Mødedato: 06.02.2002, kl. 17:00

Røgfri miljøer i kommunale- og selvejende dag- og klubtilbud

Røgfri miljøer i kommunale- og selvejende dag- og klubtilbud

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 6. februar 2002

 

Sager til beslutning

10. Røgfri miljøer i kommunale- og selvejende dag- og klubtilbud

FAU 35/2002 J.nr. 35/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales over for Borgerrepræsentationen,

at kommunalbestyrelsens kompetence til at tillade rygning efter § 2 b i lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende delegeres til bestyrelserne for de enkelte kommunale og selvejende dag- og klubtilbud; for klubber uden bestyrelse til klubben i samarbejde med brugerråd, ungeråd el. lign.

RESUME

Loven (1313/2000) indfører forbud mod rygning for elever i blandt andet folkeskolen og ungdomsskolen og for børn i dag- og klubtilbud m.v.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at kompetencen til udformning af rygeregler for de enkelte institutioner udlægges til institutionernes selvforvaltning, således at bestyrelserne lokalt i videst muligt omfang har mulighed for indrette sig efter brugernes ønsker. For klubber uden bestyrelse foreslås kompetencen delegeret til klubben i samarbejde med brugerråd, ungeråd el. lign.

SAGSBESKRIVELSE

I denne sag forelægger Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen en fælles indstilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget om udmøntning af ændringen af loven om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at kompetencen til udformning af rygeregler for de enkelte institutioner udlægges til institutionernes selvforvaltning, således at bestyrelserne lokalt i videst muligt omfang har mulighed for indrette sig efter brugernes ønsker. For klubber uden bestyrelse foreslås kompetencen delegeret til klubben i samarbejde med brugerråd, ungeråd eller. lign.

Den fælles indstilling skal bidrage til at sikre en helhedsorientering i forhold til de forskellige dagpasnings- og fritidstilbud med overlappende tilbud i kommunen, jf. hensigtserklæringerne i forbindelse med vedtagelsen af budget 2002.

Loven (1313/2000) indfører forbud mod rygning for elever i blandt andet folkeskolen og ungdomsskolen og for børn i dag- og klubtilbud og døgninstitutioner mv.

I § 2 b reguleres tobaksrygning for børn og unge m.fl.

"§ 2 b. Tobaksrygning er ikke tilladt for børn i kommunale dag- og klubtilbud, døgninstitutioner og lignende institutioner for børn, hvor den største del af børnene er i 13-14-års-alderen og nedefter.  

 Stk. 2. For andre personer kan tobaksrygning i de i stk. 1 nævnte institutioner og lignende tillades af kommunalbestyrelsen og amtsrådet i lokaler, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning, og som ikke er bestemt til at blive benyttet af børnene.

Stk. 3. Tobaksrygning kan af kommunalbestyrelsen og amtsrådet tillades i kommunale dag- og klubtilbud, døgninstitutioner og lignende institutioner for unge i 15-16-års-alderen og opefter i særskilte lokaler, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning."

Det fremgår desuden af loven, at tobaksrygning ikke er tilladt for elever på folkeskolers, kommunale ungdomsskolers og ungdomskostskolers område.

Med loven er der således med virkning fra 1.8.2001 sket en skærpelse af reglerne om tobaksrygning i skoler, kommunale dag- og klubtilbud, fritidsklubber samt døgninstitutioner for børn og unge. Lovforslaget skal ses som en forstærket indsats mod rygning og udsættelse for passiv rygning.

Tidligere var der alene i loven et krav om, at kommunalbestyrelsen skulle fastsætte bestemmelser om røgfri miljøer på kommunale og amtskommunale arbejdspladser og sygehuse, i kommunale og amtskommunale uddannelsesinstitutioner, dag- og døgninstitutioner, transportmidler og lignende samt i kommunale og amtskommunale lokaler, hvortil offentligheden har adgang.

Loven er nu også udvidet til at omfatte tilfælde, hvor en myndighed har indgået aftale med andre uden for staten, amtskommunen eller kommunen om at udføre sociale opgaver over for børn og unge, men gælder dog ikke de tilfælde, hvor sociale opgaver udføres i private hjem. Med andre ord gælder bestemmelsen også for de selvejende institutioner, puljeordninger, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, men ikke i private hjem.

Lovbestemmelsen gælder ikke tilfælde, hvor sociale opgaver udføres i private hjem, hvilket eksempelvis gælder dagplejehjemmene eller de hjem, hvor der passes børn efter reglerne om privat børnepasning ( Her er forældrene arbejdsgivere.)

