Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. september 2005
7. Nyt koncept for Servicebutikkerne (Bilag)
FAU 413/2005 J.nr. 413/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det nye koncept for Servicebutikkerne, der har et særligt fokus på børnefamilier med særlige behov.
RESUME
Servicebutikkerne
blev oprettet i forlængelse af budgetforliget for 1999, hvor det blev vedtaget,
"at der i alle byens lokalområder skulle
etableres Servicebutikker, som bl.a. skulle varetage anonym rådgivning mv. til
familier" (FAU 94/98), jf. bilag 1.
Med
udgangspunkt i en ekstern evaluering foretaget af Cowi A/S af Servicebutikkerne
udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt
koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til
15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med
særlige behov, jf. bilag 2.
På
baggrund af høringssvarene foretog Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
følgende ændringer i forslaget til et nyt koncept:
·
Generelt mere fokus på
den tidlige forebyggende indsats. For den tidlige forebyggende indsats som åben
anonym rådgivning og sundhedsplejersker er tilføjet, at disse aktiviteter også
generelt kan være for børn og familier, dog stadig med et fokus på
børnefamilier med særlige behov.
·
Inddragelse af
frivillige, der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus
omkring børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang
børnefamilieteamet finder det relevant.
Det forslag til et
nyt koncept for Servicebutikkerne, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
således lægger frem til godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne
og anbefalingerne i COWIs evaluering af Servicebutikkerne og justeret i forhold
til høringssvarene.
Forvaltningen har valgt at fokusere på børnefamilier med særlige behov
Servicebutikkerne
skal primært rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Formålet med at
give tilbud og yde støtte til børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe
de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i disse familier, så de, på
trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for
personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov
skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller
den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. I en
sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for denne tidlige
indsats. De lokale Servicebutikker skal således være lokalcentrenes forpost i
forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige omgivelser
skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På den måde vil
Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være medvirkende til at
skabe bro mellem borger og system.
Som lokalcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne
tilbyde åben anonym rådgivning til børn og familier, hvor fokus især vil være
rettet mod børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne skal i denne
proces spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og
beslutningstagere.
Servicebutikkerne
skal spille en væsentlig rolle i forhold til, at barnet og den unges problemer
netop skal løses i samarbejde med familien, og som sådan skal de nye
Servicebutikker kunne danne en god ramme om en sådan familieorienteret indsats.
Servicebutikken skal således være en ressource i de lokale børnefamilieteams
borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en
tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med
børn og forældre, familierådslagning og familiebehandling. En af de nye
familieorienterede arbejdsformer, der kunne tænkes ind i Servicebutikkernes
rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum", der dels sigter på at
bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal generere metode- og
kompetenceudvikling i børnefamilieteamene. Servicebutikken tænkes ligeledes at
skulle være et godt kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle
unge og deres forældre. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent
rum for forskellige tiltag og kulturelle aktiviteter for sårbare familier.
Det vil
være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel
projekter. Når nogle af lokalcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i
Servicebutikken, hvilket betyder en generel forøgelse af personaleressourcerne,
bliver den enkelte Servicebutik mindre sårbar i forhold til personaleforhold, i
forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger
af kun én koordinator.
I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan
Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem
lokalcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt
andet går under betegnelsen § 37a grupper. Ligeledes skal Servicebutikken i
forbindelse med den tidlige indsats udgøre en ramme for sundhedsplejerskernes
aktiviteter i forhold til børnefamilier, hvor et særligt fokus og en ekstra
indsats i forhold til børnefamilier med særlige behov kan udspille sig.
Frivillige,
der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus omkring
børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang børnefamilieteamet
finder det relevant.
Med et
fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med særlige behov, vil det være
hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn til enten: "Rådgivning for
Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".
Det nye koncept for Servicebutikkerne betyder, at
Servicebutikken, med udgangspunkt i de enkelte bydeles lokale behov, kommer til
at danne rammen om en lang ræk
ke familieorienterede arbejdsformer, herunder en
lang række foranstaltninger.
SAGSBESKRIVELSE
Servicebutikkernes aktuelle situation
Der
eksisterer i dag 10 servicebutikker, der dækker 11 bydele.
Aktuelt
deles Christianshavn og Indre By om en Servicebutik, og lokalområderne
Amagerbro, Brønshøj/Husum, Kgs. Enghave og Valby har ingen.
Det
skyldes at:
·
Brønshøj/Husums
Servicebutik måtte lukke, da udlejer har opsagt lejekontrakten
·
Det på Amagerbro endnu
ikke har været muligt at finde egnede lokaler
·
Valby og Kgs. Enghave
var som tidligere forsøgsbydele ikke umiddelbart omfattet af Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 94/98)
om at etablere Servicebutikker i alle lokalområder
Servicebutikkerne
har et samlet budget på 7 mio. kr. årligt (2004-pl), der er placeret på fkt.
