Mødedato: 08.09.2004, kl. 15:30

Høring over amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet (Bilag)

Høring over amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. september 2004

 

13. Høring over amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet (Bilag)

FAU 397/2004 J.nr. 397/2004

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilslutter sig høringssvaret til Amtsrådsforeningen med det angivne forbehold om, at alle beslutninger skal ses i lyset af strukturreformens endelige konsekvenser.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget brev af 16. april 2004 fra Amtsrådsforeningen angående høring over amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet. I brevet er opstillet en række anbefalinger fra udviklingscenter for Specialrådgivning til amterne samt Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Anbefalingerne skal ses på baggrund af rapport udarbejdet i regi af Udviklingscenter for Specialrådgivning vedrørende "Amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet". Rapporten vedlægges til orientering.

Efterfølgende har Amtsrådsforeningen fremsendt brev af 28. juni 2004, hvori man beder Københavns Kommune om at udskyde sin beslutning om at udtræde af det eksisterende finansieringsmæssige samarbejde om videnscentrene på handicapområdet.

Der er tale om en beslutning truffet af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på sit møde den 28. maj 2003. På dette møde forelagde Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen første gang den nævnte rapport fra Udviklingscenter for Specialrådgivning. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget traf her beslutning om, at Københavns Kommune skal deltage i videnscentrene på handicapområdet på særlige vilkår.

Den 1. oktober 2003 traf Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning om, at udvalget udsætter ikrafttrædelsen af beslutningen truffet på mødet den 28. maj 2003. Formålet med beslutningen var at skabe grundlag for en fælles indsats på videnscenterområdet. Det fremgår af beslutningen at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afventer høring om forslag til dette fra Amtsrådsforeningen. Hensigten var at skabe det bedst mulige grundlag for implementering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om deltagelse i videnscentrene på handicapområdet.

Det er denne høring der nu forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med forslag til høringssvar. Ved udarbejdelse af høringssvaret har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen taget udgangspunkt i udvalgets beslutning den 28. maj 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår, at det i høringssvaret anføres, at Københavns Kommune overordnet set kan tilslutte sig anbefalingerne. På baggrund af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 28. maj 2003 anføres det videre, at Københavns Kommune dog har følgende forbehold:

  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i amternes videnscentre på handicapområdet.
  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i oprettelsen af et landsdækkende ressourcecenter.

Endelig anføres det, at alle beslutninger på området må dog skulle ses i sammenhæng med strukturreformens endelige konsekvenser.

SAGSBESKRIVELSE

1. Anbefalinger til høring

Udviklingscenter for Specialrådgivning har følgende anbefalinger på videnscenterområdet.

At der med udgangspunkt i de nuværende 11 videnscentre videreudvikles landsdækkende vidensfunktioner udfra følgende principper:

  • Alle typer funktionsnedsættelser er omfattet af landsdækkende vidensfunktioner.
  • Handicapgrupper med særlige vanskeligheder varigt prioriteret arbejdsområde.
  • Mulighed for en fleksibel opgaveløsning i forhold til fremtidige behov.
  • Løsning af landsdækkende vidensfunktioner på forskellig geografiske lokaliteter og i logisk sammenhængende vidensnetværk.
  • Styrkelse af arbejdet med problemstillinger på tværs af sektorer og handicapgrupper.
  • Prioritering på tværs af indsatsområder.
  • De landsdækkende vidensfunktionerne samarbejder med andre vidensfunktioner og praksis i tæt samspil.
  • Brugerindflydelse sikres på alle niveauer.
  • Oprettes faglige bestyrelser på de enkelte vidensområder med repræsentation af relevante handicaporganisationer.
  • Primære målgruppe er faglige medarbejdere i amter og kommuner på sociale, undervisnings- og kulturområdet samt sundhedsområdet.

Med henblik på at realisere den nævnte udvikling af vidensfunktionerne anbefales det, at der oprettes et landsdækkende ressourcecenter, med en bestyrelse bestående af repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, De Samvirkende Invalideorganisationer, Socialministeriet, Undervisningsministeriet og KL.

De 11 videnscentre bliver en del af ressourcecentret i en paraplyorganisation, hvor bestyrelsen har det overordnede faglige, økonomiske og administrative ansvar.

På sigt vurderes det om andre vidensfunktioner på handicapområdet vil kunne indgå i ressourcecentret.

2. Anbefalinger i forhold til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

For så vidt angår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal anbefalingerne vurderes i forhold til den beslutning som Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget traf den 28. maj 2003 om opbygning af viden på handicapområdet i forvaltningen.

Beslutningen er truffet udfra et ønske om i højere grad at knytte vidensfunktionen til behovet hos kommunens egne borgerne.

Der er tale om følgende beslutning:

  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i amternes videnscentre på handicapområdet.
  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i oprettelsen af et landsdækkende Handicapcenter.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog følgende udmøntning af beslutningen:

  • at Københavns Kommune indgår samarbejdsaftaler med relevante videnscentre på handicapområdet,
  • at der ansættes et antal konsulenter til varetagelse af vidensopgaven generelt og til varetagelse af opgaven på børne handicapområdet, særligt hvad angår børn med autisme og børn med sammensatte handicap,
  • Der sker en styrkelse af forvaltningens visitation og pladsanvisning for børn med handicap.

Den 1. oktober 2003 traf Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutning om, at udvalget udsætter ikrafttrædelsen af beslutningen truffet på mødet den 28. maj 2003. Formålet med beslutningen var at skabe grundlag for en fælles inds ats på videnscenterområdet. Det fremgår af beslutningen at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget afventer høring om forslag til dette fra Amtsrådsforeningen. Hensigten var at skabe det bedst mulige grundlag for implementering af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om deltagelse i videnscentrene på handicapområdet.

Det er denne høring der nu forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget med forslag til høringssvar.

Efterfølgende har Amtsrådsforeningen fremsendt brev af 28. juni 2004, hvori man beder Københavns Kommune om at udskyde sin beslutning om at udtræde af det eksisterende finansieringsmæssige samarbejde om videnscentrene på handicapområdet.

3. Høringssvar fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Ovennævnte anbefalinger må betragtes som hensigtserklæringer for den fremtidige udvikling på videnscenterområdet.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens vurdering, at anbefalingerne som sådan ikke ændrer ved grundlaget for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 28. maj 2003.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår derfor, at det i høringssvaret til Amtsrådsforeningen anføres at Københavns Kommune overordnet set kan tilslutte sig anbefalingerne. Københavns Kommune har dog følgende forbehold:

  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i amternes videnscentre på handicapområdet.
  • at Københavns Kommune deltager på særlige vilkår i oprettelsen af et landsdækkende ressourcecenter.

Endelig anføres det, at alle beslutninger på området må dog skulle ses i sammenhæng med strukturreformens endelige konsekvenser.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Udkast til svar fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Amtsrådsforeningen.
  • Brev af 16. april 2004 fra Amtsrådsforeningen.
  • Rapport udarbejdet i regi af Udviklingscenter for Specialrådgivning vedrørende "Amternes landsdækkende vidensfunktioner på handicapområdet".

 

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top