Mødedato: 06.10.2004, kl. 15:30

Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (S), Finn Rudaizky (S) og Karen Hækkerup (S) og Manu Sareen (R) - "Sorte" og "hvide" daginstitutioner i Københavns Kommune

Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (S), Finn Rudaizky (S) og Karen Hækkerup (S) og Manu Sareen (R) - "Sorte" og "hvide" daginstitutioner i Københavns Kommune

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. oktober 2004

 

3. Medlemsforslag fra Thor Grønlykke (S), Finn Rudaizky (S) og Karen Hækkerup (S) og Manu Sareen (R) - "Sorte" og "hvide" daginstitutioner i Københavns Kommune

FAU 467/2004 J.nr. 467/2004

 

INDSTILLING

At Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beder forvaltningen om udarbejde forskellige forslag som sikrer etnisk balance i daginstitutionerne ved hjælp af løsninger, som tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene

 

Motivation:

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre kan ikke acceptere problemerne med "sorte og "hvide" børnehaver og vuggestuer i Københavns Kommune. Det er nødvendigt, at integration skal være en naturlig del af alle københavnske børns opvækst. Også i kommunale tilbud. Vi bliver nødt til at erkende, at integration starter allerede fra starten af børnenes opvækst. Problemerne skal ikke løses ved at tvinge forældre væk fra bestemte ventelister. Vi ønsker heller ikke at lave hele vores anvisningssystem om 14 dage efter at vi netop har revideret det. Vi vil helst løse problemerne ved hjælp af fortrinsret, og ellers ved hjælp af løsninger, som stadigvæk tilgodeser størst mulig valgfrihed for forældrene. Hvis vi løser problemerne i daginstitutionerne, vil det gøre det meget lettere også at løse problemerne i de københavnske skoler. Samtidigt gør Børneplanens mange nye pladser, at vi under alle omstændigheder snart opfylder behovsgarantien.

 

Til top