Børneplanen, nye daginstitutionspladser (Bilag)

2. Børneplanen, nye daginstitutionspladser (Bilag)

FAU 331/2003 J.nr. 331/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget godkender nedenstående, og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Bygge- og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget tager nedenstående til efterretning med undtagelse af de punkter, der indstilles til specifik godkendelse i de respektive udvalg.

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at kapaciteten på dagpasningsområdet skal øges, således at kommunen kan imødekomme de københavnske forældres behov for børnepasning

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med de kendte forudsætninger om befolkningsudviklingen og efterspørgselsmønsteret vil være behov for 2.115 pladser i perioden 2003-2005 og yderligere 706 pladser frem mod 2008

at institutionspladser søges udformet så der sikres en fleksibel fremtidig anvendelse

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at de budgetmæssige konsekvenser af udbygningsplanen, herunder afledte konsekvenser (information, rekruttering, uddannelse af medarbejdere uden pædagogisk grunduddannelse, pædagogisk tilsyn, pladsanvisning, bygherrebistand og styringsopgaver) søges indarbejdet i de kommende års budgetter

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med nærværende indstilling afsættes midler til anlæg af 1.258 dagpasningspladser (jf. vedlagte kapitalbevilling). Udgiften til drift og anlæg udgør 56,8 mill. kr. i 2003

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der parallelt med traditionelle institutioner oprettes ca. 665 fleksible pladser som omfatter:

• flere dagplejepladser og nye dagplejeformer eventuelt i form af deltidsordninger afhængig af forældrenes interesse herfor
• eventuelt kommunal hjemmepasning på forsøgsbasis i 2004
• forbedring og udbygning af Privat Børnepasning og større tilskud til puljeinstitutioner
• flere skovbørnehaver og udflytterinstitutioner
• etablering af satellitinstitutioner samt bedre udnyttelse af kapaciteten i eksisterende institutioner, hvor der er lokalemæssig mulighed herfor, efter konkret vurdering og dialog med institutionen

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der med nærværende indstilling afsættes midler til etablering af 665 fleksible pladser. Udgiften til etablering og drift udgør 17,0 mill. kr. i 2003

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at etablering af de fleksible pladser fremrykkes, vhis fremtidige regnskabsprognoser viser, at der er økonomisk mulighed herfor

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at specifikke krav til dagplejerens alder og boligstørrelse erstattes af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bedømmelse i det konkrete tilfælde mht. boligens egnethed og dagplejerens modenhed og erfaring med børnepasning

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der indføres en vikarordning på dagplejeområdet (gæstedagpleje), således at der gives mulighed for, at der kan etableres 4-børnsdagpleje efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens skøn i det konkrete tilfælde

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der fremlægges en udbygningsplan på området i hvert af årene 2004-2006. Udbygningsplanen baseres på en ajourført vurdering af pladsbehovene.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkender,

at der – i samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen – udarbejdes et forslag til ordninger, der bedre udnytter ledige lokaler i fritidshjem/KKFO og i børnehaveklasser. Dette kan f.eks. være tidligere indskrivning af børn i fritidshjem/KKFO tilknyttet den skole, de skal starte på.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Borgerrepræsentationen godkender, at der på baggrund af den med virkning fra 1. juli 2003 vedtagne ændring af lov om beskyttelsesrum foretages en vurdering af mulighederne for gennemførelse af generelle lempelser i hidtidige krav til indretning af sikringsrum ved nybyggeri i Københavns Kommune, og at resultatet heraf forelægges Borgerrepræsentationen til beslutning umiddelbart efter sommerferien 2003

at Borgerrepræsentationen tiltræder at det fortsat sikres, at der i plangrundlaget for fremtidige nye boligområder medtages mulighed for tilvejebringelse af det fornødne antal daginstitutionspladser.

at Borgerrepræsentationen – i bestræbelserne på fremme af etablering af institutionspladser tiltræder at Bygge- og Teknikforvaltningen ud fra en konkret vurdering fraviger sædvanlig praksis for krav om fysisk anlæg af det samlede antal parkeringspladser

at Borgerrepræsentationen – i bestræbelserne på fremme af etablering af institutionspladser - tiltræder at Bygge- og Teknikforvaltningen ud fra en konkret vurdering på baggrund af en af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foretaget vurdering af de pædagogiske konsekvenser, kan fravige normalkravet til friarealdækning

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller at Miljø- og Forsyningsudval get godkender,

at Borgerrepræsentationen og Miljø- og Forsyningsudvalget får forelagt en særskilt indstilling om finansieringen af udgifter til afværgeforanstaltninger som følge af evt. jordforurening på disse arealer med henblik på, at arealerne kan indgå i prioriteringen af Miljø- og Forsyningsudvalgets pulje til oprensning af forurenet jord.

Københavns Kommune har i de seneste 8 år udbygget daginstitutionsområdet med 2.100 vuggestuepladser og 3.234 børnehavepladser.

På trods af denne massive udbygning er der behov for en fortsat udbygning på området. Dette skyldes, at udbygningen ikke har formået at holde trit med

• det stigende børnetal
• en stigende efterspørgsel efter pasningstilbud (efterspørgselsfrekvensen)

På den baggrund har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget bedt om, at der bliver udarbejdet en handlingsplan/udbygningsplan for, en forøgelse af kapaciteten på dagpasningsområdet som sikrer, at kommunen kan imødekomne de københavnske forældres behov for børnepasning.

Støvsugerbanden blev nedsat i forbindelse med Familie- og Arbejdsudvalgets beslutning d. 1. april 2003 (FAU 183/2003) (Bilag) og har taget udgangspunkt i Overborgmesterens vedlagte 8 punkts- program (bilag).

Medarbejdere fra Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen har deltaget aktivt i arbejdet og direktioner fra alle forvaltninger har støttet processen.

Støvsugerbandens arbejde har været organiseret i en styregruppe og to arbejdsgrupper.

Arbejdet har taget udgangspunkt i en analyse og vurdering af den fremtidige efterspørgsel og kommunens muligheder for at imødekomme den. I det omfang data og oplysninger foreligger er analyser og vurderinger opdelt på bydelsniveau. Begrundelsen er en formodning om, at efterspørgselsmønster er afhængig af socialøkonomiske forhold, samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens erfaringer for at forældre ikke ønsker, at benytte traditionelle institutionstilbud der ligger langt fra bopælen.

Arbejdet har været koncentreret om tiden frem til 1.1.2008, hvor det stigende børnetal og dermed efterspørgslen forventes at toppe. Arbejdet har dels været baseret på bydelsfordelte prognoser over børnetallet frem til 1.1.2008, dels været baseret på at finde egnede grunde eller bygninger hvor der kan etableres daginstitutioner samt en undersøgelse af andre typer af pasningsmuligheder.

Prognoserne over efterspørgslen specielt den bydelsopdelte er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed.

Det forventede antal børn er f.eks. sammenkædet med et skøn over boligudbygninger. Desuden indebærer Københavns ventelistesituation, at kommunen ikke har erfaring med på hvilket alderstrin forældrene ønsker en plads til deres barn. Derfor har kommunen anvendt oplysninger fra Frederiksberg Kommune som understøttes af de oplysninger som kan læses ud af en undersøgelse blandt Københavnske forældre.

Undersøgelsen blandt de københavnske børneforældre viser, at langt de fleste foretrækker en institutionsplads til deres barn. Men undersøgelsen viser også en vis interesse for andre alternative pasningstilbud. Her peger forældrene især på privat børnepasning samt flerbørnsdagpleje/ satellitinstitution. På baggrund af ovenstående er der blevet udarbejdet en kortsigtet plan for hvorledes der kan indføres pladsgaranti fra 2005. Desuden er der udarbejdet en plan for hvorledes pladsgarantien kan bevares frem til 2008 (hvor børnetallet topper). Pladsgarantien gælder på byniveau og for de fleste bydele også på bydelsniveau. Der er dog visse ubalancer mellem bydelene. Især mangler der institutionsmuligheder på Bispebjerg og i Vanløse. De alternative muligheder og institutioner i nabobydelene vil til en vis grad kunne imødekomme den udækkede efterspørgsel, men det anses for nødvendigt fortsat at arbejde på at finde institutionsløsninger her. På grund af den usikkerhed der naturligt er forbundet med prognoser og udbygningsprognosen foreslås at man udarbejder en årlig status over udviklingen i udbygning og efterspørgslen.

Udbygningsplanen for daginstitutionsområdet er delt op i 2 etaper. Etape 1 omhandler den kortsigtede plan for en udbygning som forventes at sikre pladsgaranti fra 2005. Etape 2 omhandler en langsigtet plan for at fastholde pladsgaranti frem til 2008.

Udbygningsplanen fremtil 2005 forudsætter, at der i perioden etableres 605 pladser ved alternative pasningsmuligheder samt 889 vuggestuepladser og 995 børnehavepladser, hvoraf 12 er specialpladser.

Udbygningsplanen frem til 2008 forudsætter, at der i perioden fra 2005 til 2008 etableres 60 pladser ved alternative pasningsmuligheder samt 552 vuggestuepladser og 686 børnehavepladser, hvoraf 102 er specialpladser.

Der er i sagsfremstillingen redegjort nærmere for de alternative pasningsmuligheder som foreslås.

Mht. udbygningen af institutionsområdet har der været behandlet 233 adresser i Københavns Kommune samt 20 lokaliteter udenbys. Også her er der redegjort for efter, hvilke kriterier de konkrete adresser/projektet er valgt, jf. rapporten "Afrapportering fra Arbejdsgruppe 1".

Den samlede anlægsinvestering af udbygningsplanen vil udgøre op mod 0,9 mia. kr. Merudgiften til anlæg vil udgøre ca. 0,5 mia. kr.

De samlede driftsudgifter ved fuld virkning af udbygningsplanen udgør ca. 0,4 mia. kr. i 2007. Der er forudsat merudgifter på 0,15 mia. kr. i flerårsbudgettet. Børneplanen medfører således årlige merudgifter til drift på ca. 0,25 mia. kr., når samtlige initiativer i planen er fuldt gennemført.

Gennemførelsen af den kortsigtede plan forudsætter, at der i 2003 gives henholdsvis en tillægsbevilling og en bevilling til etablering og drift af nye pladser på 73,8 mill. kr., som dækkes af overførte uforbrugte midler (ikke de enkelte institutioners overførsel) fra dagpasningsområdet vedrørende 2002 og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget 2003 til daginstitutionsområdet.

Finansiering af udgifterne i 2004 aftales i forbindelse med budget 2004. Udgifterne til oprensning af forurenede grunde ved etablering af nye pladser finansieres af udisponerede midler under Miljø- og Forsyningsudvalget til grundoprensning.

I forbindelse med budget 2004 fastlægges en konkret investeringsramme for dagpasningsområdet for hvert af årene frem til 1. januar 2008. De heraf afledte driftsudgifter (herunder udgifter til information, rekruttering af medarbejdere uden pædagogisk grunduddannelse, pædagogisk tilsyn, pladsanvisning, bygherrebistand og styringsopgaver) indarbejdes i årsbudgetterne. I finansieringen af dagpasningspladserne indgår provenuet for selvbudgettering for 2001 (ca. 375 mill. kr.) samt midler tilvejebragt ved det årlige omprioriteringsbidrag på 200 mill. kr.

Der fremlægges en udbygningsplan i august for hvert af årene 2004-2006. I udbygningsplanen indgår en reserveliste over institutionsbyggeri, som kan tages i anvendelse, hvor oprindeligt planlagte projekter ikke er mulige.

Udbygningsplanen baserer sig på ajourført vurdering af pladsbehov, med udgangspunkt i det faktiske behov – herunder yderligere virkning af den udvidede barselsorlov – og udviklingen i antallet af børn, ligesom de enkelte projekter ajourføres mht. økonomi, byggetekniske forhold m.v.

Efter Borgerrepræsentationens vedtagelse af udbygningsplanen fremlægger Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indstillinger om etableringen af de konkrete pladser.

I forløbet inddrages 6-by nøgletallene til en løbende vurdering af med henblik på at sikre en optimal ressourceudnyttelse

Støvsugerbandens arbejde er præsenteret i 7 rapporter (tidligere udsendt som bilag):

• Afrapportering fra arbejdsgruppe 1
• Redegørelse om befolkningsprognose og udbygningsbehov frem til 2005 og 2008
• Redegørelse om pladsbehov og forventede udbygningsmuligheder på bydels niveau
• Redegørelse om udvidelse af eksisterende ordninger og ændringer af driftsmæssige barrierer
• Redegørelse om pladsskabende initiativer
• Spørgeskemaundersøgelse om pasningsbehov og -ønsker i Københavns Kommune
• Redegørelse om rullende indskrivning af 6-årige i børnehaveklassen og fritidshjem

Støvsugerbanden har udarbejdet en prognose over hvorledes da københavnske forældres behov for pasningstilbud vil udvikle sig på kort sigt (pr. 1.1.2005) og på længere sigt (pr.1.1.2008)

Prognosen baserer sig på

• En aktuel spørgeskemaundersøgelse blandt 2500 forældre til børn mellem 6 og 16 måneder på ventelisterne i Københavns Kommune
• Den sidste nye bydelsfordelte prognose for befolkningsudvilklingen i Københavns Kommune
• Erfaring fra andre kommuner

Spørgeskemaundersøgelsen understøtter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens erfaringer med at forældrene først og fremmest ønsker pasning i et traditionelt pasningstilbud i form af en vuggestueplads eller børnehaveplads i den bydel hvor de er bosiddende. Såfremt barnet skal passes i en anden bydel foretrækkes Indre By eller brokvarterene. De fleste forældre ønsker under et kvarters transporttid fra hjem til pasningstilbud.

Tendensen er, at forældrene først rigtigt begynder at efterspørge plads til deres barn fra barnets 9 måned, men hovedparten har først et pasningsbehov fra barnet er omkring 1 år gammelt og kun 3 procent af forældrene ønsker en plads før barnets fyldte 6 måned.

Ovenstående forventninger til hvornår københavner forældre har behov for et pasningstilbud er kædet sammen med Statistisk kontors bydelsfordelte prognose over det fremtidige folketal fordelt på aldersgrupper.

Ud fra efterspørgselsfrekvensen og det forventede antal børn i de enkelte aldersgrupper har man beregnet, hvor mange pasningstilbud til børn i vuggestuealderen (0-3 år) og børnehavealderen (3-6 år), der er brug for i de enkelte bydele.

Beregningstidstidspunkterne er henholdsvis pr. 1.1.2005 og pr. 1.1.2008 (hvor børnetallet forventes at toppe) jf. tabel 1 og tabel 2 nedenfor. Samlet er behovet 2.115 pladser i 2005 og yderligere 706 pladser frem mod 2008 ved en 6 måneders pladsgaranti. Behovet for pladser frem mod 2008 afviger fra aftaleteksten fra "Aftale om udbygning på børneområdet" med 48 pladser grundet efterfølgende justeringer af tallene.

Beregningerne er i sagens natur behæftet med en vis usikkerhed. Befolkningsprognoserne er f.eks. baseret på forventninger til boligudbygningen og mht. efterspørgselsfrekvenserne kendes den fulde virkning af de nye barselsorlovsregler endnu ikke. Dette gælder ikke mindst bydelsopdelingen af prognoserne.

Derfor vil prognoser og udbygningsbehovet blive justeret en gang om året.

Tabel 1: Udbygningsbehov frem til 2005 ved pladsgaranti på 11, 9, 6 måneder og generel pladsgaranti.

Tabel 2: Udbygningsbehov frem til 2008 ved pladsgaranti på 11, 9, 6 måneder og generel pladsgaranti.

Støvsugerbanden har undersøgt kendte muligheder for at bygge institutioner. Som bekendt er København en udbygget by. Men på trods heraf har der foreligget en bruttoliste med 233 adresser i Københavns Kommune samt 20 lokaliteter udenbys (bilag), som hver især er blevet gennemgået med henblik på vurdering af egnethed til etablering af en daginstitution, jf. "Afrapportering fra arbejdsgruppe 1".

På baggrund af bruttolisten er der udvalgt 83 adresser til en nettoliste efter følgende kriterier:

• Forventninger om efterspørgslen (hvor mange pladser er der brug for i bydelen)

• Krav med hensyn til

• Ejendommens egnethed til opførelse/ indretning til institution, herunder muligheden for at tilvejebringe et acceptabelt udeareal

• Hurtighed med hensyn til muligheden for at tilvejebringe pladser

• Planmæssige forhold

• Miljømæssige forhold herunder jordforurening og belastning fra naboejendomme og trafikstøj

• Ejerforhold. Kommunalt ejede grunde og ejendomme er foretrukket, hvor det har været hensigtsmæssigt og muligt.

• Økonomi

Alle adresserne på nettolisten er blevet undersøgt nærmere og vurderet i forhold til muligheden for at etablere daginstitutioner af forskellig størrelse i de enkelte bydele afhængigt af behovet.

Støvsugerbanden kan efter denne gennemgang pege på i alt 61 adresser, hvor det vurderes at være muligt at tilvejebringe i alt 1.441 vuggestue- og 1.567 børnehavepladser samt 114 specialpladser frem til 2008.

I etape 1 planlægges etablering af 881 vuggestuepladser, 1.137 børnehavepladser og 12 basispladser med ibrugtagning i 2004/2005.

Etape 1 er delt op i to underetaper, 1.A. og 1.B., som er adskilt afhængig af om projekterne er klar nu til at blive igangsat via kapitalbevilling eller om igangsættelsen først kan påbegyndes efter sommerferien.

For at undgå, at der i forbindelse med intensiveringen af pladsskabelsen på daginstitutionsområdet skabes flaskehalse indstilles for det første, at der afsættes ekstra ressourcer til rekruttering og uddannelse af medarbejdere der ikke har en pædagogisk grunduddannelse. Det årlige udgift hertil vurderes til at udgøre 5 mill. kr.

For det andet indstilles at der afsættes midler til ansættelse af ekstra medarbejdere til pædagogisk tilsyn i institutionerne, pladsanvisning og administration i øvrigt, således som pladsudvidelsen nødvendiggøre det. Den årlige udgift ved fuld implementering vurderes til at udgøre 4 mill. kr.

For det tredje indstilles, at der afsættes i alt 22 mill. kr. til:

• projektering
• bygherreopgaven
• økonomistyring
• behandling af naboorientering samt udarbejdelse af beslutningsoplæg.

Projekterings- og bygherreopgaven vil i videst muligt omfang blive udbudt eksternt.

I etape 1 forslår Familie- og Arbejdsmarkedsmarkedsforvaltningen som noget nyt at opføre 10 institutioner i pavillonbyggeri.

I tillæg til denne indstilling er indstillingen "Udbygningen af daginstitutionsområdet", som er en ansøgning om en kapitalbevilling til de 25 projekter i etape 1.A, hvis pladser forventes klar til ibrugtagning fra 2004/2005.

Udbygningsplanens etape 1A vil give i alt 509 vuggestuepladser, 737 børnehavepladser og 12 specialpladser til en samlet anlægsudgift på 303,921 mill. kr. Pladserne vil blive etableret ved indrettelse af 8 daginstitutioner i pavillonbyggeri, ved udbygning af eksisterende ejendomme, ved indgåelse af nye lejemål samt ved nybyggerier.

I udbygningsplanens etape 1B indgår der 13 projekter med 252 vuggestuepladser og 400 børnehavepladser, samt projekter fra det o ffentlige udbud på 120 vuggestuepladser på Vesterbro, Vanløse, Ydre Nørrebro og Ydre Østerbro. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil inden udgangen af 2003 fremlægge indstilling om kapitalbevilling til realisering af projekterne i etape 1.B.

Udbygningsplanen indeholder desuden udbygning af viften af fleksible muligheder med i alt ca. 665 fleksible pladser, hvoraf ca. 605 af dem etableres i etape 1A. Der er tale om såvel en udbygning og forbedring af servicen i ordninger som allerede kendes og om etablering af helt nye typer af tilbud. Samtlige tilbud indebærer et gennemsnitligt omkostningsniveau på ca. 100.000 kr. pr. plads, hvilket svarer til det gennemsnitlige omkostningsniveau for at drive en vuggestueplads.