5.46 – rådgivningsinstitutioner under bevillingsområdet for børnefamilier med
særlige behov.
Der
skal gøres opmærksom på, at der i forbindelse med gennemførelsen af
strukturreformen i Københavns Kommune sideløbende debatteres forskellige
muligheder for sammentænkning af lokale tilbud. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne skal anskues i dette
perspektiv. Når den nye struktur i Københavns Kommune er på plads, skal der
efterfølgende tages stilling til fordeling af Servicebutikker i forhold til
bydele.
Evaluering af
Servicebutikkerne og nyt koncept i høring
På mødet den 22. september 2004 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at:
· Der gennemføres en ekstern evaluering af Servicebutikkerne.
· Evalueringen sendes i høring hos udvalgte brugergrupper.
· Evalueringen og høringen danner baggrund for en ny indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der indeholder forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne.
· Evalueringen finansieres af ubrugte budgetmidler til Servicebutikkerne for 2004 (Budgetområde 2, funktion 5.46).
Den 1. december 2004 godkendte Familie - og Arbejdsmarkedsudvalget forvaltningens oplæg til evaluering af Servicebutikkerne og tiltrådte, at oplægget blev fremsendt til PLS Rambøll, Deloitte og Cowi A/S m.h.p., at indhente bud på pris og metode.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen valgte COWI A/S til at udføre evalueringen og den 5. april forelå deres rapport og debatoplæg.
Konklusionerne i
Cowis rapport handler overordnet om:
· Det oprindelige konceptet er formuleret så bredt, at det er svært at definere, hvad der forventes, at Servicebutikken skal kunne opnå.
· Konceptet er sårbart idet, at det er personafhængigt ofte af kun én koordinator.
· Organiseringen af Servicebutikken er ikke stringent i forhold til ledelse, hvilket giver utydelighed i forhold til krav og ansvar.
· I forhold til de aktiviteter, som foregår i Servicebutikkerne, er der meget store forskelle både med hensyn til aktivitetsniveau og indhold.
· Undersøgelsen peger på, at synligheden af Servicebutikken er dårlig.
· Med hensyn til frivillige, som er tilknyttet Servicebutikken, viser undersøgelsen, at antallet svinger fra 0-55 personer.
· De frivillige organisationer/foreninger/brugere – private som offentlige er meget tilfredse med Servicebutikkerne.
Med udgangspunkt i dette materiale udarbejdede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et debatoplæg med et nyt koncept for Servicebutikkerne, der blev sendt i høring i perioden 24. juni til 15. august 2005. Det nye koncept havde et klart fokus på børnefamilier med særlige behov og knytter sig til formålsbestemmelsen i Serviceloven § 32, der siger at:
"Formålet med at yde
støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for dette, er at skabe de
bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge, at de på trods af deres
individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig
udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende".
Derudover tog konceptet udgangspunkt i, at der i Serviceloven § 32, stk. 4. anføres at:
"Barnets eller den
unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med
dennes medvirken".
I relation til ovenstående lovgivningsmæssige konkretiseringer indeholder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til et nyt koncept en række tilbud, som Servicebutikken vil kunne danne lokal ramme om.
Ligeledes afspejlede udformningen af det nye koncept kommunens mulighed for at opfylde Serviceloven § 5, der anfører at:
"Kommunen sørger for,
at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn kan få
en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i
familien. Kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne
rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov
for det".
I Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge under kap. 1. punkt 4 peges der på, at placeringen af denne rådgivning som et åbent tilbud
"…med fordel kunne etableres i utraditionelle omgivelser, der er geografisk adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, fx familiehuse eller familieværksteder".
Således foreslås det i det nye koncept, at Servicebutikken som lokalcentrenes forpost ville kunne skabe et rum for sådanne familieorienteret arbejdsformer og rådgivning i forhold til børnefamilier med særlige behov (se bilag 2.)
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Finansieres
inden for den nuværende økonomiske ramme.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debatoplæg blev sammen med evalueringsrapport og debatoplæg fra Cowi A/S, der fungerede som baggrundsmateriale, sendt til høring på de 15 lokalcentre og i de 10 Servicebutikker.
Via Servicebutikkerne er frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper og individuelle brugere blevet bedt om at afgive høringssvar. Lokalcentrene blev bedt om at afgivet et samlet høringssvar.
Der er i alt indkommet høringssvar fra:
· 11 lokalcentre
· 25 frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper
· 1 frivillig
· 9 brugere.
Hvem har svaret og
de overordnede linier i høringssvarene.
Svar fra frivillige organisationer/foreninger/brugergrupper
– private og offentlige
· Sundhedsplejerskerne, Vanløse Servicebutik.
· Børne- og Ungdomstandplejen og Styregruppen, Servicebutikken Indre Nørrebro (kaldet Sundhedshuset)
· Frivillige psykologer, Servicebutikken Sundby Nord.
· Projektbasen, Servicebutikken Sundby Nord.
· Baggrundsgruppen, Servicebutikken Sundby Nord.
· Psykologisk rådgivning for ældre, Servicebutikken Sundby Nord.
· Vika Nabokontakt migræneforening, Servicebutikken Sundby Nord.
· Motionshold, Servicebutikken Sundby Nord.
· Madværksted, Servicebutikken Sundby Nord.
· Familieklubben, Servicebutikken Sundby Nord.
· Klubben sammen med Landsorganisationen for Familieklubberne i Danmark, Servicebutikken Sundby Nord.
· ADA (Amager Dag- og Aftenhøjskole) Servicebutikken Sundby Nord.
· Mødregruppe, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
· Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
· Psykologisk Korttids Rådgivning, Servicebutikken Ydre Nørrebro.
· Angstforeningen, Servicebutikkerne Ryvang, Sundby Nord og Sundby Syd.
· Ansatte, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
· Gruppe rettet mod autisme, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
· Læseskolen, Servicebutikken Christianshavns og Indre By.
· OA- mandagsgruppen, Servicebutikken Indre Østerbro.
· Psykologisk Korttids Rådgivning, Servicebutikken Vesterbro.
· Mødestedet, Servicebutikken Vesterbro.
· Mæglingshjælpen, Servicebutikken Vesterbro.
·
Denne gruppe af høringssvar udtrykker en bekymring for, at de frivillige kræfter vil blive udelukket, hvis forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne vedtages. Mange peger på, at det vil forringe tilbudene til borgerne, og de frygter, at tilbudene ensrettes. Enkelte ser på forvaltningens forslag med positive øjne og taler for, hvordan frivillige kan inddrages. De fleste peger på, at målgruppen i det foreslåede koncept er for snæver.
Brugere og frivillig
· Tre brugere af Servicebutikken på Christianshavn og Indre by
· To brugere af Servicebutikken i Sundby Nord
· To brugere af Servicebutikken Vesterbro
· En bruger af Servicebutikken Indre Nørrebro (Sundhedshuset)
· En bruger af Servicebutikkerne generelt.
· Medarbejder fra Sundby Nord
Brugere og frivillige medarbejdere udtrykker generelt tilfredshed med den behandling, som de har fået i deres Servicebutik. De er gennemgående skeptiske overfor en eventuel ensretning af tilbudene og ønsker at bevare den brede målgruppe.
Lokalcentre
· Ryvang
· Vanløse
· Ydre Nørrebro
· Indre Nørrebro
· Sundby Nord
· Sundby Syd
· Christianshavn
· Indre Østerbro
· Bispebjerg
· Vesterbro
· Indre By.
Lokalcentrene opfatter generelt forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne positivt. Et lokalcenter har allerede positive erfaringer med at have en Servicebutik, der er forankret i børnefamilieteamet, og som sådan har mange af de tilbud, som det foreslåede koncept anviser. To ud af de elleve lokalcentre tager afstand fra forslaget og ønsker, at det hidtidige koncept skal fortsætte. To lokalcentre mener, at målgruppen bør omfatte børn og familier på et mere generelt plan.
De fleste opfatter, at det vil være en stor fordel at bevare sundhedsplejen i Servicebutikkerne. De fleste lokalcentre hilser konceptet velkommen i forhold til at rette et større fokus på forebyggelse. En del af lokalcentrene peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at bibeholde en del af de frivillige resurser, som Servicebutikkerne i dag besidder. Ca. halvdelen af lokalcentrene ville finde det udmærket at lægge ungerådgivningen ind under Servicebutikken, hvor den anden halvdel af lokalcentrene ikke finder dette som en fordelagtig mulighed.
Høringssvarene førte
til ændringer i forslaget til det nye koncept.
På bag grund af de indkomne høringssvar har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet et revideret forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne, hvor følgende ændringer indgår:
·
Generelt mere fokus på
den tidlige forebyggende indsats. For den tidlige forebyggende indsats som åben
anonym rådgivning og sundhedsplejersker er tilføjet, at disse aktiviteter også
generelt kan være for børn og familier, dog stadig med et fokus på børnefamilier
med særlige behov.
·
Inddragelse af
frivillige, der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus
omkring børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang
børnefamilieteamet finder det relevant.
