Orientering om resultat af dagpengeprofil 2001 (bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. september 2002

8. Orientering om resultat af dagpengeprofil 2001 (bilag)

FAU 383/2002 J.nr. 383/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens orientering om dagpengeprofil 2001 til efterretning.

En arbejdsgruppe på tværs af central- og lokalforvaltningen (dagpengeopfølgningsgruppen) har for tredie år i træk udarbejdet en dagpengeprofil for København og de enkelte lokale centre.

Dagpengeprofilen viser, at der stadigvæk er særlige risikogrupper. En af de risikogrupper, der hvert år viser sig, er personer uden erhvervsuddannelse, som har en markant længere varighed end gennemsnittet af alle sygemeldte

Andelen af sygemeldte der fastholdes i arbejdet er stigende. I dagpengeprofil 1999 var det 37% i 2000 var det 49% og i 2001 er det 56% af de sygemeldte der bevarer arbejdet, til gavn for både de sygemeldte og kommunen.

Dagpengeprofilen viser også, at evnen til at arbejdsfastholde er blevet bedre på alle centre. Andelen af sager med samarbejde med arbejdsgiver, A-kasse eller faglige organisation er steget fra 5% i 1999 til 8,3% i 2000 og 11% i 2001. Der er dog endnu lang vej til det mål, der er fastsat i sektorplanen på 30% af alle løbende sager.

Dagpengeprofilen viser også, noget overraskende, at varigheden i sager med samarbejde er markant længere (45 uger), end når der ikke er samarbejde (32 uger). En mulig forklaring herpå kunne være, at en arbejdsprøvning eller omplacering tager tid og dermed forlænger sygeforløbet. En anden forklaring kunne være at samarbejdet i disse sager først starter/indledes på et sent tidspunkt i sagsforløbet og at sagerne derfor er vanskeligere at løse med positivt udfald. Dagpengeprofilens data, giver ikke mulighed for at klarlægge årsagen til den længere sagsvarighed for sager med samarbejde. Hvorvidt det argument holder forudsætter en nærmere analyse af sager overgivet til A-teamet. Der er dog stadigvæk en lidt større andel af de sygemeldte der bevarer arbejdet, når der er indledt samarbejde med arbejdsgiver eller anden faglig organisation.

Den gennemsnitlige sagsvarighed er i 1. og 2. kvartal 2002 steget til 37,3 uger. Årsagen hertil skyldes flere faktorer. En væsentlig faktor er den voldsomme stigning i helt nye sager, hvilket trækker ressourcer fra det almindelige opfølgningsarbejde. Antallet af nystartere er steget fra omkring 2.500 pr. mdr. i første halvår 2001, til et niveau omkring 4.000 i slutningen af 2001/begyndelsen af 2002. Dette er en generel tendens over hele landet. En foreløbig analyse indikerer, at en del af stigningen skyldes svagere gruppers indtræden på arbejdsmarked. Forvaltningen følger udviklingen nøje og planlægger indsatsen over for de faktorer, der har forårsaget denne stigning i sagsvarigheden.

På baggrund af resultaterne fra dagpengeprofil 2001 og den stigende sagsvarighed, samt i øvrige erfaringer fra dialogmøder med lokalforvaltningen foreslås:

1) Forslag til styrket indsats.

Medarbejdere fra centralforvaltningen på de løbende dialogmøder tager resultaterne fra dagpengeprofilen op med de enkelte lokale centre med henblik på at foreslå iværksættelse af lokale initiativer, herunder specielt indsatser overfor personer uden erhvervsuddannelse, som udgør ca. 23% af alle sygemeldte og som har et markant længere sygefravær end andre grupper. Det kunne være i form af en intensiveret opfølgning med indkaldelse til samtale straks ved sygemeldingen. Den hurtige opfølgningssamtale kunne sætte forvaltningen i stand til omgående at foretage overvejelse af om der er mulighed for at give den sygemeldte en hjælp efter aktivlovens §78 (arbejdsredskaber, herunder kortvarige kurser ell. lign.), eller om der skal iværksættes egentlig revalidering omskoling jf. aktivlovens §46.

2) At det undersøges hvorfor varigheden i sager med samarbejde med arbejdsgiver/faglige organisation er højere end i sager uden samarbejde.

• Dialog med de praktiserende læger:

4) Større diciplinering i sygedagpengesager:

• Fastlæggelse af nærmere retningslinier for anvendelsen af kommunens lægekonsulenter, der overordnet er med til at skabe de optimale sygedagpengeforløb ved at varetage de helbredsmæssige sider i det helhedsorienterede forløb.

• Indarbejdelse af retningslinier, der sikrer at der bliver foretaget helhedsvurdering efter retssikkerhedslovens § 7 inden for den i loven fastsatte frist på 8 uger. Det er i Fakir anbefalet, at de lokale centre ved den første 8-ugers vurdering i det samme dokument udarbejder både en opfølgningsplan (som man er forpligtet til efter dagpengeloven) og en skriftlig helhedsvurdering efter retssikkerhedsloven, og der er angivet koncept for, hvordan dokumentet kan udarbejdes. Til trods herfor er der stadig centre, der overskrider de tidsmæssige grænser, der gælder for udarbejdelse af opfølgningsplaner (og dermed også den skriftlige helhedsvurdering).

• I begyndelse af 2002 gav Udvalget støtte til projekter, der havde til formål at sætte hurtigere ind overfor sygedagpengemodtagere, bl.a. et pilotprojekt vedrørende samarbejdet mellem Rygcentret i København og lokalcenter Bispebjerg om tidlig opsporing og arbejdsfastholdelse og et projekt om den praktiserende læge og den sociale sag. Udvalget har afsat midler til at styrke samarbejdet med repræsentanter fra sundheds- og socialsektoren, der skal have til opgave at rådgive om fremtidige indsatsområder, herunder på sygedagpengeområdet. Koordinationsudvalget drøfter for tiden den organisatoriske ramme for udmøntningen af beslutningen.

Indstillingen vurderes ikke at have nogen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

En succesfuld implementering af ovenstående tiltag vil alt andet lige betyde færre udgifter til sygedagpenge. Beløbets størrelse kan dog ikke på nuværende tidspunkt opgøres, da refusionandelen i disse sager og erfaringer med klienters overgang til andre ydelser ikke kan opgøres præcist.

Ingen.

Der er ikke foretaget høring.

Dagpengeprofil vedlagt.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger