Medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V) vedrørende Tolkeformidlingen
Medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V) vedrørende Tolkeformidlingen
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 6. marts 2002
Sager til beslutning
7. Medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V) vedrørende Tolkeformidlingen
FAU 92/2002 J.nr. 92/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Michael Rosenmarks (V) medlemsforslag vedrørende Tolkeformidlingen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget nedenstående medlemsforslag fra Michael Rosenmark (V):
"Det foreslås:
At Tolkeformidlingen under Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen nedlægges, og at der fremover benyttes private tolkebureauer.
At alle som fremover har behov for at benytte tolke i forbindelse med kontakt til forvaltningen tilbydes danskundervisning, hvis de ikke i forvejen modtager sådan.
At nægtelse af modtagelse af danskundervisning kan udløse brugerbetaling i forbindelse med brug af tolk."
Grethe Munk
/
Torben Brøgger