Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner(Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. februar 2001

12. Status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner(Bilag)

FAU 50/2001 J.nr. 31/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om status for sprogstimulering og integration af tosprogede børn i daginstitutioner til efterretning.

Siden den systematiske sprogstimulerende indsats begyndte i august 1999, er der blevet arbejdet med udvikling af metoder til sprogstimulering, dokumentation, erfaringsopsamling, formidling og integration. Der er udarbejdet test- og registreringsskemaer til vurdering af børnenes sproglige udvikling, og der er indhentet projektbeskrivelser om den sprogstimulerende og integrerende indsats i bydelene.

Det vurderes, at der fortsat er brug for at afsætte ressourcer til informationsmateriale til de tosprogede børns forældre samt til kurser for det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Forældresamarbejdet og kulturmødet er i stadig stigende grad i fokus i institutionerne og vil få mere opmærksomhed i år 2001.

Antallet af tosprogede børn, der i de gennemførte screeninger er vurderet til at have behov for sprogstimulering, er steget fra 502 børn i 2000 til 865 børn i 2001. Herved er der tale om en stigning på 58%. Det vurderes, at stigningen primært skyldes, at flere børn kommer i daginstitution, fordi forældrene får brug for pasning i forbindelse med aktivering eller sprogskole.

Der var i år 2000 oprindeligt afsat 2 mill. kr. i budgettet til sprogstimulering, men der er efterfølgende sket en overflytning af midler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen på grund af store ændringer i den forventede fordeling af antal børn, der har været i målgruppen for tilbuddene.

Københavns Kommune indledte sprogstimuleringsindsatsen i 1999 med at teste (screene) alle de tosprogede børn mellem 4-6 år, der gik i daginstitution, hvor forældrene havde givet tilladelse til det. I alt blev 1.195 børn screenet; deraf blev 502 børn visiteret til et sprogstimuleringstilbud. Børnene blev inddelt i 4 grupper i forhold til deres behov for særlig sprogstimulering.

Note: gruppe 1: børn med stort behov for sprogstimulering (109)

gruppe 2: børn med behov for sprogstimulering (141)

gruppe 3: børn med et mindre behov for sprogstimulering (252)

gruppe 4: børn med behov for sproglig opmærksomhed, men

ikke behov for sprogstimulering (693)

Børnene fordeler sig som vist i ovenstående figur. Sprogstimuleringsmidlerne er fordelt mellem bydelene på baggrund af antallet af børn i henholdsvis gruppe 1, 2 og 3. Gruppe 4 tæller de børn, som allerede er så godt i gang med at lære dansk, at de ikke har behov for en særlig sprogstimulerende indsats, og de tælles derfor ikke med i grundlaget for fordelingen.

Som led i dokumentationen af arbejdet og den systematiske metodeudvikling, har Kontoret for Service til Børnefamilier bedt de pædagogiske konsulenter om at indhente handleplaner fra de enkelte institutioner i bydelen. Handleplanen deler sig i to afsnit. I første afsnit beskriver institutionerne det planlagte arbejde med sprogstimulering og valg af metoder og i andet afsnit evalueres resultaterne af arbejdet og udviklingen og anvendelsen af metoder. Kontoret for Service til Børnefamilier er i gang med at lave en "køreplan" til institutionerne, hvor processen for screening, udarbejdelse af handleplaner og evaluering er beskrevet i en tidsakse. "Køreplanen" forventes færdig primo 2001.

De handleplaner, der blev modtaget i januar måned 2000, er struktureret på bydelsniveau efter et spørgeskema, som Kontoret for Service til Børnefamilier har udformet. I handleplanerne beskriver institutionerne hvilke metoder, de anvender samt hvordan de dokumenterer og samler op på indsatsen. Den evaluering, institutionerne skulle foretage i november måned, er blevet forsinket. En opsamling på anden del af handleplanerne kan foretages i begyndelsen af februar måned 2001.

Ca. 70% af institutionerne har beskrevet deres overvejelser i forhold til, hvorledes de vil lave erfaringsopsamling og dokumentere indsatsen. Forklaringen på, at ca. 30% af institutionerne ikke har beskrevet, hvordan de vil evaluere indsatsen kan være, at der ikke hidtil er blevet stillet krav om skriftlig dokumentation fra institutionerne og opgaven er derfor forholdsvis ny. Dokumentation og formidling af metodeudvikling er en væsentlig del af den sprogstimulerende indsats og det er vigtigt, at institutionerne får udviklet nogle redskaber til at løse den opgave. Det vil derfor være et prioriteret område i år 2001.

Ligeledes i begyndelsen af år 2000 modtog Kontoret for Service til Børnefamilier en projektbeskrivelse fra hver bydel, hvor det planlagte arbejde med sprogstimulering blev beskrevet. Projektbeskrivelserne bar præg af, at arbejdet kun lige var begyndt, og derfor var det planlagte arbejde beskrevet i overordnede metoder og overskrifter. De pædagogiske konsulenter har med andre ord forsøgt at planlægge arbejdet på en måde, så der skabes plads og mulighed for at eksperimentere med metoder og ændre strategi undervejs, hvilket er helt i overensstemmelse med udmeldingen fra Kontoret for Service til Børnefamilier.

Bydelene arbejder i hovedtræk med to modeller i sprogstimuleringen:

• det pædagogiske personale i daginstitutionerne sprogstimulerer selv de tosprogede børn flere gange om ugen i mindre grupper

eller

• der er ansat særlige sprogpædagoger, som kommer 1-2 gange om ugen og sprogstimulerer børnene i mindre grupper.

De fire vigtige områder for sprogstimulering (den daglige kommunikation, den bevidste kommunikation, strukturerede sproglege og etablering af sprogfremmende miljøer) indgår i alle projektbeskrivelser og ligeledes i alle handleplaner. Der er især meget fokus på at etablere sprogfremmende miljøer i institutionerne, og dermed er implementeringen af sprogstimuleringen nået et langt stykke.

Bydelene har i år 2000 afsat nogle af ressourcerne til temadage, foredrag og kortere kurser for institutionerne. Ligeledes er der anvendt ressourcer på vikardækning i forbindelse med sprogstimuleringen, således at der kompenseres for at pædagoger "går fra" børnegruppen i forbindelse med sprogstimulering af en mindre gruppe.

I august 2000 blev de børn, der skulle begynde i børnehaveklasse, screenet igen. En sådan vurdering vil hvert år ske i maj/juni måned. I den vurdering, der skulle finde sted i august måned, blev mange børn ikke vurderet. Det er en opgave, der kan tage tid i institutionerne, og Kontoret for Service til Børnefamilier skal i højere grad være opmærksom på at motivere det pædagogiske personale og de pædagogiske konsulenter i forbindelse med udførelse af større opgaver i sprogstimuleringsarbejdet.

For de 31%, der blev vurderet, tegner der sig et klart billede af, at sprogstimuleringen allerede efter ca. ½ år har en positiv effekt. Ved den årlige vurdering var der således ca. 60% af børnene, der havde flyttet sig én gruppe eller mere. 40% ud af de tosprogede børn, som blev testet igen, blev placeret i samme gruppe som ved screeningen i november 1999.

At 40% af børnene placeres i samme gruppe som ved den første screening, betyder ikke, at deres sprog slet ikke har udviklet sig. Da børnene blev placeret i grupper i 1999, skete det på baggrund af deres score i et pointsystem, som følger med screeningen. Indenfor én gruppe kan barnet derfor have f.eks. fra 30-40 point. Så selv om 40% af børnene placeres i samme gruppe som ved den første screening, kan de sagtens have øget deres samlede pointsum og dermed have udviklet sig på flere områder.

At nogle børn har flyttet sig til en anden gruppe, er imidlertid ikke det eneste interessante. Det er især interessant for institutionerne at undersøge på hvilke områder, det enkelte barn har udviklet sig sprogligt. Denne undersøgelse er væsentlig i forhold til at udvikle og ændre metoder, så de varetager hvert barns individuelle behov men også i forhold til at evaluere anvendelsen af metoder - hvilke metoder virker og hvilke virker ikke.

I september/oktober måned blev de nye 4-årige tosprogede børn, der er begyndt i daginstitutionen i august måned, screenet. I hovedparten af bydelene er antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulering, steget. I perioden fra december 1997 til december 1999 steg andelen af børn med anden etnisk baggrund end dansk i daginstitutioner i Københavns Kommune med 18%. Blandt andet i kraft af den nye integrationslov, som bevirker, at de tosprogede børns forældre i stigende grad aktiveres på arbejdsmarkedet eller følger sprogundervisning, var det forventet, at denne stigning ville fortsætte. Samtidig har tiden arbejdet for sprogstimuleringen, forstået på den måde, at flere forældre har fået kendskab til indsatsen og de positive konsekvenser sprogstimuleringen har for deres barns udvikling. Dermed har institutionerne "fået fat" i mange forældre, som tidligere sagde nej til at lade deres barn sprogstimulere.

Note: gruppe 1: børn med stort behov for sprogstimulering (205)

gruppe 2: børn med behov for sprogstimulering (258)

gruppe 3: børn med et mindre behov for sprogstimulering (402)

gruppe 4: børn med behov for sproglig opmærksomhed, men

ikke behov for sprogstimulering (1022)

Antallet af børn med behov for sprogstimulering er nu 865 (gruppe 4 sprogstimuleres ikke). Der kan forekomme justeringer i nogle bydele, hvor der har været problemer med at registrere tilgang og afgang.

I år 2001 har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et budget på 1,2 mill. kr. til sprogstimulering. Heraf skal fratrækkes 300.000 kr. til løn til en projektkoordinator i Kontoret for Service til Børnefamilier. 0,9 mill. kr. fordeles mellem de 11 bydele på baggrund af antallet af tosprogede børn med behov for sprogstimulering.

Tabel 2: Fordeling af børn med behov for sprogstimulering og budget til bydelene i 2001

Det vurderes, at 900.000 kr. til en sprogstimulerende indsats i 2001 for 865 børn ikke er tilstrækkeligt sammenlignet med, at der i år 2000 blev brugt 1,7 mill. kr. til sprogstimulering af 502 børn. Forvaltningen drøfter for tiden en overflytning af budgetmidler fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i lighed med 2000 på baggrund af den forventede faktiske fordeling af børn med behov for sprogstimulering.

Ved siden af sprogstimuleringsindsatsen var der i 2000 en pulje på 1,9 mill. kr. til en målrettet indsats for integration af tosprogede børn. Hovedparten af midlerne er fordelt til lokal anvendelse, og der er nu indhentet beskrivelser af de tiltag, der er sat i værk i de enkelte bydele (bilag 1).

Projektbeskrivelserne for de enkelte bydele afspejler den hverdag det pædagogiske personale arbejder i, hvor der i stadig stigende grad sættes fokus på forældresamarbejde og kulturmøde. Kontakten til de tosprogede børns forældre kan i nogle tilfælde være problematisk. Mange forældre taler kun lidt dansk og det besværliggør den daglige kommunikation og formidling af arbejdet med børnenes sprog. Derfor arbejdes der i institutionerne med forskellige løsninger på sprogbarrierer og brobygning mellem institutionen og hjemmet.

Alle bydelene har sat fokus på netop forældresamarbejdet, både i forhold til den første kontakt, den løbende formidling og i forhold til at give forældrene grundig information om institutionens pædagogik.

