Mødedato: 05.02.2003, kl. 15:30

Ansøgning fra Pro Profil om støtte til udvikling af interaktiv Cd-rom (Bilag)

Ansøgning fra Pro Profil om støtte til udvikling af interaktiv Cd-rom (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 5. februar 2003

 

Sager til beslutning

32. Ansøgning fra Pro Profil om støtte til udvikling af interaktiv Cd-rom (Bilag)

FAU 41/2003 J.nr. 41/2003

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke indgår i et samarbejde med Pro Profil om udvikling af interaktiv Cd-rom.

RESUME

Fungerende borgmester Frank Hedegaard modtog den 8. januar en ansøgning fra Pro Profil om at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen støtter udviklingen af en interaktiv Cd-rom med madopskrifter.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen finder ikke at formålet eller målgruppe ligger indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens kerneområde.

SAGSBESKRIVELSE

Pro Profil har udarbejdet et forslag til et selvudviklende koncept for børn, unge og forældre. Konceptet består af at udvikle en interaktiv Cd-rom med 10 madopskrifter samt spil og videoklip.

Hensigten med projektet er udvikling af sunde madvaner samt at fremme samværd mellem forældre. Dette skal på sigt bl.a. forebygge spiseforstyrrelser.

Konceptet er tiltænkt gratis for brugerne dvs. forældre, børn, institutioner og skoler.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at hverken målgruppen eller målsætning for konceptet er specifikt målrettet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

MILJØVURDERING

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

ØKONOMI

Proprofil søger ikke om et konkret beløb, men anfører et kapitalbehov på 198.000 kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

  • Ansøgning fra Pro Profil af 8. januar 2003.
  • Udkast til svarbrev fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen

 

Til top