Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. december 2005

 

 

14.      Evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet (Bilag)

 

FAU 662/2005  J.nr. 662/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager evalueringen af den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet til efterretning.

 

RESUME

Den 10. november 2004 vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indføre en aktivitetsbaseret budgetmodel på døgninstitutionsområdet for børnefamilier med særlige behov fra 1. januar 2005(FAU 541/2004).

 

Principperne i modellen er, at døgninstitutionerne ikke længere får udmeldt et fast budget fra årets start, men i stedet får direkte betaling af de lokale centre i form af en takst for hvert enkelt barn på institutionen. Den enkelte døgninstitutions samlede budget er altså afhængig af det løbende antal børn på institutionen og dermed lokalcentrenes efterspørgsel efter institutionens pladser.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har lagt op til, at budgetmodellen skulle evalueres, når den havde virket et fuldt budgetår. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 2. november 2005 (582/2005) bedt om en evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel, selvom budgetmodellen på nuværende tidspunkt ikke har virket et fuldt budgetår. Sammenligningerne mellem budgetårene sker således på et ikke fuldstændigt grundlag, idet der endnu ikke foreligger data fra november og december 2005.  

 

Den aktuelle belægning viser, at der stort set er økonomisk balance på døgninstitutionsområdet. En række institutioner har merbelægning, mens der på andre institutioner er tomme pladser. Der har således ikke været et skred i belægningen for 2005, som følge af den nye budgetmodel.

Generelt er døgninstitutionernes egen erfaring med modellen blandet. En del af døgninstitutionerne ser modellen som en sund model med den fordel, at pengene følger børnene/de unge og dermed tildeler de døgninstitutioner, der udfører opgaven pengene. Samtidig er der et fornuftigt incitament og en fleksibilitet indbygget i modellen i forhold til belægning og budget.

 

Andre døgninstitutioner påpeger, at der ikke er tale om en ren markedsmodel og at de savner handlemuligheder ved vigende belægning, eksempelvis muligheden for at sælge til andre amter/kommuner. Endelig er mindre institutioner mere følsomme i forhold til belægningen og dermed budgettet end de større institutioner, da en tom plads giver et relativt større tab.  

 

De lokale centre er generelt meget positive i forhold til den nye budgetmodel og fremhæver især, at modellen sikrer, at børnene og de unge modtager de bedste tilbud, uden hensyntagen til hvor der er ledige midler i lokalcentrene. Samtidig har de oplevet en større villighed end tidligere hos døgninstitutioner til at tage børnene/de unge og om nødvendigt sammensætte en individuel løsning til barnet/den unge.

 

Alt i alt har en række institutioner ved den aktivitetsbaserede model fået bedre økonomiske rammer til gavn for børnene/de unge og medarbejderne. Årsagen er, at døgninstitutioner, der i perioder løber hurtigere på grund af begrænsede merindskrivninger, med den nye model får tilført flere penge.

 

Fra centralforvaltningens side er det vurderingen, at den aktivitetsbaserede budgetmodel har medvirket til en øget synlighed af ressourceforbruget ved tomme pladser og modellen har dermed dannet udgangspunkt for finansieringen af den omstillingsplan for døgninstitutionsområdet, der er forelagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 638/2005).

SAGSBESKRIVELSE

Den 10. november 2004 vedtog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at indføre en aktivitetsbaseret budgetmodel på døgninstitutionsområdet for børnefamilier med særlige behov fra 1. januar 2005(FAU 541/2004).

 

Årsagen var, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forbindelse med "Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser (FAU 657/2003) havde besluttet at indføre en bestiller-udfører relation på døgninstitutionsområdet. Formålet var at skabe bedre styring, kontrol og opfølgning på døgninstitutionsområdet, samt at give døgninstitutionerne et større incitament til at tilpasse tilbuddene til den konkrete efterspørgsel fra lokalcentrene.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har den 2. november 2005 bedt om en evaluering af den aktivitetsbaserede budgetmodel. Budgetmodellen har på nuværende tidspunkt ikke virket et fuldt budget år. Sammenligningerne mellem budgetårene sker således på et ikke helt fuldstændigt grundlag, idet der endnu ikke foreligger data fra november og december 2005. 

