Mødedato: 08.12.2004, kl. 19:00

Indstilling vedrørende BørneKulturForum 2005 (bilag)

Indstilling vedrørende BørneKulturForum 2005 (bilag)

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. december 2004

 

 

16.      Indstilling vedrørende BørneKulturForum 2005 (bilag)

 

FAU 596/2004  J.nr. 596/2004

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget giver afslag på vedlagte ansøgning om 50.000 kr. til en generel adgangsbillet for byens institutioner til besøg i BørneKulturForum 2005.

 

RESUME

Forum København arrangerer i samarbejde med Kulturkompagniet BørneKulturForum. Arrangementet finder sted den 24. januar 2005. Forum København og Kulturkompagniet har søgt om et tilskud på 50.000 kr., således at institutionerne kan tilbydes gratis deltagelse.

 

På grund af den politiske beslutning om at give 0 til 6 års institutionerne en udstrakt grad af selvforvaltning, er institutionernes budget herunder de børnerelaterede konti udlagt til de enkelte institutioner, som i samarbejde med deres forældrebestyrelse selv vælger, hvad de vil anvende deres økonomiske midler til.

 

På grund af denne selvforvaltning er der ikke en central pulje i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til finansiering af kulturtilbud til daginstitutionerne. Institutionerne har mulighed for selv at vurdere, om de ønsker at deltage eller ej.

 

Det indstil les derfor, at der gives afslag på ansøgningen fra Kulturkompagniet. Afslaget fremsendes i et brev til ansøgerne.

 

Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen har telefonisk oplyst til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen tidligere har fået henvendelse fra BørneKulturForum og at Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen dengang gav afslag på ansøgningen. Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen har ikke hørt fra BørneKulturForum denne gang.

SAGSBESKRIVELSE

Se resumé.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Ingen.

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Ingen.

 

BILAG

·        Ansøgning vedrørende BørneKulturForum 2005

 

 

                      Grethe Munk

                                                                                       /    Carsten Stæhr Nielsen


 


Til top