Statusrapport om omlægning af beskæftigelsesindsatsen

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. juni 2001

3. Statusrapport om omlægning af beskæftigelsesindsatsen

FAU 248/2001 J.nr. 248/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om status for omlægningen af beskæftigelsesindsatsen til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at en nærmere vurdering af omlægningens virkninger indgår i en bredere vurdering af aktiveringsindsatsen.

I april 2000 indledtes en reorganisering af beskæftigelsesindsatsen med overgang af kontanthjælpssager vedrørende aktiverede til Center for Aktivering og Beskæftigelse (CAB). Reorganiseringen blev sat i gang efter, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i juni 1999 bad forvaltningen fremlægge et oplæg til en mere effektiv og mindre bureaukratisk organisering.

I forbindelse med en statusrapportering til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i august 2000 blev udvalget stillet i udsigt, at der i en efterfølgende evaluering af omlægningen skulle forsøges uddraget nogle mere grundlæggende effekter af omlægningen. Dette kan ikke lade sig gøre på nuværende tidspunkt, hvilket skyldes flere faktorer, herunder

• at det efter få måneders drift ikke kan siges hvor mange, der vender tilbage til offentlig forsørgelse fx i løbet af et år,
• at den decentrale helhedsorienterede model med ydelsesansvar ude i CAB's institutioner først nu er ved at blive gennemført, og
• at den fulde konsekvens, herunder for medarbejderressourcer gennem de nye opgaver, først kan vurderes til efteråret.

Statusredegørelsen baseres således udover på en brugerundersøgelse i det væsentligste på nogle generelle vurderinger blandt kernemedarbejdere og ledere i CAB og i de lokale centre.

Frem til medio maj 2001 er i alt overtaget /etableret 6.152 kontanthjælpssager m.v. Der er udarbejdet en nærmere redegørelse for status for disse sager.

En helt umiddelbar virkning af den ændrede organisering har været, at de daglige visitationer fra de lokale centre til fremmøde i Københavns Jobformidling er faldet betydeligt. Dette skyldes, at ledige, der stopper i CAB kan kun kan få genoptaget hjælpen ved direkte henvendelse til CAB igen (indenfor 1 år). CAB har til dette etableret en særlig afdeling. En anden umiddelbar virkning af omlægningen i CAB er et stærkt forøget fokus på kontanthjælpsopfølgning, tilstødende sociale problemer af mere kompleks karakter, sygelighed og fraværsproblemer.

CAB har gennemført en brugerundersøgelse blandt allerede aktiverede personer for hvem sagen er overgået fra lokalforvaltningen til CAB. Der er spurgt til, hvorvidt de aktiverede har oplevet en forskel på sagsbehandlingen, og hvordan de vurderer denne. I det omfang en sammenligning har været mulig, er der en tendens til, at forholdene omkring sagsbehandling, vejledning og rådgivning bliver opfattet som det samme eller lidt bedre efter reorganiseringen.

De lokale centres serviceteams vurderer umiddelbart sagsomlægningen generelt som en klar fordel med hensyn til udførelsen og tilrettelæggelsen af det administrative arbejde; især peges på

• en nedgang i antal henvendelser i modtagelsen,
• et stort fald i postmængden mellem CAB og centrene,
• enkeltydelsessagerne fylder væsentligt mindre.

Som ulemper peges på

• at sagsomlægningen medfører en opdeling af visse ægtefællesager, hvor sagsgangen bliver en del tungere end før,
• at det medfører en øget belastning ved straksfærdiggørelse af 1. gangs sager.

Omlægningen har været drøftet i CAB's afdelingssamarbejdsudvalg og herfra kan som fordele fremhæves

• at overtagelsen af ydelsesansvaret har skabt en større sammenhæng og nærhed for den ledige, fordi man i langt højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted, og

• at det med det samlede aktiveringsansvar i højere grad bliver muligt (og nødvendigt) at målrette indsatsen i forhold til forskellige problemstillinger blandt de ledige.

Som ulemper fremhæves

• at de administrative krav til medarbejderne ved overtagelse af ydelsesansvaret har været af en ganske betydelig størrelse, og

• at arbejdsbyrden ved det samlede aktiveringsansvar, både administrativt og indsatsmæssigt, i langt højere grad retter sig mod problemstillinger, der ikke decideret har noget med aktivering (opkvalificering) at gøre.