Der er dog i Københavns Kommune indført røgfri dagpleje med følgende regelsæt:

  • Der må ikke ryges i dagplejens åbningstid i de lokaler, hvor børnene opholder sig, hverken af dagplejeren eller af familien og eventuelle gæster.
  • Der må ikke ryges i lokaler, hvor dagplejebørnene opholder sig
  • Udendørs må ikke ryges i børnenes nærvær.

På dag- og klubområdet er der ikke i loven fastsat regler om tobaksrygning på udendørs arealer. Det fremgår dog af Sundhedsministeriets vejledning (juli 2001), at det anbefales af pædagogiske årsager, at de voksne så vidt muligt ikke ryger i børnenes og de unges nærvær, da formålet med loven er at forebygge, at børn og unge lærer at ryge der, hvor de færdes i deres hverdag.

Specielt vedrørende døgninstitutioner

På døgninstitutioner skal ordet institution forstås som de fælleslokaler, hvor børnene opholder sig sammen. I de tilfælde, hvor børnene modtager undervisning på institutionen, gælder rygeforbudet alene i undervisningslokaler og lignende, men ikke i mere private rum. Børnenes egne rum ikke er omfattet af loven. Kommunen skal forholde sig til, om børn og unge må ryge i fælles rygerum på døgninstitutioner og lignende institutioner.

Der lægges således op til specifikke regler vedrørende rygning på døgninstitutionsområdet, hvor der bør tages særligt hensyn til de specielle forhold, der kan karakterisere døgninstitutioner og deres beboere. Af denne grund findes det hensigtsmæssigt at udforme en rygepolitik særskilt for dette område.

Minimumskrav

I sin vejledning om forbud mod rygning i dag- og klubtilbud, fritidsklubber samt døgninstitutioner m.v. for børn og unge har Sundhedsministeriet påpeget, at loven angiver nogle minimumskrav til den rygepolitik, der skal føres på de sociale institutioner, men at de ansvarlige myndigheder eller de enkelte institutioner til enhver tid kan fastsætte mere restriktive regler for tobaksrygning end de, der følger af loven.

Nuværende regler

Det gældende regelsæt vedrørende rygning i institutionerne er udarbejdet på grundlag af Socialministeriets regler om røgfri miljøer i offentlige lokaler m.v. og ud fra vejledningen om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service, punkt 7.1. Således er det fastsat og praktiseret, at der ikke må ryges i lokaler i daginstitutioner, hvor børnene opholder sig, og med hensyn til udendørsarealer, må der ikke ryges i umiddelbar nærhed af børnene.

De nye regler medfører derfor ikke umiddelbart en ændring i forhold til den i Københavns Kommune udmeldte rygepolitik for daginstitutioner og klubber, men giver mulighed for en stramning af det anvendte regelsæt, og samtidig en anledning ude i de enkelte institutioner til at præcisere, hvad man dér synes skal være gældende politik inden for de udmeldte rammer.

 

Delegation

Af Sundhedsministeriets vejledning fremgår, at kompetencen til at give tilladelse til rygning i de enkelte institutioner kan delegeres af kommunalbestyrelsen, amtsrådet til andre politiske organer, forvaltningen eller til de institutioner, der er omfattet af reglerne efter de almindelige regler for delegation. Det er dog fortsat kommunalbestyrelsen/ amtsrådet, der har det endelige ansvar for, at lovens krav overholdes, ligesom kommunen/amtskommunen uanset en eventuel delegation fortsat har tilsynet og kontrollen med, at lovbestemmelserne efterleves.

På folkeskole-, KKFO- og ungdomsskoleområdet er der ikke lagt op til, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte regler om tilladelse til tobaksrygning. Kompetencen til at bestemme, om andre end elever kan få tilladelse til at ryge i lokaler, hvor andre ikke ufrivilligt udsættes for passiv rygning, og om tobaksrygning kan tillades for andre end elever uden for skolens almindelige åbningstid, tilkommer skolens/ungdomsskolens kompetente organer.

MILJØVURDERING

Lov om ændring af lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler, transportmidler og lignende skal ses som en forstærket indsats mod rygning og udsættelse for passiv rygning.

Den hidtidige lov om røgfri miljøer i offentlige lokaler og lignende har haft den effekt, at børnehaver og integrerede institutioner i dag har rygeregler, og den passive rygning er blevet begrænset.

Med ændringsloven er rygereglerne kraftigt skærpet, særligt hvor der er børn for at sikre røgfri miljøer for ikke-rygere.

ØKONOMI

Eventuelle udgifter til indretningsmæssige ændringer som følge af gennemførelsen af rygeforbudet forudsættes afholdt inden for den eksisterende budgetmæssige ramme.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

 

Peter Rasmussen / Grethe Munk

 

 

 

 

Til top