Drøftelse af omorganisering af socialpsykiatriske bocentre

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. september 2005

12. Drøftelse af omorganisering af socialpsykiatriske bocentre

FAU 414/2005 J.nr. 414/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter nedenstående indstilling.

RESUME

Der er tale om en større analyse, og med henblik på at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får mulighed for at inddrage problemstillingen i budgetforhandlingerne 2006 forelægges hermed første del af en dyberegående analyse af mulige strategier for, hvordan området for botilbud til psykisk syge kan organiseres mest hensigtsmæssigt.

Forslaget omfatter to forskellige løsningsmodeller. Model 1 er sammenfaldende med tryghedsplanens moderniseringsplan, som indgår som ønskelisteforslag i forbindelse med budgetforslag 2006 (Ø402). Moderniseringsplanen omhandler en ombygning af 1-rumsboliger til 2-rumsboliger på de nuværende bocentre og opførelse af erstatningsboliger efter almenbolig loven. Model 2 omfatter nedlæggelse og salg af de største bocentre og opførelse af nye boenheder på omkring 20 boliger per boenhed. Halvdelen af erstatningsboligerne antages opført efter serviceloven og halvdelen efter almenboligloven.

Model 1 skønnes at medføre anlægsudgifter på ca. 435 mill. kr., driftsudgifter på ca. 7 mill. kr. og ca. 6 mill. kr. årligt i lovbundne udgifter. Model 2 skønnes at medføre anlægsudgifter på ca. 665 mill. kr., driftsudgifter på ca. 64 mill. kr og 6 mill. kr. årligt i lovbundne udgifter. Dertil kommer i model 2 en salgsindtægt ved frasalg af de store bocentre.

Der skal i analysen tages forbehold for, at det kan svært at finde det antal byggegrunde/bygninger, som der er behov for i såvel model 1 som model 2. Ligeledes er det højst usikkert, hvor stor en salgssum bocentrene kan indbringe, og hvorvidt det er muligt at finde interesserede købere til bocentrene. Gennem de seneste år er bolig- og grundpriserne steget voldsomt, hvorfor forudsætningerne omkring anlægsudgiften i begge modeller kan vise sig at være undervurderet.

SAGSBESKRIVELSE

Af beslutningsprotokol fra ordinært møde onsdag d. 17. august 2005 i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU 352/2005) fremgår det, at "Udvalget bad forvaltningen om i forlængelse af Tryghedsplanen at udarbejde forslag til, hvordan området for botilbud til psykisk syge kan organiseres mest hensigtsmæssigt, herunder muligheden for at omstille større boenheder til små enheder. Udvalget besluttede at invitere Embedslægen til en drøftelse vedrørende dødsfald blandt psykisk syge. Udvalget besluttede samtidig at bruge en halv dag på at drøfte forvaltningens boenheder (organisering og indhold) og bad forvaltningen komme med forslag til en dato".

Som det fremgår af beslutningsreferatet, skal der afholdes en temadag, hvor problemstillingen belyses nærmere. Anden del af analysen vil omhandle en samlet plan for omorganisering af psykiatriske botilbud og forelægges Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget efter temadagens afholdelse.

1. Sammenligning af udgiftsniveau

Den gennemsnitlige udgift pr. plads til botilbud til sindslidende kan ifølge amtsrådsforeningens udgivelse "En sammenligning af amternes/H:S' aktiviteter på psykiatriområdet" i maj 2005 opgøres til 438 t.kr. i Københavns Kommune, mens udgiften er opgjort til 536 t.kr. i gennemsnit for de øvrige amter. Ifølge denne opgørelse bruger Københavns Kommune således næsten 100 t.kr. mindre pr. plads end de øvrige amter i gennemsnit.

Tabel 1. Udgifter til botilbud (t.kr.)

En nærmere analyse af kvalitetsniveauet i de øvrige amter følger i den dyberegående analyse, som forelægges efter den planlagte temadag.

2. Botilbud indenfor socialpsykiatrien i Københavns Kommune

Socialpsykiatrien i Københavns Kommune opererer med en række forskellige typer af botilbud:

· Bocentre

· Bofællesskaber og solistboliger

· Støtte i egen bolig

Bocentre er tilbud rettet mod psykisk syge som har behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling.

Bofællesskaber og solistboliger er rettet mod psykisk syge der har behov for støtte til daglige funktioner og til at opnå struktur i hverdagen.

Psykisk syge i egen bolig kan i begrænset omfang få støtte til hjemmehjælp og hjemmevejledning.

Nærværende indstilling vedrører kun omorganisering af bocentrene. Antallet af boliger på bocentrene fremgår af nedenstående tabel 2.

Tabel 2. Botilbud

I nedenstående afsnit præsenteres 2 løsningsmodeller til omorganisering af botilbud til psykisk syge.

2. Løsningsmodeller

Til belysning af de økonomiske problemstillinger i forbindelse med at omstille større boenheder til mindre enheder opstilles 2 modeller:

· Model 1: Fremlagte forslag til moderniseringsplan.

· Model 2: Nedlægning af de største psykiatriske bocentre og oprettelse af mindre boenheder med ca. 20 beboer i hver.

Model 1

Model 1 er sammenfaldende med det fremsatte forslag til moderniseringsplan i forbindelse med tryghedsplanen. Moderniseringsplanen indgår som ønskelisteforslag i forbindelse med budgetforslag 2006 (Ø402).

Moderniseringsplanen omfatter en sammenlægning af 1-rumsboliger til 2-rumsboliger. Det forudsættes i beregningerne, at erstatningsboliger opføres efter almenboligloven, mens moderniseringen sker efter seriveloven.

På Thorupgården samt Sundbygård er der i forvejen hhv. 51 og 20 2-rumsboliger, hvilket betyder, at 751 boliger omfattes af ombygningen fra 1-rumsboliger til 2-rumsboliger.

Som det fremgår af tabel 3, vil bocentrene rumme 445 boliger efter moderniseringen. Som følge heraf, skal der opføres erstatningsboliger svarende til 377 boliger. Ved gennemførelse af model 1 vil der i de gamle bocentre maksimalt vil være 95 boliger, jf. tabel 3.

Tabel 3. Antal pladser på bocentre før og efter modernisering, jf. model 1

Model 2

Model 2 forudsætter, at ingen boenheder må værre større end ca. 20 boliger. Det betyder, at det kun er bocentrene Holme og Stubberupgård der fastholdes og moderniseres, jf. tabel 3.

De øvrige bocentre nedlægges og erstatningsboliger opføres. Som følge heraf er der behov for 790 erstatningsboliger (alt 822 pladser fratrukket 11 pladser på Holme og 21 pladser på Stubberupgård). Det antages at halvdelen af erstatningsboligerne opføres efter serviceloven og halvdelen opføres efter almenboligloven. Ved enhedsstørrelser på omkring 20 boliger betyder det ca. 40 nye boenheder.

Der skal tages forbehold for en række forhold i beregningerne.

For det første kan det være svært at finde det nødvendige antal grunde/bygninger, som der er behov for i såvel model 1 som model 2. I forbindelse med Tryghedsplanen har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen forsøgt at tilvejebringe egnede kommunale grunde. Dette har vist sig særdeles vanskeligt, og der vil derfor være behov for, at kommunen opkøber private grunde til formålet. Det vurderes imidlertid, at selv ved opkøb af private grunde, vil det være vanskeligt at tilvejebringe det ønskede antal grunde, specielt i forbindelse med model 2, hvor der skal tilvejebringes omkring 40 nye grunde eller bygninger.

Der skal desuden gøres opmærksom på, at en omorganisering af bocentrene til mindre enheder kan betyde øgede udgifter til kvalificeret dækning i dagtimerne samt til administration, som ikke er indregnet i analysen.

Anlægsudgiften kan i begge modeller vise sig at være undervurderet. Der er i hele landet sket en stor ophobning af anlægsopgaver. Dette har resulteret i en delvis mangel på arbejdskraft, og timelønningerne er som følge heraf blevet påvirket i opadgående retning. Ligeledes grundpriserne og priserne på eksisterende boliger steget voldsomt.

Det vurderes, at salget af bocentre vil kunne indbringe et tre-cifret million beløb, men det er højst usikkert, hvor stor en salgssum bocentrene konkret kan indbringe, og hvorvidt det er muligt at finde interesserede købere til bocentrene.

MILJØVURDERING

Vil blive belyst i den dyberegående analyse.

ØKONOMI

I tabel 4 og 5 præsenteres merudgiften ved model 1 og 2 i forhold til det nuværende udgiftsniveau.

Som det fremgår af tabel 4 skønnes merudgiften ved model 1 at udgøre ca. 435 mill. kr. i anlægsudgifter, ca. 7 mill. kr. årligt i varige driftsudgifter samt ca. 6 mill. kr. årligt i lovbundne udgifter.

Tabel 4. Merudgift, model 1 (mill. kr.)

Den ekstra driftsudgift skyldes et fald i huslejeindtægter og servicebetaling som følge af, at der opføres en række boliger efter almenboligl oven. Huslejen tilfalder boligselskaberne og samtidig bortfalder servicebetalingen. Beboer som flytter i boliger efter almenboligloven har mulighed for at søge om boligydelse, hvorfor denne udgift forhøjes.

For de moderniserede boliger i bocentrene indgår huslejen som en merindtægt, idet huslejen for 2-rumsboliger er højere end for 1-rumsboliger.

Som det fremgår af tabel 5 skønnes merudgiften ved model 2 at udgøre ca. 665 mill. kr. i anlægsudgifter, ca. 64 mill. kr. årligt i varige driftsudgifter samt 6 mill. kr. årligt i lovbundne udgifter. Anlægsudgiften modsvares delvist af salgsindtægten af de største bocentre, men som nævnt er det højst usikkert, hvor stor en sum salget vil kunne indbringe.

Tabel 5. Merudgift, model 2 (mill. kr.)

*Drift, personale udgør ekstraudgifter til ledelse samt nattevagt.

**Drift, vedligehold, forsikring bortfalder ved nybyggeri efter almenboligloven, idet udgifterne afholdes af boligselskabet

I forhold til den nuværende organisering samt model 1 er der i model 2 en merudgift til personale og administration, som skyldes, at omorganiseringen af bocentrene i mindre enheder medfører, at en række stordriftsfordele vil forsvinde.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk

Sven Bjerre

Til top