Regnskabsprognose pr. juli 2002 (Forventet regnskab, halvårsregnskab samt mål og resultater) (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. august 2002

Sager til beslutning

2. Regnskabsprognose pr. juli 2002 (Forventet regnskab, halvårsregnskab samt mål og resultater) (Bilag)

FAU 333/2002 J.nr. 333/2002

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender det forventede regnskab pr. juli 2002 samt halvårsregnskab (regnskabsprognose, juli) med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

RESUME
Forventet regnskab pr. juli 2002.

Forvaltningens vurdering af forventet regnskab pr. juli 2002 rapporteres til Økonomiforvaltningen med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle ændringer.

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2002, korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget for 2. kvartal 2002.

På driftssiden forventes der et mindreforbrug på 70,6 mill. kr. På anlægssiden forventes der ingen afvigelser.

På de lovbundne områder og på finansposter forventes der et samlet merforbrug i alt 30,3 mill. kr., fordelt med 23 mill. på det lovbundne område og 7,3 mill. på finansposterne.

Kvartalsregnskab

På drifts- og anlægssiden udviser halvårsregnskabet et mindreforbrug på i alt netto 639 mill. kr.

De rammebelagte driftsområder udviser et mindreforbrug på 594 mill. kr. og anlægsområdet et mindreforbrug på 41 mill. kr.

På det lovbundne område er der er merforbrug på 42 mill. kr.

Mindreforbruget i halvårsregnskabet skal sammenholdes med et samlet forventet mindreforbrug på 70,6 mill. kr. for hele året. Halvårsregnskabet giver ikke anledning til ændringer i det forventede regnskab for året.

SAGSBESKRIVELSE
Forventet regnskab pr. juli 2002.

Mindreforbruget på 70,6 mill. kr. kan i hovedtræk forklares med følgende:

Der forventes et mindreforbrug på 40 mill. kr., der vedrører ordningen for privat børnepasning og kommunal dagpleje. I budgetforslag 2003 er rammen på området reduceret på baggrund af det konstaterede mindreforbrug.

I forbindelse med etableringen af nye boliger i samarbejde med de almene boligselskaber forventes et mindreforbrug på 20 mill. kr. Der er til etableringen af nye boliger årligt afsat 10 mill. kr. i perioden 2001 til 2004. Beløbet vil blive anvendt indenfor projektperioden 2001-2004.

Der forventes et merforbrug på 21,1 mill. kr. på området for børnefamilier med særlige behov. Merforbruget skyldes hovedsageligt merudgifter til forebyggende foranstaltninger.

Der forventes et samlet mindreforbrug på 31,6 mill. kr. på området for voksne med behov for serviceydelser. Mindreforbruget skyldes blandt andet mindreudgifter til erhvervsejendomme, revalideringsinstitutioner og introduktionsprogrammet.

På området for handicappede forventes et merforbrug på 13,9 mill. kr. som følge af merudgifter til kontaktpersoner- og ledsageordningen, hjælpemidler.

Lovbundne udgifter

Det lovbundne området udviser et samlet merforbrug på 23 mill. kr. En del af forklaringen er den store stigning i udgifterne til husvilde med et forventet merforbrug på 18 mill. kr. De stigende udgifter til husvilde hidrører udgifter vedrørende hotelregninger.

Finansposter

Udviser en mindreindtægt på 7,3 mill. som kan henføres til manglende indtægter vedrørende statsrefusion for 2001 på det lovbundne område.

Kvartalsregnskab

Forskellen mellem halvårsregnskabet og det forventede regnskab på drift og anlæg kan hovedsageligt forklares med, at mange udgifter falder i årets afslutning. Det skyldes blandt andet, at bogføring af de selvejende institutioners driftstilskud, udgifter som er bogført i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, men hvor budgettet er placeret under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, først bogføres i andet halvdel af året. Mindreudgifter på udbygningsplanen, modtagne indtægter til introduktionsprogrammet for hele året. Herudover er der modtagne statstilskud til dækning af helårsdrift, afregning med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen der først foretages i slutningen af året, samt mindreforbrug på øvrig drift på administration og endnu ikke anvendte anlægsmidler.

Mindreforbruget på det lovbundne område kan forklares med refusionsindtægter, der hjemtages kvartalsvis bagud og derved ikke indgår i halvårsregnskabet.

På finansposter ses en stigning i beholdningerne på netto 427,7 mill. kr., hvilket hovedsageligt skyldes forskydninger i likvide midler, forskydninger i kortfristede tilgodehavender i øvrigt samt forskydninger i kortfristet gæld i øvrigt.

Der er intet i halvårsregnskabet, der giver anledning til ændringer i det forventede regnskab pr. juli 2002.

Bemærkninger til betalingsforskydninger i forbindelse med 2001/2002.

I tilknytning til overgangen fra KØR1 til KØR2 er betalinger der vedrører driftudgifter i 2001 og hvor betalingen skulle forefalde i år 2002 som udgangspunkt blevet konteret korrekt. Forvaltningen har efter den 1. januar 2002 foretaget betalingerne i KØR 2, der i KØR 1 er driftsbogført og modposteret på finansposter som kortfristet gæld.

Ultimo år 2001 blev der dog ekstraordinært betalt 5,4 mill. kr., som under normale omstændigheder først ville værre blevet betalt i januar 2002.

Forskydningen skyldes overgangen fra KØR1 til KØR2, da betalingerne var lagt ind i KØR1 og at der derfra ikke kunne foretages betalinger i 2002. Derfor blev regningerne betalt ultimo 2001.

Tabel 1 - Forventet regnskab 2002 pr. juli 2002

Bevillingsområder	Korrigeret	Forventet	Forventet
Nettoudgifter i 1.000 kr.	budget	regnskab	afvigelse

Rammebelagte områder, drift
Servicetilbud til børnefamilier	2.236.096	2.196.096	-40.000
Børnefamilier med særlige behov	979.921	1.001.021	21.100
Voksne med behov for serviceydelser	329.634	298.034	-31.600
Voksne med særlige behov	582.550	548.550	-34.000
Stofafhængige	143.443	143.443	0
Handicappede	919.614	933.514	13.900
Administration mv.	649.922	649.922	0
	5.841.180	5.770.580	-70.600

Rammebelagte områder, anlæg
Servicetilbud til børnefamilier	99.931	99.931	0
Børnefamilier med særlige behov	4.000	4.000	0
Voksne med særlige behov	36.866	36.866	0
Handicappede	26.381	26.381	0
Administration mv.	2.855	2.855	0
	170.033	170.033	0

Lovbundne områder
Voksne med behov for serviceydelser	3.093.327	3.116.327	23.000
	3.093.327	3.116.327	23.000

Finansposter	2.550	9.850	7.300
Sum	9.107.090	9.066.790	-40.300

Tabel 2 – Halvårsregnskab 2002

Bevillingsområder Nettoudgifter i 1.000 kr.	Korrigeret budget Halvår 2002	Regnskab Halvår 2002	Afvigelse
Rammebelagte områder, drift
Servicetilbud til børnefamilier	1.209.908	1.033.739	-176.169
Børnefamilier med særlige behov	510.387	475.566	-34.821
Voksne med behov for serviceydelser	168.170	80.355	-87.815
Voksne med særlige behov	303.545	205.126	-98.419
Stofafhængige	71.931	53.711	-18.220
Handicappede	471.089	347.823	-123.266
Administration	327.538	272.724	-54.814
	3.062.568	2.469.044	-593.524
Anlæg
Servicetilbud til børnefamilier	49.966	40.406	-9.560
Børnefamilier med særlige behov	2.000	3.464	1.464
Voksne med særlige behov	18.433	15	-18.418
Handicappede	13.191	365	-12.826
Administration	1.428	198	-1.230
	85.018	44.448	-40.570

Lovbundne områder	1.546.664	1.588.461	41.798

	1.546.664	1.588.461	41.798

Finansposter	1.275	428.927	427.652

Sum	4.695.524	4.530.880	-164.644

Mål og resultater

Tabel 3 - Mål og resultater (nøgletal) Forventet regnskab pr. juli 2002

Servicetilbud til børnefamilier - budgetområde 1
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Alle børnefamilier skal tilbydes et pædagogisk pasningstilbud, når behov herfor opstår. Kommunen skal således have et tilstrækkeligt og varieret antal pladser til rådighed for de københavnske børnefamilier.	Børnefamilier, der har udtrykt ønske om pasningstilbud, skal modtage et tilbud ved udløb af barselsorloven. I 2002 er pladsgarantien fra barnets 11. måned som et gennemsnit af året.	Overskridelse med i gennemsnit 29 dage på den generelle venteliste Overskridelse med i gennemsnit 31 dage på de specifikke ventelister	Opgørelsen af ventelistesituationen i 2002 dækker de første fem måneder af året, hvor der traditionelt er mangel på pladser og derfor lange ventetider. Derfor kan der endnu ikke siges noget sikkert om, hvorvidt pladsgarantien vil blive overholdt i år 2002.
	Som led i bestræbelserne på integration forøges antallet af indvandrer- og flygtningebørn, der benytter sig af dagtilbud fra 60 pct. til 70 pct.	70,5 pct. af de 1-5 årige børn af forældre med andet statsborgerskab end dansk	Det vurderes, at stigningen i antallet af tosprogede børn i daginstitutioner bl.a. skyldes, at der er en større opmærksomhed blandt forældrene på, at der tilbydes sprogstimulering i daginstitutionerne, og forældrene kan konstatere, at indsatsen har en effekt.
Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/4-02

Børnefamilier med særlige behov - budgetområde 2
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
I alle børne-/ungesager skal der foreligge en skriftelig handleplan. Handleplanen skal udarbejdes i dialog med barnet / den unge og forældrene. Af handleplanen skal det tillige klart fremgå, hvilken foranstaltning der skal tilbydes, samt dens formål og varighed.	Der skal foreligge handleplaner i alle børnesager inden udgangen af socialplan perioden.	Måling fra d. 31. maj 2002 i FAFDW viser, at der foreligger handleplaner i ca. 51 pct. af alle anbringelsessager.	En projektgruppe arbejder med genopretning af data, og det er planen, at arbejdet skal være tilendebragt pr. september 2002. Målingen på 51 pct. er derfor ikke et udtryk for, at der kun er udarbejdet handleplaner i nævnte omfang, da datagenopretningen ikke er afsluttet.
Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/4-02

Voksne med behov for serviceydelser - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Arbejdsmarkedsparate ledige kontanthjælpsmodtagere opnår ordinær beskæftigelse eller uddannelse gennem en målrettet aktivieringsindsats med udgangspunkt i den enkelte ressourcer, ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov.	70 pct. af de arbejdsmarkedsparate ledige, der aktiveres, er ude af kontanthjælpssystemet, når de afslutter aktiveringsforløbet.	I 1. kvartal 2002 var udslusningsprocenten via aktivering på 75 pct.	Udviklingen har været positiv de sidste to år.
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02

Voksne med behov for serviceydelser (2) - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Kontanthjælpsgraden blandt etniske minoriteter nedbringes gennem en målrettet og systematisk aktiverings- og uddannelsesindsats til et niveau, der mere ligner niveauet for øvrige danskere.	Mindst 80 pct. af udlændinge omfattet af integrationsprogrammet modtager enten undervisning, aktivering eller begge dele.	I 1. kvartal 2002 var 49,6 pct. af integrationslovsudlændingene i introduktionsprogram.	Kapaciteten på UCI er udvidet, og alle aktiveringsparate modtager et tilbud.
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02
Voksne med behov for serviceydelser (3) - budgetområde 3
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
At sikre en tidlig indsats, der fører til uddannelse og/eller beskæftigelse og som ligeledes kan forebygge langvarig og passiv forsørgelse.	60 pct. af deltagerne i de særlige aktiveringsprojekter eller forrevalidering kommer videre i ordinært arbejde, ordinær uddannelse, støttet beskæftigelse, arbejdsmarkedsrettet aktivering eller revalidering.	I 1. kvartal 2002 var udslusningsprocenten via forrevalidering på 71 pct.	Udviklingen har været positiv de sidste to år.
Kilde: Sektorplan af 2000; FAU 24/4-02

Stofmisbrugere – budgetområde 5
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Stofmisbrugere skal tilbydes behandling, der modsvarer de forskellige brugergruppers behov, hvilket sikres gennem et varieret og tilstrækkeligt udbygget behandlingssystem (kvalitativt og kvantitativt).	Alle, der ønsker behandling, skal have et behandlingstilbud inden 14 dage efter henvendelse.	Målet er opfyldt i 92 pct. af visitationerne.	Målingen er foretaget på tiden mellem visitationssamtalen og 1. behandlingsdag. .
Kilde: Sektorplan af 2001; FAU 24/402


Handicappede – budgetområde 6
Målsætning	Mål (resultatkrav)	Resultat	Bemærkninger
Familien skal sikres mulighed for at beholde handicappede i eget hjem via aflastning og støtte efter behov, og ved hjælp af åbningstider i dagtilbud, der muliggør fuldtidsarbejde for familien - samt støttes i, at den unge/voksne flytter hjemmefra, når det er naturligt.	Familier med børn, der får konstateret et vidtgående handicap, skal have et tilbud om specialrådgivning samt orienteres om øvrige tilbud senest 14 dage efter henvendelsen er modtaget.	I alle sager sendes brev til familien inden for 1 uge fra henvendelsestidspunktet.	Målingen er baseret på rapportering fra handicapcentrene. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke systemer til registrering af henvendelsestidspunkt og udsendelse af breve.
	Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens svarfrist for levering af personlig hjælp, omsorg og pleje mv. til voksne er 1 uge (om nødvendigt leveres hjælpen straks).	I 1. kvartal er sagsbehandlingstiden overholdt i 77 pct. af tilfældene.	Målingen er foretaget på den centrale hjemmeplejevisitation baseret på træk i TOP-systemet.

Kilde: Budgetforslag 2002; FAU 24/402

MILJØVURDERING:

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI:

Se ovenstående

ANDRE KONSEKVENSER:

Ingen

HØRING:

Ingen

BILAG:

Regnskabsprognose.

Grethe Munk

Sven Bjerre

Til top