Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard og Frank Hedegaard (begge F) om at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal være røgfri arbejdsplads

4. Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard og Frank Hedegaard (begge F) om at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal være røgfri arbejdsplads

FAU 341/2004 J.nr. 341/2004

Det foreslås,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget beslutter, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen igangsætter en proces medhenblik på at blive en røgfri arbejdsplads.

MOTIVATION

I Folkesundhedsplanen for Københavns kommune fremgår, at fremme af røgfri miljøer og effektivisering af rygestopindsatsen har høj prioritet i forhold til indsatsen i de kommende år. Blandt målsætningerne er "fremme af Københavnernes sundhed og livskvalitet" og at "de overordnede mål og målsætninger i Folkesundhedsplanen skal afspejle sig i Kommunens generelle politikker".

I forlængelse heraf stilles forslag om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremover skal være en røgfri arbejdsplads. I første omgang betyder dette, at centralforvaltningen og eventuelt lokalcentrerne tydeligt fremtræder som røgfrie områder for ansatte og besøgende. Rygning kun vil være tilladt i særlige lokaler, der er indrettet for rygere. Beslutningen kan implementeres som et første skridt i en flertrinsraket med henblik på, over tid, at vedtage en røgfri politik for alle forvaltningens ansatte.

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning, hvis man skal være glad for sit arbejde. Rygning har stor betydning for arbejdsmiljøet - både det fysiske og det psykiske. Alle ved at røgen er sundhedsskadelig og kræftfremkaldende, og dermed har betydning for det fysiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø er også påvirket, idet passiv rygning generer mange og kan give anledning til konflikter.

Rygning er en privat sag - men rygning på en arbejdsplads er ikke en privat sag. Det er derimod et emne, hvor der bør foreligge klare, fælles regler. Gevinsterne ved en røgfri arbejdsplads er bl.a. bedre sundhed for alle medarbejdere, bedre indeklima og mindre rengøring. Endvidere vil de brugere, som arbejdspladsen betjener direkte, også være sikret et sundere miljø. Restriktioner i arbejdspladsens rygepolitik kan således medvirke til at fremme en sundere livsstil for alle medarbejdere og brugere. Projektet skal sælges som et personalegode og indeholde tilbud til de rygere, som ønsker at få hjælp til at stoppe, f.eks. et rygestopkurser. Uddannelse af interne rygestopinstruktører, der kan bistå rygerne i overgangsfasen eksempelvis kan indgå i projektet.

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i 1996 en række overordnede principper for en rygepolitik i Københavns Kommune. Principperne i rygepolitikken afspejler fint, at det er røgen - og ikke rygerne - der sættes ind over for. En røgfri arbejdsplads kommer ikke kun passiv-rygerne til gode. Mange aktive rygere forventes at indskrænke deres forbrug af tobak, hvis de bliver nødt til at bevæge sig f.eks. til et rygerum eller udenfor for at kunne ryge. For nogle rygere kan restriktioner i arbejdspladsens rygepolitik være en direkte anledning til at forsøge helt at holde op med at ryge.

Jeg synes således, at der er alt mulig god grund til igen at sætte "røg og rygepolitik på arbejdspladsen" på dagsordenen for at vurdere, om ikke Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kunne gå foran i spørgsmålet om sundhed og livskvalitet på arbejdspladsen. En beslutning om, i første omgang, at gøre centralforvaltningen og evt. lokalcentre til røgfrie arbejdspladser ligger i fin forlængelse heraf. På baggrund af de erfaringer, som en omlægning af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til røgfri arbejdsplads vil indbringe, kan det efterfølgende vurderes, om handicapcentre, rådgivningscentre og institutioner skal følge efter – i det omfang institutionerne ikke er beboernes hjem.