Konstituering og valg af næstformand
Konstituering og valg af næstformand
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. januar 2002
Sager til beslutning
2. Konstituering og valg af næstformand
FAU 8/2002 J.nr. 001/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget konstituerer sig og vælger en næstformand
RESUME
Borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er født formand for udvalget. Udvalget skal ifølge Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsorden på sit konstituerende møde vælge en næstformand til at fungere i borgmesterens fravær.
SAGSBESKRIVELSE
Ifølge § 1 i Forretningsorden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, vedtaget den 4. februar 1998, ændret den 19. maj 1999, er borgmesteren for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget født formand for udvalget.
§ 1 siger endvidere: "På udvalgets konstituerende møde vælges en næstformand til at fungere i borgmesterens fravær". Ifølge § 1, stk. 2 ledes valget af næstformand af borgmesteren. I dennes fravær ledes valget af det medlem af udvalget, der længst har været medlem af Borgerrepræsentationen. Har flere været medlem i lige lang tid, ledes valget af det ældste medlem af disse. Valget foregår efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (flertalsvalg).
I § 1, stk. 3, defineres næstformandens rolle nærmere. Herom står: "Udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved borgmesterens kortvarige forfald".
MILJØVURDERING
Ingen.
ØKONOMI
Ingen.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger