Omlægning af bydelsgrænserne på Amager.
Omlægning af bydelsgrænserne på Amager.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. august 2001
Sager til beslutning
6. Omlægning af bydelsgrænserne på Amager.
FAU 274/2001 J.nr. 274/01
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter,
at Kommuneplanens bydelsgrænser på Amager ikke anvendes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ansvarsområde,
at bydelsgrænserne på Amager fastholdes inklusiv fortsat "udlån" til Amagerbro af området i den nordlige del af Amager,
at ændrede bydelsgrænser tages op til vurdering senest 1. januar 2005 i forbindelse med udbygning af Ørestaden.
Sagen har været forelagt HSU, som er enig i ovenstående indstilling.
RESUME
Kommuneplan 1997 fastlægger nye geografiske grænser på Amager, idet Amager deles på langs ved Amagerbrogade i en Øst- og Vestdel i modsætning til den nuværende opdeling i Nord og Syd. Ikrafttræden sker ved vedtagelse af den nye Kommuneplan 1. januar 2001. Det er er efterfølgende besluttet i Borgerrepræsentationen, at bydelsændringerne i den fysiske planlægning træder i kraft 1. januar 2002.
Den politiske vedtagelse af de ændrede bydelsgrænser for den fysiske planlægning i Kommunen betyder ifølge Økonomiforvaltningen ikke, at de enkelte udvalg skal følge disse nye grænser, men at valg af anden bydelsopdeling skal begrundes.
Med udgangspunkt i den nye opdeling i Kommuneplanen skal der foretages et valg mellem to løsninger: Omlægning i henhold til Kommuneplanens grænser eller status quo.
Vurdering af om Kommuneplanens opdeling skal følges bør ske ud fra om det betyder:
- bedre kvalitet i indsatsen for brugerne?
- bedre arbejdssituation/arbejdsmiljø for medarbejderne?
- mere effektiv administration?
En omlægning af bydelene på Amager i henhold til opdelingen i Kommuneplanen vurderes ikke at give bedre kvalitet og arbejdsmiljø eller en mere effektiv administration . "Ulempen" ved at fastholde den nuværende bydelsopdeling vil alene være af administrativ karakter, idet en række statistiske oplysninger vil følge Kommuneplanens bydelsgrænseopdeling.
Ved at følge kommuneplanens bydelsgrænser vil Amagerbro på kort sigt blive et lokalcenter med et meget lille befolkningsgrundlag (7.500 indbyggere). For at centeret kan fungere, vil der derfor fortsat være behov for at "låne" en del af det nordlige Amager, således som det også er tilfældet i dag. Bydelsopdelingen inden for FAU`s ansvarsområde vil således ikke i noget tilfælde kunne arbejde ud fra en bydelsopdeling i henhold Kommuneplanen.
En evt. revision af bydelsgrænserne foreslås taget op f.eks. inden 1. januar 2005, når konsekvenserne af Ørestadens faktiske udvikling kan vurderes mere præcist.
Såfremt omlægning af grænserne besluttes, vil det med de organisatoriske og bygningsmæssige forandringer dette kræver, kunne gennemføres 1. januar 2002. Imod dette taler, at lokalcentrene i efteråret skal gennemføre en betydelig organisatorisk omlægning (ESDH). For taler, at det formentlig for alle vil være ønskeligt, når beslutning om omlægning er taget, at denne gennemføres så hurtigt som muligt, af hensyn til engagementet i teamudviklingen.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen har oplyst, at udvalgene formelt set ikke skal gennemføre en administrativ omlægning af de eksisterende bydelsopdelinger, men omvendt skal udvalgene begrunde, hvis de ikke følger Kommuneplanens nye grænser.
I Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er den eksisterende bydelsopdeling: Sundby Nord, Sundby Syd og Amagerbro. Centret på Amagerbro har imidlertid "lånt" et større område i den nordlige del af Amager for dermed at sikre et organisatorisk og administrativt bæredygtigt befolkningsgrundlag.
Valg af løsning vurderes ud fra nedenstående faktorer:
1. Hvad giver brugerne den bedste løsning
2. Hvad oplever medarbejderne er bedst
3. Hvad giver den mest effektive administration, herunder omkostningerne og lokalemæssige konsekvenser
4. Hvad gør andre forvaltninger?
Ad 1. Hvad giver brugerne den bedste løsning?
Gennemførelse af en omlægning vil betyde at en række brugere skal skifte lokalcenter og vil opleve dette som en ulempe.
Med den målgruppeopdelte udvalgsopsplitning i Kommunen vil de fleste borgere ikke mærke, at forvaltningerne opererer med forskellig geografiske bydelsopdelinger. De har primært kontakt til èen forvaltnings lokale enhed.
