Udtalelse til revisionsberetningen om regnskabet for 1999 (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. oktober 2000

11. Udtalelse til revisionsberetningen om regnskabet for 1999 (Bilag)

FAU 581/2000 J.nr. 182/00

Revisionsdirektoratet har udbedt sig Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets stillingtagen til den del af revisionsberetningen, som angår udvalgets forvaltning. Denne del af beretningen er en gengivelse af 3 revisionsprotokollater med tilhørende besvarelser, som udvalget besluttede besvaret efter behandling på mødet den 9. august 2000.

Herudover har Revisionsdirektoratet som foreskrevet af Socialministeriet på side 137 i beretningen redegjort for omfang og resultater af de stikprøver, der er foretaget. Det fremgår, at stikprøverne omfatter i alt 88 sager.

Der var fejl med økonomisk betydning i følgende antal sager:

Kontanthjælp: 1 af 21 sager i stikprøven. Løntilskud i fleks/skånejob: 1 af 6 sager i stik-prøven. Integrationsydelser: 8 af 10 sager i stikprøven. Øvrige ydelsesområder: 0 fejl i 51 sager i stikprøverne.

Herudover var der formelle fejl, d.v.s. fejl uden økonomisk betydning, i 12 af de i alt 88 sager i stikprøven

Familie - og Arbejdsmarkedsforvaltningen gjorde i besvarelserne til de enkelte protokollater og i en efterfølgende særlig information til udvalget vedrørende integrationsområdet rede for de foranstaltninger forvaltningen har iværksat for at reducere omfanget af fejl.

Revisionsdirektoratet har herudover anmodet udvalget om supplerende bemærkninger til nødvendigheden af at anvende økonomiske midler til ekstern rådgivning på anlægsområdet, jf. beretningens side 324 – 325.

Baggrunden er Revisionsdirektoratets tværgående undersøgelse : "Bevillingsregler og regnskaber for kommunens anlægsvirksomhed", som er omtalt på side 294 – 326 i beretningen. Undersøgelsen har været behandlet af Økonomiudvalget.

Om nødvendigheden af at anvende ekstern rådgivning kan Familie - og Arbejdsmarkeds-forvaltningen oplyse, at gennemførelsen af et anlægsprojekt kræver som udgangspunkt kræver deltagelse fra mindst 2 parter: Bygherren (bestilleren), som er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og rådgivende arkitekt/ingeniør og entreprenøren (udførerne).

Det er bestillerens opgave at anvise den konkrete byggemulighed og ved opstilling af et byggeprogram at definere rammerne for det projekt, der ønskes gennemført. Sidstnævnte kræver, at bygherren forinden har gennemgået ejendomsmarkedet, vurderet pladsbehovet og udstukket de økonomiske rammer for projektet. Bygherren nedsætter til dette formål en projektgruppe, der deltager i hele projekteringsfasen. I udførelsesfasen sikrer bygherren ved deltagelse af arkitekt/projektkoordinator at tids- og økonomistyringen følges, og der er deltagelse i afleveringsforretning, mangelopfølgning og 1 og 5 års gennemgang, ligesom der sørges for bygherreleverancer i form af inventar samt den efterfølgende regnskabsafslutning.

Formålet med bygherrens deltagelse i projektforløbet er at sikre, at kvalitet, tid og økonomi overholdes.

Den eksterne rådgivning består i projektering af byggeriet og dagligt tilsyn på byggeplad-

sen. Byggeopgavens kompleksitet og omfang betyder, at der ved projekteringen og beskrivelsen af udbudsmaterialet benyttes et betydeligt antal personer fra en række forskellige faggrupper: Arkitekt, ingeniør (konstruktion/el/VVS), landskabsarkitekt og konsulentbistand fra landinspektør, geodæter m. fl.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - og tidligere Socialdirektoratets Institutionsafdeling – har altid købt rådgiverydelser og afholdt udgiften over anlægssagen. Oprindelig blev hovedparten af ydelserne købt i Stadsarkitektens direktorat, Rådgivende ingeniørkontor og Parkafdelingen. I takt med stigningen i anlægsbudgetterne og i tråd med en af kommunen formuleret politik om at opnå større konkurrence ved at udbyde ydelserne, er der i de senere år inddraget private rådgivningsfirmaer i et betydeligt omfang.

Ud over selve konkurrenceelementet, som kan aflæses på honorarydelsen, opnås der den

fordel, at der bliver større variation i de bygningsmæssige løsninger. Samtidig har forvaltningen mulighed for at inddrage flere private firmaer ved spidsbelastninger og derved gennemføre flere projekter.

Da udgifterne følger de enkelte projekter og ophører ved projektets afslutning, opnås der

en større fleksibilitet på personalesiden end det ville være muligt ved at aflønne et stør-

re antal fast ansatte medarbejdere.

Ingen

Ingen

Ingen

• Beretning om revisionen af Københavns Kommunes Regnskab for 1999.
• Beretning om Direktoratets virksomhed i 1999 (Ilagt ovenstående bilag).