Herudover peges der på, at arbejdet med nye målgrupper med problemer ud over ledighed, og det at give disse ledige det rigtige tilbud, samt det at kunne fastholde sigtet i tilbuddene for de mere arbejdsmarkedsparate ledige, har betydet, at der har måttet arbejdes med strukturen i CAB.

Dette har medført at der har måttet etableres og udvikles samarbejdsrelationer mellem CAB og eksterne samarbejdspartnere, som arbejder med ledighedsgrupper uden for CAB's virkeområde.

En anden afledet konsekvens af omlægningen er, at CAB i betydeligt omfang har måttet opprioritere de administrative opgaver og ny ansætte medarbejdere med socialfaglige kvalifikationer.

I april 2000 blev reorganiseringen af beskæftigelsesindsatsen indledt med gradvis overgang af kontanthjælpssager til Center for Aktivering og Beskæftigelse (CAB). Reorganiseringen blev sat i gang efter, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tilbage i juni 1999 bad forvaltningen fremlægge et oplæg til en mere effektiv og mindre bureaukratisk organisering af beskæftigelsesindsatsen. I september 1999 fremlagdes en model til en reorganisering af beskæftigelsesomlægningen som indeholdte følgende elementer:

• At den lediges første kontakt med kommunen fortsat sker på det lokale center, som foretager 1. gangs bevilling og beregning af kontanthjælpen.
• At den lediges kontanthjælpssag i det hele overgår til CAB, når den ledige visiteres til en arbejdsmarkedsrettet indsats i CAB.
• At den ledige forbliver i CAB, indtil den ledige er selvforsørgende, eller CAB vurderer at yderligere aktivering er udsigtsløs.
• At indsatsen vedrørende revalidering, sygedagpenge og førtidspension med videre (fortsat) varetages af det lokale center.

Det drejer sig om fordelene ved

• integreret aktiverings- og ydelsesansvar,
• jobkonsulenter og sagsbehandlere i samme organisation
• reduktion af bureaukratiet og frem- og tilbagevisiteringer
• eliminering af papirgange mellem de lokale centre og CAB,
• en ændret incitamentstruktur og dermed en øget aktiveringsgrad,

og de eventuelle ulemper ved

• at nogle ydelser nødvendigvis må bibeholdes i centrene, hvorved helhedsindsatsen kan forrykkes eller blive vanskeliggjort,
• en nødvendig opdeling af visse sager på ægtepar.

• detaljeret gennemgang af sagsgange før og nu
• gennemgang af nøgletal – før og nu
• brugerundersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere i aktivering
• seminar med dels sagsbehandlere fra de lokale centre dels projektmedarbejdere og sagsbehandlere fra CAB

Center for Aktivering og Beskæftigelse (CAB) har tilkendegivet, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at udtale sig fyldestgørende om konsekvenserne og resultaterne af, at ydelsesansvaret er overtaget. Det skyldes flere faktorer, og det er på et afdelingssamarbejdsudvalgsmøde i CAB bl.a. konkluderet

• at det efter få måneders drift ikke kan siges hvor mange, der vender tilbage til offentlig forsørgelse fx i løbet af et år,
• at den decentrale helhedsorienterede model med ydelsesansvar ude i CAB's institutioner først nu er ved at blive gennemført, og
• at den fulde konsekvens og ekstra belastning af medarbejderne gennem de nye opgaver først kan vurderes til efteråret.

Kun nogle af de ovennævnte elementer i en evaluering er således på nuværende tidspunkt gennemført, ligesom visse dele af redegørelsen baseres på nogle generelle vurderinger blandt kernemedarbejdere og ledere i CAB og i de lokale centre.

Det blev oprindeligt vurderet, at CAB kunne overtage ydelsesansvaret for 90 pct. af de CAB-aktiverede svarende til 2.700 løbende sager (eller alle sager fra serviceteams).

CAB oprettede herefter en central udbetalingsafdeling, som dels skulle forestå hentning af igangværende sager fra de 11 lokalcentre, dels sikre papirsagen, herunder diverse kontroller, regulere de løbende ydelser, være specialkontor for enkeltydelser m.v. og endeligt være vidensbank for det øvrige aktiveringssystem på det socialfaglige område (konsulentfunktion).

