Ny intern takst- og budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. december 2005

15. Ny intern takst- og budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet

FAU 667/2005 J.nr. 667/2005

INDSTILLING

Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der indføres en ny intern model til fordeling af de vejledende budgetter på døgninstitutionsområdet for børnefamilier med særlige behov fra 1. januar 2006.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender at den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel implementeres over 3 år, således at modellen har fuld effekt i 2008.

RESUME

I forlængelse af indførelsen af den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet har det vist sig nødvendigt at udarbejde en ny intern fordelingsmodel mellem døgninstitutionerne gældende fra år 2006 til fordeling af institutionernes vejledende budgetter og fastlæggelse af institutionernes takster pr. plads.

Pr. 1. januar 2005 overgik døgninstitutionsområdet til en aktivitetsbaseret budgetmodel. Det bærende princip i modellen er, at bevillingen på døgninstitutionsområdet udmeldes til de lokale centre og at døgninstitutionerne sikres midler til driften ved at sælge sine pladser til de lokale centre (FAU 541/2004). Det betyder at institutionernes reelle budget er indtægtsbudgettet fra salg af pladser til lokalcentrene

Det foreslås at der indføres en ny model til at fordele de vejledende budgetter til institutionerne pr. 1. januar 2006.

Formålet med at indføre en ny intern budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet er at sikre ensartethed, fairness og gennemsigtighed i fastsættelse af taksterne for døgninstitutionspladser, så centrene i den aktivitetsbaserede budgetmodel betaler det samme for ens tilbud uanset på hvilken institution tilbuddet er placeret. Døgninstitutionerne vil således få samme forudsætninger for at producere og afsætte sine pladser uden at vilkårene for enkelte institutioner skævvrides af forskellige takster for ens tilbud.

I den ny model får hver institution forlods et basisbudget og derefter et vejledende budget pr. normeret plads. Alle institutioner er dog ikke ens, da de yder forskellige typer af indsatser for forskellige målgrupper. Derfor skal alle institutioner ikke have det samme i budget pr. plads og pladserne vægtes derfor ikke ens på de enkelte institutioner. Tungere målgrupper udløser en tungere vægt pr. plads.

Konsekvenserne af den ny interne budgetfordelingsmodel ses i tabel 1.

Tabel 1. Differencen mellem budget 2005 og den nye interne budgetfordelingsmodel.

Det indstilles, at implementeringen af den nye interne budgetfordelingsmodel skal ske over 3 år, hvor budgettet for 2005 indgår med 67 pct. i 2006 og 33 pct. i 2007 og budgettet udmeldes fuldt ud efter den nye interne budgetfordelingsmodel i 2008. dette harmonerer med tidshorisonten i omstillingsplanen.

Indstillingen vedrører den fremtidige Socialforvaltning

SAGSBESKRIVELSE

Intern takst- og budgetfordelingsmodel på døgninstitutions-området

Nedenfor beskrives formålet med at indføre en ny intern budgetfordelingsmodel, dens indhold og konsekvenserne af den forslåede model for de enkelte institutioners vejledende budgetter.

1. Formål med ny budgetfordelingsmodel.

Døgninstitutionerne modtager i den aktivitetsbaserede model et vejledende udgiftsbudget, som fastlægger udgiftsniveauet på institutionen i budgetåret ved fuld belægning. Det vejledende budget fastlægges ud fra en basisbevilling (uafhængig af belægning) og et variabelt budget baseret på tyngden af institutionens målgruppe. Det vejledende budget anvendes primært til at dimensionere institutionerne i forhold til, hvordan der kan bemandes ved fuld belægning og til at fastlægge institutionernes takster i forhold til de lokale centre.

Den nuværende interne budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet bygger på normtal fra 1997. Institutionerne får i den hidtidige model vejledende budget efter antallet af afdelinger og personalenormeringerne på disse afdelinger. Derudover får institutionerne budget efter normtal fastsat af centralforvaltningen vedr. inventar, kørsel, vask, rengøring, forældresamarbejde, kontorhold osv. Problemet er, at der i løbet af årene siden 1997 er sket mange omlægninger på døgninstitutionsområdet uden at budgetmodellen er blevet tilpasset, samtidig med at der er indgået mange individuelle aftaler med de enkelte institutioner om budgetter.

