Evaluering af institutionernes årsplaner 2002 (Bilag)

11. Evaluering af institutionernes årsplaner 2002 (Bilag)

FAU 49/2003 J.nr. 49/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om daginstitutionernes årsplaner for 2002 til efterretning.

Siden 1996 har Københavns Kommune stillet krav om, at både de kommunale og selvejende institutioner skal udarbejde årsplaner. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at få en status over institutionernes arbejde med årsplanerne for år 2002.

Undersøgelsen viser, at 98 procent af daginstitutionerne enten har udarbejdet årsplan eller er

I gang med at udarbejde en årsplan for daginstitutionen i de 11 bydele (ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele).

De 4 forsøgsbydele har også tidligere udarbejdet årsplaner, men har ikke tidligere skullet indsende opsamling af årsplanerne til centralforvaltningen. År 2002 er de tidligere forsøgsbydele blevet sammenlagt med BR-København, og 2002 er en slags overgangsår for de disse bydele. Men medregnes de fire tidligere forsøgsbydele i undersøgelsen bliver det 96 procent af de 503 daginstitutioner, som enten har udarbejdet årsplan eller er i gang med at udarbejde en årsplan.

Af Socialplanen 1997-2000 fremgår det, at alle institutioner, kommunale som selvejende, skal udarbejde årsplaner.

For de 11 bydele (ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele) er der 5 procent, der er i gang med at udarbejde årsplan, og medregnes de institutioner, der er i gang med udarbejdelsen af årsplanen, er det 98 procent, der laver årsplaner. Det er et lille fald i forhold til 2001, hvor 99 procent havde udarbejdet eller var i gang med at udarbejde årsplan.

Tabel på næste side viser i procent, hvor mange institutioner der i de enkelte bydele enten har lavet årsplan, er i gang med at lave årsplan eller af forskellige årsager ikke er i gang med at udarbejde en årsplan

Undersøgelsen viser, at i de 11 bydele (det vil sige ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele) er der 5 procent, der er i gang med at udarbejde en årsplan. Det dækker over 18 institutioner, som er i gang med årsplanen, men endnu ikke færdige, hvilket skyldes flere årsager, bl.a.:

• 2 institutioner er nyoprettetde
• 5 institutioner er blevet forsinkede på grund af specielle omstændigheder fx manglende leder
• 11 institutioner har haft svært ved at overholde tidsfristen for afleveringen af årsplanen til centeret, eller der er andre årsager, som ikke er oplyst.

2002 er overgangsår for de fire tidligere forsøgsbydele, og medregnes disse er det 7 procent der er i gang med at udarbejde en årsplan i hele Københavns Kommune. Det dækker over 35 institutioner ud af 503 daginstitutioner i kommunen.

Undersøgelsen viser, at i de 11 bydele (det vil sige ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele) er der 2 procent, som ikke er i gang eller har lavet en årsplan i 2002. Det er en tilbagegang fra 2001, hvor dette kun var 1 procent af institutionerne som ikke var i gang. De 2 procent dækker over 9 institutioner der ikke er i gang med at udarbejde en årsplan. Det er 4 institutioner i Indre By, og 4 institutioner på Bispebjerg og 1 institution i Brønshøj-Husum.

Københavns Kommune har ikke fastlagt nogen fast standard med fortrykte skemaer eller lignende til brug for årsplansarbejdet, men på baggrund af Lov om Social Service og Socialplanen for Købehavns Kommune har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens udarbejdet en folder om "Årsplanen som redskab til diskussion, refleksion og dokumentation" samt udsendt en "Huskeliste om hvad årsplanen skal indeholde" til alle daginstitutioner.

De indholdsmæssige krav i folder og huskeliste er, at årsplanen udarbejdes systematisk ved at beskrive "året, der gik", og at den indeholder en evaluering og et afsnit om "året, der kommer", som indeholder en beskrivelse af institutionens fokusområder. Det skulle gerne medføre, at årsplansarbejdet blive et redskab til styring af kvalitetsudviklingen i de enkelte institutioner.

I forhold til de indholdsmæssige krav der stilles til årsplanen er der sket forbedring sammenlignet med 2001, og institutionerne bruger i større omfang systematisk evaluering af arbejdet.

I de 11 bydele (det vil sige ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele) er der 98 procent af institutioner, der har medtaget et afsnit, hvori der evalueres på fokusområderne og samles op på aktiviteter for "året, der gik" i årsplanen for 2002. Det er en klar forbedring fra 2001, hvor det var 75 procent af institutionerne, og i 2000 hvor det var 52 procent af institutionerne, der havde medtaget et afsnit om "året, der gik" i deres årsplan.

