Mødedato: 07.12.2005, kl. 15:30

Overførsel af bevillingsområde Voksne med særlige behov til efterspørgselsstyret serviceområde (Bilag)

Overførsel af bevillingsområde Voksne med særlige behov til efterspørgselsstyret serviceområde (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. december 2005

 

 

21.      Overførsel af bevillingsområde Voksne med særlige behov til efterspørgselsstyret serviceområde (Bilag)

 

FAU 674/2005  J.nr. 674/2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at udvalgene overfor Borgerrepræsentationen anbefaler én af følgende to modeller vedrørende styringen af psykisk syge området på det efterspørgselsstyrede område fra 2006 og frem:

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens model:

Budgettet til psykisk sygeområdet (ekskl. beskyttet beskæftigelse) reguleres fremover med udviklingen i befolkningen i alderen 18-64

Budgettet til beskyttet beskæftigelse (inklusive beskyttet beskæftigelses på handicapområdet) reguleres efter udviklingen i den samlede efterspørgsel. Det betyder, at budgettet op-/nedskrives med ændringen i antallet af visitationer til beskyttet beskæftigelse.

Økonomiforvaltningens model:

Budgettet til psykisk sygeområdet (inklusive beskyttet beskæftigelse) reguleres ved særlige politisk prioriteringer af det fastsatte serviceniveau. Den politiske prioritering sker på baggrund af, at Socialudvalget fremsender særlige indstillinger om udviklingen i efterspørgslen til Borgerrepræsentationen. Der foretages ikke automatisk regulering af området på baggrund af befolkningsudviklingen.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (den kommende Socialforvaltning) udarbejder en redegørelse, som kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2007. Af redegørelsen skal fremgå de økonomiske konsekvenser i 2007 og frem ved at regulere området som foreslået af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder de økonomiske konsekvenser af en imødekommelse af efterspørgslen og afvikling af ventelisterne på beskyttet beskæftigelse.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 519/05) og den 3. november 2005 (BR 596/05) at området for psykisk syge fra 2006 overgår fra det rammebelagte område til det efterspørgselsstyrede serviceområde. Der blev i den forbindelse besluttet, at fastsættelse af den konkrete styring af områderne vil ske på baggrund af, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en redegørelse om hvilke faktorer der bør ligge til grund for en regulering af området.

Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som en del af nærværende redegørelse, udarbejdet en statistisk analyse af udviklingen i efterspørgslen på området for psykisk syge. Det har her ikke været muligt på basis af de eksisterende data, statistisk at påvise en sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og efterspørgslen på psykisk sygeo mrådet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener – uanset om sammenhængen kan dokumenteres statistisk – at der er en logisk sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og efterspørgslen på psykisk syge området. På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde den 25. maj 2005 (FA 267/2005) besluttede Familie- og Arbejds­markeds­udvalget at anmode Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen om at udarbejde et grundlag for en henvendelse til Økonomiudvalget om, at området for psykisk syge gøres efterspørgselsstyret. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller derfor at området (ekskl. beskyttet beskæftigelse) demografireguleres med udviklingen i befolkningen i alderen 18-64 år.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har desuden bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægge forslag om, at budgettet til beskyttet beskæftigelse (der budgetmæssigt er placeret dels på psykisk sygeområdet, dels på handicapområdet), reguleres efter den samlede efterspørgsel. Det betyder, at budgettet ville skulle op-/nedskrives med ændringen i antallet af forvaltningens visitationer til beskyttet beskæftigelse, og at der fremover ikke kan opstå ventelister på området.

Såfremt der ikke tilføres området for psykisk syge demografi vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefale at området tilbageflyttes til det rammebelagte område, da det reelt vil være den styreform området vil være underlagt.

De økonomiske konsekvenser af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til regulering af psykisk sygeområdet, herunder en afvikling af ventelisterne på beskyttet beskæftigelse, svarer til en udgift på op til 5,5 mill. kr. i 2006.

Økonomiforvaltningen anbefaler i modsætning hertil, at psykisk sygeområdet på det efterspørgselsstyrede område reguleres ved politiske beslutninger om det politisk fastsatte serviceniveau. Det betyder, at psykisk sygeområdet ikke vil blive reguleret automatisk med udviklingen i en given gruppe i befolkningen.