De muligheder som planlægges iværksat er beskrevet nærmere i rapporten "Redegørelse om pladsskabende initiativer". I redegørelsen beskrives også en række andre muligheder som ikke foreslås iværksat p.t.

Alle forslagene er blevet vurderet udfra deres pladsskabende effekt, omkostningerne, spørgeskemaundersøgelsen samt hensigtsmæssigheden og realisme af deres indførsel.

Som det fremgår af rapporten "Spørgeskemaundersøgelse om pasningsbehov og ønsker i Københavns Kommune" samler forældrenes interesse sig først og fremmest om privat børnepasning, forskellige former for "pasning" i eget hjem samt forskellige former for dagpleje. De foreslåede forbedringer og udbygninger er også "variationer" over disse tre temaer

Spørgeskemaundersøgelsens resultater tyder desuden på at mange forældre ikke er opmærksomme på Københavns tilbud om privat børnepasning, og derfor foreslås at der satses 2,1 mill. kr. om året på information, service og vejledning om de alternative pasningstilbud. Det vurderes at dette er en afgørende forudsætning for at få udnyttet tilbudene fuldt ud.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at der er en større interesse for dagpleje end vi kan imødekomme. Dette skyldes bl.a. Københavns boligforhold med mange lejligheder og relativt beskedne pladsforhold. Derfor foreslås at antallet af dagplejebørn pr. dagplejemor udvides fra 3 til 4 børn, suppeleret med etablering af en særlig gæstedagpleje, idet dagplejemødre med 4 børn ikke kan være vikarer for hinanden (hvilket de er nu).

Gæstedagplejen vil få 40 gæstedagplejepladser. Desuden foreslås indførelse af deltidsdagpleje ligesom kravene til dagplejens bolig og alder forslås erstattet af et skøn i det konkrete tilfælde.

Endvidere foreslås at København udvikler et særligt bytilbud i form af flerbørnsdagpleje.

En flerbørnsdagpleje er kendetegnet ved, at 3 medarbejdere arbejder sammen i et team og passer en børnegruppe på 10 børn i lokaler, som kommunen stiller til rådighed. Lovgrundlaget findes i Servicelovens vejledning §10 om at etablere pasning af op til 10 børn, såfremt flere personer varetager pasningen enten i et privat hjem eller i lokaler i børnenes hjemlige miljø.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 5 procent af forældrene har flerbørnsdagplejeordning som deres fortrukne pasningsordning, mens 1/5 del ser den som et alternativ, de gerne vil vælge, til andre pasningsformer.

Det vurderes, at flerbørnsdagpleje kan blive en videreudvikling af dagplejen. Flerbørnsdagpleje antages at kunne tiltrække personale, da der i flerbørnsdagpleje er mulighed for at have stor indflydelse på tilrettelæggelse af dagligdag – både for medarbejdere og forældre. Derudover forventes oplevelsen af nærvær i en lille børnegruppe og samarbejde i et overskueligt samarbejdsteam at være tiltrækkende.

Der vil blive lagt afgørende vægt på at ordningen indrettes som et hjemligt miljø. Der vil normalt ikke kunne indrettes et særligt udeareal som til en vuggestue, men der vil blive lagt vægt på, at der er andre muligheder for adgang til grønne områder.

Flerbørnsdagpleje vil være underlagt dagplejens ledelse, pædagogiske tilsyn og sikkerhedsudvalg.

Det forventes, at det er en fleksibel måde at udvide kommunens pasningskapacitet på, som forholdsvis nemt kan placeres der, hvor der er behov. Flerbørnsdagpleje tillader endvidere forsøg med begrænset åbningstid, som vil virke tiltrækkende for forældre med et begrænset pasningsbehov, f.eks. studerende.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 6 procent af forældrene har den eksisterende ordning Privat Børnepasning som deres foretrukne pasningstilbud, men der efterspørges bedre råd og vejledning til det administrative arbejde i forbindelse med forældrenes arbejdsgiveransvar i ordningen.

For at fremme ordningens attraktion blandt de københavnske børnefamilier indstilles at der afsættes 2,1 mill. kr. til information, service og vejledning.

Udover vanskelighederne med det administrative arbejde har ordningen den problemstilling, at forældrene selv skal finde en vikar til pasning af deres barn i forbindelse med børnepasserens sygdom. Ved pasning i et traditionelt pasningstilbud vil forældrene ikke stå overfor et sådant pasningsproblem. For at afhjælpe forældrene hermed indstilles, at der etableres en vikarordning i Indre By med kapacitet til 10 børn som skal tilbydes hvis børnepasseren bliver syg (gælder ikke ferie).

Samlet set forventes disse to forslag sammen med en afskaffelse af kravet om, at Privat Børnepasning minimum skal fungere i 3 måneder at bidrage til en nettotilgang i børn der anvender den Private Børnepasningsordning med 60 børn.

Kommunal hjemmepasning er kendetegnet ved, at kommunen ansætter en pædagog i en families hjem til pasning af familiens barn, tvillinger eller sammen med en eller to andre familier, i alt 3-5 børn. Det er gratis for familien, der stiller deres bolig til rådighed, at få deres eget barn passet i ordningen.

Kommunal hjemmepasning kræver Socialministeriets godkendelse af indstilling fra Københavns Kommune om oprettelse af denne ordning i en forsøgsperiode ifølge § 138 stk. 1. Denne paragraf giver mulighed for i en forsøgsperiode at oprette andre tilbud end dem, der er omtalt i Lov om Social Service.

§ 138 stk. 2 giver også kommunen mulighed for at søge om godkendelser af ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering.

Spørgeskemaundersøgelsen viste, at godt en tiendedel af forældrene er interesserede i Kommunal hjemmepasning, en tyvendedel siger, at de måske er interesserede.

Det skal understreges, at driftsudgifterne pr. plads er ca. 60 procent dyrere end en almindelig vuggestueplads. Det foreslås, at man overvejer om kommunal hjemmepasning skal iværksættes som et forsøg begrænset på f.eks. et år.

En anden muligheden for at skabe pladser ved etablering af en mindre enhed, er ved at etablere satellitinstitutuioner til eksisterende institutioner. Således kan man tilknytte en satellitinstitution med 10 børn til en institution som fysisk er placeret på en anden adresse end satellitten. Satelitten skal have adgang til moderinstitutionens udeareal, lokaler etc.

Satellitinstitutioner er ikke en ny mulighed i Københavns Kommune. Muligheden har været der hele tiden, men institutionerne har tidligere været meget lidt interesseret i at få tilknyttet en satellitinstitution. Men der vil nu blive gjort en intensiv indsats for at øge interessen.

Satelitinstitutioner har ligesom flerbørnsdagplejen den fordel, at det alt andet lige vil være nemmere at finde erhvervslokaler til etablering af en satellitinstitution end til større institutioner og at det er en forholdsvis fleksibel måde at udvide pladskapaciteten på.

På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at potentialet for skovbørnehaver og udflytteriinstituionerne i Københavns Kommune er større end den kapacitet der er i dag.

Det er derfor indarbejdet omkring 600 nye udflytterpladser i udbygningsplanen ligesom det indstilles, at der indkøbes yderligere 4 skovbusser mhp. etablering af 44 nye skovbørnehavepladser.

I de eksisterende integrerede institutioner (der er taget i brug efter 1/1-1995), er der som hovedregel etableret grupperum på ca. 45 m². Grupperummene er etableret uafhængigt af, om de benyttes af en vuggestuegruppe på 12 børn eller en børnehavegruppe på 22 børn.

Størrelsen af grupperummet er fastlagt efter kravet om, at der til en standard børnehavegruppe på 22 børn skal være 2 m² pr. børnehavebarn. Imidlertid er kravet om et frit gulvareal pr. vuggestuebarn på 3 m², hvilket med størrelsen af grupperummene på ca. 45 m² giver mulighed for at indskrive 2 børn mere pr. vuggestuegruppe i disse institutioner. Vuggestuegruppestørrelsen bliver således 14 børn i stedet for 12 børn.

Siden 1. januar 1995 er der ibrugtaget 40 integrerede institutioner og 4 vuggestuer, hvis grupperumsstørrelser vurderes at kunne rumme 14 vuggestuebørn fremfor 12. Såfremt disse institutioner udvides med 2 børn ekstra pr. gruppe vil der kunne etableres yderligere 252 vuggestuepladser i disse institutioner.

Eftersom en stor del af institutionerne i forvejen havde en belægningsprocent på over 100 (merindskriving) i 2002 forventer Støvsugerbanden, at en forøgelse af gruppestørrelsen vil kunne give en samlet tilgang på ca. 200 vuggestuepladser.

Støvsugerbanden har valgt at indstille forslaget, eftersom de 200 vuggestuepladser vil kunne etableres forholdsvis hurtigt med et minimum af investering og ombygning og dermed dække et aktivt pladsbehov. Endvidere har forslaget den fordel at man på et senere tidspunkt kan reducere indskrivningen, såfremt der via øvrig pladsetablering er tilvejebragt et tilstrækkeligt antal pladser.

Pladsetableringen vil ske efter en konkret vurdering og dialog med de enkelte berørte institutioner.

Det kan forventes, at de faglige organisationer ønsker forhandling.

Puljeordninger etableres efter Servicelovens §11 efter initiativ fra en privat organisation, en virksomhed eller en gruppe forældre. Aftalegrundlaget er en puljeaftale mellem kommunen og for eksempel en gruppe forældre. Det er det lokale center, der indgår aftalen og sikrer, at de pædagogiske og fysiske rammer i institutionen er forsvarlige og overholder gældende bygnings- og sikkerhedsregler. Aftalen er typisk 2-årig med en måneds opsigelsesvarsel. Der er ingen krav om bestemt personale, men der skal være et pædagogiske tilsyn, som skal sikre ordningens forsvarlighed.

Det kommunale tilskud til en puljeordning kan i dag maksimalt udgøre 90 pct. af de gennemsnitlige driftsudgifter for en tilsvarende institutionsplads fraregnet forældrebetalingen.

Det indstilles, at det kommunale tilskud sættes op fra 90 pct. til 100 pct. af udgifterne i tilsvarende kommunale tilbud for dermed at skabe fuld ligestilling mellem et kommunalt og et privatdrevet tilbud. Det forventes at dette sammen med en øget information om puljeinstitutioner (en manual, pjecer og omtale på Internettet) vil øge antallet af puljeinstitutionspladser med 20 vuggestuepladser årligt.

