Ændret udmøntning af støtteressourcerne for børn i daginstitutioner

12. Ændret udmøntning af støtteressourcerne for børn i daginstitutioner

FAU 51/2003 J.nr. 51/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at nedenstående udmøntning af støtteressourcerne afløser den hidtidige regulering af støttearbejdet som fastlagt i Støttehåndbogen.

• Der gives mulighed for midlertidig støtte til enkeltbørn i almindelige daginstitutioner, enten i form af en støttepædagog eller en opnormering af institutionens personale.

• Der gives mulighed for at de enkelte lokalcentre/handicapcentre og daginstitutionerne i samarbejde kan etablere andre former for støtte, f.eks. smågrupper for børn med ensartede problemstillinger.

Den nuværende udmøntning af støtteressourcerne er fastlagt i en "støttehåndbog". Støttehåndbogen tilsiger, at støtte til børn med psykosociale problemer og handicappede børn i daginstitutioner primært skal gives i form af en støttepædagog i 18,5 timer pr. barn pr. uge. I begrænset omfang kan støtte også gives i form af støttetimer, d.v.s. en opnormering af institutionens personale.

Denne organisering er ufleksibel, og forslaget giver derfor mulighed for at lokalcentrene i samarbejde med institutionerne kan etablere alternative former for støtte. Den nye organisering lægger op til, at der kan etableres smågrupper for børn med ensartede problemer, kompetenceudvikles i bestemte institutioner eller aftales andre konkrete tiltag, som passer til barnets støttebehov. Der vil fortsat kunne ydes støttepædagog som en af måderne at give støtte på.

Der mangler fleksibilitet i den nuværende organisering af indsatsen overfor støttekrævende børn i daginstitutioner, d.v.s. børn med psykosociale problemer og handicappede børn.

Ifølge støttehåndbogen skal støtte til et barn primært gives i form af en støttepædagog i 18,5 timer ugentligt.

Støtten kan desuden gives i form af en opnormering af institutionens personaletimer, såkaldte "støttetimer".

Begge muligheder har en række fordele og ulemper i forhold til at opnå en optimal udnyttelse af støtteressourcerne.

Støttepædagoger har en særlig kompetence og er i mange tilfælde den bedste støttemulighed for såvel barnet som institutionen. Brugen af støttepædagoger betyder dog også, at det er svært at tildele en institution mindre end 18,5 timer ugentligt, selv om et mindre antal timer kan være tilstrækkeligt eller måske centrets eneste støttemulighed på baggrund af de økonomiske rammer. Samtidig er der en del institutioner, der foretrækker at få støtten i form af midlertidig opskrivning af institutionens budget, hvor man kan gøre brug af de medarbejdere, som allerede er tilknyttet institutionen.

Støttetimer er en fleksibel støttemulighed, når der skal sættes ind overfor et klart defineret eller midlertidigt problem. Støttetimer har imidlertid en tendens til at "drukne" i institutionens almindelige arbejde og målrettes dermed ikke det støttekrævende barn. Det gælder særligt, hvis støtten forlænges for flere perioder, hvilket ikke er usædvanligt.

Samtidig er vidensopsamling og kompetenceudvikling i institutionerne begrænset, idet støttepersonen typisk forlader institutionen samtidig med det støttekrævende barn.

For at skabe større fleksibilitet i forhold til det enkelte barns behov og for at opnå en bedre udnyttelse af de lokale centres økonomiske rammer forslås derfor, at der gives mulighed for at de lokale centre og daginstitutionerne i fællesskab kan etablere andre former for støtte.

En mulighed kan f.eks. være etablering af smågrupper for børn med ensartede problemstillinger. Smågrupper anvendes bl.a. i Hvidovre kommune, hvor man i flere år har haft smågrupper med ned til 3 børn.

I en evaluering af ordningen i Hvidovre påpeges, at

• Der er sket en stigning i antallet af børn, der modtager støttepædagog, uden der er tilført ekstra ressourcer til området.

• Det er lettere for støttepædagogen at arbejde med børn, der har samme problematikker, og det er nemmere at indhente viden samt samarbejde med relevante specialister.
• Det enkelte barn oplever at få mere tid med støttepædagogen, idet det er muligt at igangsætte aktiviteter, som flere børn har glæde af.
• Støttepædagogen skal kun arbejde i én institution og kan derfor blive integreret med det almindelige personale i institutionen.
• Der kan spares transporttid.

En anden mulighed kan være, at det lokale center tildeler støtte i form af en talepædagog, en audiologpæd eller en psykolog, hvis det er den bedste løsning for barnet.

Som en tredje mulighed kan centrene eventuelt vælge at bruge støtteressourcer til at kompetenceudvikle pædagoger i en række udvalgte institutioner, som ønsker at arbejde med støttekrævende børn.

De nævnte muligheder er ikke udtømmende, og det forventes, at institutioner og centre vil udvise stor kreativitet i opgaveløsningen. En administrativ opgave bliver derfor at opsamle erfaringer og videreformidle disse til andre centre. Ordningen vil således blive evalueret i 2004.

De nye former for støtte er tænkt som alternativer til støttepædagog og støttetimer, og ikke som en erstatning. Støttepædagoger og støttetimer vil fortsat udgøre størstedelen af ressourceanvendelsen.

Nærværende forslag ændrer ikke på den nuværende organisering af støtteopgaven, idet lokalcentrene fortsat vil have ansvaret for støtte til børn med psykosociale problemer, og handicapcentrene fortsat vil have ansvaret for støtte til handicappede børn. V isitationen vil som hidtil ske i centrenes Børne-familieteam.

Forslaget ændrer heller ikke støttepædagogernes arbejdsforhold væsentligt i forhold til nuværende.

Ifølge den eksisterende støttehåndbog skal hovedparten af støttemidlerne (75%) anvendes til fastansættelse af støttepædagoger i et korps, mens de resterende midler primært skal anvendes til vikardækning.

En undersøgelse fra 1999 viser følgende fordeling af ressourcerne på henholdsvis støttepædagoger og støttetimer.

Når der ifølge tabel 1 anvendes flere støttetimer end forudsat i støttehåndbogen, skyldes det, at støttetimer er en fleksibel støttemulighed for centrene.

Der er pt. ca. 80 støttepædagoger ansat. Heraf er ca. 50 fuldtidsansatte.

Støtte skal ifølge støttehåndbogen gives midlertidigt i 3-6 måneder. Støtten har til formål at integrere det enkelte barn i daginstitutionen.

Den gennemsnitlige varighed af et støtteforhold er imidlertid ca. 11 måneder, og 38% af de børn, der modtager støttepædagog, har fået støtte i mere end 1 år. Dette peger igen på, at basisplads i nogle tilfælde ville have været et mere passende tilbud. En del af den lange støtteperiode skyldes også, at der er ventetid for at få børn undersøgt på Børneklinikken og Bispebjerg Børnepsykiatriske Afdeling, i perioder op til 8 måneder. I den tid har børnene ofte en støttepædagog tilknyttet.

Overordnet ansvar for støtteopgaven i centralforvaltningen

Det overordnede ansvar for støtte til børn med psykosociale problemer er placeret i kontoret for børnefamilier med særlige behov (10. kt.) mens det overordnede ansvar for støtte til handicappede børn er placeret i kontoret for handicappede og psykisk syge (8. kt.).

Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser

Ingen

Resultatet af høringsmøde med LFS vil foreligge ved udvalgets behandling af sagen.

Ingen

Ingen

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen