Direkte valg til Integrationsråd (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. februar 2002

6. Direkte valg til Integrationsråd (Bilag)

FAU 43/2002 J.nr. 43/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens redegørelse for afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet.

at valget finansieres af integrationsmidlerne eller alternativt,

at valget finansieres ved en tillægsbevilling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

at redegørelsen sendes til høring i Det Rådgivende Integrationsudvalg og Integrationsrådet med henblik på efterfølgende behandling i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde d. 19. september 2001, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde en indstilling om, hvordan direkte valg til Integrationsrådet kan planlægges og afholdes.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil have det overordnede ansvar for afholdelse af et direkte valg til Integrationsrådet, men valget vil skulle afholdes i samarbejde med bl.a. Valgsekretariatet samt Folkeregister og Skatteforvaltningen.

Det anbefales, at etniske minoriteter fra såkaldte 3. lande er stemmeberettigede og valgbare. Det anbefales endvidere, at det bliver muligt at opstille til valget uden stillere. Afholdelsen af valget bør følge den kommunale valglov så vidt, det er muligt. Det anbefales, at der skal være mulighed for at brevstemme samt stemme i hjemmet. Endvidere drøftes det, hvorvidt der skal anvendes en model med 15 afstemningssteder, eller om man i stedet skal vælge Rådhuset som et fælles afstemningssted.

Den endelige beslutning om afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet henfalder til Borgerrepræsentationen. Af hensyn til planlægning, tidsfrister og information om valget vil det derfor ikke været muligt at afholde valget før efteråret 2002. Da den endelige udpegning af medlemmerne af Integrationsrådet ligeledes henfalder til Borgerrepræsentationen, må det forventes, at det nye Integrationsråd vil kunne konstituere sig i begyndelsen af 2003. Der gøres i denne forbindelse opmærksom på, at det fremgår af forretningsorden for Integrationsråd § 2, stk. 2 at..."Integrationsrådet forbliver i sin virksomhed indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted."

Borgerrepræsentationen står i henhold til Integrationsloven for den endelige udpegning af medlemmer til Integrationsrådet, og en beslutning om afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet kræver en ændring af forretningsordenen.

Det drøftes endvidere om der i forbindelse med ændring af forretningsordenen skal indskrives en egentlig høringsret til Integrationsrådet.

Det drøftes endeligt, om det af forretningsordenens bør fremgå at medlemmer af Borgerrepræsentationen ikke kan have sæde i Integrationsrådet.

Det vil koste ca. 3 mio. kr. at afholde direkte valg til Integrationsrådet. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget synes selv at skulle afholde udgifterne til valget. Alternativt kan Økonomiforvaltningen og Borgerrepræsentationen ansøges om en tillægsbevilling. Anvendelsen af integrationsmidler til afholdelse af valget vil indebære enten udskydelse eller opgivelse af kulturprojekter eller aktiveringstiltag.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på møde d. 19. september 2001, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skulle udarbejde en indstilling om, hvordan direkte valg til Integrationsrådet kan planlægges og afholdes. Forvaltningen blev herunder bedt om at redegøre for, hvor meget det vil koste at afholde et direkte valg til Integrationsrådet, herunder hvordan det skal finansieres, samt redegøre for de praktiske omstændigheder i tilfælde af direkte valg til Integrationsrådet.

Der vil i det følgende blive redegjort for de praktiske omstændigheder vedrørende et direkte valg. Der vil i redegørelsen blive henvist til undersøgelse af de kommunale integrationsråd. Denne undersøgelse fra september 2001 omhandler de 40 integrationsråd, der eksisterer i Danmark, og er foretaget i et samarbejde mellem Kommunernes Landsforening, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter samt Indenrigsministeriet.

Det anføres indledningsvis, at valget kun omfatter de 13 medlemmer af Integrationsrådet, der er udpeget som repræsentanter for nationale lister. Det anføres endvidere, at det fremgå af Integrationslovens § 42, stk. 3, at Integrationsrådets medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen, hvorfor den endelige udpegning af medlemmer til Integrationsrådet efter afholdelse af et direkte valg vil skulle foretages af Borgerrepræsentationen.