Som en forudsætning for at opgaven kunne løses, afskaffede CAB papirsagen som dagligt arbejdsredskab (men bevarede den som dokumentation og arkiv) og erstattede den med en elektronisk journal. CAB har dermed stort set bortrationaliseret tidsforbrug til fremfinding og tilbagelægning af papirsager.

Daglig postlevering mellem de lokale centre og CABs udbetalingsafdeling er en nødvendig forudsætning for en god og præcis betjening af de ledige, samt for sikring af tilstrækkelige kontrolrutiner i forhold til udbetalingen. Det er derfor aftalt, at TAMU som led i et uddannelsesprojekt for unge dagligt bringer post mellem udbetalingsafdelingen og de 11 lokalcentre for 16.000 kr. pr. måned.

Endelig har CAB vurderet, at de ledige i aktivering bør have en månedlig oplysningsseddel hvor de kan se, hvilket beløb de modtager i kontanthjælp og eventuelt beskæftigelsestillæg/godtgørelse, og med hvilke fradrag – A-skat, indeholdt skatte- og bidragsgæld mv. og træk for uberettiget udeblivelse. CAB udsender månedligt 3-4.000 oplysningsbreve ("lønsedler").

Sagsovertagelse i alt:

I perioden april 2000 til november 2000 hentede CAB i alt 1.916 verserende sager i de lokale centre, og frem til medio maj 2001 er i alt overtaget /etableret 5.838 kontanthjælpssager. Hertil kommer 314 sager med integrationsydelse, i alt 6.152 sager.

Af de i alt 6.152 ydelsessager er

• 3.074 fortsat aktive i CAB,
• 281 tilbagevisiteret til de lokale centre som egentligt uaktiverbare,
• 59 tilbagevisiteret på helbredsmæssige årsager eller barsel,
• ca. 2.700 modtager ikke længere offentlig hjælp (afsluttede sager).

• 1.800 er afsluttet med årsagen ordinært arbejde, uddannelse m.v.,
• 566 er ikke mødt eller udeblevet,
• ca. 350 er afsluttet som følge af flytning eller andre årsager.

En helt umiddelbar virkning af den ændrede organisering har været, at det daglige fremmøde fra De lokale centre til Københavns Jobformidling er faldet betydeligt fra i 1999 11.400 personer til i 2000 10.300 personer og skønsmæssigt i 2001 ca. 7.000 personer. (jf. dog om gen-iværksættelser nedenfor)

Det var oprindelig en forudsætning, at sagerne fra serviceteam kunne overgå til CAB, mens voksenteam fortsat skulle varetage ydelsesansvaret for ledige med komplekse problemer. Imidlertid har CAB i et vist omfang også overtaget sager fra voksenteam, mens der til gengæld er mindre tilgang fra serviceteam, således at andelen af alle ledige aktiverede, hvor CAB i dag har ydelsesansvaret, udgør ca. 2/3. (Her dog medregnet de aktiverede fra forsøgsbydelene, hvor ydelsessagerne ikke følger med).

Det nævnte fald i fremmøde skal søges i, at ledige der stopper i CAB (når det ikke følger af tilbagevisitering til centret) nu kun kan få genoptaget hjælpen ved direkte henvendelse til CAB igen (indenfor 1 år). CAB har etableret en afdeling i Skelbækgade, der alene har til formål at geniværksætte hjælp, og det påregnes, at denne afdeling i 2001 vil nå op på ca. 5.000 geniværksættelser.

En anden umiddelbar virkning er et stærkt forøget fokus på kontanthjælpsopfølgning, tilstødende sociale problemer af mere kompleks karakter, sygelighed og fraværsproblemer.

CAB søger i den anledning at udvikle nye snitflader i forhold til de lokale centre og herunder inddrage gråzone-området. Endvidere søges etableret særlige sygeopfølgningsforløb , samt tiltag i retning af tættere opfølgning i forhold til den enkelte borger. Som led i denne proces og i overensstemmelse med ønsket om at gøre "sagsvejene" så korte som muligt decentraliseres den centrale udbetalingsafdelings funktioner nu yderligere til de enkelte aktiveringsprojekter, således at kompetencen vedrørende enkeltydelser også placeres på aktiveringsstedet – udover regulering i ydelser, herunder som følge af uberettiget fravær, eller ændringer i tillæg.