Hvis budgettet reguleres med udviklingen i en målgruppe som kun i mindre grad, påvirker udviklingen i efterspørgslen, vil det medføre en regulering af budgettet som ikke nødvendigvis følger den faktiske udvikling i efterspørgslen. Det betyder, at budgettet vil reguleres for højt, hvis udviklingen i befolkningen er større en udviklingen i den faktiske efterspørgsel. Omvendt, hvis efterspørgslen vokser kraftigere end befolkningsudviklingen, vil budgettet reguleres for lavt. I det sidst nævnte tilfælde vil ventelisterne på området stige.

Endvidere kan Økonomiforvaltningen ikke anbefale, at der sker en regulering af budgettet til beskyttet beskæftigelse efter udviklingen i antal personer som visiteres til beskyttet beskæftigelse, da dette vil betyde, at serviceniveauet ikke er besluttet politisk, men at serviceniveauet afgøres af forvaltningernes visitation.

Psykisk syge borgere visiteres af kommunen til et kommunalt behandlingstilbud. Kommunen har således direkte indflydelse på udviklingen i visitationer til forskellige behandlingstilbud, hvorfor det er muligt at styre udgifterne på psykisk syge området. En afvikling af ventelisterne er ikke en lovgivningsmæssig forpligtelse, men en kommunalpolitisk prioritering.

En regulering af budgettet med udviklingen i antal visitationer svarer med andre ord til, at et styrbart område ikke længere styres indenfor en politisk fastsat ramme. En sådan styringsform må forventes at skabe en stor usikkerhed om udviklingen i udgifterne på området fremover, som Økonomiforvaltningen vurderer som yderst uhensigtsmæssig for kommunens økonomistyring.

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog den 22. september 2005 (BR 519/05) og den 3. november 2005 (BR 596/05) at området for psykisk syge (bevillingsområdet Voksne med særlige behov) fra 2006 overgår fra det rammebelagte område til det efterspørgselsstyrede serviceområde. Der blev i den forbindelse besluttet, at fastsættelse af den konkrete styring af områderne vil ske på baggrund af, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen udarbejder en redegørelse om hvilke faktorer der bør ligge til grund for en regulering af området.

Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har som en del af nærværende redegørelse, udarbejdet en statistisk analyse af udviklingen i efterspørgslen på området for psykisk syge. Analysen viser, at der ikke er en statistisk signifikant sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og efterspørgslen på psykisk sygeområdet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen mener – uanset om sammenhængen kan dokumenteres statistisk – at der er en logisk sammenhæng mellem befolkningsudviklingen og efterspørgslen på psykisk syge område. På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ordinære møde den 25. maj 2005 (FA 267/2005) besluttede Familie- og Arbejds­markeds­udvalget at anmode Familie- og Arbejdsmarkeds­forvaltningen om at udarbejde et grundlag for en henvendelse til Økonomiudvalget om, at området for psykisk syge gøres efterspørgselsstyret. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller derfor at området (ekskl. beskyttet beskæftigelse) demografireguleres med udviklingen i befolkningen i alderen 18-64 år.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har desuden – via medlemsforslag 17. august 2005 (FAU 351/2005) bedt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om "… en indstilling med udkast til forslag til Økonomiudvalget om, hvorledes området vedrørende beskyttet beskæftigelse kan gøres efterspørgselsstyret, herunder hvordan det kan gøres flexibelt, så det løbende tilpasses behovet". Det betyder, at budgettet ville skulle op-/nedskrives med ændringen i antallet af visitationer til beskyttet beskæftigelse. I praksis ville dette område således blive reguleret som et lovbundent område.

Såfremt der ikke tilføres området for psykisk syge demografi vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefale at området tilbageflyttes til det rammebelagte område, da det reelt vil være den styreform området vil være underlagt.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler i modsætning hertil, at psykisk sygeområdet på det efterspørgselsstyrede område, kun reguleres ved politiske beslutninger om det politisk fastsatte serviceniveau. Det betyder, at psykisk sygeområdet ikke vil blive reguleret automatisk med udviklingen i en given gruppe i befolkningen.

Baggrunden for Økonomiforvaltningens anbefaling er, at de efterspørgselsstyrede serviceområder kun bør reguleres med udviklingen i en given målgruppe, hvis udviklingen i den pågældende målgruppe er afgørende for udviklingen i efterspørgslen. Hvis budgettet reguleres med udviklingen i en målgruppe som kun i mindre grad, påvirker udviklingen i efterspørgslen, vil den automatiske regulering ikke korrigere for den faktiske udvikling i efterspørgslen, hvilket ellers er hensigten med en automatisk regulering. Det betyder, at budgettet vil reguleres for højt, hvis udviklingen i befolkningen er større en udviklingen i den faktiske efterspørgsel. Omvendt, hvis efterspørgslen vokser kraftigere end befolkningsudviklingen, vil budgettet reguleres for lavt. I det sidst nævnte tilfælde vil ventelisterne på området stige.

Endvidere kan Økonomiforvaltningen ikke anbefale, at der sker en regulering af budgettet til beskyttet beskæftigelse efter udviklingen i antal personer som visiteres til beskyttet beskæftigelse, da dette vil betyde, at serviceniveauet ikke besluttet politisk, men at serviceniveauet afgøres af forvaltningernes visitation.

Psykisk syge borgere visiteres af kommunen til et kommunalt behandlingstilbud. Kommunen har således direkte indflydelse på udviklingen i visitationer til forskellige behandlingstilbud, hvorfor det er muligt at styre udgifterne på psykisk syge området. En afvikling af ventelisterne er ikke en lovgivningsmæssig forpligtelse, men en kommunalpolitisk prioritering.

En regulering af budgettet med udviklingen i antal visitationer svarer med andre ord til, at et styrbart område ikke længere styres indenfor en politisk fastsat ramme. En sådan styringsform må forventes at skabe en stor usikkerhed om udviklingen i udgifterne på området fremover, som Økonomiforvaltningen vurderer som yderst uhensigtsmæssig for kommunens økonomistyring.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (den kommende Socialforvaltning) udarbejder en redegørelse, som kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2007. Af redegørelsen skal fremgå de økonomiske konsekvenser i 2007 og frem af en imødekommelse af efterspørgslen og afvikling af ventelisterne på beskyttet beskæftigelse.

 

ØKONOMI

I dette afsnit gives et bud på de økonomiske konsekvenser af at budgettet reguleres automatisk som indstillet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. De ændringer som er beregnet er der ikke dækning for i vedtaget budget 2006.

 

Psykisk syge området (ekskl. beskyttet beskæftigelse)

Budgettet for de dele af psykisk syge området, der flyttes fra det rammebelagte område til det efterspørgselsstyrede serviceområde (her ikke indregnet beskyttet beskæftigelse), udgør 4 mill. kr.  i 2006[1]. Formelt visiterer kommunen personer fra 18 år + til tilbud på psykisk syge området. I praksis så udgør langt den største del af de visiterede personer i aldersgruppen 18-64 år.

 

-         Hvis området reguleres på baggrund af befolkningsudviklingen for de 18+ årige, skal en efterregulering af budgettet for 2006 kompensere for en forventet vækst i befolkningsgruppen på 0,2 pct., svarende til ca. 1 mill. kr.

 

-         Hvis området reguleres på baggrund af befolkningsudviklingen for 18-64-årige, skal en efterregulering af budgettet for 2006 kompensere for en forventet vækst i befolkningsgruppen på 0,4 pct., svarende til ca. 2 mill. kr.  

 

Beskyttet beskæftigelse

Budgettet for beskyttet beskæftigelse er i 2006 på 10,3 mill. kr. Der vurderes, at en afskaffelse af ventelisterne vil indebære merudgifter for 3,6 mill. kr. Borgerrepræsentationen vedtog den 3. november 2005, at en afskaffelse af ventelisterne skal afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egen ramme.

Hvis området skal reguleres efter udviklingen i antal visiterede, betyder det, at området tilføres en automatisk budgetregulering svarende til en marginalpris ganger med nettoændringen i antal personer som er visiteret til beskyttet beskæftigelse. Det foreligger ikke noget estimat for den fremtidige udvikling i antal visitationer, men en gennemsnitlig betragtning viser, at budgettet skal reguleres med 87.600 kr. pr. nytilkommen visitation til beskyttet beskæftigelse.

 

Økonomiforvaltningen foreslår, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (den kommende Socialforvaltning) udarbejder en redegørelse, som kan indgå i budgetforhandlingerne for budget 2007. Af redegørelsen skal fremgå de økonomiske konsekvenser i 2007 og frem ved at regulere området som foreslået af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, herunder de økonomiske konsekvenser af en imødekommelse af efterspørgslen og afvikling af ventelisterne på beskyttet beskæftigelse.

 

MILJØVURDERING

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Redegørelse af styringen af psykisk sygeområdet

 

 

 

 

Grethe Munk                                           /                                          Bjarne Winge

 

 

 


 



[1] Det bemærkes, at estimaterne er baseret på en simpel fremskrivning af budgettet i forhold til befolkningstilvæksten, og der ikke taget højde for, om dele af de forskellige funktioner ikke demografireguleres.

 

Til top