Mødedato: 05.05.1999, kl. 13:01
05-05-1999 Familie-og Arbejdsmarkedsudvalgets:dagsorden

til mødet
onsdag den 5. maj 1999,
kl. 13.00 – 16.30
Rådhuset, stuen, værelse 8.
--------
1. Godkendelse af dagsorden. 2
2. Drøftelse af Budget 2000 (Bilag eftersendes). J.nr. FA 20/99.[#20] 3
3. April Kalkulen 1999. (Bilag). J.nr. FA 43/99.[#43] 4
4. Kapitalbevilling vedrørende etablering af vuggestue- og børnehavepladser. (Bilag). J.nr. FA 42/99.[#42] 6
5. Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved og ansøgning om tillægsbevilling. (Bilag). J.nr. FA 3/99.[#3] 9
6. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder. (Bilag). J.nr. FA 22/99.[#33] 11
7. Ændringsforslag til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsorden 3. behandling (Bilag). J.nr. FA 22/99.[#222] 13
8. Høringssvar om strategi vedrørende håndtering af forurenet jord (Bilag). J.nr.FA 44/99.[#44] 15
9. Bemærkninger vedr. indstilling om revidering af ordningen vedrørende intern betalingsordning for brug af administrationslokaler samt tillægsbevilling til budget 1999 (Bilag). J.nr. FA 41/99.[#41] 16
10. Forslag til beslutning vedr. hjemløseområdet fremsat af Peter Skaarup m.fl.(hen-vist fra BR udsat fra mødet d. 16.4.1999). J.nr. FA 11/99.[#11] 17
11. Kommende sager til behandling i udvalget.. 19
12. Meddelelser. 20
13. Eventuelt. 21
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Drøftelse af Budget 2000 (Bilag eftersendes). J.nr. FA 20/99.
3. April Kalkulen 1999. (Bilag). J.nr. FA 43/99. Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den til Økonomiforvaltningen rapporterede kalkule for april 1999 uden bemærkninger. RESUMÈ OG SAGSBESKRIVELSE Forvaltningens anden vurdering af forventet regnskab 1999 (april kalkulen) er rapporteret til Økonomiforvaltningen den 23. april 1999 med forbehold for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle ændringer. På drifts- og anlægssiden forventes merudgifter på netto 95,5 mill. kr. fordelt med 6,6 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder, 5 mill. kr. på de rammebelagte anlægsområder og 83,8 mill. kr. på de lovbundne områder. På finansposter er der en merudgift på 75,9 mill. kr. vedrørende Familie- og Arbejdsmarkeds-forvaltningens andel af den foreløbige restafregning af statsrefusion for 1998 (for meget hjemtaget a' conto statsrefusion i 1998). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i rapporteringen til Økonomiforvaltningen peget på, at det i vurderingerne af budgetområde 1, Servicetilbud til børnefamilier, som i 1998 og som påpeget i januar kalkulen er forudsat, at budgetmidler til fritidshjems- og klubpladser svarende til 13,3 mill. kr., som ved budgetlægningen til nyt udvalgsstyre pr. 1. januar 1998 er henført til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, berigtiges ved en tillægsbevilling. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i redegørelsen videre peget på, at Borgerrepræ-sentationen har vedtaget en tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på 15,6 mill. kr. til udgifter i forbindelse med midlertidig indkvartering af flygtninge (Familie- og Arbejds-markedsudvalgets forslag til indstilling lød på 20,4 mill. kr.), og at der således forventes et merforbrug på 4,8 mill. kr., som vil blive søgt som tillægsbevilling senere i 1999. Herudover har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyst Økonomiforvaltningen, at merudgifter til nye lønformer, konsekvenserne af nye overenskomster samt merudgifter til AER ikke er medregnet i kalkulen, og at disse merudgifter forventes kompenseret af Økonomifor-valtningen, når endelige opgørelser/beregninger foreligger. Regnskabsvurderingerne kan i korthed sammenfattes således: Rammebelagte driftsområder: Det forventede merforbrug på 6,6 mill. kr. dækker over merudgifter på 11,7 mill. kr. til børnefamilier med særlige behov (område 2) mens der forventes besparelser på henholdsvis 3,2 mill. kr. til voksne med særlige behov (område 3) og 1,9 mill. kr. til arbejdsmarkedstilbud og –ydelser (område 4). Rammebelagte anlægsområder: Der forventes en merudgift på 5 mill. kr. som vedrører påbegyndte (men ikke afsluttede) anlægsaktiviteter i 1998 (område 1). Lovbundne områder: På de lovbundne områder forventes en merudgift netto på 93,9 mill. kr. Hovedproblemstillingen er her kontanthjælpsområdet m.v., hvor der tilsammen er beregnet merudgifter på 75 mill. kr. netto. På kontanthjælp m.v. er der markante afvigelser fra budgettet på de enkelte funktioner, idet Integrationsloven medfører, at flygtninge, som tidligere blev konteret med 75 pct. statsrefusion, nu bliver konteret andetsteds med 50 pct. refusion. Refusisonsomlægningen er i sig selv udgiftsneutral, men Indenrigsministeriet havde ikke tilpasset kontoplanen ved budgettets vedtagelse, hvorfor budgettet er vedtaget på "forkerte" funktioner. Samtidig er der i budget 1999 indregnet et fald i udgifterne pga. den faldende ledighed, men udviklingen har vist, at antallet af kontanthjælpsmodtagere (og dermed udgifterne) ikke er faldet i samme takt som ledigheden. Herudover påvirkes kontanthjælpsområdet af, at der er overført et bruttobudget på godt 22 mill. kr. (PSU aflastning og 10M puljen) til budgetområde 2. Finansposter: Merudgiften på 75,9 mill. kr. vedrører Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens andel af den foreløbige restafregning af statsrefusion for 1998. Om specifikke bemærkninger til afvigelser inden for respektive budgetområder henvises til vedlagte bilag. BILAG · April kalkulen 1999. Grethe Munk / Sven Bjerre
4. Kapitalbevilling vedrørende etablering af vuggestue- og børnehavepladser. (Bilag). J.nr. FA 42/99. INDSTILLING Det indstilles, at der etableres en ny 5-gruppers integreret institution med 36 vuggestuepladser og 44 børnehaveplader, Frederiksborgvej 240 , i alt kr. 13.857.000,- RESUMÉ Den 5-gruppers integrerede daginstitution, foreslås opført på Københavns kommunes grund, som er placeret mellem Gentofte kommune og Søborghusrenden. Da grunden ligger indenfor åbeskyttelseslinien, er der taget til dette ved projektets udformning. Der har været foretaget forundersøgelser på grunden, og projektet har været i nabohøring. Anlægsudgifterne bygger på resultatet af afholdt licitation. SAGSFREMSTILLING Frederiksborgvej 240 Baggrund Arealet blev i januar 1997 af Vejafdelingen overdraget til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, til brug for etablering af en daginstitution. Grunden er beliggende mellem grænsen til Gentofte kommune og Søborghusrenden, og anvendes i øjeblikket som asfaltbelagt parkeringsplads i sammenhæng med parkeringspladsen i Gentofte kommune. Efter overtagelsen, blev der foretaget geotekniske- og miljøundersøgelser på grunden. Resultaterne af disse undersøgelser viser, at der skal ekstrafunderes og oprenses for olieforurening. Udgifterne til dette er medtaget i det samlede budget. Pladserne er medtaget i projektplan 1998 - 2000 Projektbeskrivelse Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Grundarealet udgør 2270 m2, hvoraf det bebyggede areal udgør 503 m2. Institutionen er udformet som en 2 etagers vinkelbygning. Vinkelbygningens længste side indeholder 3 vuggestuegrupper med tilhørende puslerum, garderober, liggehaller, lederkontor, personalerum, fællesrum, køkken samt depotrum. De 2 børnehavegrupper med tilhørende toiletrum, depotrum og garderober, ligger i den kvadratiske bygning som afslutter vinklen mod øst. En lille glasbygning binder de to hovedelementer sammen. I kælderen etableres teknikrum, vaskeri, personalegarderobe og sikringsrum. Alle etager betjenes af elevator i forbindelse med hovedtrapperummet. Det samlede byggeri "vender ryggen" mod nord og åbner sig med sine store glaspartier mod havearealet og beplantningsbæltet mod "Ved Renden". Mod nord beplantes facaderne, således at de