En af fordelene ved at fordele integrationsmidlerne mellem bydelene er, at det giver den enkelte pædagogiske konsulent mulighed for at planlægge tiltag, der imødekommer de konkrete behov og udfordringer i bydelen. Men en af ulemperne er samtidig, at ressourcerne fordeles på enkelte institutioner, hvor der iværksættes pilotprojekter, og på den måde kommer indsatsen kun de enkelte institutioner til gode. Det er forvaltningens vurdering, at tiltag der rammer bredere og kommer flere institutioner til gode, skaber et bedre grundlag for en god integrationsindsats. Det er indtrykket, at der er behov for at iværksætte tiltag, som rammer bredt i bydelene og som giver det pædagogiske personale viden om kulturmøde, kommunikation og forhold, de skal være særligt opmærksomme på i forhold til de tosprogede børns forældre. Det pædagogiske personale efterlyser oplysninger og kurser om disse emner. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at administrere størstedelen af integrationsmidlerne fra central side i år 2001 og eventuelt tilrettelægge kurser i kulturmøde for det pædagogiske personale.

Forvaltningen har i år 2000 afholdt et seminar for fagpersoner, der arbejder med sprogstimulering og integration samt udarbejdet en pjece til de tosprogede børns forældre om dét at begynde - og gå - i daginstitution. Endelig er der etableret et nyhedsbrev om sprogstimulering og integration. Nyhedsbrevet er led i erfaringsudvekslingen og -opsamlingen og fungerer ligeledes som debatforum for de fagpersoner, der arbejder med sprogstimulering og integration.

Nyhedsbrevet er blevet godt modtaget i institutionerne og der er stor opbakning til idéen med et nyhedsbrev som formidlingsorgan og opsamling af erfaringer med sprogstimuleringen og integration. Det vurderes, at det er en god idé at videreføre nyhedsbrevet i år 2001, men det afhænger af det endelige budget til sprogstimulering og integration.

Pjecen om idéerne og principperne bag en dansk daginstitution er under udarbejdelse og vil udkomme i begyndelsen af år 2001. Udgangspunktet var, at pjecen skulle fortælle bredt om hverdagen i en daginstitution, altså spisning, udendørsaktiviteter osv., men det har vist sig, at der var behov for en grundig introduktion til daginstitutionslivet, herunder børnepædagogik, forældrebestyrelser, værdier og normer i de danske institutioner.

Arbejdet med udarbejdelse af informationsmateriale til de tosprogede børns forældrene bør fortsætte i år 2001, og der bør eksperimenteres med forskellige former for formidling. Kontoret for Service til Børnefamilier planlægger således at lave en "introduktionspakke" til alle institutioner, hvor alle praktiske beskeder som f.eks. "vi skal på tur i morgen", eller "husk regntøj" oversættes til en række fremmedsprog og sendes til alle institutioner. Formålet er at lette den daglige kommunikation mellem daginstitutionen og de tosprogede forældre og samtidig indrette institutionerne på en måde som signalere, at de tosprogede børn og deres forældre, er velkommen. Det gøres blandt andet ved at kommunikere på forældrenes eget sprog. Der bør ligeledes arbejdes mere med formidling via billeder og film, da mange tosprogede forældre er ubekendte med den skriftlige formidlingsform. Det endeligt budget til sprogstimulering i år 2001 afgør, hvor mange ressourcer der kan afsættes til området.

Kontoret for Service til Børnefamilier vil forelægge et forslag til budgetfordeling til sprogstimulering og integration for år 2001, når der foreligger et svar fra Økonomiforvaltningen på budgetfordelingen i år 2001.

Ingen

HØRING

Ingen

• Bilag1: Fordeling og anvendelse af integrationsmidler år 2000
• Bilag 2: Orientering om Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens økonomi til sprogstimulering af tosprogede børn i år 2000 og år 2001.

Grethe Munk

/

Sven Bjerre