Det forslaget til et
nyt koncept for Servicebutikkerne, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
således lægger frem til godkendelse, er udarbejdet på baggrund af resultaterne
og anbefalingerne i COWIs evaluering af Servicebutikkerne og justeret i forhold
til høringssvarene.
Forvaltningen har
valgt at fokusere på børnefamilier med særlige behov
Servicebutikkerne
skal primært rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Formålet med at
give tilbud og yde støtte til børnefamilier, der har særlige behov, er at skabe
de bedst mulige opvækstvilkår for børn og unge i disse familier, så de, på
trods af deres individuelle vanskeligheder, kan opnå de samme muligheder for
personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Tilbud og støtte til børnefamilier med særlige behov
skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller
den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. I en
sådan forbindelse skal Servicebutikkerne forstærke muligheden for denne tidlige
indsats. De lokale Servicebutikker skal således være lokalcentrenes forpost i
forbindelse med denne tidlige indsats, hvor de lokale og hyggelige omgivelser
skaber rammen omkring forvaltningens hjælp til disse familier. På den måde vil
Servicebutikkernes mere åbne og uformelle rum også være medvirkende til at
skabe bro mellem borger og system.
Som lokalcentrenes forpost skal Servicebutikken kunne
tilbyde åben anonym rådgivning til børn og familier, hvor fokus især vil være
rettet mod børnefamilier med særlige behov. Servicebutikkerne skal i denne
proces spille en væsentlig rolle i styrkelsen af dialogen mellem brugere og
beslutningstagere.
Servicebutikkerne
skal spille en væsentlig rolle i forhold til, at barnet og den unges problemer
netop skal løses i samarbejde med familien, og som sådan skal de nye
Servicebutikker kunne danne en god ramme om en sådan familieorienteret indsats.
Servicebutikken skal således være en ressource i de lokale børnefamilieteams
borgerrettede aktiviteter. Hvor det findes nødvendigt, vil der derfor være en
tæt forbindelse til at iværksætte og udføre undersøgelsesarbejde, samtaler med
børn og forældre, familierådslagning og familiebehandling. En af de nye
familieorienterede arbejdsformer, der kunne tænkes ind i Servicebutikkernes
rammer, er forebyggelsesprogrammet "Familien i Centrum", der dels sigter på at
bevare flere udsatte børnefamilier samlet og dels skal generere metode- og
kompetenceudvikling i børnefamilieteamene. Servicebutikken tænkes ligeledes at
skulle være et godt kontaktrum i det familieorienterede arbejdet med kriminelle
unge og deres forældre. Samlet set skal Servicebutikkerne kunne skabe et åbent
rum for forskellige tiltag og kulturelle aktiviteter for sårbare familier.
Det vil
være en mulighed, at Servicebutikkerne kan huse ungerådgivningen og hybel
projekter. Når nogle af lokalcentrenes aktiviteter således kanaliseres ud i
Servicebutikken, hvilket betyder en generel forøgelse af personaleressourcerne,
bliver den enkelte Servicebutik mindre sårbar i forhold til personaleforhold, i
forhold til den nuværende situation, hvor flere Servicebutikker ofte afhænger
af kun én koordinator.
I det koordinerende tværfaglige samarbejde kan
Servicebutikkerne huse og facilitere tværfagligt samarbejde mellem
lokalcentrene, daginstitutioner, skole, fritidsklubber mm., hvilket blandt
andet går under betegnelsen § 37a grupper. Ligeledes skal Servicebutikken i
forbindelse med den tidlige indsats udgøre en ramme for sundhedsplejerskernes
aktiviteter i forhold til børnefamilier, hvor et særligt fokus og en ekstra
indsats i forhold til børnefamilier med særlige behov kan udspille sig.
Frivillige,
der arbejder i forhold til børn og familier, med særlig fokus omkring
børnefamilier med særlige behov, vil kunne inddrages i det omfang
børnefamilieteamet
finder det relevant.
Med et
fokus, der primært retter sig mod børnefamilier med særlige behov, vil det være
hensigtsmæssigt, at Servicebutikkerne skifter navn til enten: "Rådgivning for
Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".
Det nye
koncept for Servicebutikkerne betyder, at Servicebutikken, med udgangspunkt i
de enkelte bydeles lokale behov, kommer til at danne rammen om en lang række
familieorienterede arbejdsformer, herunder en lang række foranstaltninger.
Sammenfatning af
høringssvarene
Frivillige
organisationer/foreninger/brugergrupper
Kritisk retshjælp:
Som lejer af lokaler i Servicebutikken agter Kritisk retshjælp ikke at forfølge det nye koncept for Servicebutikken.
Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken:
Der ytres bekymring for at hjælpen og rådgivningen til de flygtninge og indvandre, som har haft gjort brug af Servicebutikken, ikke længere ville kunne hjælpes. Ligeledes at Lektielæsningsnetværket og andre netværksskabende aktiviteter udelukkes. Der peges på, at hvis bredden skal bevares i Servicebutikkens tilbud, og hvis tilknytningen til K10 begrænser denne, anbefales et tilknytningsforhold til en anden forvaltning.
Læseskolen fra Servicebutikken Christianshavn:
Det nye koncept anses som en dårlig løsning, hvis skolen, der er for elever med kammerat problemer, selvværdsproblemer og familieproblemer, ikke kan fortsætte.
Mæglingshjælpen fra
Servicebutikken på Vesterbro.
Gruppen vil gerne tilbyde mægling (sammensat af frivillige jurister og psykologer) til en bred målgruppe og mener derfor ikke, at deres tilbud vil kunne eksistere under det nye koncept for Servicebutikkerne.
Børne- og
ungdomstandplejen i Sundhedshuset:
Der argumenteres for at tandsundheden blandt børn generelt er dårlig på Nørrebro og som følge deraf vil Børne- og Ungdomstandplejen fortsat gerne have mulighed for at tilbyde tandpleje i Sundhedshuset/Servicebutikken.
Frivillige psykologer
i Servicebutikken i Sundby Nord:
Gruppen tager afstand fra det nye koncept, idet de frygter, at de frivillige kræfter vil blive udelukket, og idet de frygter ensartetheden i tilbudene.
Mødregruppe (NV):
Gruppen peger på, at man i Servicebutikken både bør finde plads til dem med de "særlige behov" og til dem med de mere" almindelige behov".
Angstforeningen:
Foreningen har benyttet Servicebutikkens lokaler. Foreningen, der drives af frivillig arbejdskraft, er afhængig af at kunne låne gratis lokaler og mener, at et ophør af samarbejdet med Servicebutikken, vil betyde en forringelse af deres tilbud til borgerne i København.
Styregruppen Sundhedshuset
på Indre Nørrebro:
Styregruppen, der koordinerer og udvikler tilbudene i Sundhedshuset tager kraftig afstand fra forvaltningens forslag til et nyt koncept, som efter deres mening vil betyde, at specielt Indre Nørrebro vil miste meget. Sundhedshuset har i dag sundhedsplejen i fokus.
OA-gruppen (anonyme
overspisere):
Gruppen benytter sig af Servicebutikkens lokaler og peger på, at i kraft af deres fokus på spiseforstyrrelser, der betragtes som en sygdom, og i kraft af den hjælp de yder til implicerede familier, hører de under "børnefamilier med særlige behov".
Projektbasen – Det
Boligsociale Projekt i Hombladsgadekvarteret:
Projektbasen har haft et tæt samarbejde med Servicebutikken og dennes koordinator, som er medlem af Det Boligsociale Projekts styregruppe. Samarbejdet mellem Servicebutikken og Projektbasen består i at udvikle lokale netværker såvel som professionelle som netværker, der har udsatte grupper i fokus. Høringssvaret fokuserer i sær på, hvilke kvaliteter Projektbasen mener, at det nuværende koncept for Servicebutikken allerede besidder.
Mødestedet, Kirkens
indvandrer arbejde på Vesterbro:
Mødestedet er glad for samarbejdet med Servicebutikken og er bekymrede for, hvis fokus indsnævres til børnefamilier med særlige behov. Dette vil i fremtiden afskære de indvandre og flygtninge, som via mødestedet har brugt Servicebutikken, fra at bruge Servicebutikken fremover.
VIKA Nabokontakt – Migræneforeningen:
Foreningen er tilfreds med det nuværende koncept og finder ikke, at fokus skal rettes mod børnefamilier med særlige behov.
Madværkstedet:
Udtrykker sin glæde ved at være bruger af Servicebutikken.
Ældrerådgivningen:
Ældrerådgivningen er et anonymt og gratis tilbud om psykologbistand til ældre over 50 år. Rådgivningen peger på det behov, der har været for deres tilbud og på, at forvaltningens forslag vil betyde, at dette tilbud ikke fortsat kan eksistere.
Motionshold i
Servicebutikken Sundby Nord:
Lederen af motionsholdet ytre sin uforståenhed over, at man med det nye koncept for Servicebutikkerne, vil lukke holdet.
Baggrundsgruppen –
Sundby Nord:
Medlem (1) af Baggrundsgruppen udtrykker sin utilfredshed med Cowis rapport og med Københavns Kommune.
Medlem (2) af Baggrundsgruppen giver udtryk for en stor undren over forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne. Medlemmet omtaler konceptet fra august 1999 som en "social opfindelse" og peger på, at de frivillige, som er engagerede i Servicebutikkerne, vil opleve en ændring af konceptet som et fatalt tillidsbrud.
