årene 1998-2001 viser i øvrigt, at ca. 5 pct. af disse - svarende til knap 200 personer - i november 2001 var registreret i folkeregisteret uden fast adresse og samtidig ikke indskrevet i en §94-boform. Dvs. at de af eller anden grund har opgivet boligen og nu opholder sig f.eks. hos venner og bekendte, i fængsel, i udlandet, på hospital eller på gaden.

Dette indikerer, at udslusnings-/indslusningsindsatsen ikke er tilstrækkelig til at fastholde alle udskrevne i egen bolig. Det skal i den forbindelse understreges, at den lokalt forankrede boligrådgiverordning, hvor boligrådigvere yder støtte og praktisk hjælp til bl.a. tidligere §94-brugere, som har fået anvist lejlighed, først blev etableret i 2000, mens analyseperioden går tilbage til 1998.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil forsøge at uddybe den statistiske analyse omkring disse personer. Det vil blive undersøgt, om de modtager sociale ydelser. Desuden vil der forsøges samkøring med data fra Kriminalregisteret og patientregisteret for på den måde at fastslå, om de afsoner domme eller er hospitalsindlagt. Herudover vil - når der foreligger tilstrækkeligt med statistiske oplysninger fra de opsøgende gadeplansprojekter - jfr. pkt. 3.6 - ske en samkøring med disse data. Resultater af de beskrevne supplerende statistiske undersøgelser vil tidligst kunne foreligge sent i efteråret 2002.

Som led i omstilingsplanen gennemføres et omfattende uddannelseprogram for personalet i botilbuddene, som har til formål at bedre kvaliteten i arbejdet.

I 2001 er gennemført særlige kurser for lederkredsen, og samtlige medarbejdere har gennemgået teamtræningskursus. Der er desuden gennemført en kursusrække om: "Brugere af anden etniske baggrund på §94-området" med 8 forskellige temaer. Kursusrækken er planlagt i samarbejde med Flygtningehjælpens Integrations Netværk.

Ligeledes har der været gennemført en efteruddannelsesforløb: "Med børns briller" for Børnepersonerne på hjemløsebotilbudene. Denne kursusrække fokuserede på pædagogisk arbejde med tosprogede børn af anden etnisk baggrund.

I foråret 2002 afholdes grundkurser for nyansatte medarbejdere på botilbudene samt et lederseminar, og senere på året arrangeres kurser for medarbejderne om udvikling af brugerkompetance og brugerinddragelse.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er tidligere blevet orienteret om, at Københavns kommune i årene 2002-2004 er bevilget tilskud fra Socialministeriets Hjemløsepulje til etablering og drift af et plejekollektiv til 12 hjemløse, plejekrævende stofmisbrugere. Plejekollektivet forankres fra 2005 som et kommunalt botilbud.

Der arbejdes intenst på at finde egnet placering af plejekollektivet

I december 2001 kunne projekt "På sporet" indvies på en grund i Vermlandsgade, hvor en gruppe af hjemløse i en periode havde slået lejr i et antal gamle campingvogne. Der er nu opført 12 boliger, såkaldte "skæve huse til skæve eksistenser". Til boligerne er knyttet en social vicevært.

I samarbejde med boligselskabet KSB og med tilskud fra By- & Boligministeriet opføres 10 "skæve" boliger på Ellebjergvej i Valby. Husene forventes klare til indflytning i juni 2002.

Antallet af "skæve boliger " udgør herefter 36.

Der arbejdes til stadighed med at fremskaffe grunde til yderligere boliger. Der er i budgettet for 2002 afsat 1 mill. kr. til klargøring af sådanne grunde (føre kloakrør og elkabler til skel). Det har imidlertid vist sig meget vanskeligt at finde egnede grunde, hvor der samtidig vil være accept blandt naboer m.fl. af beboergruppen

I samarbejde med Boligprojektgruppen arbejdes desuden på, at skaffe flere alternative boliger/bofællesskaber til specifikke målgrupper i eksisterende bebyggelse og i nybyggede etageejendomme. Det drejer sig om bofællesskab til følgende målgrupper:

• Grønlandske kvinder fra Vesterbro (Projekt Miteq),
• Grønlandske mænd (Projekt Illu og Projekt Lundtoftegade)
• Ældre prostituerede med misbrug (Projekt Dannebrogsgade)
• Enlige, unge forsørgere af anden etnisk baggrund (Projekt Griffenfeltsgade)
• Ældre, velfungerende hjemløse fra bl.a. Gl. Køge Landevej og Bocentret (Gyldenrisparken/Lerfosgade)

Trods det, at der økonomisk har været ressourcer til etableringen, har det vist sig vanskeligt at gennemføre projekterne, fordi det også i disse tilfælde er vanskeligt at finde egnede grunde og samtidig opnå det omgivende lokalsamfunds forståelse og tolerance for de omhandlede beboergrupper.

1. Sundhedsprojektet (målgruppe: primært stofmisbrugere).
2. Kontaktstedet (målgruppe: hjemløse / stofmisbrugere).
3. Retssikkerhedsprojektet (målgruppe: hjemløse / stofmisbrugere / psykisk syge).
4. Forsøg med anvendelse af støtte- kontaktpersoner til hjemløse (målgruppe: hjemløse).