For det første skal det afklares, hvem der er stemmeberettigede samt valgbare. Det vil være nødvendigt at finde en generel definition ved et valg til Integrationsråd. I de fleste kommuner, hvor der er gennemført direkte valg, har man afgrænset gruppen af vælgere efter Danmarks Statistiks definition af 3. lande. Ud fra denne definition omfatter gruppen af etniske minoriteter alle personer, der bor i Københavns Kommune, og som har eller har haft et andet statsborgerskab end dansk. Dog udelades personer, der har en vestlig baggrund, hvilket betyder, at personer fra Europa, Nordamerika, Japan, New Zealand og Australien ikke betragtes til tilhørende gruppen af etniske minoriteter. På denne måde sikrer man, at det ikke kun er udenlandske statsborgere, der kan stemme, men i praksis 1. og 2. generation i Danmark. Det bemærkes, at man ved valg til Integrationsråd skal være fyldt 18 år.

Der har i flere kommuner været rejst en problematik angående adoptivbørn, der har følt sig forurettede over at være blevet tilsendt valgkort. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er opmærksom på denne problematik og arbejder på forskellige mulige løsningsmodeller.

Ud fra ovenstående definition af stemmeberettigede og valgbare vil det ud fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens beregninger primo oktober 2001 medføre, at 39.852 borgere i Københavns Kommune er stemmeberettigede samt valgbare ved direkte valg til Integrationsråd.

Det bemærkes, at det af undersøgelsen af de kommunale integrationsråd fremgår, at der i afgørelsen af stemmeberettigede hyppigst er sigtet mod danske og udenlandske statsborgere, der har oprindelse i 3. lande i op til tre generationer. Det fremgår endvidere, at valgdeltagelsen har varieret fra 2,9% til 75%. I 24 råd er de etniske repræsentanter helt eller delvist udpeget på baggrund af et valg.

Der skal udarbejdes en valgliste over de personer, der har valgret og stemmeret.

Herefter skal spørgsmålet om stillere afgøres. I Odense har det ved alle valg til Flygtninge-/Indvandrerrådet været muligt at opstille uden stillere, mens der ved valg til ældreråd har været krav om 20 stillere. Ved kommunal- og folketingsvalg skal man ligeledes som kandidat have en gruppe stillere bag sit kandidatur.

Der er dog flere argumenter for at gøre det muligt at opstille som kandidat uden stillere bag sit kandidatur. En model med stillere vil kræve, at kandidater skal henvende sig på fx Folkeregisteret for at få udleveret en stillerliste, der derefter skal leveres tilbage i udfyldt stand, hvorefter det skal kontrolleres, at alle stillere har bopæl i Københavns Kommune samt er stemmeberettigede. Et økonomisk argument, der kan ligge til grund for at vælge en model, hvor opstilling uden stillere er mulig, er således, at dette ville spare administrative ressourcer i forhold til at skulle kontrollere, at alle stillere har bopæl i Københavns Kommune. Dette vil ligeledes gøre det muligt for mindre grupper, der ikke har et stort befolkningsgrundlag bag sig eller ressourcer til at samle stillere, mulighed for at opstille. Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at det i sidste ende er vælgerne, der ved stemmeafgivningen bestemmer, hvem der skal sidde i rådet.

Ved valg til Flygtninge-/Indvandrerrådet i Odense har det som nævnt ved alle valg været muligt at opstille uden stillere. Opstillingen skete her ved henvendelse på Folkeregisteret. Der har i Odense ved de afholdte valg til Flygtninge-/Indvandrerrådet ikke været egentligt valg på de fleste lister, da kun en kandidat har været opstillet på de enkelte lister. Ved valg til Flygtninge- og Indvandrerråd i Odense d. 23. oktober 2001 var der på flere lister ikke opstillet kandidater. Valgdeltagelsen var ved denne lejlighed på 12%.

Ved sidste valg til Integrationsråd i København, hvor etniske foreninger kunne indstille kandidater, gjorde samme situation sig gældende, da der kun var opstillet en kandidat på de fleste lister. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer på baggrund heraf ikke, at der vil opstå problemer med, at der vil opstille et stort antal kandidater på enkelte lister. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at det bliver muligt at stille op til valget uden stillere.

Det anbefales, at opstilling stadig skal ske på nationale lister, der er defineret ud fra de 11 største etniske minoritetsgrupper i Københavns Kommune samt en blandet liste. Dette vil medføre, at man sikrer bredden i Integrationsrådet. Endvidere vil det være muligt for mindre grupper at stille op på den blandede liste.

