Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. oktober 2005

 

 

1.      Orientering om emner til SATS-puljeprojekter (Bilag)

 

FAU 486/2005  J.nr. 486/2005

 

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at borgmesteren overfor socialministeriet søger nedennævnte emner til SATS-puljeprojekter fremmet.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at vedlagte svarbrev til Fundamentet vedrørende ansøgning om støtte til etablering af krisecenter for mænd afsendes.

 

RESUME

Forhandlingerne med Socialministeriet omkring udmøntning af SATS-puljemidlerne er ved at starte op.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslår nedenfor en række emner, som borgmesteren søger fremmet i forhandlingerne med ministeriet.

 

Ministeriet har som udgangspunkt afsat midler til Københavns Kommune, hvor den endelige tilskudsstørrelse bl.a. afhænger af resultaterne af Socialministeriets forhandlinger med de øvrige storbysamfund.

 

Det skal præciseres, at for samtlige emners vedkommende gælder, at forvaltningen ikke kan pege på finansiering af forslagene efter projektperiodernes udløb.

SAGSBESKRIVELSE

Emner, som kan søges fremmet i forhandlingerne med socialministeriet.

 

1.      Pris- og lønfremskrivning af de bevilgede tilskud

2.      Barselsvikarudgifter

3.      Krisecenter for mænd

4.      SKP-ordning for de mest marginaliserede stofmisbrugere

5.      SKP-ordning for de mest marginaliserede alkoholikere

6.      Etablering af væresteder for stofmisbrugere

7.      Antikonception

8.      Projekt til behandling af hash- og kokainmisbrugere

9.      Stofmisbrugere med anden etnisk baggrund

10.  Pårørendearbejde

11.  En sammenhængende indsats for de udstødte alkoholikere

12.  Projekt Grønlænderkollektiv

 

Nedenfor beskrives de enkelte forslag kort.

 

1) Pris- og lønfremskrivning af de bevilgede tilskud

I forbindelse med flerårige projekter er det et problem, at der almindeligvis ikke foretages pris- og lønregulering af tilskuddet. Der sker herved en udhuling af projektets budget, idet overenskomstmæssige lønstigninger og den almindelig prisudvikling er uomgængelig.

 

Såfremt en egentlig pris- og lønregulering ikke er mulig, foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at der alternativt åbnes op for, at ansøgeren kan indarbejde virkningen af forventede pris- og lønstigninger i de tilskudsbeløb, der ansøges om for de enkelte projektår.

 

2) Barselsvikarudgifter

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indenfor de senere år oplevet tilfælde, hvor projektmedarbejdere holder barselsorlov.

 

Da projektmedarbejderen typisk skal have fuld løn barselsorlovsperioden, er der for det første ikke råd til at ansætte barselsvikar.

 

I tilfælde, hvor den omhandlede stilling er central for projektets gennemførelse, kan det yderligere betyde at projektet ikke kan gennemføres indenfor den fastlagte projektperiode samt at der i sidste instans må bevilges ekstra lønmidler, for at få afsluttet projektet.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal derfor foreslå, at der oprettes en særlig barselsvikarfond, som kan dække de enkelte projekters udgifter til løn til barselsvikar.

 

3) Krisecenter for mænd

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget en ansøgning vedrørende støtte til etablering af et krisecenter for mænd, idet der ifølge ansøgningen synes at være et stort behov for et sted, hvor mænd kan få hjælp i forbindelse med et brudt parforhold (Ansøgningen samt udkast til svarbrev vedlagt).

 

Målgruppen for krisecentret er:

-         Mænd fra et nyligt brudt forhold

-         Mændene må ikke have et misbrug eller være psykisk syge

-         Mændene skal være selvhjulpne

 

Centret skal ifølge ansøgningen have følgende funktioner:

-         En første base efter en negativ begivenhed, hvor manden kan komme uden forpligtelser og få dækket de mest basale behov og en første kontakt med mennesker der lytter og forstår.

-         Et sted der understøtter mandens egne ressourcer og selvforståelse og hjælper ham med at komme videre med sit liv på en positiv måde samt

-         Et sted der giver ham værktøjer og metoder til at udvikle netværk og kontakter til de personer og grupper, som han har behov for, herunder den del af det offentlige hjælpesystem, som er nødvendig i den konkrete situation.

-         At blive støttet i at bibeholde kontakten med børnene, så disse ikke må lide unødigt i en for dem ofte traumatisk situation.

 

4) SKP-ordning for de mest marginaliserede stofmisbrugere

I forslag til sektorplan for Københavns kommunes indsats overfor stofmisbrugere 2005-2007 foreslås etablering af støtte- og kontaktpersonsordning til stofmisbrugere med henblik på at bringe stofmisbrugerne ud af den dybe isolation og ensomhed, der ofte præger deres hverdag og i højere grad gøre stofmisbrugerne i stand til at anvende nogle af de tilbud der eksisterer.