I etape 2 forventes der samlet at blive etableret 60 fleksible pladser, 432 vuggestuepladser, 386 børnehavepladser og 102 specialpladser med ibrugtagning i 2005-2008 m.h.p. fastholdelse af pladsgarantien på 6 måneder i 2008.

Ansøgning om kapitalbevilling hertil vil i det opfang, det er muligt, blive fremlagt samlet. Ligesom samlet fremlæggelse af ansøgning om ændring af planforhold og dispensationsansøgninger vil ske samlet, således at der vil være tidsmæssig sammenfald i den politiske behandling m.h.p. effektivisering af udbygningsprocessen

Som nævnt i de indledende afsnit har man gennemgået mange forslag om grunde og arealer som kunne overvejes til daginstitutionsudbyggeri.

Erfaringen viser imidlertid at der kan opstå uforudsete vanskeligheder i forbindelse med konkrete byggeprojekter som medfører forsinkelser og eventuelt at projektet må opgives. Desuden kan den forudsatte efterspørgsel efter pasningstilbud vise sig anderledes og der kan opstå nye muligheder for pladsskabende tiltag.

Derfor er der indarbejdet dels en reservekapacitet, dels en reserveliste over alternative byggemuligheder i udbygningsplanen og der fremlægges en udbygningsplan i august for hvert af årene 2004-2006. I udbygningsplanen indgår desuden en reserveliste over institutionsbyggeri, som kan tages i anvendelse, hvis oprindeligt planlagte projekter ikke er mulige.

Udbygningsplanen baserer sig på en ajourført vurdering af pladsbehov, med udgangspunkt i det faktiske behov - herunden yderligere virkning af den udvidede barselsorlov - og udviklingen i antallet af børn, ligesom de enkelte projekter ajourføres m.h.t. økonomi, byggetekniske forhold mv.

Den årlige revision sikrer, at udbygningsplanen hele tiden justeres ifht. det faktiske behov og mulighed for alternative pladser og dermed også, at der ikke bygges mere end nødvendigt.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens erfaring viser, at planlægning og etablering af en daginstitution tager ca. 2 år.

Selve byggeprocessen tager ca. 1 år, mens planlægning, projektering og den administrative og politiske behandling tager ca. 1 år. Dette skyldes bl.a.

• vi bygger ikke på bar mark og derfor har vi ikke samme mulighed for at bygge "standardbyggerier" som andre kommuner

• ofte behov for dispensation for lokalplan, herunder nabohøring

• hvert enkelt projekt fremlægges for sig og tager tid i form af dialog og udveksling af informationer

• behov for oprensning af grunde

Selvom der ikke er arealmæssige muligheder for at udbygge med ensartede byggerier – så vil den forelagte plan med udbygning på 61 adresser måske muliggøre en vis standardisering af projekterne/processerne. Dette indebærer, at projekterne kan samles i nogenlunde ensartede grupper som kan projekteres og besluttes samtidig.

Man vil derfor tilstræbe, at projekterne i videst mulig omfang samles i grupper, hvor projektering, planlægning, beslutningsproces og gennemførsel foregår samtidig.

Den interne udbygning af området forudsætter endvidere at det kan blive nødvendigt at give byggetekniske dispensationer o. lign. for parkeringspladser, sikringsrum og reducerede friarealer.

Støvsugerbanden har undersøgt muligheden for at have rullende indskrivning af 6- årige i børnehaveklasse og fritidshjem i Københavns Kommunen. Resultaterne af undersøgelsen fremgår af "Redegørelse om rullende indskrivning af 6-årige i børnehaveklassen og fritidshjem".

Hovedkonklusionerne er, at rullende indskrivning af 6-årige børnehaveklassebørn ikke er mulig at gennemføre i København på nuværende tidspunkt, fordi der netop i den øvrige del af landet pågår et forsøg med 4 skoler, hvis afslutning først skal afventes.

Derimod synes der at ligge en mulighed i rullende indskrivning af 6-årige fritidshjemsbørn allerede fra januar/februar måned i stedet for som nu i maj/juni måned. Støvsugerbanden vurderer umiddelbart, at der er et potentiale i at indskrive børnene i fritidshjemmene tidligere end nu, eftersom det vil lette presset fra 0-6 årsinstituionerne i forårsmånederne, hvor presset på disse er størst.

Der forslås derfor nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen (formand), Økonomiforvaltning samt Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som skal have til opgave at udarbejde forslag til ordninger, der bedre udnytter ledige lokaler i fritidshjem/KKFO og i børnehaveklasser. Dette kan f.eks. være tidligere indskrivning af børn i fritidshjem/KKFO tilknyttet den skole, de skal starte på. Det kan i den forbindelse evt. blive nødvendigt at etablere flere fritidshjem/KKFO-pladser.

Tabel 3 nedenfor sammenholder den planlagte udbygning i Børneplanen med pladsbehovet ved en 6 måneders pladsgaranti.

Note: - = for mange pladser

Note: Specialpladser indgår ikke i opgørelsen

Det fremgår, at med den foreslåede udbygningsplan er der i 2007 reserveret mulighed for flere pladser end den nuværende efterspørgselsprognose viser, der er behov for. Såfremt der ikke bliver behov for disse pladser reduceres anlægs- og driftsudgifterne i henhold hertil.

Med nærværende indstilling træffes beslutning om at anvende 73,8 mill. kr. i 2003 til etablering af 1.911 almindelige pladser og 12 specialpladser, hvoraf 56,8 mill. kr. vedrører de traditionelle pladser, mens 17 mill. kr. vedrører de fleksible pladser. Udgiften for 2003 afholdes indenfor de afsatte midler til etablering af daginstitutionspladser i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 samt overførslen af uforbrugte midler (ikke de enkelte institutioners overførsel) fra dagpasningsområdet vedrørende 2002 på i alt 33 mill. kr.

Budgetvirkningen i de kommende år af beslutningen om iværksættelse af 1.923 pladser søges indarbejdet i budgetforslaget for 2004. Virkningen heraf fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 4: Anlægs- og driftsudgifter 2003-2008 (budgetvirkning i året) af etape 1.A og de alternative ordninger

Finansiering af udgifterne i 2004 aftales i forbindelse med budget 2004. Udgifter til oprensning af forurenede grunde ved etablering af nye pladser finansieres af de afsatte udisponerede midler under Miljø- og Forsyningsudvalget til grundoprensning.

Merudgiften i 2004 og frem udgøres af forskellen mellem det anlægs- og driftsniveau som er forudsat i budgetrammernde for 2004 (jf. ØU d. 7. januar 2003), virkningen af allerede tiltrådte kapitalbevillingen og udgifterne i udbygningsplanen.

I budget 2004 indarbejdes således merudgifter i forhold til maj-indstillingen på samlet 254 mill. kr. fordelt på 181,4 mill. kr. til anlæg og 72,6 mill. kr., jf. tabel 5 og 6.

Tabel 5. Merudgifter på anlægssiden ifht. budgetforslag 2004

*Kapitalbevilling forelægges efter sommer 2003.

Tabel 6. Merudgifter på driftssiden ifht. budgetforslag 2004

*Forslag til anvendelse indenfor området forelægges efter sommer.

Den samlede budgetvirkning de kommende år af beslutningen af hele Børneplanen fremgår af nedenstående fire tabeller, hvor tabellerne 7 og 8 viser den samlede budgetvirkning på anlægssiden, mens tabel 9 og 10 viser den samlede budgetvirkning på driftssiden.

Af tabel 7 ses, at den samlede anlægsinvestering vil udgøre op mod 0,9 mia. kr. Merudgiften til anlæg i forhold til demografimidlerne og overførselen af uforbrugte midler fra dagpasningsområdet vedrørende 2002 på i alt 33 mill. kr. er således 0,5 mia. kr.

Tabel 7: Anlægsudgifter 2003-2007 (budgetvirkning i året)

Tabel 8 viser udgiften til etablering af de fleksible pladser fordelt på type og år.

Tabel 8. Specificerede anlægsudgifter til alternative ordninger

Af tabel 9 ses, at de samlede driftsudgifter vil udgøre ca. 0,4 mia. kr. i 2007. For samme år er der forudsat merudgifter på 0,15 mia. kr. i flerårsbudgettet. Børneplanen medfører således årlige merdriftsudgifter på ca. 0,25 mia. kr., når samtlige initiativer i planen er fuldt gennemført.

Tabel 9. Merudgifter til drift i udbygningsprogram

Note: For alle årene er der korrigeret for forventet ibrugtagelse af pladserne.

Tabel 10 viser udgiften til drift af de fleksible pladser fordelt på type og år.

Tabel 10. Specificerede driftsudgifter til alternative ordninger

I forbindelse med budget 2004 fastlægges en investeringsramme for dagpasningsområdet for hvert af årene frem til 1. januar 2008. De heraf afledte driftsudgifter (herunder udgifter til information, pædagogisk tilsyn, pladsanvisning og byggestyring) indarbejdes i årsbudgetterne. I finansieringen af dagpasningspladserne indgår provenuet for selvbudgettering for 2001(ca. 375 mill. kr.) samt midler tilvejebragt ved det årlige omprioriteringsbidrag på 200 mill. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Ingen

• Indstilling "Indsats til fremme af daginstitutionsudbygningen" Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget (FAU (183/03))

• 8 punkts planen

• Afrapportering fra arbejdsgruppe 1 - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Redegørelse om befolkningsprognose og udbygningsbehov frem til 2005 og 2008 (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Redegørelse om pladsbehov og forventede udbygningsmuligheder på bydels niveau (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Redegørelse om udvidelse af eksisterende ordninger og ændringer af driftsmæssige barrierer (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Redegørelse om pladsskabende initiativer (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Spørgeskemaundersøgelse om pasningsbehov og -ønsker i Københavns Kommune (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
• Redegørelse om rullende indskrivning af 6-årige i børnehaveklassen og fritidshjem (arbejdsgruppe 2) - er tidligere fremsendt fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Erik Jacobsen Grethe Munk Mette Lis Andersen

Peter Rasmussen Peter Elsman Olga Brüniche-Olsen for Carsten Haurum