Regnskabsprognose 2005 pr. april (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005

6. Regnskabsprognose 2005 pr. april (Bilag)

FAU 190/2005 J.nr. 190/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender regnskabsprognosen 2005 pr. april (forventet regnskab 2005 pr. april, første kvartalsregnskab samt opfølgning på mål og resultater) med henblik på rapportering til og senere behandling af Økonomiudvalget.

RESUME

Der skal generelt tages et forbehold for forvaltningens forventede regnskab på lønområdet som konsekvens af det nye lønsystem (Accenture).

Prognosen bygger på en forventet udvikling. På nuværende tidspunkt vurderes der at være en usikkerhed i forhold til endeligt regnskab svarende til ca. 2 pct., hvilket udgør ca. 200 mill. kr. på tværs af bevillingsområderne.

Det forventede regnskab 2005 pr. april (jf. bilag 1)

I det forventede regnskab 2005 pr. april forventes et samlet reelt mindreforbrug på driftssiden på 33,4 mill. kr. svarende til 0,5 pct. af korrigeret budget 2005.

Herudover forventes der overført 152,4 mill. kr. til budget 2006 sfa. flerårige projekter, herunder Børneplanen, samt institutionernes overførselsadgang. Dette giver tilsammen et teknisk mindreforbrug på driftssiden på 185,9 mill. kr., som består af færre udgifter på 574,8 mill. kr. og flere indtægter på 388,9 mill. kr. Den store afvigelse i bruttobudgettet skyldes manglende korrektion af bruttobudgettet efter ny konteringspraksis på døgninstitutionsområdet. Forvaltningen har anmodet om ændring af budgettet i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, der behandles sammen med overførselssagen 2004-2005.

De væsentligste reelle afvigelser på drift er:

· Et forventet merforbrug på bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser på 6,4 mill. kr. og skyldes et fald i antallet af integrationsudlændinge og derved færre indtægter end budgetteret.

· Et forventet mindreforbrug på Stofafhængige på 13,7 mill. kr., der hovedsageligt skyldes en indtægt fra Socialministeriet, der rettelig vedrører regnskab 2004.

· Et forventet mindreforbrug på Voksne med særlige behov på 11,1 mill. kr. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt mindreforbrug på køb og salg, en budgetreserve til finansiering af bortfald af statslige tilskud fra 2007, reserverede midler til tagrenovering på Ringbo samt merindtægter på husleje.

· Et forventet mindreforbrug på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier på 7,8 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på Fælles formål pga. merindtægter på køb og salg af udenamtslige pladser, færre pladser i den private pasningsordning samt lavere udgifter til søskenderabat og fripladser pga. flere tomme pladser samt en øget tidlig indskrivning af vuggestuebørn i børnehaver.

· Et forventet mindreforbrug på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov på 7,3 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på Plejefamilier og opholdssteder og forebyggende foranstaltninger og som skyldes fastholdelse af den stramme økonomistyring på området.

På bevillingsområderne Administration og Handicappede forventes balance.

På anlægssiden forventes et teknisk mindreforbrug på 31,8 mill. kr., hvi lket består af færre udgifter på 23,8 mill. kr. og flere indtægter på 8,0 mill. kr. Tages der højde for forventede overførsler til 2006 på i alt 3 mill. kr. forventes et reelt mindreforbrug på 28,8 mill. kr.

De væsentligste afvigelser på anlæg forventes på følgende områder:

· Et forventet mindreforbrug på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier på 22 mill. kr., der skyldes den flerårige Børneplan. Forvaltningen er ved at revidere Børneplanens udbygningsplan med henblik på en tilpasning af pladsetableringen i forhold til den nye behovsprognose.

· Et mindreforbrug på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov på 6,8 mill. kr. der skyldes ikke budgetterede indtægter fra Socialministeriet til dækning af afholdte udgifter i 2004 vedrørende etablering af nye sanktionspladser.

Det skal bemærkes, at der i det forventede regnskab på drift og anlæg er indregnet forventede overførsler fra 2004 og 2005 på i alt 368,6 mill. kr. (FAU 156/2005).

På det lovbundne område forventes et mindreforbrug på 6,2 mill. kr. Afvigelsen består af færre udgifter på 155,4 mill. kr. og færre indtægter fra staten fra refusion på 149,2 mill. kr.