Institutionernes vejledende budgetter er på grund af den løbende knobskydning i dag opbygget meget uensartet og budgettet pr. plads for direkte sammenlignelige institutioner/pladser varierer meget.

Formålet med at indføre en ny intern budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet er at sikre ensartethed, fairness og gennemsigtighed i fastsættelse af taksterne, så centrene i den aktivitetsbaserede budgetmodel betaler det samme for ens tilbud uanset på hvilken institution tilbuddet er placeret. Døgninstitutionerne vil få samme forudsætninger for at producere og afsætte sine pladser uden at vilkårene for enkelte institutioner skævvrides af forskellige takster for ens tilbud.

Dette håndteres ved at give hver plads/barn den samme budgetandel uanset hvilken institution pladsen/barnet er på. Ved at der gives lige meget budget pr. plads vil taksterne på institutionerne blive mere ens end de er i dag og gøre institutionerne mere sammenlignelige. To institutioner der indeholder det samme tilbud kan i dag have to meget forskellige takster pga. individuelle aftaler ift. deres budgetter. Dette ændres således fremadrettet.

Lokalcentrene kan således i den nye model bedre sammenligne de enkelte institutioner og vurdere kvalitet, målgruppe og indhold ift. pris, hvormed "markedet" gøres mere gennemsigtigt og fair.

2. Indholdet i den nye interne budgetfordelingsmodel

Den nye interne budgetfordelingsmodel er opbygget på følgende måde:

Institutionerne tildeles først et basisbudget, som er garanteret uanse t belægning og dernæst tildeles hver institution et vejledende budget pr. normeret plads.

Døgninstitutionerne får ud over basisbudgettet deres indtægter via den aktivitetsbaserede budgetfordelingsmodel i form af indtægter pr. dag efter hvor mange børn, der er anbragt på institutionen.

Taksten på institutionerne afhænger af institutionernes vejledende budgetter og bliver beregnet udfra den del af institutionernes budgetter, der ikke er garanteret som basisbudgettet.

2.1 Basisbudget.

Hver døgninstitution får forlods og uafhængigt af salget af pladser et basisbudget som består af:

Ø Løn til forstander og viceforstander/stedfortræder.

Ø Ejendomsudgifter - Husleje, varme, el, skatter/afgifter og ordinær vedligeholdelse

Ø Alle skoleudgifter – 3.413 kr. pr. plads i intern skole og lærere. De tildelte lærerressourcer skal tilpasses ny aftale om skole med Børne- og ungdomsforvaltningen, som er under udarbejdelse i Børne- og ungdomsforvaltningen/Uddannelse og Ungdomsforvaltningen.

Ø Lovpligtige forsikringer på bygninger, biler mv. og regnskabsførelse (selvejende institutioner)

Ø Nettobidrag til praktikantordningen

Ø 500.000 kr. i basisbevilling, som kan bruges frit, men beløbet kan dække udgifter til f.eks. en socialrådgiver, en psykolog eller en administrativ medarbejder.

Basisbudgettet udgør i alt 90,9 mill. kr., svarende til 27,8 pct. af det samlede budget for døgninstitutionsområdet. Skoleudgifterne, der ligger under Uddannelse og Ungdomsforvaltningen (fremadrettet under Børne- og ungdomsforvaltningen), udgør 59,3 mill. kr., svarende til 65 pct. af basisbevillingen.

Den nye model indeholder en forøgelse af basisbudgettet fra 72,0 mill. kr. i 2005 til 90,9 mill. kr. i 2006. Forøgelsen af basisbudgettet med 18,9 mill. kr. betyder at lokalcentrene vil få udmeldt tilsvarende færre budgetmidler på døgninstitutionsrammen, men da forøgelsen af basisbudgettet også vil reducere taksterne, så vil lokalcentrene have den samme købekraft i 2006, som de vil havde i 2005 til køb af pladser på Københavns Kommunes egne døgninstitutioner. Forøgelsen af basisbudgettet betyder også at købekraften i forhold til køb af pladser på socialpædagogiske opholdssteder og i andre amter for de lokale centre reduceres med samlet ca. 19. mill. kr., hvilket jo reelt indebærer øget incitament for de lokale centre til at bruge kommunens egne døgninstitutioner.

Taksterne ift. salg af pladser til andre amter vil ikke blive påvirket af den øgede basisbevilling, da hele budgettet indgår i taksten til andre amter.

Basisbudgettet for hver institution kan ses i tabel 2.

Tabel 2. Basisbudget i den nye interne budgetfordelingsmodel.

2.2 Vægtning af pladser

Efter fastlæggelsen og fordelingen af basisbudgettet udestår fordelingen af den resterende budgetandel på 236,6 mill. kr. (72,2 pct. af rammen), som bliver fordelt til institutionerne ved et vejledende budget pr. normeret plads.

Alle institutioner er dog ikke ens, da de yder forskellige typer af indsatser for forskellige målgrupper. Derfor skal alle institutioner ikke have det samme i budget pr. plads og pladserne vægtes derfor i modellen ikke ens på de enkelte institutioner. Tungere målgrupper udløser i modellen en tungere vægt pr. plads.

Vægtene for de enkelte målgrupper er fastsat i samarbejde med repræsentanter for døgninstitutionsforstanderne.

Herunder beskrives baggrundene for vægtningen af de enkelte typer af pladser.

Alle pladser vægtes som udgangspunkt med 100 pct. for døgnpladser og 60 pct. af døgnpladsernes pris for dagpladserne.

Dagpladser

Børnene på de rene dagbehandlingsinstitutioner er kun på institutionen i dagtimerne og derfor skal disse institutioner have et lavere vejledende budget pr. barn end døgnpladserne. Samtidig får de rene dagbehandlingsinstitutioner en stor del af deres budget forlods via basisbudgettet.

Vægten er derfor sat til 40 pct. for de rene dagpladser.

Dagpladser sammen med døgnpladser

Børnene på dagpladserne på de "blandede" institutioner er kun på institutionen i dagtimerne. Disse dagpladser deler basisbevilling med døgnpladserne på institutionen og har derved ikke et så stort budget forlods som de rene dagtilbud. Vægten skal derfor være højere end vægten for de rene dagbehandlingspladser.

Vægten på dagpladserne på institutionerne med både dag- og døgnpladser er derfor sat til 60 pct. af døgnpladserne på institutionens vægt, således at belastningsgraden også følger dagpladserne på institutionen.

Spæd- og småbørnspladser

Vægtningen for spæd- og småbørnspladser er sat til 165 pct., da arbejdet med små børn kræver meget personale i små børnegrupper og disse institutioner skal derfor have mere i vejledende budget end institutioner med større børn. Derudover har de tre spæd- og småbørnsinstitutioner alle to akutpladser og dette betyder at institutionen skal have mere i vejledende budget pga. belastningen af akutbørn.(jf. nedenfor) Det ekstra akuttillæg er indregnet i vægten på de 165 pct.

Pladser til unge, der er mere selvhjulpne

To institutioner har pladser til mere selvhjulpne unge, der er placeret i lejligheder væk fra selve institutionen. De unge, der placeres på disse pladser anses for at være mere selvhjulpne og behøver dermed ikke de samme personaleressourcer, som de børn/unge der er på selv institutionen. Derfor er vægten på disse pladser sat til 75 pct.

Vægten på de to institutioner (Brydes Allé og Lundtoftegade), der fremgår af tabel 3 nedenfor er en sammensat vægt af pladserne til hhv. de selvhjulpne unge og af pladserne på selv institutionen.

Den differentierede vægtning mellem pladserne på selve institutionen og de udeliggende pladser til mere selvhjulpne unge vil også give en differentieret pladspris til lokalcentrene, så en plads til de selvhjulpne unge bliver billigere at købe for lokalcentrene end en plads på selve institutionen.

Akutpladser

Tre institutioner er akutinstitutioner og skal være parate til at tage børn/unge med det samme. Arbejdet med disse børn/unge kræver et fast beredskab og er meget tidskrævende. Disse pladser skal derfor have mere i vejledende budget end andre institutioner.

Vægtningen på akutpladser er sat til 130 pct.

Specialinstitutioner

Flere institutioner henvender sig til specielle målgrupper og har derfor en større belastning pr. barn/ung end andre institutioner. Disse institutioner henvender sig til børn/unge som f.eks. er psykisk syge, autister eller svært utilpassede unge.

Alle specialinstitutioner vægtes dog ikke ens, da der er forskel på belastningen på de enkelte institutioner alt efter målgruppen.

Baunegård vægtes med 140 pct. for døgnpladser og 84 pct. for dagpladser. Institutionens målgruppe er hovedsagligt handicappede børn.

Ertodeto/Toppen vægtes med 160 pct. for døgnpladser og 96 pct. for dagpladser.

Institutionens målgruppe er unge, der er psykisk syge.

Tølløse vægtes med 110 pct. for døgnpladser og 60 pct. for dagpladser.

Institutionens målgruppe er hovedsagligt handicappede børn.

Seden Enggård vægtes med 140 pct. for døgnpladser.

Institutionens målgruppe er svært utilpassede unge.

Sønderbro åben vægtes med 9 akutpladser a 130 pct. og 8 ungdoms-sanktionspladser a 150 pct.

Institutionens målgruppe er svært utilpassede unge.

Dagpladserne på spæd- og småbørnsinstitutionen Wibrandtsvej vægtes ikke som de øvrige "blandede" institutioner med 60 pct. af døgnpladsernes vægt, men med 49 pct. af døgnpladsernes vægt, hvilket giver en samlet vægt pr. plads på 80 pct. Det skyldes at dagbehandlingsforløbene på Wibrandtsvej ikke kan sammenlignes med dagbehandlingen på andre dagpladser. Børnene i dagbehandling på Wibrandtsvej er der ikke fuld tid, men kun nogle få timer hver uge. Endvidere er en del af vægtningen på Wibrandtsvejs døgnpladser, at der er to akutpladser på døgndelen. Denne vægtning skal ikke overføres på dagpladserne.

Frederikshøj og Kennedygården skal ifølge budgetaftalen lægges sammen til én institution i 2006 og derved realiseres en besparelse på 2,5 mill. kr.. Frederikshøj og Kennedygården er derfor taget ud af modellen med deres nuværende budget. Disse midler skal dække besparelsen og budget til det nye dagbehandlingstilbud Frederikshøj på 36 pladser.

Nærumgård er forudsat til at skulle overgå til handicapområdet og er derfor ligeledes taget ud af modellen. Der fremlægges særlig indstilling herom. Budgetmidlerne på Nærumgård vil fremadrettet gå til en ny institution til spiseforstyrrede unge og til andre nye tiltag i omstillingsrapporten. (jf. indstilling om omstillingsplan)

Et overblik over de enkelte institutionernes vægtning i den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel ses i tabel 3.

Tabel 3. Forslag til vægtning i budgetfordelingsmodel.

3. Økonomiske konsekvenser af den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel.

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de omfordelingsmæssige konsekvenser institutionerne imellem ved den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel.

Tabel 4 viser det nuværende budget for hver institution, deres budget ud fra den vægtning, der foreslås i den nye model (jfr. Tabel 3), budget pr. plads i begge modeller og differencen mellem budget pr. plads i de to modeller.

Tabel 4. Ny intern budgetfordelingsmodel. 2005-pl

Note: Den samlede ramme er blevet reduceret med skoleudgifter og øvrig drift, som ikke bruges da det nye antal pladser også betyder en reduktion i antallet af lærere. Derudover er rammen reduceret med besparelsen ved lukning af afdelinger på Frederiksholm, Brydes Allé og Jacob Michaelsens Minde (FAU 400/2005)

Udfra tabel 4 ses det, at syv institutioner får mindre i vejledende budget pr. plads end de gør i den nuværende budgetfordelingsmodel. Ligeledes ses det, at det gennemsnitlige budget pr. plads i den nye fordelingsmodel er 32.288 kr. højere end i den nuværende model. Denne effekt fremkommer, da der samtidig i omstillingsplanen lukkes 40 pladser og at alle budgetmidlerne derved fordeles på færre og mere specialiserede pladser.

Tabel 5 viser differencen for de enkelte institutioner mellem budget 2005 og det vejledende budget i den nye interne budgetfordelingsmodel og dette ses i kolonnen: Effekt af ny fordelingsmodel.

Effekten af modellen er derefter opdelt i:

Ø Midler vedr. besluttede lukninger.

Ø Midler vedr. skoleudgifter.

Ø Den resterende effekt på vejledende budget ved ny fordelingsmodel.

Den reelle difference mellem budget 2005 og budgettet i den nye interne budgetfordelingsmodel ses i kolonnen: Effekt af ny fordelingsmodel.

Der er i efteråret 2005 besluttet at lukke afdelinger på flere institutioner, og disse institutioner er derfor reduceret i budget og denne reduktion i budgettet kan ses i 4. kolonne. Frederiksholm, Jacob Michaelsens Minde og Brydes Allé skal reducere deres budget, mens de tre spæd- og småbørnsinstitutioner får en kompensation pga. akutpladserne på institutionerne, som de overtager fra Frederiksholm (FAU 400/2005). Effekten af modellen skal renses for disse konsekvenser af tilpasningen af pladsantallet på institutionerne. Derfor reduceres modeleffekten med disse beløb.

Nednormeringen af pladser på institutioner med intern skole i omstillingsplanen betyder, at der bliver færre skolepladser på institutionerne. En del af institutionernes budgetter er budget til lærere og drift af intern skole. Disse midler reduceres ift. reduktionen i antallet af skolepladser. Denne effekt kan ses i kolonne 5. Det bemærkes, at skolemidlerne i omstillingsplanen forudsættes anvendt på andre institutioner.

Tabel 5. Differencen mellem budget 2005 og den nye interne budgetfordelingsmodel. (Samme tabel som i Resumé)

Efter modellen får 14 institutioner en reduktion i deres vejledende budget, mens 12 institutioner får mere i vejledende budget. Differencen i forhold til budget 2005 spænder fra en reduktion på 2,1 mill. kr. til en forøgelse af budget på 2,5 mill. kr., når der ses bort fra reduktion vedr. besluttede lukninger og reduktion i skoleudgifter.

Det ses udfra tabellen, at de fleste af de institutioner, der får en reduktion af d eres budget, samtidig får færre pladser på institutionen. Budgetreduktionen følger således naturligt reduktionen i antallet af pladser.

Institutionernes budget i den nye interne budgetfordelingsmodel ved fuld belægning ses i tabel 6.

Tabel 6 – Institutionernes budget ved den nye interne budgetfordelingsmodel

Den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel vil også få effekt på taksterne på området. Taksterne vil blive mere ensartede, således at to institutioner, der tilbyder de samme ydelser vil have den samme takst.

Derudover vil taksterne på institutionerne generelt blive lavere end i 2005, da basisbudgettet i den nye budgetfordelingsmodel er 18,9 mill. kr. større end det er i den nuværende budgetfordelingsmodel.

Dog vil de institutioner, der har en høj vægtning i modellen også få en højere takst. Den højere takst er et udtryk for at institutionens pladser har fået tilført ekstra ressourcer pga. en tungere målgruppe.

Dette betyder samlet set at det vil være billigere for lokalcentrene at købe en døgninstitutionsplads og at døgninstitutionspladserne bedre kan konkurrere med de private opholdssteder. Risikoen for tomme pladser på institutionen formindsket dermed også alt andet lige i den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel.

Taksterne i den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel fremgår af tabel 7.

Tabel 7. Interne takster i den nye interne budgetfordelingsmodel

Note: Institutionerne vil ved 95 pct. belægning (90 pct. for akutinstitutioner) opnå deres fulde vejledende budget ved de ovenstående takster.

Taksterne i 2006 og 2007 vil være påvirket af den forslåede overgangsordning (jf. afsnit 4).

Ud fra tabellen ses det, at institutioner med belastningsmæssige ensartede tilbud nu får den samme takst, hvilket gør de enkelte institutioner nemmere at sammenligne for lokalcentrene, hvilket giver institutionerne et mere lige udgangspunkt.

4. Overgangsordning.

Af hensyn til de institutioner, som skal afgive budget indstilles det, at implementeringen af den nye interne budgetfordelingsmodel sker over 3 år, hvor budgettet for 2005 indgår med 67 pct. i 2006 og 33 pct. i 2007 og budgettet udmeldes fuldt ud efter den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel i 2008. Dette harmonerer med tidshorisonten i omstillingsplanen.

I tabel 8 ses institutionernes budget i 2006 ved den forslåede overgangsordning.

Tabel 8. Budget 2006 ved overgangsordning i forhold til budget 2005.

Note: Differencen udgør sparede skoleudgifter

Overgangsordningen betyder at udsvingene i budgetterne ikke bliver så markante som ved en umiddelbar overgang til den nye interne budgetfordelingsmodel. Institutionerne spænder fra en reduktion i budget 2006 på 1,0 mill. kr. til en forøgelse af budgettet på 0,8 mill. kr.

Forvaltningen vil i samarbejde med de institutioner der står til at miste budget realisere budgetreduktionen på institutionen.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Der er ingen samlede økonomiske konsekvenser for Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Den nye interne budgetfordelingsmodel omfordeler blot de budgetmidler, der allerede er på døgninstitutionsrammen (Ramme 6.04).

De lokale centre vil få udmeldt 18,9 mill. kr. mindre på døgninstitutionsrammen i 2006 på grund af forøgelsen af basisbudgettet til institutionerne, men taksterne på pladserne vil være tilsvarende lavere. Lokalcentrene vil derfor kunne købe det samme antal pladser, som de kan i 2005 (korrigeret for konsekvenserne ved omstillingsplanen for området). Forøgelsen af basisbudgettet gør samtidig Københavns Kommunens egne pladser relativt billigere end socialpædagogiske opholdssteder og pladser på andre amters døgninstitutioner.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Modellen er udarbejdet i samarbejde i en styregruppe bestående af 4 repræsentanter fra døgninstitutionsforstanderne og repræsentanter fra centralforvaltningen.

Modellen har været drøftet med forstanderne på et møde onsdag den 16. november 2005. Forstanderne var samlet set positive for modellen og var enige i at modellen løser en række af de problemer med forskellige takster for ens tilbud som præger området i dag, dog var der enkelte bekymringer ang. de "blandede" institutioners dagpladser, som vil blive meget dyrere end de rene dagpladser i den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel. Det drejer sig kun om en enkelt institution (Emdrupgård), som dog ved den højere takst, ved fuld belægning vil være bedre økonomisk stillet.

De institutioner, der står til at miste budget i den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel vil alle gerne i dialog med forvaltningen for at få hjælp til at realisere reduktionen i budget på den bedst tænkelige måde for institutionen og børnene på institutionen.

Modellen har været drøftet med de faglige organisationer på området fredag den 18. november.

De faglige organisationer var ligesom forstanderne positive overfor modellen. De faglige organisationer mente, at centralforvaltningen har lavet et godt og grundigt stykke arbejde sammen med forstanderne. De mente dog også, at der i basisbevillingen bør ligge lønmidler til en psykolog og en socialrådgiver, således at alle institutioner har en psykolog og en socialrådgiver. De anerkendte dog at alle institutioner måske ikke havde brug for medarbejdere ad disse typer.

Grethe Munk

Sven Bjerre

Til top