Integrationsrådet har udtrykt stor tilfredshed med udpegningen af særligt sagkyndige, og det anbefales derfor, at denne praksis fastholdes. Endvidere anbefales det, at udpegningen af de fem organisationer, der er udpeget til Integrationsrådet på baggrund af integrationsloven, bevares.

Under henvisning til høringssvar fra Integrationsrådet vedr. medlemsforslag om udpegning til Integrationsrådet samt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af dette på møde d. 19. september 2001, anbefaler Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at det af forretningsordenen for Integrationsråd fremgår, at medlemmer af Borgerrepræsentationen ikke kan have sæde i Integrationsrådet. Dette har til formål at sikre, at rådet forbliver et politisk uafhængigt rådgivende organ for Borgerrepræsentationen. Det vurderes, at denne balance forskydes, hvis politikere fra Borgerrepræsentationen ligeledes kan have sæde i Integrationsrådet.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget kontakt til Valgsekretariatet i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Sekretariatet er villige til at indgå i et samarbejde om valget men har tilkendegivet, at ansvaret for afholdelse af valget skal ligge i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Af yderligere samarbejdspartnere i forløbet op til valget vil være Folkeregisteret samt skattevæsnet. Andre forvaltninger vil ligeledes skulle inddrages i forbindelse med selve afholdelsen af valget.

Det er endvidere blevet undersøgt, hvorvidt det vil være muligt at henlægge ansvaret for afholdelsen af valget til Det Rådgivende Integrationsudvalg. Da Det Rådgivende Integrationsudvalg er et § 17, stk. 4 udvalg, der for det første arbejder efter et kommissorium, der afgrænser udvalgets opgave, samt er et rådgivende organ, vil dette ikke være muligt.

Selve afholdelsen af valget vil i det efterfølgende kun blive gennemgået overordnet, da alle detaljer for nærværende ikke synes relevante. Den praktiske afholdelse er gennemgået i punktform i vedlagt bilag. Afholdelsen af valget vil for så vidt, det er relevant, følge valglovens bestemmelser. Alle frister, der nævnes i den praktiske planlægning af valget, er således i overensstemmelse med fristerne i valgloven for kommunalvalg.

Det anbefales, at der skal være mulighed for at brevstemme. Den administrative byrde, der er forbundet hermed, ligger i Folkeregisteret, hvor man brevstemmer, samt i Valgsekretariatet og Skatteforvaltningen i det omfang, borgere anmoder om afstemning i hjemmet. Der ligger et demokratisk aspekt i det at kunne brevstemme ved valg, idet grupper, der ikke har mulighed for at komme hen til et valgsted, da vil have muligheden for at stemme. Det vurderes, at det i forbindelse med valg til Integrationsråd vil være rimeligt, at man kan brevstemme fra den dag, kandidatlisterne foreligger, d.v.s. at man kan brevstemme fra 3 uger før afholdelsen af valget.

Det kan drøftes, hvorvidt der skal vælges en model med flere afstemningssteder, eller om man skal vælge en model med kun ét fælles afstemningssted. Det vil ikke være muligt at afholde afstemning på skoler. I stedet er lokalcentrene i stedet mulige at benytte som afstemningssteder, hvis man ønsker en model flere afstemningssteder, mens Rådhuset vil være en mulig løsning, hvis en model med kun et afstemningssted vælges.

Følgende punkter gør sig dog gældende for begge modeller. Der skal påregnes en lønudgift til medarbejdere i Valgsekretariatet, der som overslag er beregnet til 100 timer. Stemmebokse, stemmeurner m.v. udlånes uden beregning af Valgsekretariatet. På selve afstemningsdagen skal der ved hvert bord sidde to valgtilforordnede. Endvidere skal et antal valgtilforordnede stå ved stemmebokse og en valgtilforordnet skal stå ved hver stemmeurne. Der skal ligeledes stå valgtilforordnede, der viser vælgerne ind i valglokalet samt hen til bordene, og et antal valgtilforordnede skal endvidere stå til rådighed for spørgsmål og information. På hvert afstemningssted kræves derudover i henhold til valgloven en valgstyrelse på 5-9 personer samt en valgsekretær. Endvidere skal der nedsættes en valgbestyrelse på 5 medlemmer. Valgbestyrelsen består ved valg til Borgerrepræsentationen af BR -politikere med Martin Geertsen som formand. Valgsekretariatet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har drøftet muligheden for, at Valgbestyrelsen i forbindelse med direkte valg til Integrationsrådet eventuelt vil kunne udgøres af embedsmænd. Der skal endvidere afholdes brevstemmemøde aftenen før valgdagen, idet alle brevstemmer her skal optælles og afkrydses på valglisten, således at man ikke har mulighed for at stemme igen på valgdagen.