I 62 procent af evalueringerne har institutionerne brugt enten kvantitativ eller kvalitativ metode, eller de har foretaget en grundig faglig refleksion af det forgangne års arbejde i årsplanerne for 2002.

"Året, der kommer",

I de 11 bydele (ekskl. de 4 tidligere forsøgsbydele) er det 86 procent af institutionernes årsplaner, som indeholder en beskrivelse af institutionens målsætninger, aktiviteter og fokuspunkter i afsnit om "året, der kommer", det er en stigning fra 2001, hvor 82 procent af institutionerne havde en beskrivelse med i årsplanen om kommende aktiviteter i afsnit om "året, der kommer" og en stigning fra 2000, hvor 61 procent havde dette afsnit med.

Gennem årsplanerne skal daginstitutionerne afspejle de overordnede politiske målsætninger og prioriteringer for daginstitutionerne. Disse fremgår blandt andet af kommunens Socialplan for 1997-2000 og af Lov om Social Service.

Et væsentligt element i årsplansarbejdet er, at hver enkelt institution skal udvælge deres fokus- eller udviklingspunkter for årets aktiviteter. Fokuspunktet er et tema som institutionen ønsker at arbejde særligt med det kommende år. Fokuspunktet skal være så konkret, at det kan omsættes til et mål, der kan evalueres.

I de kommende år vil fokuspunkterne i årsplanerne tage udgangspunkt i pædagogisk perspektivplan.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i opsamlingsskemaet inddelt fokuspunktet i følgende 7 punkter:

1. Et fokus på det enkelte barns alsidige udvikling. Det vil sige det enkelte barns sproglige, motoriske, sociale eller følelsesmæssige udvikling. 24 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
2. Et fokus på aktiviteterne i institutionen. Det vil sige de pædagogiske aktiviteter, der retter sig mod børnegruppen. Det kan eksempelvis være et tema om dyr, natur, kultur, kreativitet, børns medbestemmelse eller børns overgang mellem børnehave og skole. 24 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
3. De psykiske rammer i institutionen. Det kan eksempelvis være fokus på støj, institutionens kultur, sundhed, ernæring eller relationerne mellem børn og voksne. 12 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
4. De fysiske rammer i institutionen. Det kan eksempelvis være fokus på legepladsen, institutionens hygiejne eller de ergonomiske forhold 10 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
5. Forældresamarbejde. Det kan eksempelvis være fokus på forældrenes medindflydelse, bestyrelsesarbejdet eller kommunikationen mellem forældre og personalet. 13 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
6. Personalesamarbejde. Det vil eksempelvis være fokus på det interne samarbejde, ændret intern struktur eller personaleudvikling. 10 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.
7. Andet. Som dækker fokuspunkter, der ikke kan rummes i de 7 første punkter. Det kan eksempelvis være dokumentation af arbejdet, iagttagelse af børnene eller modtagelse af nye børn i institutionen. 8 procent af institutionerne havde det som fokuspunkt.

Undersøgelsen viser, at de formelle krav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde en årsplan for hvert kalenderår, næsten er opfyldt i 2002. Men undersøgelsen belyser en udvikling i de indholdsmæssige krav årsplanen. Hovedparten af bydelene giver udtryk for, at arbejdet med årsplanerne er inde i en god udvikling. De enkelte bydele gør et stor arbejde i forbindelse med udvikling af årsplansarbejdet, eksempelvis giver mange af de pædagogiske konsulenter en tilbagemelding på den enkelte institutions årsplan ved besøg på institutionens personalemøde eller et forældrebestyrelsesmøde.

Arbejdet med årsplaner er ved at være en integreret del af institutionernes normale arbejdsrutiner i de fleste bydele, og dialogen mellem de enkelte institutioner og lokale centre om årsplanerne synes at virke. Undersøgelsen belyser ikke konkret kvaliteten af det pædagogiske arbejde børnene i daginstitutionen, men afspejler udviklingen af årsplanerne.

Det forventes, at der blive sat yderligere fokus på udviklingen af årsplanerne de kommende år. I forbindelse med at Pædagogisk Perspektivplan implementeres får årsplanen en placering i denne implementering. Årsplanen skal udvikles til at blive den "røde tråd" mellem de politiske krav og den enkelte institutions løbende udvikling af kvaliteten på institutionerne.

Ingen væsentlige miljømæsige konsekvenser.

Ingen

Ingen

H&Osl ash;RING

Ingen

• Undersøgelsen af daginstitutionernes årsplaner 2002

Grethe Munk

/

Carsten Stæhr Nielsen