Mødedato: 07.08.2002, kl. 15:30

Genhusning af Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør i forbindelse med byfornyelsen

Genhusning af Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør i forbindelse med byfornyelsen

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. august 2002

 

Sager til beslutning

16. Genhusning af Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør i forbindelse med byfornyelsen

FAU 316/2002 J.nr. 316/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget tiltræder

at der gives Frelsens Hær bemyndigelse til at indgå lejeaftale for den af Byfornyelsesselskabet foreslåede genhusning af § 94-boformen Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør, Tøndergade,

at der indenfor Den Åbne Dørs givne budgetramme sker en udvidelse af antallet af døgnpladser fra 7 til 12

at nettomerudgiften til husleje mm på 78.000 kr. pr. år i forbindelse med genhusningen afholdes indenfor den samlede budgetramme for Fkt. 5.42 Botilbud til personer med sociale vanskeligheder.

RESUME

Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør skal som følge af byfornyelsen genhuses. §94-boformen har fået tilbudt en ejendom i Hedebygade. Ejendommen er velegnet til formålet. Genhusningen vil betyde en nettomerudgift til husleje mm. på ca.78.000 kr. årligt, som vil kunne afholdes indenfor den givne budgetramme.

Den nye ejendoms indretning giver samtidig mulighed for at udvide antal døgnpladser i boformens fra 7 til 12, uden at det vil kræve ekstra budgetmidler til boformen.

SAGSBESKRIVELSE

Som led i byfornyelsen er §94-boformen Krise- og Kontaktcentret Den Åbne Dør, Tøndergade 8, af Byfornyelsesselskabet blevet tilbudt genhusning i ejendommen Hedebygade 30, mfl. Den nye ejendom kan overtages pr. 1. oktober.

Den Åbne Dør, hvis målgruppe primært er hjemløse kvinder med børn, drives af Frelsens Hær efter driftsoverenskomst med Københavns kommune.

Den Åbne Dør er normeret med 7 døgnpladser og 10 dagpladser.

Den Åbne Dør er tilbudt genhusning i ejendommen Hedebygade 30, som består af en opgang med 6 lejligheder. Herudover er til fælleslokaler samt administration mm. tilbudt lokaler i kælderen Hedebygade 30 samt på Enghavevej 32 C. I alt et areal på 629 m2.

Den tilbudte ejendom indebærer en udvidelse af institutionens areal på tidligere 504 m2 med 125 m2, men rummer dermed også mulighed for at tilbyde familierne at bo i selvstændige lejligheder under opholdet (2 familier deles om en 4-rums lejlighed), hvilket er en forbedring i relation til både opholdet i boformen og den efterfølgende udslusning til egen bolig.

Samtidig giver ejendommens indretning mulighed for at udvide antallet af døgnpladser fra 7 til 12, uden at det vil kræve ekstra personaleressourcer. Den Åbne Dør vil fortsat varetage udslusningsarbejde i forhold til tidligere beboere, svarende til 10 dagpladser.

Genhusningen medfører en relativ beskeden nettomerudgift til husleje og el, gas og varme på ca. 78.000 kr. pr. år. Denne merudgift vil kunne afholdes indenfor den givne budget-ramme på Fkt. 5.42 Botilbud til personer med sociale vanskeligheder (Herberger, krisecentre m.fl.).

Forelagt spørgsmålet om deponering i forbindelse med indgåelse af det nye lejemål har Økonomiforvaltningen vurderet, at der på det foreliggende grundlag vil kunne opnås dispensation for intern deponering ved indgåelse af erstatningslejemålene. Økonomiforvaltningens vurdering er baseret på følgende præmisser:

  • at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens behov for et erstatningslejemål beror på vedtagen byfornyelsesbeslutning, hvorfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen reelt ikke har alternativer til indgåelse af lejemålene
  • at der alene skal deponeres for den foreslåede kapacitetsudvidelse med 5 pladser, men at det dertil svarene deponeringsbeløb udgør ca. 0,8 mill. kr. og således under den gældende bagatelgrænse på 1 mill. kr.

Sager om indgåelse af lejemål skal behandles i Borgerrepræsentationen. Da det generelt er meget vanskeligt at finde egnede ejendomme til hjemløseboformer, indstilles, at Frelsens Hær bemyndiges til at acceptere den foreslåede genhusning, under forbehold for Borgerrepræsentationens efterfølgende godkendelse.

MILJØVURDERING

Genhusning af Den Åbne Dør vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Genhusningen indebærer en årlig huslejemerudgift på 230.413 kr. samt merudgifter til el, vand varme på skønsmæssigt 56.000 kr. Forøgelsen at antallet af døgnpladser fra 7 til 12 betyder dog samtidig en merindtægt fra beboernes opholdsbetaling på ca. 130.000 kr. årligt, hvorved merudgiften reduceres til ca. 156.000 kr. Da der ydes 50 pct. statsrefusion på udgifter til §94-boformer reduceres nettomerudgiften til ca. 78.000 kr. pr. år., svarende til ca. 15.000 kr. pr. ekstra plads.

Til sammenligning kan oplyses, at den gennemsnitlige pladspris i Den Åbne Dør med det nuværende budget – efter statsrefusion – er ca. 142.000 kr.

Merudgiften foreslås afholdt indenfor den givne budgetramme på Fkt. 5.42 Botilbud til personer med sociale vanskeligheder (herberger, krisecentre m.fl.) Merudgiften forventes kun at have ¼ virkning i 2002 og først fuld virkning fra 2003. Merudgiften foreslås finansieres ved, at dele af de øvrige §94-boformers øvrige udgifter ikke pris- og lønfremskrives i 2003. Fordelt over samtlige boformer svarer dette til en besparelse pr. boform på knap 9.000 kr.

Ejendomsudgifter , Den Åbne Dør

Kr.

Tøndergade

Hedebygade

Merudgift

Husleje

225.887

456.300

230.413

El, gas, varme

78.725

134.957

56.232

Vedligeholdelse

86.615

86.615

0

Beboeres opholdsbet.

152.789

283.176

130.387

Ejendomsudgifter netto

238.438

394.696

156.258

Før statsrefusion

Statsrefusion, 50 pct.

119.219

197.348

78.129

Ejendomsudgifter, netto

119.219

197.348

78.129

Imidlertid ydes tilskud efter Byfornyelseslovens §154 i de første 5 år efter genhusning. Byfornyelsesselskabet har beregnet nedenstående årlige tilskud, som udgør 61.464 kr. i 2002/2003 faldende til 12.288 kr. i 2006/2007.

Disse tilskud reducerer førnævnte merudgift i den omhandlede periode, jfr. nedenstående tabel. Således vil den samlede merudgift udgøre 47.397 kr. i 2002/2003, 53.541., i 2003/2004 osv. Først fra 2007 slår den fulde merudgift på ca. 78..000 kr. (2002-pris- og lønniveau) igennem.

Tilskud til huslejenedsættelse

Merudg. før

Merudg. netto

Merudg.

Statsrefusion

Tilskud

før refusion

efter refusion

Tilskud

År 1 2002/2003

156.258

61.464

94.794

47.397

År 2 2003/2004

156.258

49.176

107.082

53.541

År 3 2004/2005

156.258

36.876

119.382

59.691

År 4 2005/2006

156.258

24.588

131.670

65.835

År 5 2006/2007

156.258

12.288

143.970

71.985

År6

156.258

0

156.258

78.129

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

 

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 

Til top