 

Socialministeriet har haft etablering af støtte-kontaktpersoner til stofmisbrugere men behandling af lovforslag er indtil videre udskudt til folketingssamlingen 2006/2007.

 

5) SKP-ordning for de mest marginaliserede alkoholikere

Indtil videre har behandlingen af alkoholikere været foretaget i sundhedsvæsnet, men det er vurderingen at der er behov for en helhedsorienteret indsats, hvor den sundhedsfaglige og sociale indsats koordineres.

 

Det er forvaltningens vurdering at mange af de mest marginaliserede alkoholikere lever et isoleret liv og at mange af dem ikke udnytter og til tider heller ikke kan udnytte de eksisterende tilbud.

 

Det foreslås på den baggrund at der etableres støtte- og kontaktpersonsordning for de mest marginaliserede alkoholikere. Dette skal for det første bidrage til at få opsøgt de mest isolerede alkoholikere, dels bidrage til at de mest marginaliserede alkoholikere får de relevante tilbud og kan drage nytte af disse. (se i øvrigt den alkoholpolitiske handleplan.)

 

6) Etablering af væresteder for stofmisbrugere

Stofmisbrugerne er ofte meget ensomme og isolerede, men de har ligesom andre mennesker behov for steder, hvor de kan mødes, og hvor de kan få lidt mere indhold i hverdagen.

 

I forslag til sektorplan for Københavns kommunes indsats overfor stofmisbrugere 2005-2007 foreslås, at der etableres væresteder til stofmisbrugere.

 

8) Antikonception

I perioden 1996 – 2001 blev der født 454 børn, og foretaget 650 provokerede aborter, hos kvinder indskrevet i det københavnske behandlingssystem for stofmisbrugere. Der var således tale om i alt 1.100 graviditeter i perioden, hvor langt de fleste burde have været forebygget. Der er således behov for en systematisk indsats for at forebygge uønskede graviditeter hos stofmisbrugende kvinder.

 

Der har ikke været tradition for at sikre samtlige kvinder i behandlingssystemet relevant rådgivning og tilbud om prævention, men forvaltningen har i 2004 indledt et kvalitetsudviklingsprojekt på området. Der er behov for at forankre de foreløbige resultater, der er indhentet og for undervisning af personalet, således at det fremover sikres, at samtlige kvinder indskrevet i behandlingssystemet bliver rådgivet og får tilbudt relevant antikonception, og at man løbende følger op på resultaterne af denne indsats.

 

9) Projekt til behandling af hash- og kokainmisbrugere

Der er et stigende antal misbrugere, der henvender sig med ønske om behandling for et hash og/eller kokainmisbrug. De behandles i dag på de eksisterende institutioner (Rådgivningscentre og Kirkens Korshær).  Behandlingen af denne gruppe afviger i mange henseender fra behandlingen a f heroinmisbrugere. For at indhente erfaringer, og udvikle nye metoder, som kunne komme det samlede behandlingssystem til gavn, foreslås at oprette en mindre specialinstitution for denne målgruppe.

 

10) Stofmisbrugere med anden etnisk baggrund

Andelen af stofmisbrugere i behandling med anden etnisk baggrund end dansk er lavere end hvad der statistisk kan forventes. Derudover er der problemer i forhold til at motivere og fastholde de unge med anden etnisk baggrund i behandling.

 

En forklaring på dette er, at de eksisterende behandlingstilbud mangler kendskab til de komplekse sociale problemer, som er særligt karakteristiske for de unge misbrugere med anden etnisk baggrund.

 

Det foreslås derfor, at der iværksættes et behandlingstilbud målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med projektet er:

-         At udarbejde en praktisk arbejdsmetode til kontaktskabelse og videre visitering.

-         At afprøve og tilpasse arbejdsmetoden til brugerne.

-         At udarbejde en skriftlig fremstilling af metode og problemområde

-         At kunne dokumentere resultater.

-         At skabe det nødvendige netværk, i samfundet og institutioner til dataindsamling og udførelse.

 

11) Pårørendearbejde

Pårørende til stofmisbrugere oplever ofte kriser. De føler sorg, skyld og afmagt og har behov for at få bearbejdet deres følelser og oplevelser. Formålet med pårørendearbejdet er at give pårørende til misbrugerne mulighed for at gøre sig fri af den belastning det er at have en pårørende, der er misbruger. Samtidig er det formålet at "styrkelsen" af de pårørende bidrager til genskabelse af misbrugerens familienetværk.

 

Det foreslås derfor, at der etableres et projekt med hjælp til pårørende indeholdende kriseterapi, individuelle samtaleforløb, netværksgrupper, internat/kurser og familie- og parterapi.

 

12) En sammenhængende indsats for de udstødte alkoholikere.

Der er ikke med budgetaftalen for 2006 bevilget midler til "Den alkoholpolitiske handleplan", hvorfor det fremover vil blive svært at tilgodese dem, der ikke kan bruge alkoholenhedernes behandlingstilbud og som i dag opholder sig på hospitalerne.

 

Det foreslås derfor, at der etableres et samarbejde mellem lokalcentrene, hospitalerne og forsorgshjemmene. Herigennem kan der formidles afrusning i hospitalsregi, midlertidigt døgnophold efter afrusning i hospitalsregi på forsorgshjem, opfølgende behandlingsindsats i regi af rådgivningscentrene samt social opfølgning ved støttekontaktpersoner i regi af rådgivningscentrene.

 

13) Projekt Grønlænderkollektiv

De fleste tiltag i forhold til grønlandske brugere er i dag rettet mod brugere med en del ressourcer. Derfor er dette forslag rettet mod de grønlandske brugere med de færreste ressourcer.

 

Målgruppe:

Grønlændere som er nedslidte efter mange års alkohol/hashmisbrug, som har behov for pleje og omsorg, og som ikke kan rummes i andre tilbud til grønlændere.

 

Tilbuddet er rettet mod både kvinder og mænd.

 

Brugernes fortid har igennem længere tid været præget af hjemløshed, samt manglende profitering af eksisterende relevante tilbud. De har i Danmark levet en tilværelse uden at være blevet integreret. Opholdstedet er for de flestes vedkommende Christianshavn og/eller Vesterbro. De er uden ønske og evne til at ændre deres aktuelle misbrug. Deres danske sprogkundskaber er oftest ringe.

 

Aktuelt er pt. indskrevet 4 grønlandske brugere på Herbergscentret, som tilhører målgruppen. Disse brugere har lange opholdstider eller har flere længerevarende ophold afbrudt af korte udskrivninger.

 

Beskrivelse af tilbuddet:

8 pladser, hvoraf 5 er til ophold over længere tid. 3 pladser målrettes mod kortere afklarende ophold f.eks. rekreationsophold efter traumer, varetagelse af TB-behandling, pause fra voldelige forhold og pause fra voldsomt destruktivt misbrug.

 

Stedet skal være præget af grønlandsk kultur. Dette kunne evt. gøres ved at ansætte medarbejdere som har kendskab til den grønlandske kultur, madlavning, sprog og etikette. Der skal samarbejdes med relevante grønlandske tilbud f.eks. Grønlænderhuset og Kofoeds skole. Aktiviteterne i huset udformes i samarbejde med den aktuelle brugergruppe.

 

Værdierne hos personalet:

Rummelighed. Accept af, at brugerne har et fortsat misbrug. Respekt for den grønlandske kultur og beboeren.

 

Botilbuddet skal være døgnbemandet.

Placering: En etage i Herbergscentret, som indrettes til formålet

 

Eksempel på 2 brugere:

 

Mand ca. 50 år. Opvokset på Grønland i stor søskendeflok. Blev i ung alder somatisk syg, så erhverv måtte opgives. Har siden drukket massivt. Har nu mistet sit familiære netværk p.g.a misbruget. Reagerer ofte aggressivt, og med lav frustrationstærskel over bagateller, set med omgivelsernes øjne. Har uden succes haft egen lejlighed. Kan ikke passe sin somatiske sygdomsbehandling. Har i det hele taget ringe evne til egenomsorg. Modtager kontanthjælp. Har mangeårig tilknytning til hjemløseområdet. Har trods mange år i Danmark svært ved at udtrykke sig på dansk. Får i nuværende botilbud hjælp til: Pers. hygiejne, tøjvask, rengøring, servering af mad, medicinadministration, anden medicinsk behandling, kontakt til relevante myndigheder, social træning.

 

Kvinde ca. 40 år. Traumatisk opvækst præget af vold og incest. Kommer til Danmark som voksen efter udstødelse fra familien. Blandingsmisbruger, drikker massivt og misbruger andre stoffer. Er i metadonbehandling som dog ikke forløber optimalt da hun har svært ved at passe behandlingen. I Danmark opholder hun sig på skift hos forskellige mænd, på gaden eller Christiania afbrudt af ophold på hjemløseboformer. Hun kan ikke være alene. Modtager kontanthjælp. Der er uden held søgt om førtidspension. De eneste tilbud som hun har ønsket at modtage er tag over hovedet, mad og omsorg i perioder. Fysisk præget af eftervirkninger fra vold, underernæring samt mangel på egenomsorg. Har tidligere været i behandling for TB.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Ansøgning om støtte til etablering af krisecenter for mænd fra Fundamentet

·        Udkast til svarbrev til Fundamentet

 

Grethe Munk                       /                         Torben Brøgger