fremstår som en grøn hæk.. Mod øst opføres en lav træbygning indeholdende plads for cykler, barnevogne, legeredskaber og gårdmandsudstyr. Plads for renovation etableres ved indkørslen. Mod Frederiksborgvej opføres en tung støjreducerende mur. Adgangen til institutionen vil foregå fra Frederiksborgvej. Adgangsvejen belægges med fliser og asfalt. Der etableres 3 parkeringspladser på grunden. Legearealet syd for bygningen udlægges fortrinsvis som græsplæner, med asfaltbane til cykling. Beplantningsbæltet mod "Renden" bevares. Normering Der etableres 5 grupper med 36 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. Statistik Institutionen er beliggende i pladsanvisningsdistrikt Bispebjerg, hvor dækningen pr. 24. marts 1999 med befolkningstal pr. 1. januar 1999 er følgende: Bispebjerg Hele kommunen 1-2 årige 75 (79) 81 3-5 årige 98 (102) 92 Tallene i parentes viser dækningen efter tilvæksten af de nye pladser. Frederiksborgvej 240 ligger i en del af Bispebjerg, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er vuggestue- og børnehavepladser. Den nye institution vil derfor fylde et "hul" i distriktet. Da der er vanskeligheder med at finde egnede grunde til etablering af daginstiutionspladser, kan dækningsgraden i enkelte distrikter overstige 100 %, idet pladserne benyttes af nabodistrikter. ØKONOMI Sagen har været udbudt i licitation som hovedentreprise. Byggeudgiften er beregnet ved indeks 152 pr. oktober 1998. Byggeudgifter, inklusive omkostninger 11.639.000 kr. Grundudgifter 1.154.000 kr. Montering 1.064.000 kr. I alt 13.857.000 kr. Pris pr. plads er 231.000 kr. det vil sige 15,5 %. over gennemsnittet på 200.000 kr. 10% over gennemsnittet er ikke usædvanligt ved etagebyggeri, der er dyrere end byggeri i et plan. Den resterende merpris skyldes behovet for ekstrafundering og fjernelse af asfalt og forurenet jord. Udgifterne hertil udgør 525.000 kr. af de samlede grundudgifter. Kassemæssig dækning for udgiften i 1999 på kr. 6.738.000 kan anvises på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens post 5.14.3 afsatte rådighedsbeløb. Arbejdets udførelse Arbejdet forventes iværksat august 1999, og pladserne forventes efter endt montering ibrugtaget maj 2000. HØRING Da matriklen ligger indenfor åbeskyttelseslinien ved Søborghusrenden, hvor det ifølge naturbeskyttelseslovens § 16 ikke er tilladt at ændre tilstanden, er der søgt dispensation for dette. I forbindelse med naboorientering om denne dispensation, er der kommet bemærkninger fra naboer i Gentofte kommune. Disse bemærkninger er indarbejdet i projektet, idet bygningens placering tilgodeser naboernes ønsker. Projektet er udformet således, at der nu er dispenseret for åbeskyttelseslinien. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Kortudsnit · Situationsplan over institutionens beliggenhed · Tegninger over institutionens indretning Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
5. Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved og ansøgning om tillægsbevilling. (Bilag). J.nr. FA 3/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget fremsender vedlagte redegørelse til Økonomiudvalget som "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved", at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at der ydes tillægsbevilling til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 1999 på yderligere 6,1 mill.kr. til løsning af den midlertidige indkvarteringsopgave. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING I medfør af integrationsloven overgik der pr. 1. januar 1999 til Københavns Kommunes ansvar ca. 577 flygtninge. Kommunen overtog endvidere i løbet af 1998 ansvaret for 350 flygtninge. Af de i alt ca. 930 flygtninge var pr. 1. januar 1999 ca. 330 placeret i midlertidige indkvarteringer, herunder hoteller, større ejendomme, vandrerhjem og lignende. Medio april 1999 er fortsat indkvarteret 285 flygtninge i 18 midlertidige indkvarteringer. Til løsning af indkvarteringsopgaven har Borgerrepræsentationen d. 12. juni 1998 bevilget 12 mill.kr., hvoraf ca. 4 mill.kr. var forbrugt ved udløbet af bevillingsåret 1998. Endvidere har Borgerrepræsentationen d. 14. januar 1999 foreløbigt bevilget 15,6 mill.kr. og besluttede i den forbindelse, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i maj måned over for Økonomiudvalget skal redegøre for indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering. Borgerrepræsentationen besluttede desuden, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget løser indkvarteringsopgaven som en bydækkende opgave. Behovet for midlertidig indkvartering og udgifterne derved har som forventet et omfang, så tillægsbevillingen af 14. januar 1999 vil være forbrugt før udgangen af 1999. Der er til dækning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets merudgifter ved midlertidig indkvartering af flygtninge i 1999 behov for en ny tillægsbevilling på ca. 6,1 mill.kr. Udgifterne vil skulle disponeres tidligt på året, for at der snarest kan planlægges og indgås bindende aftaler for at sikre den mest sammenhængende og økonomisk-rationelle løsning, og det er derfor af væsentlig betydning, at tillægsbevillingen ydes snarest. ØKONOMI Der er behov for i tillæg til de allerede bevilgede 15,6 mill.kr. at søge om tillægsbevilling af 6,1 mill.kr. til dækning af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets merudgifter ved løsning af opgaven vedrørende midlertidig indkvartering af flygtninge i 1999. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved. Grethe Munk / Torben Brøgger
6. Vedr.: §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget – ansattes deltagelse i udvalgets møder. (Bilag). J.nr. FA 22/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte udkast til udtalelse til Borgerrepræsentationens Sekretariat, hvoraf det fremgår, at det er Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets opfattelse, at formuleringen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke strider imod § 20, stk. 4 , i Lov om kommuners styrelse. RESUMÈ Økonomiforvaltningen har anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om en udtalelse i det Indenrigsministeriet har anmodet Borgerrepræsentationen om en udtalelse i anledning af, at borgerrepræsentant Hellen Hedemann har bedt ministeriet vurdere, hvorvidt bestemmelsen i § 2, stk. 4, i forretningsordenen er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. SAGSBESKRIVELSE §2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har følgende ordlyd: "Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens administrerende direktør er sekretær for udvalget. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens direktion samt udvalgets protokolfører overværer udvalgets møder, medmindre udvalget bestemmer andet. I det omfang udvalget af hensyn til en sags oplysning finder det hensigtsmæssigt, kan andre personer, der er ansat i kommunens tjeneste overvære mødet." §20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven har følgende ordlyd: "Udvalgene kan tillade personer, der er ansat i kommunens tjeneste at overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget. Udvalgene kan tillade andre personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning." Borgerrepræsentant Hellen Hedemann har i brevet af 5. april 1999 til Indenrigsministeriet bl.a. henvist bemærkningerne til bestemmelsen i §20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven, hvoraf det fremgår, at det ikke med bestemmelsen har været hensigten at give de ansatte repræsentation i udvalgene. Derfor er det præciseret, at tilstedeværelsen kun kan tillades med henblik på varetagelsen af sekretariatsforretninger for udvalgene, herunder med henblik på en sags oplysning. Borgerrepræsentant Hellen Hedemann anfører i brevet til Indenrigsministeriet, at hjemlen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsorden udnyttes maksimalt af udvalgets formand til permanent at have 5 topembedsmænd til stede under hele udvalgsmødet, nemlig direktøren, 3 vicedirektører og sekretariatschefen, som fører protokollen. Antallet af udvalgsmedlemmer er 11. Borgerrepræsentant Hellen Hedemann anfører endvidere, at ud over de faste tilstedeværende ansatte deltager andre ansatte jævnligt ved behandlingen af de enkelte punkter på dagsordenen for at kunne meddele udvalget oplysninger i sagen. Borgerrepræsentant Hellen Hedemann anfører desuden, at de 5 embedsmænd gives under mødet almindelig taleret i helt samme omfang som udvalgets medlemmer, men de deltager dog ikke i afstemningerne. Borgerrepræsentant Hellen Hedemann henviser til, at det fremgår af den kommenterede kommunale styrelseslov, at §20, stk. 4, gør udtømmende op med de tilfælde, hvor ikke-udvalgsmedlemmer kan overvære udvalgsmøder. Det hedder desuden: "Et udvalg kan ikke meddele en generel tilladelse til, at én eller flere ansatte – bortset fra udvalgets sekretær – overværer udvalgets møder, uanset om der konkret er en saglig begrundelse herfor eller ej." Sluttelig anfører borgerrepræsentant Hellen Hedemann, at efter hendes opfattelse må begrænsningen af tilstedeværende personer i udvalgets møder i henhold til §20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven imidlertid også være en beskyttelse af det enkelte udvalgsmedlem imod at skulle udsættes for tryk fra personer, som ikke af kommunalbestyrelsen er valgt til at sidde i det stående udvalg. Udvalgsflertallet bør således ikke kunne omgå styrelseslovens udtømmende bestemmelser om ansattes tilstedeværelse med en generel henvisning til ønsket om at have mulighed for at kunne stille spørgsmål til embedsmændene. Det er således borgerrepræsentant Hellen Hedemanns opfattelse, at § 2, stk. 4, i forretningsordenen for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget er i strid med § 20, stk. 4, i kommunestyrelsesloven. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Udkast til udtalelse til Borgerrepræsentationens Sekretariat · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann Grethe Munk / Torben Brøgger
7. Ændringsforslag til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsorden 3. behandling (Bilag). J.nr. FA 22/99. INDSTILLING Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender nedenstående ændring i udvalgets gældende forretningsorden vedtaget d. 4.2.98. I § 3 indføjes følgende stk. 4: "Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til skriftlig besvarelse. Spørgsmålet skal være affattet kort og bestemt og normalt være ledsaget af en kort skriftlig begrundelse. Borgmesteren træffer beslutning om besvarelsen af spørgsmålet kræver en drøftelse i udvalget. Spørgsmål, der ikke kræver forelæggelse for udvalget, skal besvares inden 8 hverdage. Spørgsmål til skriftlig besvarelse og svar herpå tilstilles alle udvalgets medlemmer." RESUMÈ OG SAGSBESKRIVELSE Af den vedtagne forretningsorden af 4.februar 1998 fremgår det, at denne skal tages op til drøftelse efter 1 år med henblik på eventuel revision. Derudover har tre medlemmer foreslået, at skriftlige spørgsmål fra udvalgets medlemmer besvares inden 8 hverdage, og at samtlige spørgsmål og svar tilstilles udvalgets medlemmer. Der findes regler om besvarelse af skriftlige spørgsmål i Borgerrepræsentationens forretningsorden § 3 stk. 3. Disse er brugt som udgangspunkt for den foreslåede ændring i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets forretningsorden. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget behandlede ændringer i den gældende forretningsorden i sit møde d. 3.3.99. Her var der enighed om, at udvalget med svar mente enten et endegyldigt svar eller en kvittering med angivelse af hvornår endegyldigt svar kan forventes at foreligge. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Fax af 24.januar 1999 fra Hellen Hedemann, SF · Gældende forretningsorden vedtaget den 4.februar 1998 Grethe Munk / Jens Zacho Rasmussen
