Mødedato: 08.09.2004, kl. 15:30

Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) om indførelse af en Smiley-ordning for virksomheder, der deltager i det sociale ansvar

Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) om indførelse af en Smiley-ordning for virksomheder, der deltager i det sociale ansvar

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. september 2004

 

3. Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (F) om indførelse af en Smiley-ordning for virksomheder, der deltager i det sociale ansvar

FAU 393/2004 J.nr. 393/2004

 

INDSTILLING

Det foreslås,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmoder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at undersøge mulighederne for at indføre en Smiley-ordning for virksomheder, der tager del i det sociale ansvar

BEGUNDELSE

Ved Københavns Kommunes debatmøde om integration 18. maj fremsatte en af de tilstedeværende repræsentanter for fagbevægelsen (Walter Markusen, fællestillidsmand på De københavnske Kirkegårde for SID-Gartnere) et forslag om at Kommunen indfører en Smiley-ordning for virksomheder, der tager del i det sociale ansvar.

Jeg har senere holdt et møde med Walter Markusen, hvor ideen blev drøftet og hvor Walter Markusen bl.a. oplyste at både overborgmesteren og borgmester Søren Pind har vist interesse for ideen.

Ideen med en Smiley-ordning stammer fra levnedsmiddelbranchen, hvor myndighederne efter en bedømmelse af hygiejne-niveau tildeler virksomheden en glad, en neutral eller en sur Smiley, som virksomheden har pligt til at hænge op et synligt sted.

Den Smiley-ordning, der foreslås indført vil udelukkende have glade Smiley-beviser.

Konkret foreslår jeg, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i første omgang som et forsøg i f.eks. et halvt år indfører en Smiley-ordning for private og offentlige virksomheder, der tager del i det sociale ansvar og ansætter en person i en af de forskellige typer løntilskudsjob eller i et fleksjob. Virksomheder, der måtte ønske det, kan f.eks. hænge Smiley-beviset op og på den måde signalere til kunder/medarbejdere osv., at denne virksomhed tager del i det sociale ansvar.

Inden en forsøgsordning sættes i gang bør forvaltningen indhente kommentarer fra arbejdsmarkedets parter, der deltager i Samarbejdsaftalen.

 

Til top