På finansposter forventes en finansforskydning på 40,5 mill. kr., der primært vedrører fejl (Accenture) i lønkørslen vedrørende plejeløn i 2004, der skal udkonteres på driften i 2005.

Væsentlige problemstillinger i det forventede regnskab:

· Kontanthjælp (forventet mindreforbrug på 103,5 mill. kr.)

Det forventede mindreforbrug skyldes færre kontanthjælpsmodtagere end budgetteret som følge af et fortsat fald i antal modtagere i 2004. Forvaltningen har budgetteret med 26.800 modtagere i 2005, men den seneste udvikling viser et yderligere fald i antallet og forvaltningen forventer derfor kun 25.500 modtager svarende til et mindreforbrug på ca. 110 mill. Heraf skal 7 mill. kr. jf. budgetaftale 2005 dække mindreindtægter på beskæftigelsesordninger, hvorfor det forventede mindreforbrug bliver 103,5 mill. kr.

· Førtidspension (forventet merforbrug på 85,0 mill. kr.)

Som det er beskrevet i prognoserne gennem 2004 og senest i januarprognosen 2005 skyldes merforbruget, at antallet af førtidspensionister i 2004 har været betydeligt højere end forventet. På den baggrund forventes øgede udgifter og et merforbrug på 85 mill. kr. på trods af, at budget 2005 er øget.

· Fleks- og skånejob (forventet merforbrug på 35 mill. kr.)

Det forventede merforbrug skyldes et stigende antal nytilkendelser som følge af en mere intensiv opfølgning og afklaring af sagerne. Herudover har det vist sig vanskeligt at formidle alle til fleksjob, hvorfor der er flere på den mere udgiftstunge ledighedsydelse (en ydelse der modtages sålænge der ikke kan visiteres til et fleksjob). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget initiativ til at imødegå udviklingen.

· Introduktionsprogrammer (forventet merforbrug på 5,5 mill. kr.)

Merforbruget skyldes en forventning om et fald i antallet af integrationslovsudlændinge i 2005. På baggrund af prognoser forventes et fald på 150 integrationslovsudlændinge. Dette betyder færre indtægter til forvaltningen.

· Døgnpleje til handicappede børn (forventet merforbrug på 7,9 mill. kr.)

Området vedrørende børn i familiepleje længe har været under stort pres pga. det stigende antal handicappede børn. Helt konkret skyldes merforbruget helårsvirkning af 8 døgnplejeforløb, der er igangsat i første halvår af 2004 uden budgetmæssig dækning. Budgettet i 2005 er ikke tilført yderligere midler.

· Hjælpemidler (forventet merforbrug på 5,6 mill. kr.)

Merforbruget skyldes en fortsat afvikling af ventelister til tekniske hjælpemidler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har planlagt en nærmere analyse af området i 2005. Herudover vedrører merforbruget invalidebiler, hvor der forventes en række afgørelser i Den Sociale Ankestyrelse, der vil betyde øgede udgifter i 2005.

· Hjemmeplejen (forventet merforbrug på 4,5 mill. kr.)

Merforbruget skyldes et fortsat pres på hjemmeplejen, hvor det især er de meget plejekrævende og dyre brugere, der ydes pleje.

· Forebyggende foranstaltninger (forventet merforbrug på 4,0 mill. kr.)

Dette område har ligeledes været under stigende pres pga. stigningen i antal handicappede børn og herunder især privat aflastning.

Tabel 1. Forventet afvigelse rammebelagte områder drift og anlæg, inkl. forventede overførsler

Bevillingsområde	Forventet regnskab 2005 pr. april
	Vedtaget budget 2005	Korrigeret budget 2005	Forventet regnskab 2005	Forventede overførsler til 2006	Forventet afvigelse 2005
Nettoudgifter i 1.000 kr.