8. Høringssvar om strategi vedrørende håndtering af forurenet jord (Bilag). J.nr. FA 44/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget principielt drøfter forureningsspørgsmålet. at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender vedlagte høringssvar om strategi vedrørende håndtering af forurenet jord. RESUMÈ OG SAGSFREMSTILLING Miljøkontrollen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, har sendt indstilling "vedr.strategi vedrørende håndtering af forurenet jord på områder hvor anvendelsen til daginstitutioner, offentlige legepladser, dagplejemødre, skolehaver m.m. har permanent karakter" til høring i Familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Sagen har været behandlet på udvalgsmøde i Miljø- og Forsyningsudvalget d. 22. februar 1999. ØKONOMI Jævnfør vedlagte høringssvar. HØRING Sagen er udover Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sendt til høring i Uddannelses- og Ungsdomsforvaltningen og de 4 forsøgsbydele. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Udkast til høringssvar om strategi vedrørende håndtering af forurenet jord · Brev til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Miljøkontrollen af 9. marts 1999. · Indstilling vedr. "strategi vedrørende håndtering af forurenet jord på områder hvor anvendelsen til daginstitutioner, offentlige legepladser, dagplejemødre, skolehaver mm. Har permanent karakter", Miljø- og forsyningsforvaltningen, dateret d. 15. februar 1999 Grethe Munk / Sven Bjerre
9. Bemærkninger vedr. indstilling om revidering af ordningen vedrørende intern betalingsordning for brug af administrationslokaler samt tillægsbevilling til budget 1999 (Bilag). J.nr. FA 41/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har bemærkninger til ovennævnte indstilling RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Kultur- og Fritidsudvalget har anmodet Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget om eventuelle bemærkninger til vedlagte indstilling. Af indstillingen fremgår det, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i 1999 får tildelt 6,2 mill. kr. mindre end i 1998. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget får i 1999 tilført 7.7 mill. kr. mindre end i 1998 fordi der er afgivet hele afdelingskontorer og/eller dele af lokaler i de lokale centre til Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af den ny struktur pr. 1.1. 1998. Den øvrige korrektion på 1,5 mill. kr. skyldes dels tilførsel af ekstra midler til drift af yderligere lokaler på Rådhuset, dels afgivelse af lokaler til Bydelsforsøget Indre Østrebro samt mindre tekniske justeringer. ØKONOMI Se ovennævnte. HØRING Indstillingen er sendt til høring i samtlige udvalg. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Brev til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra H. Thustrup Hansen af. 21. april 1999. · Indstilling vedr. "Revidering af ordningen vedrørende intern betalingsordninge for brug af administrationslokaler samt tillægsbevilling til budget 1999, Kultur- og Fritidsforvaltningen. Grethe Munk / Sven Bjerre
10. Forslag til beslutning vedr. hjemløseområdet fremsat af Peter Skaarup m.fl.(hen-vist fra BR, udsat fra mødet d. 16/4-1999). J.nr. FA 11/99. INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke tiltræder de foreliggende forslag, idet man ønsker at følge den strategi, der er lagt op til i planen for omstilling af hjemløseområdet (§94-området), fremlagt for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 10.2.99. RESUMÉ OG SAGSFREMSTILLING Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti har overfor Borgerrepræsentationen fremsat følgende forslag: Erindringsdagsorden Nr. 16 32/99. Forslag til beslutning (stillet af Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti ): "Forslag om yderligere herbergspladser for hjemløse, samt om en øget social indsats overfor denne gruppe. Borgerrepræsentationen vedtager at åbne yderligere herbergspladser for hjemløse i kommunen. Borgerrepræsentationen vedtager desuden at tilvejebringe en social indsats over for denne gruppe med henblik på, at disses boligproblemer løses varigt." Borgerrepræsentationens beslutning: Peter Skaarup (O) stillede forslag om, at sagen blev henvist til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Peter Skaarups forslag blev godkendt. Tillægsdagsorden 1. Nr.1 116/99 – Indstilling om, at den allerede igangsatte omstillingsproces og handleplanarbejdet videreføres ved gennemførelse af de i omstillingsplanen for hjemløseområdet beskrevne aktiviteter, samt tillægsbevilling på 11,0 mio.kr. i 1999. 32/99 – Indstilling om forslag til beslutning Forslag til beslutning (stillet af Peter Skaarup, Poul Nielsen, Birthe Nødgaard, Bo Hindkjær Pedersen, Vagn Hindkjær Pedersen og Aage Pedersen, Dansk Folkeparti ): "Forslag om yderligere herbergspladser for hjemløse, samt om en øget social indsats overfor denne gruppe. Borgerrepræsentationen vedtager at åbne yderligere herbergspladser for hjemløse i kommunen. Borgerrepræsentationen vedtager desuden at tilvejebringe en social indsats over for denne gruppe med henblik på, at disses boligproblemer løses varigt." Sagerne blev behandlet under eet. Borgerrepræsentationens beslutning: Louise Frevert (O) stillede forslag om direkte tilbagevisning af sag 32/99 til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Louise Frevert's forslag blev godkendt. BILAG · Der henvises til sagsfremstilling og bilag (inkl. rettelsesblad) til dagsordenspunkt 2 på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 10.2.99. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen
11. Kommende sager til behandling i udvalget.. · Ledsagerordning for handicappede. · Telefonordning for mennesker med behov for hjælp. · Tværgående team – støtte/hjælp i forbindelse med tvangsgiftemål. · Retningslinjer tilkendelse af førtidspension.
12. Meddelelser.
13. Eventuelt.
BILAGSFORTEGNELSE TIL DAGSORDENEN BILAG TIL PUNKT 2: · Bilag eftersendes. BILAG TIL PUNKT 3: · April kalkulen 1999. BILAG TIL PUNKT 4: · Kortudsnit · Situationsplan over institutionens beliggenhed · Tegninger over institutionens indretning BILAG TIL PUNKT 5: · Redegørelse om indsatsen for permanent boligplacering af midlertidigt indkvarterede flygtninge og om udviklingen i behovet for midlertidig indkvartering samt udgifterne herved. BILAG TIL PUNKT 6: · Udkast til udtalelse til Borgerrepræsentationens Sekretariat · Kopi af brev af 20. april 1999 fra Økonomiforvaltningen · Kopi af brev af 15. april 1999 fra Indenrigsministeriet · Kopi af brev af 5. april 1999 fra borgerrepræsentant Hellen Hedemann BILAG TIL PUNKT 7: · Fax af 24.januar 1999 fra Hellen Hedemann, SF · Gældende forretningsorden vedtaget den 4.februar 1998 BILAG TIL PUNKT 8: · Udkast til høringssvar om strategi vedrørende håndtering af forurenet jord · Brev til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra Miljøkontrollen af 9. marts 1999. · Indstilling vedr. "strategi vedrørende håndtering af forurenet jord på områder hvor anvendelsen til daginstitutioner, offentlige legepladser, dagplejemødre, skolehaver mm. Har permanent karakter", Miljø- og forsyningsforvaltningen, dateret d. 15. februar 1999 BILAG TIL PUNKT 9: · Brev til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra H. Thustrup Hansen af. 21. april 1999. · Indstilling vedr. "Revidering af ordningen vedrørende intern betalingsordning for brug af administrationslokaler samt tillægsbevilling til budget 1999, Kultur- og Fritidsforvaltningen BILAG TIL PUNKT 10: · Der henvises til sagsfremstilling og bilag (inkl. Rettelsesblad) til dagsordenspunkt 2 på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10.februar 1999.