Opskrivning udelukkende på specifikke ventelister (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. juni 2001

5. Opskrivning udelukkende på specifikke ventelister (Bilag)

FAU 245/2001 J.nr. 245/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at forvaltningen arbejder på at ændre anvisningen af pladser til anvisning udelukkende efter specifikke ventelister.

at ancienniteten ændres fra at være alder til i stedet at være opskrivningstidspunkt.

at forvaltningen indhenter tilbud på en edb-løsning, der kan støtte anvisning efter specifikke ventelister. Enten et nyt edb-system eller en udbygning af det eksisterende system, så pladsanvisningen kan skønne, hvornår og i hvilken institution forældrene kan få plads til deres barn.

at anvisningsproceduren ikke ændres, før edb-løsningen kan understøtte en specifik opskrivning.

Forældrene siger ofte nej til en plads, da den af forskellige årsager ikke svarer til deres ønske. Hvis forældrene udelukkende kan skrive deres barn på specifikke ventelister og samtidig kan få et kvalificeret bud på, hvornår deres barn kan få en plads, vil de sandsynligvis oftere sige ja til pladsen. Desuden vil de opleve det som en væsentlig serviceforbedring.

En specifik opskrivning vil give en større gennemskuelighed i systemet og derved også en større oplevelse af retfærdighed. Det vil blive synligt, at der er pladsgaranti i en række institutioner herunder konkrete institutioner i nabobydele.

Hvis det skal fungere i praksis, er det nødvendigt at ændre ancienniteten på ventelisten fra alder til opskrivningstidspunkt og samtidig benytte et edb-system, som er mere udviklet end det eksisterende.

Forældrene vil gerne selv bestemme, hvilken institution deres barn skal gå i. De er villige til at vente længere på ønskeinstitutionen, hvis de kan få oplyst, hvornår barnet kan starte. Mange forældre vil frivilligt finde en alternativ pasningsmulighed, hvis de ved, hvor lang ventetiden er.

Hvis forældrene skal kunne vælge mellem forskellige profiler og samtidig ønske pladsgaranti, er specifik opskrivning nødvendigt.

I dag kan forældrene skrive deres barn på den generelle venteliste til vuggestue og dagpleje eller på den specifikke venteliste til tre ønskeinstitutioner eller dagplejen. Børn på den generelle

venteliste er omfattet af pladsgarantien, mens børn på den specifikke venteliste ikke er omfattet af pladsgarantien. Det skyldes, at forældrene har valgt at vente på en plads i en af ønskeinstitutionerne eller dagplejen.

Ca. 40 procent af alle børn bliver skrevet på den generelle venteliste, mens ca. 60 procent bliver skrevet på den specifikke venteliste. Efterfølgende ændrer ca. 30 procent deres opskrivning. Halvdelen af disse skifter mellem de specifikke ventelister, mens den anden halvdel skifter fra den generelle til den specifikke venteliste eller omvendt.

En undersøgelse gennemført af PLS i 2000 (Københavns Kommune – Undersøgelse af borgernes tilfredshed med den offentlige sektor. PLS, november 2000) viser, at det vigtigste for forældrene er at få en plads, når de har brug for det. Hvis det ikke er muligt, ønsker de besked om, hvornår de kan forvente at få plads.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ingen opgørelser over, hvorfor forældrene vælger at skrive deres børn på den generelle eller specifikke venteliste. Men det er forvaltningens opfattelse, at en del forældre vælger den specifikke venteliste på grund af beliggenhed, pædagogisk profil m.v.

Det er vigtigt for forældrene at vælge institution til deres børn. Det føler de, at de afskriver sig fra, hvis de skriver deres barn på den generelle venteliste.

I praksis har det kun meget lille betydning for anvisningstidspunktet, om barnet står på den specifikke eller den generelle venteliste. I 2000 ventede børn på den generelle venteliste i gennemsnit en dag efter pladsgarantien til første tilbud om institution, mens børn på den specifikke venteliste ventede i fire dage.

Forældrene kan sige nej en gang til tilbud om plads efter den generelle venteliste. De kan ikke sige nej til et tilbud om plads i en af de tre ønskeinstitutioner. Da der anvises efter alder, har det reelt ingen konsekvenser, hvis forældrene alligevel siger nej. Selvom barnet bliver slettet af ventelisten, kommer det ind på samme sted ved en ny opskrivning på den generelle eller den specifikke venteliste.

Ca. 40% af forældrene vælger ikke at tage mod tilbud fra den generelle venteliste, og ca. 25% af forældrene siger nej til tilbud fra den specifikke venteliste. Årsagerne til at forældrene siger nej til en plads er bl.a., at de hellere vil vente med en plads, hvilket kan tages som et udtryk for, at forældrene sætter en behovsdato, før de har brug for plads - for at være på "den sikre side". Desuden ønsker en del forældre plads i en anden institution end den, de får tilbudt, dvs. forældrene ønsker kun plads i nogle helt bestemte institutioner - uanset hvilken venteliste barnet er skrevet op på - også selv om de har et akut pasningsbehov. Endelig er der en del forældrene, som aldrig svarer på det tilbud om plads de modtager. Disse tre forklaringer dækker ca. 60% af årsagerne til at forældrene siger nej til den tilbudte plads. De øvrige 40% skyldes f.eks. at be hovet for plads er ophørt, eller afstanden mellem hjem og institution ikke opfylder forældrenes ønske, og endelig er der nogle forældre som ikke angiver årsagen til et nej.

Forældrenes ønske om at vælge institution kan udvides til at omfatte alle forældrenes ønsker i alle bydele. Derved kan den generelle venteliste afskaffes. Ved alene at benytte specifikke ventelister opnås der er større gennemsigtighed, og dermed vil forældrene opleve en større retfærdighed.

Hvis forældrene undervejs ønsker at skrive barnet op til andre institutioner, vil ancienniteten betyde, at de kommer bagerst i køen og dermed kun i begrænset omfang vil få tilbudt plads efter det nye ønske. Forældrene skal derfor vælge "rigtigt" i første omgang.

Hvis forældrene skal kunne vælge mellem institutionernes forskellige profiler og samtidig ønsker pladsgaranti, er det en nødvendighed med specifikke ventelister. Derved er det muligt at synliggøre, at der er pladsgaranti i en række institutioner.

Som det er i dag, får det ældste barn på ventelisten den første ledige plads. Indtil barnet får plads, kan det skifte fra den ene venteliste til den anden og komme ind mellem andre børn på ventelisten. Et barn kan derfor være nr. 1 på ventelisten den ene dag og nr. 4 den næste.

Det gør det vanskeligt for pladsanvisningen at forudse, hvornår barnet kan få en plads. Samtidig er det svært for forældrene at forstå, at et ældre barn fra den generelle venteliste kan få plads, når deres barn står øverst på den specifikke venteliste.

Hvis ancienniteten ændres fra barnets alder til opskrivningstidspunkt, giver det en større gennemskuelighed i ventelisterne. Forældrene vil ikke opleve, at andre børn springer ind foran, medmindre nye børn flytter til byen, eller hvis børn af sociale eller pædagogiske årsager har fået dispensation til at overspringe ventelisten.

Med den nye elektroniske borgerservice, som forventes at fungere fra efteråret 2001, kan forældre hente information om deres barns placering på ventelisten via Internettet.

Kombinationen af anvisning efter specifikke ventelister og opskrivningstidpunkt kan være med til at løse nogle af de problemer, forældrene oplever i dag.

Fordele og ulemper ved at anvise efter specifikke og generelle ventelister

I dag er ventelisterne til de enkelte institutioner kunstige lave, da det kun er specifikt opskrevet børn, som er synlige. Alle generelt opskrevet børn optræder ikke på de ventelister, som for eksempel kan ses på Internettet.

Pladsanviserne skal bruge mere tid på at skrive børnene på venteliste til et større antal institutioner end i dag, men antallet af forældre, der siger nej til en plads forventes reduceret. Dermed skal færre pladser tilbydes igen. Det bliver altså nemmere for pladsanviserne at matche forældrenes ønske om bestemte institutioner, når alle forældre tilkendegiver hvilke institutioner de er interesseret i eller omvendt ikke er interesseret i.

I dag foretager pladsanvisningen et skøn for, hvornår et barn kan forvente at få en plads på baggrund af en manuel opgørelse. Det vil være mere vanskeligt og tidskrævende at lave et skøn, når der udelukkende anvises plads efter specifikke ventelister. Der vil derfor være behov for et udbygget eller nyt edb-system.

Det nuværende Institutionssystem er et kompliceret system, der kræver en del uddannelse. Det kan ikke anvendes til at beregne, hvornår et barn kan få plads, uanset opskrivnings- og anvisningsform. Kontoret for service til børnefamilier anbefaler derfor, at der købes et helt nyt og mere brugervenligt institutionssystem, eller at det eksisterende system udbygges.

Nogle af de væsentlige krav til et nyt pladsanvisningssystem er:

• at det er brugervenligt og kan benyttes uden andet end en kort introduktion
• at det er nemt at skrive børn på venteliste til flere institutioner

• at det kan beregne, hvor et barn kan forventes at få plads, uanset opskrivnings- og anvisningspraksis

• at det understøtter faciliteterne i Elektronisk Borgerservice.

For at opfange problemer allerede inden start, vil det være en fordel at inddrage en række af de aktører, som ændringerne vil berøre, det vil sige f.eks. pladsanvisere.

Ingen

Ingen

• Statusnotat om overflytning af børn mellem vuggestuer

Grethe Munk

/

Sven Bjerre