Rammebelagte områder, drift
Servicetilbud til børnefamilier	2.552.332	2.555.971	2.404.871	143.300	-7.800
Børnefamilier med særlige behov	1.057.848	1.053.395	1.046.128	0	-7.267
Voksne med behov for serviceydelser	435.784	437.378	436.778	7.000	6.400
Voksne med særlige behov	644.360	651.879	640.779	0	-11.100
Stofafhængige	151.729	151.849	138.165	0	-13.684
Handicappede	1.300.684	1.300.953	1.298.853	2.100	0
Administration	599.858	628.036	628.036	0	0

Sum	6.742.595	6.779.461	6.593.610	152.400	-33.451

Rammebelagte områder, anlæg
Servicetilbud til børnefamilier, anlæg	165.440	289.640	264.640	3.000	-22.000
Børnefamilier med særlige behov, anlæg	0	0	-6.800	0	-6.800
Voksne med særlige behov, anlæg	23.936	24.776	24.776	0	0
Stofafhængige, anlæg	0	0	0	0	0
Handicappede, anlæg	-1.435	-1.435	-1.435	0	0
Administration, anlæg	3.042	13.642	13.642	0	0

Sum	190.983	326.623	294.823	3.000	-28.800

Lovbundne områder	3.731.518	3.734.578	3.728.375	0	-6.203
Sum	3.731.518	3.734.578	3.728.375	0	-6.203

Finansposter	5.200	5.200	-35.300	0	-40.500
Sum	5.200	5.200	-35.300	0	-40.500

Af tabel 1 ses det, at der på drift forventes et samlet reelt mindreforbrug på 33,5 mill. kr. og at der forventes overført midler på i alt 152,4 mill. kr. Dette svarer til et forventet teknisk mindreforbrug på 185,9 mill. kr. På anlæg forventes et mindreforbrug på 28,8 mill. kr. når der tages højde for overførsler til 2006 på i alt 3,0 mill. kr., dvs. teknisk forventes der et mindreforbrug på 31,8 mill. kr. På det lovbundne område forventes et mindreforbrug på 6,2 mill. kr. og på finansposter forventes en forskydning på 40,5 mill. kr.

Første kvartalsregnskab 2005 pr. april (jf. bilag 2)

Første kvartalsregnskab udviser et mindreforbrug på driften på 170,8 mill. kr., hvilket er en forskel på 31,0 mill. kr. i forhold til det forventede regnskab 2005 pr. april. Forskellen ligger hovedsageligt på bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov, da der her mangler at blive udkonteret ca. 40 mill. kr. vedrørende plejeløn fra 2004.

På anlægssiden ses et mindreforbrug på 60,5 mill. kr., hvilket er 31,7 mill. kr. større end i det forventede regnskab 2005 pr. april og skyldes hovedsageligt at periodiseringen af budgettet ikke har været korrekt, da udgifterne ligger anderledes end forventet og hvor forskellen hovedsageligt skal ses på bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier, hvor den flerårige Børneplan ligger.

På det lovbundne område udviser kvartalsregnskabet et merforbrug på 44,7 mill. kr., der primært skyldes merudgifter på områderne kontanthjælp, førtidspension, boligsikring og sygedagpenge og mindreudgifter på introduktionsydelsen, jobtrænings- og beskæftigelsesordningerne samt øvrige sociale formål.

På finansposter ses en forskydning på i alt 200,7 mill. kr. eksklusiv likvide midler og købsmoms, der forklares af Økonomiforvaltningen. Forskydningen skyldes hovedsageligt en merindtægt på den kortfristede gæld.

Mål- og resultater

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har for 2005 vedtaget 25 nye mål (jf. FAU 228/2004), og i regnskabsprognoserne følges der op på resultaterne vedrørende disse mål.

Forventede målresultater 2005 pr. april

På baggrund af forventet regnskab 2005 pr. april forventer forvaltningen, at 10 mål opfyldes med 100 pct. eller derover, 11 mål forventes at være tæt på målopfyldelse (70 pct. eller mere), 2 mål forventes ikke at blive opfyldt i 2005 og 2 mål er der ikke mulighed for opfølgning.

Måleresultaterne er indarbejdet i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

Realiserede målresultater 2005 pr. april

På baggrund af 1. kvartalsregnskab 2005 pr. april har forvaltningen registreret, at 6 mål er realiseret med 100 pct. eller derover. 9 mål er tæt på målopfyldelse (70 pct. eller mere), 5 mål er ikke realiseret (under 70 pct. målopfyldelse) og 5 mål er ikke opgjort.

Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser

Opfølgning på aktiviteter er et krav fra Økonomiforvaltningen til oktober- og aprilprognoserne. Forvaltningen har imidlertid valgt at følge op ved hver prognose og årsregnskab. I prognoserne i 2005 følges der op på de aktivitetstal, der fremgår af budgetnotaterne fra 2005. De forventede og realiserede aktivitetstal indgår i det forventede regnskab, jf. bilag 1 samt kvartalsregnskabet, jf. bilag 2. Herudover har Økonomiforvaltningen bedt om enhedspriser og aktivitetstal på de områder, hvor dette er muligt, jf. bilag 4.

Forventede overførsler til budget 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer samlet set at skulle overføre 155,4 mill. kr. til budget 2006.

Midlerne vedrører:

· Renoveringsprojektet på Kastelsvej, som først forventes færdigt i 2006 (3,0 mill. kr.)

· Daginstitutionernes overførselsadgang (71 mill. kr.)

· Børneplanen (72,3 mill. kr.)

· Kvarterløftsprojekterne (7,0 mill. kr.)

· Handicapinstitutionernes overførselsadgang (2,1 mill. kr.)

Opfølgning på Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser (jf. bilag 3)

Ud af de 19 initiativer som der følges op på er 10 initiativer på nuværende tidspunkt fuldt implementeret, 4 initiativer implementeres senest medio 2005, 4 initiativer implementeres senest ultimo 2005 og endelig implementeres 1 initiativ senest medio 2006.

I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af årsregnskab 2004 fremlægger Økonomiforvaltningen forslag om, at der fremover kun følges op på de initiativer, der endnu ikke er implementeret og at opfølgningen fremover sker som en integreret del af prognoserne. Dette vil derfor være den sidste opfølgning i denne form.

Redegørelse for forventet løn i 2005 (jf. bilag 5)

På grund af de mange problemer med at opgøre lønnen i regnskab 2004 har Økonomiforvaltningen i forbindelse med denne prognose bedt udvalgene om særskilt at redegøre for problemstillingen. Redegørelsen er vedlagt i bilag 5.

Samlet set forventer forvaltningen, at bogføringer for et sted imellem 21,7 mill. kr. og 33,7 mill. kr. som følge af fejl fra Accenture i forbindelse med regnskab 2004 skal udkonteres i 2005. Der er endnu ikke fuldt overblik over om dette er tal er korrekt eller hvad midlerne dækker over. Et samlet overblik kan først ske, når Accenture er helt færdig med oprydningsplanen for 2004.

Herudover har forvaltningen et internt problem med at få udkonteret ca. 40 mill. kr. vedrørende plejeløn fra 2004, der endnu ikke er blevet udkonteret pga. Accentures manglende lønelementer. Opgaven med udkontering er meget omfattende og forvaltningen er blevet lovet en maskinel løsning, som forvaltningen stadig venter på.

Rede gørelse for forventet merforbrug i januarprognosen 2005 (jf. bilag 6)

Økonomiudvalget har i forbindelse med deres behandling af januarprognosen bedt Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om i samarbejde at udarbejde en redegørelse for det merforbrug Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventede i forbindelse med januarprognosen 2005. Redegørelsen er vedlagt i bilag 6.

I det forventede regnskab 2005 pr. januar forventede Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et merforbrug på drift og anlæg på i alt 114,1 mill. kr. fordelt med et merforbrug på drift på 51,1 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 63,0 mill. kr. Dette er en ændring i forhold til forventningerne i april på i alt 176,4 mill. kr. og skyldes hovedsageligt at forvaltningen i april har haft større overblik over de forventede overførsler fra 2004 til 2005.

SAGSBESKRIVELSE

Der skal generelt tages et forbehold for forvaltningens forventede regnskab på lønområdet, dels som konsekvens af det nye lønsystem.

Der kan komme udgifter til Accenture ud over de midler, forvaltningen allerede har indarbejdet i budgettet. Herudover kan der komme merudgifter som konsekvens af, at udgifter vedrørende 2004 først bliver bogført i 2005, da Accenture forventer at oprydningen for perioden 1. juni 2004 til 31. december 2004 først er endelig på plads 31. april 2005. Dette medfører, at konteringen først sker i 2005, men reelt vedrører 2004.