Alle medarbejdere i CAB med daglig kontakt til ledige er blevet undervist i det lovstof, der vedrører ydelsesansvar og herunder de opfølgningsmæssige forpligtelser af økonomisk karakter, der ligger heri. Hvilken ressourcemæssig omfordeling, der ligger i, at 3-400 medarbejdere nu anvender en del af deres tid til ydelsesmæssige problemstillinger kan ikke opgøres, men er det blot 5 pct. dagligt, er ressourceforbruget mindst 15 medarbejdere eller svarende til den overførte bevilling.

Imidlertid løser disse medarbejdere ikke de meget administrativt orienterede opgaver – f. eks.100 pct.'s kontrol, arkivvedligeholdelse, skatteindeholdelser, behandling af adviser, årsopgørelser, administrationskonti – og heller ikke de vanskeligere rådgivnings- og andre opgaver, hvor en socialfaglig uddannelse er nødvendig. Til disse opgaver er p.t. ansat ca. 22 personer.

På klageområdet kan oplyses, at fra januar 2000 indtil maj 2001 er fremsat knapt 30 klager over CAB's opgavevaretagelse, hvoraf godt halvdelen vedrører kontante ydelser – fx afslag på tandlægehjælp etc., mens resten vedrører det aktiveringsfaglige – forkert tilbud etc.

I forbindelse med en bred undersøgelse om kommunens kontanthjælpsmodtagere (kontanthjælpsundersøgelsen), har CAB gennemført en sideløbende brugerundersøgelse i "hentesager". Med hentesager menes der allerede aktiverede personer for hvem sagen efterfølgende er overgået fra lokalforvaltningen til CAB. Kontanthjælpsundersøgelsen har for CAB's vedkommende omfattet 145 personer, af disse kunne 65 identificeres som "hentesager".

Formålet med brugerundersøgelsen var at teste et koncept for en eventuel større spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af CAB i forbindelse med evalueringen af beskæftigelsesomlægningen. I spørgeskemaet bliver der spurgt til, hvorvidt de aktiverede har oplevet en forskel på sagsbehandlingen, og i så fald om det er blevet bedre eller dårligere i forhold til tidligere på en række punkter. Spørgeskemaet er udelukkende udarbejdet i forhold til at danne sig et billede af, om de aktiverede har oplevet en forskel i forhold til tidligere og ikke hvordan brugertilfredsheden er.

Af de 65 personer var der 40, som ønskede at deltage. Disse 40 er primært langvarige kontanthjælpsmodtagere, hvilket følger naturligt af, at de adspurgte er udvalgt via deres status som "hentesag".

Af de 40 adspurgte aktiverede var der 18, der har oplevet en forskel i forhold til tidligere. Disse 18 personer er herefter blevet spurgt til deres opfattelse af følgende forhold:

Blandt de adspurgte synes forholdene omkring sagsbehandling, vejledning og rådgivning at blive opfattet som det samme eller bedre efter reorganiseringen.

For de to sidste spørgsmål er der 2 personer, der har sat krydser i flere svarmuligheder, derfor er der 21 svar.

Erfaringerne med denne pilotundersøgelse har været, at det er vanskeligt at få et signifikant resultat ud af brugernes sammenlignende erfaringer med systemet. Kun halvdelen af de adspurgte har observeret en egentlig forskel, og den overvejende del af disse synes på de fleste områder, at servicen er den samme som før. Om brugerne faktisk ikke har oplevet stor forandring, eller deltagerne vanskeligt husker, hvordan det var tidligere, er svært at vurdere. Resultatet af en sådan undersøgelse vil formentlig ikke blive mere brugbart ved en evt. gentagen undersøgelse. Undersøgelsen rammer også meget snævert de grupper, der har været længe i systemet, og reorganiseringens effekter kan således ikke aflæses bredt i forhold til brugerne.

Sagsomlægningens fordele og ulemper

Centrene vurderer umiddelbart sagsomlægningen generelt som en klar fordel med hensyn til udførelsen og tilrettelæggelsen af det administrative arbejde; især peges på

• en nedgang i antal henvendelser i modtagelsen,
• et stort fald i postmængden mellem CAB og centrene,
• et kortere forløb i 1. gangs sager (i centrene),
• enkeltydelsessagerne fylder væsentligt mindre.