Lokalcentermodellen sikrer, at alle stemmeberettigede vil have mulighed for at stemme i deres lokalområde. I Odense har man ved valg til Flygtninge-/Indvandrerrådet d. 23. oktober 2001 valgt at bevare 4 valgsteder, idet et forslag om at nedsætte antallet til to valgsteder blev nedstemt af Flygtninge/Indvandrerrådet, der fandt, at dette ville ramme de svage grupper blandt de stemmeberettigede, der således ville afholde sig fra at stemme. Afstemningssteder i nærheden af de stemmeberettigede øger således muligheden for deltagelse og dermed det demokratiske aspekt, således at valghandlingens legitimitet øges.

Modellen med lokalcentrerne som afstemningssteder vil kræve ca. 150 valgtilforordnede fordelt på 15 afstemningssteder, og antallet af personaleressourcer vil derfor være omfattende. Det er denne model, der er anvendt ved valg til ældreråd, hvor man brugte de ansatte på centrene som valgtilforordnede. Det vil være muligt for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ligeledes at anvende lokalcentrerne som afstemningssteder, men der gøres i denne sammenhæng opmærksom på, at centrene i forvejen er meget belastede. Det formodes, at man ved anvendelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens medarbejdere på centrene som valgtilforordnede kun skal udbetale diæter til de valgtilforordnede, men man ved anvendelse af personale fra andre forvaltninger skal beregne en lønudgift desforuden.

Ved en model med 15 afstemningssteder forventes det, at der skal opstilles 1-2 borde pr. afstemningssted alt efter befolkningsgrundlaget i det pågældende lokalområde.

En anden mulighed er at vælge Rådhuset som et fælles afstemningssted. Dette vil have en stor signalværdi, da afholdelsen af valget på Rådhuset vil signalere, at det politiske system tager Integrationsrådet seriøst og opfatter det som en del af det demokratiske system i Københavns Kommune. Dette er et betydeligt argument. Endvidere vil den administrative opgave i forbindelse med selve valghandlingen mindskes, hvis man kun vælger et afstemningssted, idet man da kun skal have valgtilforordnede, valgstyrelse m.v. til et afstemningssted. Valgsekretariatet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at det vil kræve ca. 100 medarbejdere ved anvendelse af Rådhuset som valgsted.

Med Rådhuset som samlet afstemningssted vil det kræve opstilling af minimum 10 borde.

Hvis Rådhuset anvendes til en samlet afstemning kan man ikke, som det er muligt at gøre ved lokalcentermodellen, anvende egne medarbejdere, men i stedet må man låne medarbejderhjælp fra andre forvaltninger. Ulempen ved dette er, at man ifølge Valgsekretariatet typisk udover at betale diæter ligeledes skal betale lønudgiften til medarbejdere fra andre forvaltninger. Det påregnes således, at man skal betale løn til ca. 80 medarbejdere på selve valgdagen. Fordelen ved at vælge Rådhusmodellen er til gengæld, at den administrative byrde spredes på flere forvaltninger, idet flere forvaltninger skal stille medarbejdere til rådighed for afholdelsen af valget. Dette vil endvidere have den fordel, at kendskabet til Integrationsrådet spredes til flere forvaltninger i kommunen.

Set i lyset af Valgsekretariatets erfaringer vedrørende mangel på valgtilforordnede synes det rimeligt at vælge en model, der i forhold til medarbejdere vil være mindst ressourcekrævende. Valgsekretariatet har på denne baggrund anbefalet, at man anvender Rådhushallen til afholdelse af valghandlingen.

Det vil være påkrævet at sikre en god proces i forbindelse med direkte valg til Integrationsrådet. Det vurderes, at en hasteprocedure vil medføre, at man ikke får mulighed for at sikre, at information om valget når ud til alle etniske minoritetsborgere. Dette vil medføre en risiko for en meget lav stemmeprocent. Det anføres, at i mange andre kommuner, der har gennemført direkte valg til Integrationsråd, har stemmeprocenten været meget lav. Da beslutning om direkte valg til Integrationsrådet henfalder til Borgerrepræsentationen, og der derfor må påregnes en vis sagsbehandlingstid før endelig beslutning, og da det vurderes som afgørende, at der er god tid til at informere om valget samt opstille som kandidater m.v., vurderes det, at det tidligst vil være muligt at afholde valg til Integrationsrådet i efteråret 2002. Der gøres i denne sammenhæng ligeledes opm&ae lig;rksom på, at den endelige udpegning af medlemmer til Integrationsrådet ligeledes henfalder til Borgerrepræsentationen, hvorfor det må forventes, at det nye Integrationsråd vil kunne konstituere sig i begyndelsen af 2003.

Det bemærkes hertil, at det fremgår af forretningsordenen for Integrationsrådet i Københavns Kommune, § 2, stk. 3 at.. "Integrationsrådets valgperiode følger den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i sin virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted".

Der skal udarbejdes en del informationsmateriale vedrørende valget, der skal sendes ud til alle stemmeberettigede og valgbare. Det er afgørende at sikre en bred information, således at man fra kommunens side gør sit til at sikre en høj valgdeltagelse.

Valgskrivelsen skal indeholde oplysninger om Integrationsrådet, valget, hvem der er stemmeberettigede og valgbare, hvordan man stiller op som kandidat, informationsmøder samt hvor, hvordan og hvor, man kan stemme. Valgskrivelsen skal udsendes til knap 40.000 borgere. Dette materiale skal oversættes til fremmedsprog, og det anbefales, at man oversætter til de 4 sprog, der er størst tolkebehov indenfor samt engelsk og fransk. Det bemærkes, at Valgsekretariatet i forbindelse med kommunalvalget har udarbejdet en valgbrochure, der er oversat til flere sprog. Brochuren er sendt til Integrationsrådet samt etniske foreninger, og er endvidere at finde på Biblioteker m.v. Endvidere er det i denne sammenhæng relevant at nævne, at Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet for Etniske Minoriteter har udgivet pjecen "Din stemme gør en forskel – en pjece om valg", der er rettet mod de borgere med etnisk minoritetsbagg rund, der har brug for viden om, hvorfor man skal stemme, og hvordan man gør. Pjecen er oversat til 7 sprog.

Der vil derudover skulle informeres bredt ved annoncer i aviser, evt. plakater på plakatsøjler o.lign. Det anbefales derudover, at der forud for valget afholdes et antal informationsmøder, hvor medlemmer fra det siddende Integrationsråd samt kandidater kan informere vælgerne om Integrationsrådet og valget. Der er budgetteret med afholdelse af fire informationsmøder, og der gøres opmærksom på, at kandidaterne selv har ansvaret for deres valgkamp. Informationsmøderne har til formål at informere om Integrationsrådet samt valget, således at man sikrer, at alle stemmeberettigede er opmærksomme på, at der afholdes valg til Integrationsrådet.

Det fremgår af undersøgelsen af de kommunale integrationsråd, at der i de kommuner, hvor man har afholdt valg til Integrationsråd, som informationsmetoder er anvendt annoncer i aviser, udsendelse af informationsmateriale samt afholdt borgermøder. Endvidere har man anvendt etniske foreninger som led i informationen. Det fremgår endvidere, at i størstedelen af de kommuner, hvor der er foretaget valg, er borgerne blevet informeret på både dansk og andre sprog. Der er her tale om information på 3-7 sprog udover dansk.

Det anbefales, at valgkort som på vanlig vis udsendes 7 dage før afholdelsen af valget, idet valgkortet her ligeledes fungerer som en påmindelse om valget. Der skal i denne forbindelse således igen sendes ud til knap 40.000 borgere i Københavns Kommune.

Budgettet er lagt som et overslag, og udgifter til personale ud over personale i forbindelse med brevstemmemøde samt på selve valgdagen indgår ikke i beregningerne. Således er de ressourcer, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil anvende på planlægningen af valget samt løn til forvaltningens medarbejdere i forbindelse med selve valgdagen, ikke inddraget i budgettet. Budget for en model med 15 afstemningssteder samt budget for en model med et fælles afstemningssted fremgår af bilag 1.

Det bemærkes, at diæter pr. hele dag udgør 670 kr., mens de pr. aftenmøde udgør 335 kr. Valgsekretærer betales et fast honorar på 8000 kr. Bespisning udgør 400 kr. pr. person på valgdagen, mens der ydes et fast beløb på 50 kr. pr. person til aftenmøder. Der ydes et fast beløb på 2000 kr. pr. valgsted til drikkevarer på valgdagen. Lønudgifter til betaling for medarbejdere fra andre forvaltninger er beregnet ud fra et overslag på en timeløn på 170 kr.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har undersøgt, hvorvidt det vil være muligt at søge udgifter i forbindelse med afholdelse af direkte valg dækket af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter. Forvaltningen har af Økonomiforvaltningen fået oplyst, at dette ikke er muligt, idet initiativet for det første kommer fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, og for det andet, at valget ikke er lovpligtigt sådan at forstå, at forslaget om afholdelse af direkte valg ikke udspringer af ny lovgivning på området, og således ikke er at betragte som en uforudset udgift. Valget skal således afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egen ramme.

Hvis udgifterne til valget skal finansieres udenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets ramme, vil det derfor være nødvendigt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget at ansøge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling. Der henvises dog i denne sammenhæng til de ovenstående betragtninger.

Det vil være muligt at anvende integrationsmidler til afholdelse af et direkte valg til Integrationsrådet. Der gøres dog i denne sammenhæng opmærksom på, at anvendelse af integrationsmidlerne til afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet vil medføre, at kulturprojekter eller den planlagte indsats på aktiveringsområdet for målgruppen enten må udskydes eller opgives.

Endelig beslutning om afholdelse af direkte valg vil skulle forelægges Økonomiudvalget samt Borgerrepræsentationen.

Afholdelse af et direkte valg vil medføre en ændring af forretningsordenen, idet det fremgår af forretningsorden for Integrationsråd Kapitel 2, § 2, stk.2 at "Borgerrepræsentationen udpeger 13 af medlemmerne blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende personer i kommunen." En beslutning om afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet indebærer således, at det af forretningsordenens § 2, stk. 2 skal fremgå at.." Borgerrepræsentationen udpeger 13 af medlemmerne på baggrund af et direkte valg til Integrationsrådet foretaget mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Københavns Kommune".

Det fremgår af undersøgelse af de kommunale integrationsråd, at der er stor forskel på, hvorvidt integrationsrådene i de forskellige kommuner har en egentlig høringsret, der er indskrevet i forretningsordenen. Det fremgår af undersøgelsen, at 12 ud af de 40 råd, der deltager i undersøgelsen, har fastlagt egentlige høringsprocedurer, herunder en egentlig høringsret.

Under hensynstagen til de ressourcer, afholdelse af et direkte vejledende valg forudsætter, bør det overvejes, at Integrationsrådets kompetence styrkes i forbindelse med ændringer af forretningsordenen. Der henvises i denne sammenhæng til høringssvar fra Integrationsrådet vedr. Evaluering af valg til Integrationsråd samt undersøgelsen af de kommunale integrationsråd. Det foreslås derfor, at man i forbindelse med ændring af forretningsordenen ved gennemførelse af et direkte valg ligeledes indskriver en egentlig høringsret i forretningsordenen, således at det eksempelvis af forretningsordenens § 1, stk. 2 vil fremgå at..."Integrationsrådet har ret til at blive hørt i sager, der har betydning for integrationsindsatsen i Københavns Kommune".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen anbefaler endvidere som tidligere nævnt, at man overvejer at lade det fremgå af forretningsordenen, at politikere med sæde i Borgerrepræsentationen ikke kan have sæde i Integrationsrådet, således at det af forretningsordenens § 2, stk. 4 eventuelt fremgår, at..."Medlemmer af Borgerrepræsentationen kan ikke have sæde i Integrationsrådet".

Det anbefales, at sagen sendes i høring i Integrationsrådet og Det Rådgivende Integrationsudvalg forud for endelig beslutning.

Der gøres dog opmærksom på, at såvel Integrationsrådet som Det Rådgivende Integrationsudvalg allerede tidligere har afgivet høringssvar vedrørende nedsættelse af Integrationsråd.

• Budgetposter
• Plan for afholdelse af direkte valg til Integrationsrådet

• Udkast til ændret Forretningsorden for Integrationsrådet
• Beslutningsprotokol fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 19. september 2001

Grethe Munk

/ Torben Brøgger