Enkeltydelser efter aktivlovens § 81 og § 82 til førtidspensionister (Bilag)

23. Enkeltydelser efter aktivlovens § 81 og § 82 til førtidspensionister (Bilag)

FAU 56/2003 J.nr. 56/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkeds-udvalget godkender,

at førtidspensionister, der søger om enkeltydelser efter aktivlovens § 81 og § 82 vurderes efter samme retningslinier som øvrige ansøgere.

Førtidspensionsreformen træder i kraft 1. januar 2003 og gælder for personer, der tilkendes førtidspension efter de nye regler.

De "nye" førtidspensionister kan søge om hjælp efter aktivlovens § 81 og § 82 til enkeltudgifter og sygebehandling, idet særydelserne efter pensionsloven afskaffes til de førtidspensionister, der får tilkendt pension efter reglerne, der træder i kraft 1. januar 2003.

Det forventes skønsmæssigt 600 –700 personer vil få tilkendt førtidspension i 2003 efter de efter 1. januar 2003 gældende regler. Ved forhandlingerne med staten om økonomisk kompensation (DUT), blev der lagt til grund, at 70 pct. af personkredsen fremover vil have behov for enkeltydelser. Det vil sige, at ca. 420–490 førtidspensionister skønsmæssigt vil været berettiget til ydelser efter aktivlovens § 81 og § 82.

De pensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de gældende regler før 1. januar 2003, er omfattet af reglerne i pensionsloven, det vil sige helbredstillæg, personlige tillæg, varmetillæg og bistands- og plejetillæg.

Det må forventes, at de administrative konsekvenser vil blive et merarbejde på de lokale centre - ikke mindst i de tilfælde hvor der er tale om et samlevende/ægtepar, hvor den ene er "ny" pensionist og den anden modtager pension efter de gamle regler. Det vil være tidskrævende at forklare forskellen på reglerne efter aktivloven og pensionsloven, og hvorfor den ene pensionist kan få tildelt ydelser som personligt tillæg, mens den "nye" pensionist får afslag på hjælp efter aktivlovens regler.

Førtidspensionsreformen træder i kraft 1. januar 2003 og gælder for personer, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Der er en førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes til "nye" førtidspensionister, det vil sige helbredstillæg, personlige tillæg, varmetillæg og bistands- og plejetillæg.

De "nye" førtidspensionister kan således søge om hjælp efter aktivloven til enkeltudgifter (§ 81) f.eks. en huslejerestance og sygebehandling (§ 82) f.eks. tandbehandling, samt supplerende hjælp til brøkpension (§ 27a).

Det forventes at ca. 600 –700 personer vil få tilkendt førtidspension i 2003 efter de efter 1. januar 2003 gældende regler. Ved forhandlingerne med staten om økonomisk kompensation (DUT), blev der lagt til grund, at 70 pct. af personkredsen fremover vil have behov for enkeltydelser. Det vil sige at ca. 420 – 490 førtidspensionister skønsmæssigt vil været berettiget til ydelser efter aktivlovens § 81 og § 82.

De pensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de gældende regler før 1. januar 2003, er omfattet af reglerne i pensionsloven, det vil sige helbredstillæg, personlige tillæg, varmetillæg og bistands- og plejetillæg.

Det rejser en række problemstillinger, når de nye førtidspensionister skal til at søge om hjælp til enkeltudgifter/sygebehandling efter aktivloven.

Ved ansøgning om hjælp efter aktivlovens § 81 og § 82 skal der foretages en vurdering af udgiftens rimelighed og nødvendighed, samt en økonomisk vurdering af, hvorvidt ansøgeren selv kan afholde udgiften helt eller delvist. Den økonomiske vurdering efter aktivlovens § 81 og § 82 er strammere end efter pensionslovens regler om personlige tillæg, idet pensionisten efter disse regler kan have en mindre formue og samtidig opnå personligt tillæg.

I vejledning om førtidspension fra 1. januar 2003 fremgår det, at pensionisterne skal ligestilles med andre f.eks. kontanthjælpsmodtagere. De "nye" pensionister må ved ansøgning om enkeltudgifter mv. stilles på lige fod med andre ansøgere. Det vil sige, at pensionisterne ikke behandles lempeligere i vurderingerne end andre ansøgere, idet der ikke efter aktivlovens § 81 og § 82 kan opereres med to forskellige regelsæt afhængig af om det er en "ny" førtidspensionist eller en kontanthjælpsmodtager, der søger om hjælp.

Når der ansøges om hjælp efter aktivlovens §§ 81 og 82 må ansøger ikke have nogen formue. Ved ansøgning om personlige tillæg har vi en formuegrænse på 51.500 kr. (2002). Formuegrænsen reguleres hvert år pr. 1. januar med satsreguleringsprocenten, således at formuegrænsen er ens ved helbredstillæg og personlige tillæg.

Det vil blive svært at forklare pensionisterne, at der en forskel ved vurderingerne i ansøgninger om enkeltydelser / personlige tillæg, især i de sager hvor den ene af et samlevende / ægtepar modtager pension efter reglerne før 1. januar 2003 og den anden efter reglerne efter 1. januar 2003. Som det fremgår ovenfor har kommunen forskellige vejledende rådighedsbeløb afhængig om pensionisten modtager hjælp efter aktivloven eller pensionsloven. Hertil kommer at pensionisten kan have en mindre formue og samtidig få personligt tillæg, hvorimod der ikke kan ydes hjælp efter aktivlovens § 81 og § 82, hv is ansøgeren har formue.

Som det fremgår af regneeksemplerne i bilag 1, er der en væsentlig forskel i den tildelte hjælp / personlige tillæg.

Ved henvendelser til andre kommuner i Kreds I regi (kommunerne i Københavns Amt, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune), samt Aalborg, Odense og Århus Kommuner omkring problemstillingen med ydelser efter aktivlovens § 81 og § 82, har svarene været, at de "nye" pensionister vil blive behandlet som andre, der søger om hjælp efter aktivlovens regler. Ingen kommuner har direkte tilkendegivet, at de vil behandle de "nye" pensionister lempeligere. Mange af kommunerne har også et forskellige rådighedsbeløb alt efter om der søges om hjælp efter aktivloven eller pensionsloven.

Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet

I 2002 modtog i alt 9.758 førtidspensionister personlige tillæg. Dette antal vil falde som følge af førtidsreformen, dels som følge af et mindre behov, idet den nye førtidspension er højere end førtidspensionen tilkendt efter de gamle regler, dels som følge af de foreslåede vejledende rådighedsbeløb i Københavns Kommune for bevilling af enkeltydelser efter det nye regelsæt.

Ved forhandlingerne med staten om økonomisk kompensation (DUT), blev der lagt til grund, at 70 pct. af personkredsen fremover vil have behov for enkeltydelser. På den baggrund vil udgifterne til enkeltydelser efter § 81 og 82 i aktivloven falde, sammenlignet med udgifterne efter det gamle regelsæt".

Under forudsætning af at 70 pct. af de 600-700 nye førtidspensionister vil have behov for enkeltudgifter, vil besparelsen skønsmæssig i 2003 udgøre 1,75 mill.

Ingen

• Regneeksempler

Grethe Munk / Torben Brøgger