Den hurtige visitation og sammenhængen mellem fremmøde og udbetaling skønnes også i forhold til den tidligere meddelelsesprocedure, der kunne give forsinkelser,

• at bevirke et vist frafald og en forbedring i muligheden for at bringe løbende hjælp til ophør hurtigere.

Modsat finder centrene bl.a., at det er en ulempe

• at sagsomlægningen medfører en opdeling af visse ægtefællesager, hvor sagsgangen bliver en del tungere end før,
• at det medfører en øget belastning, at 1. gangssager nødvendigvis må færdiggøres af centret samme dag.

Samarbejdet med CAB vurderer centrene positivt. Der kan være fx mindre problemer i enkeltsager, eller CABs organisation kan virke lidt uoverskuelig. Men dialogen forbedres løbende i takt med, at man udbygger kendskabet til hinanden.

Centrene peger gennemgående på snitfladediskussioner og spørgsmål om visitation som et problemfelt. Det drejer sig særligt om

• ukorrekte eller uhensigtsmæssige tilbagevisiteringer, eksempelvis hvor den pågældende ikke ønsker aktivering, men af centret findes egnet til såkaldt "åbent tilbud", tilbagevisitering uden afprøvning, eller i øvrigt uenighed om aktiveringsparathed i enkeltsager,

• hvor sagen skal være, når borgeren er boligløs, eller har været ude af hjælp i en kort periode,
• kompetencen i forbindelse med revalideringsvurderinger, og

• der opleves hos enkelte aktiveringssteder manglende forståelse og accept af den overordnet aftalte opgavefordeling.

Samtidig peges dog på situationen med borgerens afgivelse af divergerende oplysninger som en medvirkende faktor, sammen med hastende sagsbehandling, og disse forhold forekommer "begge veje",

Konstruktivt foreslås erfa/dialog/netværk etableret mellem lokalcentrenes og CABs medarbejdere.

Der opleves helt overvejende ressourcebesparelser som følge af omlægningen og i den forbindelse en bedre sagsstyring. Det har givet bedre mulighed for at styrke og målrette indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, samt for sygedagpengemodtagere.

Med den nye opgave blev CAB i højere grad "myndighedsudøvende" med tilsvarende krav i forhold til lovgivningen. Dette medførte dels behov for tilførsel af viden i form af ansættelse af socialfaglige medarbejdere, dels behov for efteruddannelse af øvrige medarbejdere i CAB. Begge dele blev gennemført inden igangsættelsen 1. april 2000.

• På den ene side peges der på, at dette generelt har skabt en større sammenhæng og nærhed for den ledige, fordi man i langt højere grad kan nøjes med at henvende sig ét sted.

• På den anden side har de administrative krav til de enkelte medarbejdere været af en ganske betydelig størrelse. Både arten og antallet af nye opgaver har medført ekstrabelastninger. Det er derfor væsentligt at holde sig for øje, at disse nye opgaver ikke må fjerne fokus fra den egentlige opgave, nemlig at opkvalificere de ledige til det ordinære arbejdsmarkeds- og uddannelsessystem

I forlængelse af aftalen om at CAB overtager ydelsesansvaret, har CAB ansvaret for aktivering og ydelsesudbetaling i indtil 1 år efter ophør i aktivering. Dette betyder bl.a., at den ledige skal henvende sig til CAB ved anmodning om genoptagelse af kontanthjælp, ligesom evt. ansøgning om enkeltydelser skal vurderes i CAB i perioden. En anden væsentlig konsekvens er, at CAB har fået et øget ansvar for, hvorledes aktiveringsindsatsen i forhold til f.eks. udeblevne, hyppigt sygemeldte m.v. skal udformes.

• Som fordele i denne sammenhæng peges på, at det i højere grad bliver muligt (og nødvendigt) at målrette indsatsen i forhold til forskellige problemstillinger blandt de ledige, hvilket der til stadighed arbejdes med (udvikling af aktiveringstiltag specifikt rettet mod de lediges særlige problemer).
• Som ulemper opleves, at arbejdsbyrden, både administrativt og indsatsmæssigt, i langt højere grad retter sig mod problemstillinger, der ikke decideret har noget med aktivering (opkvalificering) at gøre.

