Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2002 (Bilag)
Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2002 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. september 2002
Sager til beslutning
9. Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2002 (Bilag)
FAU 380/2002 J.nr. 380/2002
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2002 til efterretning
RESUME
Sektorplanopfølgning på arbejdsmarkedsområdet – 2. kvartal 2002 beskriver udviklingen for kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og etniske minoriteter samt udviklingen på sygedagpengeområdet. Hertil kommer en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb).
SAGSBESKRIVELSE
Sektorplanopfølgningen for arbejdsmarkedsområdet er en videreudvikling af De kvartalsvise nøgletal.
Vedlagte rapport gennemgår tendenserne på kontanthjælps-, førtidspensions- og sygedagpengeområdet. Hertil kommer en analyse af kontanthjælpsmodtagerne fordelt på baggrundsvariable (herkomst, alder og varighed af kontanthjælpsforløb). Endelig er der et tema om fleks- og skånejob.
Fra Sektorplanopfølgningen fremhæves følgende konklusioner:
- For tredje kvartal i træk var aktiveringsgraden i 2. kvartal 2002 39%. Niveauet bevirker, at Sektorplanens mål om 35% er opfyldt.
- Det gennemsnitlige antal kontanthjælpsmodtagere for hele kommunen er 27.450 personer. I forhold til 2. kvartal 2001 betyder det et fald på 1%.
- Det gennemsnitlige antal borgere i aktivering pr. kvartal stiger fortsat, og i 2. kvartal var antallet oppe på 6.885 personer. Antallet af revalidender ligger stabilt på ca. 2700-2800 personer pr. kvartal.
- Den gennemsnitlige sagsvarighed i sygedagpengesager er i 2. kvartal steget til 37,3 uger – Sektorplanens mål er 33 uger.
- Gennemsnitligt 10.784 personer med etnisk minoritetsbaggrund modtog en kontanthjælpsydelse i 2. Kvartal, heraf var 1.089 på integrationsydelse.
- Kontanthjælpsgraden for etniske minoriteter var i 2. kvartal 2002 26,7%. Til sammenligning er kontanthjælpsgraden 5,4% for den øvrige befolkning i kommunen.
- Pr. 30. juni 2002 var 839 personer ansat i fleksjob. Heraf var 53% var ansat ved såkaldt "anden offentlig arbejdsgiver", 30% var ansat i den private sektor og 17 % var ansat kommunalt.
- "Omsætningen" i fleksjobbene – set over en 1-årig periode - er på 24%. Sagt med andre ord vil en fjerdedel af jobbene ophøre inden for et år.
- Den tilsvarende "omsætning" for skånejob er 56%.
MILJØVURDERING
Ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
- Sektorplanopfølgning for arbejdsmarkedsområdet - 2. kvartal 2002
Grethe Munk
/ Torben Brøgger