 

1.1 Beskrivelse af den aktivitetsbaserede budgetmodel

Indførelsen af den aktivitetsbaserede budgetmodel har betydet, at det er lokalcentrenes børnefamilieteam, der bestiller opgaven i forhold til de enkelte børn på døgninstitutionsområdet, mens det er de enkelte døgninstitutioner, der udfører opgaven i konkurrence med andre operatører (socialpædagogiske opholdssteder og andre initiativer).

 

Børnefamilieteamene har, som bestiller, det budgetmæssige ansvar, og døgninstitutionerne får, som udfører, betaling for det enkelte barn. Døgninstitutionerne får således direkte betaling fra de lokale centre i form af en takst for hvert enkelt barn på institutionen. Den enkelte døgninstitutions samlede budget er afhængig af det løbende antal børn, der er på institutionen og dermed lokalcentrenes efterspørgsel efter institutionens pladser.

 

Bevillingen på området er således fra 2005 flyttet fra døgninstitutionerne til de lokale centre, som gennem købet af pladserne sikrer det økonomiske grundlag for institutionerne.

 

1.2 Anbringelsesstatistik

I forbindelse med etableringen af den aktivitetsbaserede budgetmodel blev der fra døgninstitutionernes side rejst bekymring for, at den nye model ville betyde et fald i antallet af døgninstitutionsanbringelser. Enten i form af, at børnene ikke længere blev anbragt på Københavns Kommunes egne døgninstitutioner, men i stedet blev placeret på socialpædagogiske opholdssteder eller, at der skete et skred mod andre mindre indgribende foranstaltningstyper såsom forebyggelsestilbud.

 

I tabel 1 nedenfor ses belægningsstatistikken på døgninstitutionsområdet fra 2002 til 31. oktober 2005. Fuld belægning defineres som 95 pct. for almindelige døgninstitutioner og 90 pct. for akutinstitutioner. Den generelle belægningsprocent er steget fra 88 pct. i 2002 til 92 pct. pr. 31.oktober 2005, svarende til en ændring på 4 procentpoint når institutioner under tilpasning er medtaget. Den generelle belægningsprocent dækker over store forskelle imellem de enkelte døgninstitutioner.

 

Generelt set er der på næsten samtlige typer af døgninstitutioner sket forbedringer i deres belægningspct. fra 2002 til 2005. Samtidig er der sket en stor ændring i antallet af pladser, der er under tilpasning, i 2002 var der 40 pladser under tilpasning, mens der i 2005 er 161 pladser under tilpasning. Dette hænger sammen med at døgninstitutionsområdet pt. er inde i en stor omstillingsfase med den samlede omstillingsplan på døgninstitutionsområdet (FAU 638/2005) og lukning af pladser den 7. september 2005 (FAU 400/2005).

 

Med en uændret belægningspct. på døgninstitutionsområdet og et næsten identisk antal pladser, kan det konkluderes, at der ikke har været en vigende belægning på døgninstitutionerne, som følge af den aktivitetsbaserede budgetmodel.

 

Tabel 1: Belægningsstatistik 2002 til oktober 2005 på døgninstitutionsområdet

	2002		2003		2004		2005		Ændring i belægningspct. fra 02 til 05
	Pladser	Pct.	Pladser	Pct.	Pladser	Pct.	Pladser	Pct.	Pct. point
Spæd og småbørnspladser	46	92	57	80	54	86	51	88	-3
Pladser uden intern skole	136	83	136	80	50	89	29	100	17
Pladser med intern skole	219	96	219	96	219	96	219	97	1
Pladser m. delvis intern skole	24	89	24	97	82	80	24	99	11
Ungepladser	80	89	83	76	68	94	62	90	2
Sanktionspladser	-	-	-	-	-	-	8	92	-
Akutpladser	50	85	50	82	43	95	19	101	15
Dagpladser	74	102	85	107	83	124	95	102	1
Under tilpasning	40	86	40	88	84	61	161	75	-12
I alt	669	88	694	89	683	92	668	92	4

Kilde: DMA

 

Nedenfor gennemgås det i hvilket omfang, der er sket en vandring fra døgninstitutionsanbringelse til øvrige anbringelser og forebyggelsestiltag.

 

I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i antallet af anbragte på døgnplejeområdet og forebyggelsesområdet. Fra 2002 til oktober 2005 er der samlet set sket et fald i antallet af anbringelser på døgnplejeområdet og forebyggelsestiltag på 3 pct., når der justeres for den stigning på 3 pct., der samtidig har været i børnetallet.

 

Tabel 2: Antallet af helårsanbragte i døgnpleje fra 2002 til 2005

Helårsbørn/antal forbyggelsestiltag	2002	2003	2004	Forventet 2005	Ændring fra 02 til 05 justeret for den demografiske udvikling i børnetallet pct.
Familiepleje	536	534	523	527	-5%
Eget værelse og kost-efterskole	240	234	246	242	-2%
Socialpædagogiske opholdssteder	125	138	123	115	-11%
Forebyggelsestiltag	6.121	6.145	5.890	6.100	-3%
I alt	7.022	7.051	6.782	6.984	-3%

Kilde: FAFDW pr. 31. oktober 2005 og Kør-nøgletal

 

Tabellen viser, at der har været et stabilt niveau med et mindre fald i anbringelserne på døgnplejetilbudene og i forebyggelsestilbudene siden 2002. Tabellen viser også, at der generelt ikke er sket en afvandring af brugerne fra Københavns Kommunes egne institutioner til andre foranstaltningstyper eller institutioner udenfor kommunen, som flere institutioner frygtede ved overgangen til den nye model.

 

Lokalcentrene blev ligeledes pålagt en binding på, at de i de første 3 år maksimalt måtte reducere deres forbrug på køb af pladser på de kommunale og selvejende døgninstitutioner med 10 pct. i forhold til det foregående års forbrug. Aktuelt er der to lokalcentre, der har større problemer med at opfylde kravet. Årsagen er, at lokalcentrene har oplevet en række særlige problematikker hos barnet/den unge, der har gjort, at en placering på institution, ikke vil kunne dække barnets/den unges behov.

 

Belægningsoversigten fra 31. oktober 2005 (bilag 1) viser, at der stort set er økonomisk balance på døgninstitutionsområdet, sådan at en række institutioner har merbelægning, mens der på andre institutioner er tomme pladser.

 

1.3 Erfaringer set fra døgninstitutionerne

I forbindelse med analysen har forvaltningen interviewet en række døgninstitutionsledere og børnefamilieteamchefer.

 

En af de fordele døgninstitutionsledere selv nævner i forbindelse med den nye budgetmodel er, at pengene følger børnene/den unge og at dette er en retfærdig fordeling. Med andre ord er det opfattelsen, at der betales for den ydelse, der modtages og omvendt, at institutionerne modtager budget i forhold til det arbejde, der udføres. Samtidig mener institutionslederne selv, at der nu i modsætning til tidligere er et øget incitament hos døgninstitutionerne til at modtage børn/unge på institutionerne.

 

Enkelte døgninstitutioner mener, at modellen giver bedre mulighed for udvikling af individuelle tilbud og løsninger, samt et øget samarbejde med andre institutioner. Dette kan eksempelvis ske i form af, at der kan købes ressourcer/ekspertise hos hinanden. Disse institutioner er ligeledes tilhængere af, at budgettet ikke er bundet op på personalenormeringer og et fastholdt lønbudget, men er fleksibelt og disponeres fuldt ud på institutionerne.

 

Institutionslederne oplever også, at der er blevet mere fokus på at begrænse visitationsperioden i forhold til børnene og de unge, idet døgninstitutionerne har behov for en afklaring af, om deres institution vælges til den konkrete opgave. Dette bevirker en hurtigere sagsbehandling på lokalcentrene.

 

Forstanderne på de døgninstitutioner oplever også, at de, der har en høj belægning, har fået flere penge og dermed bedre økonomiske vilkår. Enkelte institutioner har udnyttet overskuddet til større anskaffelser, som de ikke tidligere havde mulighed for at købe.

 

Det er også blevet påpeget af forstanderne, at budgetmodellen ikke er en helt ren markedsmodel med fuld konkurrence. Det er kun muligt at sælge pladser til Københavns Kommune - dvs. en kunde (i særlige tilfælde kan salg til andre amter/kommuner godkendes). Døgninstitutionerne kunne således godt tænke sig flere handlemuligheder, når de ikke kan afsætte alle pladser til de lokale centre. Begrundelsen fra forvaltningens side har været, at de midler, der er bundet i kapaciteten på Københavns Kommunes egne institutioner, primært skal komme de københavnske borgere til gode.

 

I relation til konkurrencesituationen skal det nævnes, at taksterne på de enkelte døgninstitutioner er lavere, når der handles internt i kommunen, hvilket er en prisforvridning, der stiller Københavns Kommunens egne døgninstitutioner gunstigt i forhold til det øvrige marked. Denne forvridning øges i øvrigt ved en forhøjet basisbevilling ved den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet, der forelægges for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. december 2005.

 

Institutionslederne pegede endvidere på, at det er oplagt, at de mindre institutioner oplever en større følsomhed i forhold til udsvingene i belægningen og konsekvenserne i forhold til budgettet end de store institutioner, da en tom plads på en lille institution giver et relativt større tab. 

 

Med vedtagelse af budgetmodellen blev der givet mulighed for, at døgninstitutionerne kunne overføre årets resultat mellem budgetårene, dog højest 5 pct. af deres udgiftsbudget. I den forventede regnskabsprognose pr. oktober 2005 forventes det, at der vil blive overført 4,8 mill. kr. til budget 2006. Dette dækker over 13 institutioner med et forventet overskud og 2 institutioner med et forventet underskud. Institutionerne er meget tilfredse med denne ordning, da det giver dem mulighed for at spare op i perioder med høj efterspørgsel.

 

Generelt er døgninstitutionernes erfaring med modellen blandet. En del af døgninstitutionslederne ser modellen som en sund model med den fordel, at pengene følger børnene/de unge og dermed tildeler de døgninstitutioner, der udfører opgaven pengene. Samtidig er der et incitament og en ønsket fleksibilitet indbygget i modellen i forhold til belægning og budget. Endelige opnår døgninstitutioner med fuld belægning et større økonomisk råderum. Andre døgninstitutioner påpeger, at der ikke er tale om en ren markedsmodel, og at de savner handlemuligheder ved vigende belægning. Endelig er mindre institutioner mere følsomme i forhold til belægningen og dermed budgettet end de større institutioner.  

 

1.4 Erfaringer fra de lokale centre

Lokalcentrene har med indførelsen af den nye budgetmodel på døgninstitutionsområdet fået det budgetmæssige ansvar på området. Dette har betydet en større fokus på de forskelle, der er døgninstitutionerne imellem i forhold til kvaliteten og prisen.

 

Lokalcentrene er ifølge børnefamilieteamcheferne blevet mere fokuseret på forbruget på døgninstitutionsområdet, således at der i dag foregår en bedre både faglig og økonomisk prioritering og styring af området. Dette var ikke tilfældet tidligere i nær samme omfang, da de lokale centre ingen handlemuligheder havde i forhold til at benytte et eventuelt mindreforbrug på området på andre tiltag. 

 

Lokalcentrene fik ved overgangen til den aktivitetsbaserede budgetmodel mulighed for fleksibelt at kunne anvende bevillingen på området mere frit mellem døgninstitutioner, andre anbringelsestilbud og forebyggende foranstaltninger. Dette har åbnet mulighed for, at børnene og de unge modtager de bedste tilbud, uden hensyntagen til, hvor der har været ledige midler i de lokale centres budget.

 

Børnefamilieteamcheferne er generelt meget positivt stemte overfor budgetmodellen, hvor de i højere grad i dag føler, at de får det de betaler for. De oplever ligeledes døgninstitutionerne som meget mere villige til at tage børnene/de unge, samtidig med, at de selv er blevet mere villige til at indgå i dialog om særlig pris og individuelle tilbud i forhold til børn med særlige problemstillinger. Børnefamilieteamcheferne har på trods af dette ikke oplevet, at døgninstitutionerne har påtaget sig opgaver, der lå langt fra deres primære målgruppe for at opnå en høj belægning.

 

De lokale centre oplever en større lydhørhed hos døgninstitutionerne samtidig med, at institutionerne er blevet mere præcise i deres i tilbagemeldinger på opgavebeskrivelser. Der sker således en øget forventningsafstemning mellem børnefamilieteam og døgninstitutioner før et forløb påbegyndes. Det vil sige, at budgetmodellen har bidraget til at styrke dialogen mellem parterne.

 

Lokalcentrene ønsker, at bindingen mht. minimumsforbruget på døgninstitutionsbevillingen ophæves og at der bliver åbnet op for etablering af mere individuelle forløb på døgninstitutionerne. Dette kunne evt. ske i forhold til at definere en kerneydelse i forhold til målgruppebeskrivelserne med en række tilhørende tillægsydelser.

 

Der efterlyses fra børnefamilieteamcheferne et større kendskab til de enkelte døgninstitutioner og deres kunnen, både i forhold til at blive mere præcise i deres placering af børnene/de unge, samt at komme ud over det problem, at personlige relationer i lighed med tidligere fortsat i et vist omfang styrer sagsbehandlernes valg af døgninstitution.

 

Ønsket om at fastholde en bred vifte af døgninstitutioner i egen forvaltning er stort blandt børnefamilieteamcheferne, idet der er klare fordele ved at have et stort beredskab og være én forvaltning.

 

De lokale centre er generelt meget positive i forhold til den nye budgetmodel og fremhæver især, at børnene og de unge modtager de bedste tilbud, uden hensyntagen til hvor der er ledige midler. Samtidig har de oplevet en større villighed hos døgninstitutioner til at tage børnene/de unge og om nødvendigt sammensætte en individuel løsning.

 

1.5 Centralforvaltnings oplevelser

Fra centralforvaltningens side har den aktivitetsbaserede budgetmodel medvirket til en øget synlighed på ressourceforbruget ved tomme pladser.

 

Forvaltningen oplever også, at modellen har medvirket til at give institutionerne et større incitament til at tage børn ind, når der har været ledige pladser. Tidligere skete det, at institutionerne afviste børn på trods af, at de havde ledige pladser.

 

Erfaringerne fra 2005 viser, at det har været muligt for økonomisk trængte institutioner i vid udstrækning selv at tilpasse deres udgifter til den lavere belægning og det dermed lavere budget. Institutionerne har således ageret økonomisk ansvarligt.

 

Endelig har modellen ved sin synliggørelse af forbruget ved tomme pladser været løftestang for finansieringen af den omstillingsplan, der blev fremlagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 23. november 2005 (FAU 638 /2005). 

 

1.6 Opsamling og konklusion

Lokalcentrene har med den nye model fået mulighed for at tilbyde børn, unge og deres familier med særlige behov, netop den støtte de vurderer som mest optimal for det enkelte barn/den enkelte familie, uden at skulle skele til om kommunens døgninstitutioner har tomme pladser eller ej. Dette er både fagligt og økonomisk bedre end tidligere, da behovene hos brugerne kommer først. Det er ikke længere de tomme pladser, der bliver det afgørende i valget af anbringelsestype, men netop den oplevede kvalitet af anbringelsesstedernes arbejde.

 

En række institutioner har fået bedre økonomiske rammer til gavn for børnene/de unge og medarbejderne. Årsagen er, at døgninstitutioner, der i perioder løber hurtigere på grund af begrænsede merindskrivninger, med den nye model, får tilført flere penge end tidligere. Døgninstitutionerne kan frit disponere over disse midler modsat tidligere, hvor døgninstitutioner fik uændret budget uanset belægning. Hertil kommer, at døgninstitutionerne samtidig har fået mulighed for at spare op imellem budgetårene og dermed et større råderum til prioriteringer indenfor institutionen og mellem de enkelte budgetår.

 

Modellen er ligeledes medvirkende til at give et større incitament til at få løst de opgaver, der er på døgninstitutionsområdet og tage børn/unge ind på døgninstitutionerne. Døgninstitutioner med lav belægning er således blevet mere imødekommende overfor opgaver.

 

Økonomisk trængte institutioner har i 2005 i vid udstrækning vist økonomisk ansvarlighed og været i stand til at tilpasse deres udgifter til den lavere belægning og det dermed lavere budget.

 

Endelig har modellen ikk e, som frygtet af institutionerne, bevirket en ændret anbringelsesprofil i Købehavn, hvor døgninstitutionerne bliver valgt fra. Der er dog kommet fokus på, at ressourcer flyttes fra områder/institutioner, der ikke efterspørges, til områder som modsvarer brugernes behov og hvor der i dag er manglende tilbud. Omstillingsplanen på området (FAU 638/2005) er således et resultat af denne øgede fokusering på ressourceanvendelsen.

 

Døgninstitutionernes ønsker i forhold til den aktivitetsbaserede budgetmodel mht. at acceptere en lavere belægning for små institutioner og åbne op for et øget salg til andre end kommunens lokalcentre, giver ikke i forvaltningen anledning til ændringer i den eksisterende model.

 

Årsagen er, at små døgninstitutioner tilgodeses i forhold til den nye interne takst- og budgetfordelingsmodel på døgninstitutionsområdet, idet en større del af budgettet placeres i basisbevillingen, der ikke er afhængig i af antallet af børn på institutionen.

 

En øget mulighed for salg til andre aktører indføres ikke, idet døgninstitutionerne "markedsmæssigt" er tilgodeset i forhold til, at taksterne på de enkelte døgninstitutioner er lavere, når der handles internt i kommunen, samt at lokalcentrene pålagt en binding i forhold til at de maksimalt må reducere deres forbrug på køb af pladser på de kommunale og selvejende døgninstitutioner med 10 pct. i forhold til det foregående års forbrug. Dertil kommer, at det allerede i dag er muligt for betrængte institutioner af få forvaltningens godkendelse af salg af pladser til andre amter/kommuner. 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltnings positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udgangspunkt for modellen har været et uændret udgiftsniveau i de enkelte døgninstitutionstilbud, hvorfor de eksisterende takster er blevet benyttet i overgangen til ny model. Den aktivitetsbaserede budgetmodel var således ved indførelsen et udgiftsneutralt styringstiltag.

 

I tabel 3 nedenfor ses lokalcentrenes forbrug på døgninstitutions-området i forhold til reglen om, at de i de første 3 år maksimalt må reducere deres forbrug på køb af pladser på de kommunale og selvejende døgninstitutioner med 10 pct. i forhold til det foregående års forbrug. Denne binding er indført for at sikre økonomisk stabilitet på døgninstitutionsområdet i modellens opstartsfase.

 

Samlet set overholder lokalcentrene denne begrænsning og bruger ca. 18 mill. kr. mere end krævet på egne døgninstitutioner.

 

6 af de lokale centre forbruger ikke svarende til deres minimumsforbrug. På 4 af lokalcentrene er der tale om mindre differencer på under 0,6 mill.kr. og på 2 af lokalcentrene er der tale om differencer på henholdsvis1,5 mill. kr. og 4,2 mill. kr. Årsagen er, som tidligere nævnt, at de pågældende lokalcentre har oplevet en række særlige problematikker hos barnet/den unge, der har gjort, at en placering på institution, ikke vil kunne dække barnets/den unges behov i de konkrete sager.

 

Dette skal ses i sammenhæng med, at de øvrige 9 lokalcentre forbruger mere end deres minimumsforbrug, heraf er der 6 lokalcentre der forbruger over 1,8 mill. kr. mere end deres minimumsforbrug.

 

Tabel 3: Lokalcentrenes budget og forventet forbrug 2005 pr. oktober 2005 på døgninstitutioner i henhold til 90 %-reglen.

Lokalcenter	Regnskab 2004	Budget 2005 pr. april	Forventet regnskab 2005 pr. oktober	Afvigelse pr. oktober 2005	Minimums-forbrug i 2005 (90% af forbruget i 2004)*)	Forventet forbrug 2005 pr. oktober (egne/selvej. døgninst.) *)	Diff. Mellem min. forbrug og forventet forbrug pr. oktober 2005
Indre By	8.126	5.511	6.400	889	6.500	6.400	100
Christianshavn	5.892	4.427	5.606	1.179	4.713	5.606	-893
Indre Østerbro	9.650	13.524	9.500	-4.024	7.719	9.500	-1.781
Ryvang	16.760	14.793	13.000	-1.793	13.407	13.000	407
Indre Nørrebro	24.094	23.840	15.534	-8.306	19.273	15.053	4.220
Ydre Nørrebro	32.596	32.880	26.456	-6.424	26.074	25.510	564
Vesterbro	19.887	18.606	14.432	-4.174	15.908	14.432	1.476
Kgs. Enghave	13.675	11.854	10.800	-1.054	10.939	10.800	139
Valby	26.752	29.451	26.635	-2.816	21.399	26.635	-5.236
Vanløse	16.497	14.369	16.469	2.100	13.196	16.153	-2.957
Brønshøj-Husum	35.938	30.224	30.224	0	28.748	28.791	-43
Bispebjerg	35.432	28.235	31.291	3.056	28.343	31.291	-2.948
Sundby Nord	13.771	12.517	16.487	3.970	11.016	16.181	-5.165
Sundby Syd	27.408	25.705	27.750	2.045	21.924	27.750	-5.826
Amagerbro	19.589	14.155	17.757	3.602	15.670	15.957	-287
I alt	306.067	280.091	268.341	-11.750	244.829	263.059	-18.230
*) I det beregnede minimusforbrug på Københavns Kommunes egne døgninstitutioner i 2005 er der taget højde for et fald i taksterne på døgninstitutioner i 2005 på 11 pct.

 

I tabel 4 nedenfor ses henholdsvis budgettet og regnskabet for døgninstitutionsområdet fra 2002 til forventet regnskab 2005. Der har generelt gennem årene været et mindreforbrug på området. Området har således ikke oplevet de store mer/mindreforbrug, som har været kendetegnet fra andre dele af området.

 

Det bemærkes, at der ikke forventes økonomiske problemer på området i 2005, som er det første år den aktivitetsbaserede model gælder.

 

Tabel 4: Budget og regnskab på døgninstitutionsområdet

Mill. kr.	Budget	Regnskab	Diff
2002	402,7	401,8	-0,9
2003	335,5	333,2	-2,3
2004	346,9	341,2	-5,7
2005*	318,0	318,0< /p>	0,0
Kilde: Københavns Kommunens regnskaber 2002-2004
*For 2005 er anvendt regnskabsprognosen fra oktober 2005
Anm: I 2005 forventes der balance dette er dog under forudsætning
om, at der anvendes 10 mill. kr. fra den afsatte pulje til køb af pladser

 

ANDRE KONSEKVENSER

En følge af implementeringen af den aktivitetsbaserede budgetmodel har været, at aktørerne på døgninstitutionsområdet er blevet knyttet tættere sammen og der er taget en række nye initiativer på området ud over omstillingsplanen.

 

I foråret 2005 blev der afholdt en konference med temaet "kvalitet i anbringelsen", hvor døgninstitutionsforstanderne og teamcheferne drøftede og kvalificerede det fremtidige samarbejde omkring døgninstitutionerne. Der har været meget positive tilbagemeldinger fra konferencen og alle parter har fået et positivt indtryk med hjem fra konferencen.

I løbet af 2005 har der endvidere pågået et arbejde omkring fase 2 i den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet. Der er blevet nedsat en styregruppe bestående af ledere fra døgninstitutioner og centralforvaltningen. Styregruppen har været ansvarlig for udarbejdelse af kvalitetsstandarder på døgninstitutionsområdet, koncept til kontraktlignende aftaler og endelig for en ny intern takst- og budgetfordelingsmodel mellem døgninstitutionerne.

 

Der er blevet afholdt løbende møder med de faglige organisationer omkring konsekvenserne af den aktivitetsbaserede budgetmodel. Møderne har været konstruktive i forhold til udviklingen på området og givet begge parter et indblik og en forståelse for hinandens synspunkter og vilkår.

 

HØRING

En række døgninstitutionsforstandere og børnefamilieteamchefer er blevet interviewet i forhold til denne evaluering. Deres kommentarer er indarbejdet i nærværende indstilling. En liste over interviewede personer fremgår af bilag 2.

 

BILAG

·        Bilag 1: Belægningssituationen på de enkelte døgninstitutioner pr. 31. oktober 2005.

·        Bilag 2: Liste over interviewede personer.

 

 

 

Grethe Munk                     /                     Sven Bjerre