Det forventede regnskab 2005 pr. januar (jf. bilag 1)

På bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser forventes et merforbrug på 6,4 mill. kr.

På integrationsområdet forventes et merforbrug på 5,5 mill. kr. på grund af færre integrationslovsudlændinge og dermed færre indtægter i form af grundtilskud. Konkret forventes der på baggrund af prognoser et fald i integrationslovsudlændinge på i alt 50 personer.

Afvigelsen på de 5,5 mill. kr. indgår i det udækkede finansieringsbehov på 73 mill. kr., som indgår i behandlingen af budgetforslag 2006. Forvaltningen vil senere fremlægge en indstilling med forslag til tilpasning af udgiftsniveauet til indtægtsniveauet i budget 2005 og frem.

I 2004 modtog København ca. 50 nye integrationsudlændinge pr. måned. I både 4. kvartal 2004 og 1. kvartal 2005 er tilgangen reduceret yderligere, så København kun har modtaget gennemsnitligt 40 nye udlændinge pr måned. Det mindre antal udlændinge omfattet af Integrationsloven udløser færre grundtilskud fra staten.

Integrationsindtægterne er prioriteret på alle budgetområder og dækker et generelt indsatsbehov for personer med anden etnisk baggrund. Budgetanalysen på integrationsområdet (FAU 114/2005) viser, at der kun i yderst begrænset omfang er en direkte sammenhæng mellem faldende integrationsindtægter og udgiftspresset til at dække indsatsbehovet for personer med anden etnisk baggrund på de forskellige budgetområder. Dette skyldes, at antallet af indvandrere og efterkommere i Københavns Kommune i dag er 93.000, og er steget med 20 pct. siden 1998. Faldet i integrationsindtægterne er baseret på et fald i udlændinge omfattet af integrationsloven fra knap 4.000 til knap 1.500 personer.

På Beskyttet beskæftigelse forventes et merforbrug på 0,9 mill. kr., hvilket skyldes, at der er købt flere pladser end forudsat i budgettet. På nuværende tidspunkt er der 8 personer på venteliste og dette tal må forventes at stige i løbet af året.

I forhold til hele revalideringsområdet og særligt tilrettelagt aktivitet er der ved overgangen til nye styringsprincipper usikkerhed om det forventede forbrug. Ved udgangen af 1. kvartal 2005 kan det konstateres, at der ikke er indgået så mange købsaftaler som forventet. Forvaltningen iværksætter en lang række initiativer for at forbedre processerne og øge aktivitetsniveauet, så grundlaget for leverandørernes tilbud sikres. Det forventes at disse initiativer øger aktiviteten, og der forventes derfor på nuværende tidspunkt ikke nogen afvigelse på revalideringsområdet. Der kan dog ske kapacitetstilpasninger internt mellem lokalcentrene og/eller i det samlede aktivitetsniveau.

På beskæftigelsesområdet forventes balance. Men det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt er konstateret en mindre efterspørgsel efter pladser i KKB´s konsortium

[1] end forventet. Opretholdes det nuværende niveau for indgåelse af købsaftaler/efterspørgsel, må det overvejes om der skal ske ændringer af kapaciteten.

I forhold til januarprognosen er der på revalideringsområdet forventet et merforbrug pga. øget købsaktivitet på Beskyttet beskæftigelse. På Integrationsområdet forventet man i januar ingen afvigelse. Nye prognoser viser dog et fald i integrationslovsudlændingene og derved mindreindtægter til forvaltningen.

På Stofafhængighedsområdet forventes et mindreforbrug på 13,7 mill. kr. Mindreforbruget skyldes primært en merindtægt fra Socialministeriet på 11,9 mill. kr. vedrørende et særtilskud, der rettelig vedrører regnskab 2004.