Med overtagelse af det samlede ansvar ligger der f.eks. store ekstra opgaver i at forholde sig til, hvad der skal ske med de ledige, der ikke overholder deres forpligtelser. Konsekvenserne er, at der bliver brugt meget tid på de ledige, der ikke er der, hvor man tidligere (stort set) kun skulle bruge tid på dem, der var der.

Udgangspunktet for arbejdet med nye målgrupper har været og er, at der er tale om problemer udover ledighed, som i høj grad har været kendt i CAB, men som vil karakterisere en stadig større del af de aktiverede. Både for at give disse ledige det rigtige tilbud, men også for at kunne fastholde sigtet i tilbuddene for de mere arbejdsmarkedsparate ledige, må der arbejdes med strukturen i CAB. Det drejer sig om:

• dels en udvidelse af aktiveringspladser for svagere målgrupper på alle CAB´s centre,

• dels om at give redskaber til medarbejderne, således at der skabes handlemuligheder både til at give disse ledige nogle relevante tilbud, men også handlemuligheder i de tilfælde, hvor opgaven ikke ligger indenfor CAB's virkeområde.

Dette sidste medfører

• at der arbejdes med udvikling af samarbejdsrelationer med eksterne samarbejdsparter, som arbejder med disse ledighedsgrupper.

I notatet er fremlagt en mere skønsmæssig vurdering af de organisatoriske konsekvenser, mens en egentlig evaluering af omlægningens konsekvenser herunder af eventuelle målbare effekter af omlægningen ikke foreligger. Det skyldes det flere faktorer, herunder

• at det efter få måneders drift ikke kan siges, hvor mange der vender tilbage til offentlig forsørgelse fx i løbet af et år,
• at den decentrale helhedsorienterede model med ydelsesansvar ude i CAB's institutioner først nu er ved at blive gennemført, og
• at den fulde konsekvens, herunder for medarbejderressourcer gennem de nye opgaver først kan vurderes når omlægningen erfuldt gennemført.

Selve implementeringen synes gennemført uden større problemer for borgerne eller i organisationen. Et billede af omlægningens konsekvenser viser

• At i praksis får mere end 2/3 af de på nuværende tidspunkt aktiverede deres kontantanthjælpssag overført til CAB,

Centrene påpeger

• at de har kunnet mærke et fald i antal henvendelser, et fald i postmængden mellem CAB og centrene og formentlig er også opnået en forbedret mulighed for, at der ikke iværksættes hjælp uden fremmøde, men.

• at opdelingen af visse sager giver ulemper i centrene

CAB har fremført

• at omlægningen har betydet forøget fokus på kontanthjælpsopfølgning, på tilstødende sociale problemer af mere kompleks karakter og sygelighed og fraværsproblemer blandt de ledige

Man kan således sige at den helhedsorienterede aktiveringsindsats også betyder at CAB må have forøget fokus på opgaver vedrørende

• andre spørgsmål end de rent opkvalificeringsmæssige, og

• ledige, der af forskellige grunde ikke kan overholde deres forpligtelser

I beregning af personaleoverførslen ved omlægningen blev der indregnet en mindre rationaliseringsgevinst. I implementeringens første år har resultatet imidlertid været et merpersonaleforbrug i CAB til ydelsesrelaterede opgaver. Samtidig er sagsansvaret endnu ikke placeret ud på de enkelte aktiveringssteder.

CAB har påpeget, at opgavernes karakter har ændret sig siden omlægningen, hvilket har medført

• et betydeligt personalemerforbrug til disse opgaver og en ændring af medarbejdersammensætningen,
• udvidelse af pladserne for de svagere målgrupper og nye redskaber til CAB's medarbejdere og
• at CAB har måtte indlede samarbejdsrelationer til andre aktører, der kan håndtere de nye ledighedsgrupper

Under hensyn til dette må det overvejes, om den målgruppe- og helhedsorienterede, brugerrettede aktive indsats i alle sammenhænge har fundet de rette organisatoriske omdrejningspunkter. Sådanne vurderinger må evt. indgå i sammenhæng med yderligere overvejelser om aktiveringsindsatsens organisering.

-

-

-

Grethe Munk

/ Torben Brøgger