Mødedato: 09.04.2002, kl. 15:00

Juridisk redegørelse vedrørende byggesag - "Det Lille Univers" (Bilag)

Juridisk redegørelse vedrørende byggesag - "Det Lille Univers" (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 9. april 2002

 

Sager til beslutning

8. Juridisk redegørelse vedrørende byggesag - "Det Lille Univers" (Bilag)

FAU 162/2002 J.nr. 162/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager den juridiske redegørelse fra advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S til efterretning.

RESUME

Vuggestuen "Det Lille Univers" har lokaler i en pavillonbygning. Bygningen blev i efteråret 2001 flyttet og retableret på et andet areal.

Efter ibrugtagning af institutionen d. 28. – 30. november 2001 var der forældreklager over de fysiske forhold i og omkring institutionen, og et ønske fra forældrene om en reduktion i forældrebetalingen.

Advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S v. advokat Bjarne Becher Jensen bedt om at undersøge, om de problemer, der var i forhold til færdiggørelse af institutionen indebærer, at der kan rejses erstatningskrav mod kommunens tekniske rådgiver eller mod andre af de i sagen involverede parter.

I redegørelsen vurderer advokaten: Det er min opfattelse, at der ikke i det beskrevne forløb er grundlag for at søge at gøre ansvar gældende overfor kommunens tekniske rådgiver, endsige andre af de i sagen involverede.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i notat af 28. januar 2002 vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse erstatningskrav overfor Københavns Energi. Redegørelsen bekræfter denne vurdering.

SAGSBESKRIVELSE

Vuggestuen "Det Lille Univers" er en 56 børns vuggestue med lokaler i en pavillonbygning, som før var placeret i Thorshavnsgade på Ny Tøjhusgrunden. I foråret 2000 stod det klart, at vuggestuen skulle flytte senest d. 31.december 2000.

Projektering af flytning blev igangsat, og pavillonbygningen blev flyttet og retableret i løbet af efteråret 2001.

Indflytning fandt sted d. 28. – 30. november 2001.

Ved indflytningen var udearealerne ikke færdiggjorte, hvilket skyldtes problemer i forbindelse med godkendelse af sagens kloakprojekt. En forhåndstilkendegivelse indhentet fra Københavns Energi pr. telefon blev ændret senere i forløbet, med omprojektering af kloakken og forskydelse af tidsplanen til følge.

Forældrene/forældrebestyrelsen har i løbet af januar 2002 to gange henvendt sig til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens borgmester, først med en klage over de fysiske forhold i og omkring institutionen og anden gang med et ønske om reduktion i forældrebetalingen.

I begyndelsen af februar 2002 besluttede borgmesteren, at det skulle undersøges, om de problemer, der er i forhold til færdiggørelse af institutionen indebærer, at der kan rejses erstatningskrav mod kommunens tekniske rådgiver eller mod andre af de i sagen involverede parter.

I redegørelse dateret den 6. marts 2002 vurderer advokat Bjarne Becher Jensen fra advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S følgende:

Det er min opfattelse, at der ikke i det beskrevne forløb er grundlag for at søge at gøre ansvar gældende overfor kommunens tekniske rådgiver, endsige andre af de i sagen involverede.

Vedrørende kloakproblematikken er det advokatens opfattelse, at det er sædvanligt at indhente forhåndstilkendegivelse pr. telefon om mulighederne for at placere en kloak, hvorfor han ikke finder grundlag for at bebrejde

de medvirkende teknikere eller kommunen noget i den sammenhæng.

Endvidere er det advokatens opfattelse, at der ikke er grundlag for, at kommunen nedsætter forældrebetalingen for en periode, da der fra kommunens side hele tiden har foreligget et relevant og opfyldt tilbud om børnepasning til forældrene.

Advokat Bjarne Becher Jensen har haft adgang til byggekontorets samlede skriftlige materiale om sagen.

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser forbundet med sagen

ØKONOMI

Honorar til advokat anvises over Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens driftsbudget, administrationskontoen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Juridisk redegørelse vedr. "Det Lille Univers" dateret 6. marts 2002, fra advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S.

 

Grethe Munk /

Torben Brøgger

 

Til top