Familieklubben:
Familieklubben mener, at det vil være bedst at Servicebutikken fortsætter som hidtil og peger på, at Servicebutikken er en udmærket fungerende ramme om samarbejdet mellem frivilligt og professionelt arbejde.
Salon ADA (Amager Dag-
og Aftenhøjskole):
Bestyrelsen af ADA udtrykker sin utilfredshed med forslaget til det nye koncept for Servicebutikkerne og forvaltningen.
Sundhedsplejerskerne i
Vanløse:
Generelt er sundhedsplejerskerne positivt stemt i forhold til at skulle inddrage mere sårbare grupper, men peger på, at det vil være uheldigt at skulle være nød til at finde andre lokaler til de aktiviteter, som falder udenfor målgruppen "Børnefamilier med særlige behov".
Gruppen rettet mod
autisme:
Gruppen anser forvaltningens debatoplæg til et nyt koncept for Servicebutikkerne som fornuftigt, men peger på, at det vil være uhensigtsmæssigt at afskaffe frivillige foreninger og grupper i Servicebutikkerne. Grupper peger på, at de mener problemet kan løses ved at udvide Servicebutikkens areal, således at der bliver plads til alle.
Psykologisk Korttids
Rådgivning (to svar):
Svar et: Psykologisk Korttids Rådgivning på Ydre Nørrebro beskriver deres målgruppe, hvor de mener, at nogle synes at falden indenfor målgruppen børnefamilier med særlige behov og andre ikke. Psykologisk Korttidsrådgivning håber på et fremtidigt samarbejde med Servicebutikken også i forhold til den mere brede gruppe af borgere.
Svar to: Psykologisk Korttids Rådgivning på Vesterbro peger på, at det fortsat vil være hensigtsmæssigt at bevare frivillige kræfter i Servicebutikkerne.
A- Klubben og
Landsorganisationen for Familieklubber i Danmark.
Klubberne mener, at forskelligheden i Servicebutikkerne skal bevares, og at der fortsat skal være plads til frivillige organisationer og foreninger i Servicebutikkerne. Klubberne peger på, at de ikke billiger et ensrettet koncept.
Frivillige
En medarbejder fra Sundby Nord, der håber på at Servicebutikkens fremtidige virke stadig vil give mulighed for et fortsat samarbejdet mellem frivillige borgere, private organisationer og foreninger.
Brugere
Tre brugere af
Servicebutikken på Christianshavn og Indre by.
1) Denne bruger udtrykker en glæde ved den rådgivning og hjælp hun har modtaget i Servicebutikken.
2) Denne bruger udtrykker ligeledes sin taknemlighed over den rådgivning og hjælp vedkommende har modtaget i Servicebutikken. Derudover udtrykkes bekymring for, hvis tilbudene i Servicebutikkerne skal ensrettes.
3) Denne bruger udtrykker også sin glæde ved den støtte og rådgivning, som vedkommende har modtaget i Servicebutikken. Derudover mener vedkommende, at Servicebutikkens tilbud skal vedblive at rette sig mod en bred målgruppe, der omfatter alle borgere, der har brug for det.
To brugere af Servicebutikken i Sundby Nord.
1) Denne bruger opfordre på det kraftigste til, at Servicebutikken skal bestå i sin nuværende form, evt. med tilførsel af flere ressourcer.
2) Denne bruger peger på, at vedkommende har fået hurtig, anonym og særdeles kvalificeret hjælp i Servicebutikken og sender en bøn om, at Servicebutikken ikke bliver nedlagt, da den efter vedkommendes mening udfører opgaver som andre instanser ikke har ressourcer og kapacitet til.
To brugere af Servicebutikken Vesterbro.
1) Brugeren mener, at Servicebutikken skal vedblive at være for alle, ikke kun for børnefamilier med særlige behov. Vedkommende har selv haft gavn af Servicebutikkens tilbud.
2) Brugeren lægger vægt på at målgruppen forbliver "den almindelige borger".
En bruger af
Servicebutikken Indre Nørrebro (Sundhedshuset).
Denne bruger har deltaget i en gruppeaktivitet i Sundhedshuset, hvorigennem hun har fået "hjælp til selvhjælp" som det udtrykkes. Vedkommende ønsker, at gruppeaktiviteten fremover kan eksistere.
En bruger af
Servicebutikken generelt.
Brugeren peger på at tilbudene i Servicebutikken skal være for alle børnefamilier.
Lokalcentrene
Vanløse børnefamilie
team (BFT):
BFT ser positivt på det fremsatte forslag til det nye koncept, som de finder positivt bidrager til at revitalisere og videreudvikle den faglige tænkning, holdning og handling i det samlede arbejde med børnefamilier med særlige behov. Det anses som vigtigt, at den åbne anonyme rådgivning til familier med særlige behov fortsætter. Der peges dog på vigtigheden i at lade Servicebutikkerne udvikle sig lokalt og med afsæt i de særlige forudsætninger og behov, der gør sig gældende i det givne lokalområde.
BFT'et er lidt mere forbeholdne overfor indtænkning af hybelprojekter og ungerådgivningen, som de mener fungere godt i deres nuværende rammer adskilt fra Servicebutikken. Det nævnes, at indlægges ungerådgivning under Servicebutikken, er det vigtigt, at de unge stadig opfatter rådgivningen som "deres sted".
Vanløse Serviceteam,
herunder koordinatoren af Servicebutikken:
Generelt bifaldes det nye koncept. Der peges dog på et par områder, hvor det nye koncept synes at bibringe nogle hindringer. Det ene er, at brugergrupper, som hidtil har gjort brug af Servicebutikken, ikke længere vil kunne rummes. Derudover peges på fremtidige snitfladeproblematikker mellem de nye forvaltninger (Socialforvaltningen og Børneforvaltningen), som bør indtænkes i forhold til Servicebutikkens fremtidige funktion.
Ydre Nørrebro
lokalcenter:
Ligesom Vanløse BFT ser Ydre Nørrebros lokalcenter med interesse positivt på forslaget til det nye koncept, som vil kunne styrke det forebyggende arbejde. Også Ydre Nørrebro finder, at det er vigtigt at bevare åbenheden i Servicebutikken overfor borgernes forskellige behov, således at Servicebutikken fortsat kan være en mulig hjælp til borgere, der ikke finder det naturligt at søge hjælp hos kommunen. Ydre Nørrebro anser det som en mulighed at bevare en række af de nuværende aktiviteter, baseret på frivillige kræfter, som Servicebutikken rummer i de aftentimer, hvor de andre aktiviteter, som er relateret til BFT, ikke finder sted. Dog peges der på, at nogle af de nuværende aktiviteter ikke ville kunne fortsætte, og det frygtes at disse samarbejdsrelationer vil gå tabt. Der peges ligeledes på, at det udbytterige samarbejde, som eksisterer med sundhedsplejerskerne bør samtænkes med Servicebutikken især fordi, at sundhedsplejerskernes fremtidige placering er i en ny Børneforvaltning.
Indre Nørrebro
lokalcenter:
Indre Nørrebro har omdøbt deres Servicebutik til Sundhedshuset. Således er omdrejningspunktet for mange af de aktiviteter, der er knyttet til huset, sundhedsplejen. Sundhedshuset og lokalcentret opfattes som to forskellige instanser, der samarbejder. Indre Nørrebro finder det ikke aktuelt at ændre ved det nuværende koncept og mener derfor ikke, at det skal være børnefamilier med særlige behov, som Servicebutikken skal rette sig i mod.
Indre Østerbro
Lokalcenter:
Lokalcentret ser positivt på forvaltningens forslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne. Forslaget ligger tæt opad den måde, som lokalcentret, gennem de sidste to år, i forvejen med tilfredshed har valgt at organisere deres Servicebutik på. Servicebutikken er forankret i Børnefamilieteamet, hvilket giver mulighed for at mindske sårbarheden i forhold til bemandingen af Servicebutikken. Servicebutikken har ligeledes gode erfaringer med at huse familierådslagning og familiebehandling, og således er der også et tæt samarbejde mellem Servicebutikken og børnefamilieteamet. Sundhedsplejen har tillige haft sine aktiviteter i Servicebutikken, hvilket har givet mange henvendelser generelt i Servicebutikken. Lokalcentret hilser fleksibiliteten i forhold til, hvor ungerådgivningen skal placeres, som det fremgår i forslaget til det nye koncept for Servicebutikkerne, velkommen, men peger på, at den åbne anonyme rådgivning bør være for alle børnefamilier.
Christianshavn
Lokalcenter:
Lokalcenteret anerkender forslaget til det nye koncept, som de peger på bør have et fælles omdrejningspunkt for aktiviteterne, der er en sammenkædning af kommunale og frivillige ressourcer i de lokale tilbud til udsatte børnefamilier. Der peges på, at Servicebutikken allerede har en lang række tilbud, der retter sig mod denne gruppe brugere, inklusiv at ungerådgivningen i 3 år har haft til huse i Servicebutikken, og Servicebutikken på Christianshavn og Indre By anser derfor sig som godt rustet til at imødekomme det nye koncept.
Sundby Nord
Lokalcenter:
Lokalcenteret er enig med forvaltningen om, at Servicebutikkerne med udgangspunkt i de enkelte lokalområders behov skal rette sig mod børnefamilier med særlige behov. Dog peges der på, at Servicebutikkernes lokaler skal kunne anvendes til lokale formål og aktiviteter i den udstrækning, der kan skabes plads, og i det omfang, det ligger inden for rammerne af det nye koncept. Her peges på, at frivillige kræfter til stadighed bør indtage en plads i Servicebutikken. Lokalcentret finder det imidlertid uhensigt, at ungerådgivningen lægges ind under Servicebutikken, da det flow af mennesker, som Servicebutikken også i fremtiden vil have, kan virke hæmmende på de unge som s øger rådgivning. Til gengæld anses det som vigtigt, at der fortsat i fremtidens Servicebutik skabes rum til sundhedsplejerskernes forbyggende arbejde. Lokalcentret foreslår et nyt navn til Servicebutikken: "Rådgivning for Børnefamilier" eller "Børnefamilierådgivningen".
Ryvang Lokalcenter:
Lokalcentret ønsker et koncept for Servicebutikken der kombinerer fokus på børnefamilier med særlige behov med et mere generelt fokus på børnefamilier. Konceptet skal være rettet mod børn i alderen 0-13 år. Lokalcenteret vurderer at en forudsætning for at Servicebutikken kan blive aktiv i overensstemmelse med det nye koncept er, at lokalcenterets BFT gives mulighed for at bemande Servicebutikken, som til gengæld ikke har behov for en koordinator stilling, der knytter sig til den fysiske og organisatoriske enhed Servicebutikken udgør.
Sundby Syd Lokalcenter
Lokalcenteret opfatter at målgruppen "børnefamilier med særlige behov" er for snæver idet at flere grupper af børn (tykke børn, børn som mobbes, børn i krise og børn udsat for "mildt" omsorgssvigt), samt for eksempel etniske mødre med småbørns problemstillinger ikke ville kunne rummes under konceptet. I øvrigt peger lokalcenteret på, at Servicebutikken ikke kun bør ligge i en kommende Socialforvaltning, men bør være et fælles projekt mellem den kommende Socialforvaltning og den kommende Børneforvaltning.
Bispebjerg
Lokalcenter:
Lokalcenteret ser, ligesom de fleste andre lokalcentre, positivt på forvaltningens forslag om at rette indsatsen i Servicebutikken mod børnefamilier med særlige behov, idet man anerkender at behovet for forebyggende tiltag og tilbud er stort netop i forhold til denne målgruppe. Især forventes indvandrefamilier at kunne drage fordel af de tilbud, som ville kunne udfoldes i Servicebutikken under det nye koncept. Dog anses det som vigtigt, at Servicebutikken ikke isolerer sig fra de andre relevante tilbud som lokalområdet byder på. Der peges også på, at sundhedsplejen opfattes som lokalcentrenes forpost, og som sådan er et vigtigt omdrejningspunkt for tilgangen til børnefamilier – også i fremtidens Servicebutik. At Servicebutikken kommer til at indgå som en del af BFT'et anses både som en fordel i forhold faglig sparring og en økonomisk besparelse.
Indre By Lokalcenter:
I store træk kan Indre By lokalcenter tilslutte sig forvaltningens høringsforslag til et nyt koncept for Servicebutikkerne, dog peges der på områder, hvor de ikke er helt enige. De anbefaler at sundhedsplejen forsat kan have sine aktiviteter i Servicebutikken. De finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der fortsat er mulighed for at yde anonym rådgivning. Derudover anser de det ikke for hensigtsmæssigt at dele af den egentlige sagsbehandling lægges ud i Servicebutikken. Til gengæld billiger de forslaget om at Servicebutikken skal være udgangspunkt for ungerådgivningen og andre familieorienterede aktiviteter.
Vesterbro Lokalcenter:
Vesterbro lokalcenter mener, at det vil være en betydelig forringelse af borgernes tilbud på Vesterbro, hvis Servicebutikkens målgruppe indsnævres til børnefamilier med særlige behov. Der peges på, at den åbne anonyme rådgivning vil ændre karakter i retningen af en § 38 undersøgelse, og at borgerne i højere grad vil føle, at nu er de blevet en "social sag". Det påpeges, at de samarbejdsrelationer, som i dag eksisterer mellem lokalcentre, Servicebutik og frivillige udmønter sig i værdifulde tilbud til borgerne, hvilket med det nye koncept forventes at gå tabt.
BILAG
1. Servicebutikkernes koncept fra 1999.
2. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens debatoplæg.
3. Høringssvar 1-46.
Grethe Munk
/
Carsten Stæhr Nielsen