Etablering af servicecentre i Kommunen med opgaver på tværs af udvalgene ud fra den nye geografiske opdeling vil tilsige, at den geografiske opdeling i alle forvaltninger er ens på Amager. Dog er servicecenterspørgsmålet uinteressant i denne sammenhæng, såfremt der kun laves et servicecenter for hele Amager!
Ad 2. Hvad oplever medarbejderne er bedst?
Medarbejderne vil formentlig som udgangspunkt have den holdning, at status quo er den bedste løsning, idet de kan fortsætte i deres nuværende (og forholdsvis nye) team og centre. Enhver ændring vil indebære, at en række medarbejdere skal flytte center. Specielt skal en række medarbejdere flytte fra Sundby Syd til det nye Amager Øst. Det vil derfor være en ulempe for de nye team, hvis de allerede nu skal undergå en betydelig organisatorisk ændring.
Beslutningen bør af hensyn til medarbejderne og dermed også effektiviteten i de eksisterende centre træffes nu. En lang beslutningsproces vil give usikkerhed og betyde, at ressourcer i centrene anvendes uhensigtsmæssigt. Der vil endvidere være risiko for at medarbejdere søger væk på grund af usikkerheden.
Af hensyn til medarbejderne bør sagen afgøres snarest muligt, og løsningen bør have en vis holdbarhed.
Ad 3. Hvad giver den mest effektive administration?
Ved en omlægning vil Amager Øst blive et meget stort center dækkende ca. 48.000 indbyggere, Amager Vest et center på gennemsnitsstørrelse, med ca. 37.000 indbyggere og Amagerbro et lille center dækkende 7.500 borgere.
Budgetmæssigt vil alle centre få det samme grundbeløb og resten er afhængig af antallet af sager/ medarbejdere, altså størrelsen. Sammenhængen mellem effektivitet og centerstørrelse er ikke analyseret, men det formodes, at "meget små" centre kan have et kompetenceunderskud, idet der ikke vil være medarbejdere med den nødvendige og tilstrækkelige viden og færdigheder. For store centre vil der være stordriftsfordele, men der kan modsat være styringsmæssige udfordringer.
Eftersom Amagerbro først om ca. 5 til 10 år får indbyggere i Ørestaden (forventet 15.000 i 2010) vil en løsning, hvor Amagerbro fortsat administrerer "slippen" i den nordlige del af Amager betyde, at de vil dække et indbygger tal på ca. 24.000 og derved have en størrelse, som organisatorisk giver en effektiv administration. Spørgsmålet om tilbageføring af "slippen" kan tages op ca. 1. januar 2005, hvor der vil være en større afklaring i forhold til udbygningen af Ørestaden.
En række statistiske data (specielt demografiske oversigter) vil i fremtiden følge Kommuneplanens bydelsopdeling. Problemet i forhold til interne dataoversigter vil kunne afhjælpes gennem intern bearbejdning. Omfanget og omkostningerne herved er vanskeligt at vurdere.
Ad 4. Hvad gør de andre forvaltninger?
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, der ikke har lokale administrative enheder, vil følge Kommuneplanens grænser, hvilket dog kun har teoretisk interesse, idet optageområderne til skolerne (skoledistrikter) afpasses til udviklingen i børnetallet i det enkelte område og skolernes kapacitet. Dette kan betyde, at et optageområdet går på tværs af de nye bydelsgrænser.
Sundhedsforvaltningen oplyser, at de som udgangspunkt vil følge de nye grænser, dog forventes også i Sundhedsforvaltningen opretholdt et "udlån" til Amagerbro. SUF har tilkendegivet, at en beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om ikke at gennemføre ændringen, kan have betydning for Sundhedsforvaltningens beslutning.
ØKONOMI
De administrative omkostningerne ved en status quo løsning er begrænsede, mens der ved en omlægning skal skaffes ca. 2.500 kvadratmeter kontorlokaler til Amager Øst. Såfremt der skal skaffes 2.400 kvadratmeter vil dette p.t. kunne ske på Øresundsvej 4 samt ved leje af yderligere 1.200 kvadratmeter.
Den samlede anlægsbevilling skønnes at beløbe sig til ca. 5 mill. Kr. Dertil kommer årlige huslejeudgifter på skønsmæssigt ca. 1,7 mill. kr.
Omlægningen vil desuden medføre en række udgifter bl.a. til information, systemomlægning mv. De administrative omkostninger er det ikke muligt at skønne over i øjeblikket.
Der er ingen bevillingsmæssig dækning i Budget 2001, så udgifterne ved beslutning af en omlægning skal tages inden for den eksisterende ramme under budgetområde 7, 6.51.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Sagen har været forelagt Hovedsammarbejdsudvalget.
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger