Orientering om sammenfattende evalueringsrapport om Københavns Kommunes omstilling på hjemløseområdet 1999-2003 (Bilag)

Konsulentfirmaet vurderer,

• At der indenfor hjemløseområdets rammer er gennemført en god implementering af omstillingsplanen. Gennemførelsestakten har været holdt med hensyn til nedlæggelse og oprettelse af pladser, og de planlagte projekter i relation til udslusning, forebyggelse, uddannelse m.v. er blevet gennemført. Kommunen har desuden været god til at sætte yderligere projekter og initiativer i gang, som har understøttet omstillingsplanens intentioner.

• At der på trods af nettoreduktionen af antallet af døgnpladser er balance mellem kapaciteten på §94-boformerne og efterspørgslen.

• At afgørende forbedringer for de hjemløse forudsætter bedre sammenhæng mellem hjemløseområdet og de tilgrænsende områder, dvs. sundhedsområdet, boligområdet, integrationsområdet og det sociale område/lokalforvaltningen i øvrigt, herunder husvildeområdet, idet hjemløseproblematikken er en afspejling af bredere sociale udstødningsmekanismer og problematikker i samfundet, bl.a. social arv, misbrug, psykiske og somatiske sygdomme, manglende succes i integrationspolitikken, boligmangel mm.
• At der er samfundsmæssige barrierer for, hvordan hjemløseproblematikker kan løses og dermed for ambitionsniveauet herfor. Bl.a. peges på vanskelighederne med at opnå naboers accept af placering af botilbud mm. til hjemløse i lokalmiljøet. Det er desuden konsulenternes indtryk, at det ikke er realistisk helt at undgå forekomsten af hjemløshed.
• At der i visse tilfælde er sket fejlvisitering til de forskellige boformer og andre tilbud, med det resultat, at mennesker bliver hængende for længe i systemet på det forkerte sted. Det er dog samtidig konsulenternes opfattelse, at der gennem omstillingsperioden har været øget fokus på målgrupper for de forskellige typer af botilbud, hvorved forekomsten af fejlvisitering er faldende.

Hovedresultaterne af konsulentfirmaets undersøgelser er

• At der trods pladsreduktion på §94-området er en tendens til, at belægningsprocenterne for boformerne samlet er faldende fra 2002. Den aktuelle belægningssituation (§94-boformer og §91-bofællesskaber) pr. 1. juli 2004 er præget af en relativ lav belægning på 93-94 pct., svarende til at der i gennemsnit er ca. 70 ledige pladser pr. dag.

• At mange kommer videre fra en §94-boform, men der er problemer med hurtigt (indenfor 3 måneder) at komme videre på grund af for få boliger:
• At opholdstiden på en §94-boform for flertallet er længere end 3 måneder, men der er en tendens til kortere opholdstider.

• At hjemløse, i særdeleshed personer, der forbliver hjemløse i flere år, er kendetegnet ved et eller flere sociale problemer: Stofmisbrug, psykisk sygdom, udstødelse fra arbejdslivet mm.. Det er i øvrigt således, at en forholdsvis stor del af de længere varende hjemløse har en anden etnisk baggrund end dansk.

• At antallet af genindskrivninger viser, at mange brugere er meg et ustabile, men udviklingen går i retning af færre genindskrivninger for §94-brugere
• At en lille gruppe af brugere med betydelige sociale problemer har vanskeligt ved at komme videre
• At der er få længerevarende indskrevne på samme §94-boform, men de vurderes at have behov for pleje- eller støttekrævende alternativer
• At godt halvdelen af brugerne udskrives til egen bolig

• Der opstår fra tid til anden påstande i pressen om, at hjemløse bliver mere og mere synlige i gadebilledet. Resultatet af undersøgelserne er dog, at gadeplansmedarbejdere fra både frivillige organisationer og Københavns Kommune vurderer, at der gennem omstillingsperioden har været en tendens til færre synlige hjemløse på gaden.

Sammenfattende anbefaler konsulentfirmaet , at Københavns kommune

1. løbende overvåger muligheder og begrænsninger og vurderer behovet for videre tilpasninger med hensyn til kapaciteten og indholdet af de forskellige tilbud (boformer, bofællesskaber, skæve boliger m.fl.) samt tilbud i de tilgrænsende systemer. Det skal ske for at sikre det nødvendige flow i hjemløseområdet.
2. vurderer behovet for videre tilpasninger i indsatsen for de socialt mest udsatte, herunder fortsat udvikling af botilbud målrettet til specielle grupper af hjemløse, eksempelvis plejehjemslignende tibud, udslusningsboliger, skæve boliger mm.,
3. overvejer en tilpasning af visitationsproceduren til og fra §94-området, der skal sikre "det rette botilbud på det rette tidspunkt" og at der som led i dette arbejde bl.a. fortsat er fokus på udarbejdelse og opfølgning på de sociale handlingsplaner,
4. overvejer, hvor vidt det vil være formålstjenligt at samle sagerne om hjemløse hos få koordinerende medarbejdere i lokalcentrene med det formål at sikre en mere kontinuerlig sagsbehandling, og et bedre samspil mellem boformen og lokalcentret.
5. Systematisk følger op på udslusningsindsatsens effekt, dimensionering og organisering med henblik på yderligere at reducere genindskrivningsfrekvenserne. Herunder skal også samspillet mellem boformer, lokalcentre og rådgivningscentre løbende vurderes med henblik på at sikre tilknytning af støtte- og plejeressourcer ved udskrivning til egen bolig.
6. løbende overvåger gruppen af beboere, med meget lange ophold i de forskellige botilbud
7. fortsat har fokus på forbedring af indsatsen overfor hjemløse af fremmed etnisk herkomst
8. systematisk opsamler erfaringer fra de opsøgende gadeplansprojekter og -aktiviteter , dvs. støtte- og kontaktpersonordningen, retsikkerhedsprojektet samt sundhedsprojektet blandt udsatte stofmisbrugere

Flere af ovennævnte anbefalinger er fremlagt i konsulentfirmaets tidligere rapporter, og konsulentfirmaet anfører da også i det sammenfattende notat, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på en række af områderne allerede har igangsat initiativer til opfølgning på konsulentfirmaets anbefalinger.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen følger til stadighed behovsudviklingen på hjemløseområdet, og tager initiativ til fortsat omstilling, udbygning og tilpasning i omfang og sammensætning af de forskellige tilbud på hjemløseområdet og tilgrænsende områder.

I september 2003 blev et nyt plejekollektiv til meget plejekrævende og hjemløse stofmisbrugere taget i brug.

Den indgåede aftale med Socialministeriet om tilskud fra Satspuljen Til Indsats Overfor Socialt Udsatte indebærer, at der i årene 2003-2005 iværksættes en række projekter, hvortil der er sikret varig finansiering og dermed forankring af aktiviteterne, når projektperioden ophører. Aftalen omfatter bl.a. etablering af en række varige og midlertidige boliger til særlige grupper, bl.a. et plejehjemslignende tilbud til alkoholdemente, kollegielignende boliger til unge psykisk syge, botilbud til psykisk syge stofmisbrugere, bofællesskab for socialt udsatte grønlandske kvinder, opgangsfællesskaber for særlige grupper mm. Iværksættelse af disse projekter sker med henblik på at understøtte og videreføre den ønskede udvikling på området.

Ligeledes danner udviklingen i forskellige gruppers boligbehov grundlag for den konkrete udmøntning af Københavns kommunes aftale med almennyttige boligselskaber om oprettelse og etablering af særboliger til forskellige socialt udsatte grupper.

Konsulentfirmaets anbefalinger er desuden et af udgangspunkterne for den igangværende opgave med udarbejdelse af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets Boligplan 2005-2008. De problematikker, som anbefalingerne vedrører, vil således blive indarbejdet i temaplanen.

Konsulentfirmaet har i tidligere rapporter peget på, at et generelt mangelfuldt samarbejde mellem boformer og lokalforvaltningen om udarbejdelse af en social handleplan for den enkelte beboer er en medvirkende årsag til, at brugere opholder sig unødigt længe i §94-boformer og/eller ikke får den nødvendige støtte til at kunne fastholde egen bolig efter udslusning fra boformen.

Der er stor fokus på handleplansarbejdet, som netop har tilformål at sikre den koordinerende indsats om den enkelte bruger. Som følge heraf er der netop udarbejdet nye retningslinier for samarbejdet mellem lokalforvaltning og boformer. De nye retningslinier forventes implementeret efter sommerferien.

Som led i implementeringen af den nye praksis kan indgå, at bruger, boform og lokalforvaltningen på et tidligt tidspunkt vurderer brugerens behov, herunder behov for evt. videre visitation til andet bo- eller plejetilbud hhv. indstilling til bolig for de beboere, som vil kunne klare sig i egen bolig.

I relation til de enkelte institutioner udarbejdelse af 2-årige udviklingplaner har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i udviklingsplan 2001-2002 og 2003-2004 bl.a udvalgt emnerne opholdstider og genindskrivninger som særlige fokusonråder.

De enkelte institutioner følger således udviklingen og giver i sin statusrapport tilbagemelding om de lokale forhold.

Integrationsindsatsen i forhold til hjemløse af fremmed etnisk oprindelse varetages primært udenfor hjemløsesystemet.

Med henblik på at imødegå tendenser til at fastlåse specielt mennesker af fremmed etnisk herkomst i hjemløshed har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemført et studiekredsforløb, hvor medarbejdere fra boformerne i et styret procesforløb drøfter og udveksler erfaring er vedrørende arbejdet med beboere af fremmed etnisk herkomst, med henblik på at identificere og implementer "best practice" i boformerne.

De tidligere forsøgsprojekter vedrørende dels Støtte- og kontaktpersoner til hjemløse dels sagsbehandling på gadeplan, det såkaldte "Retssikkerhedsprojekt" er fra november 2003 videreført i form af en ny opsøgende støtte- og kontaktpersonordning, som er udbredt til alle lokal- og rådgivningscentre. Forankringen af aktiviteterne sker med tilskud fra Socialministeriets Satspulje Til Indsats Overfor Socialt Udsatte, senere ved øgede bloktilskud. I den første (6-årige) projektperiode, vil der årligt blive udarbejdet statusrapport over aktiviteterne.

Sundhedsprojektet ophører 1. august 2004. Endelig afrapportering fra projektet forventes ultimo 2004.

Endelig kan det nævnes, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er undervejs med at udarbejde en strategi til forbedring af styringen af hjemløseområdet blandt andet på baggrund af konsulentfirmaets anbefalinger. Gennem en systematisk og målrettet opfølgning og tilbagemelding vedrørende institutionernes målopfyldelse er det hensigten at sikre en kontinuerlig udvikling og forbedring af servicen.