Det omhandlede særtilskud daterer sig tilbage til indførelsen af "metadonloven" i 1996, som placerer det samlede ansvar for stofmisbrugsbehandlingen i amterne. I den forbindelse blev Københavns Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang kompenseret for de merudgifter, som lovændringen medførte. Socialministeriet erkendte dette, og tildelte over en tre-årig periode Københavns kommune en forholdsmæssig stor andel af en særlig satspulje til udvikling af nye behandlingstiltag. Med henvisning til, at Københavns Kommune ellers ville være nødsaget til at lukke nogle af de nye behandlingstilbud, blev det ved udløbet af projektperioden besluttet varigt at yde Københavns Kommune et årligt særtilskud på 11,9 mill. kr. til finansiering af disse aktiviteter. Tilskuddet er opført på Finansloven. Tilskuddet er i de foregående år blevet udbetalt automatisk til Københavns Kommune. I 2004 har Socialministeriet taget et nyt udbetalingssystem i brug, og i den forbindelse glemte man at udbetale særtilskuddet for 2004. Derfor forventes i 2005 udbetalt dobbelt tilskud. Da særtilskuddet gives til generel finansiering af behandlingstilbud, vil det ekstra tilskud i 2005 være i overskud.

Herudover skyldes mindreforbruget en forlænget tilskudsfinansiering fra Socialministeriet til projekt X-felt, hvilket betyder, at der spares på de kommunale driftsmidler med i alt 2 mill. kr. Endelig forventes et merforbrug på rådgivningscentrene på 0,2 mill. kr. sfa. løn til en sygemeldt, tidligere teamchef.

På bevillingsområdet Voksne med særlige behov forventes et mindreforbrug på 11,1 mill. kr. på driften. På anlæg forventes balance.

Mindreforbruget skyldes et forventet mindreforbrug på Botilbud til længerevarende ophold på 8,3 mill. kr., hvor der forventes mindreforbrug på køb af pladser, en merindtægt på husleje samt mindreforbrug på institutionsdriften.

På Botilbud til personer med særlige sociale problemer forventes et mindreforbrug på 2,1 mill. kr. og skyldes forventet mindreforbrug på institutionsdriften.

Herudover forventes mindreforbrug på Administration på 3,3 mill. kr., hvor afvigelsen primært skyldes en budgetreserve der er tilbageholdt til finansiering af bortfald af statslige tilskud fra 2007. Endelig er der et forventet mindreforbrug på Kommunale botilbud på 1,6 mill. kr. som primært vedrører reserverede midler i forbindelse med tagrenoveringen af Ringbo.

I forhold til regnskab 2004 er der ikke sket ændringer. I forhold til januarprognosen skyldes afvigelsen at vurderingerne i aprilprognosen er på baggrund af resultatet i regnskab 2004 samt at data vedrørende køb af pladser er blevet opdateret.

På bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier forventes et mindreforbrug på 7,8 mill. kr. på driften og et mindreforbrug på anlæg på 22,0 mill. kr.

På Fælles formål forventes et mindreforbrug på 10,6 mill. kr. Dette skyldes lavere udgifter til søskenderabat og fripladser end forventet pga. flere tomme pladser samt at der er sket en øgning i tidlig indskrivning af vuggestuebørn til børnehaver. Herudover skyldes det forventede mindreforbrug på Fælles formål, at der forventes færre pladser på den private pasningsordning end budgetteret samt merindtægter på køb og salg af pladser.

Endelig forventes et merforbrug på Dagplejen på 2,8 mill. kr. pga. flere pladser end budgetteret.

På anlæg skyldes mindreforbruget den flerårige Børneplan.

På bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov forventes et mindreforbrug på 7,3 mill. kr. på driften og på anlæg et mindreforbrug på 6,8 mill. kr.

Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt Plejefamilier og opholdssteder, der dog skal ses i sammenhæng med Forebyggende foranstaltninger, Døgninstitutioner samt Administration, da centrene på disse funktioner har fået ét udmeldt beløb, der dækker disse aktiviteter. Det forventede mindreforbrug på disse funktioner er baseret på fastholdelsen af den stramme økonomistyring, der er på området. Det skal bemærkes at mindreforbruget på døgnplejeområdet ingen sammenhæng har med det merforbrug, der forventes på døgnplejeområdet på bevillingsområdet Handicappede. Merforbruget på Handicapområdet skyldes ikke tiltag vedrørende børn, der er flyttet fra Børnefamilier med særlige behov. Der er på de to bevillingsområder tale om forskellige målgrupper af børn og unge.

På Rådgivningsinstitutioner forventes et mindreforbrug på 2,0 mill. kr., der skyldes mindreforbrug på driften af rådgivningsinstitutionerne samt centrale midler, der tilbageholdes og er reserveret til etablering af servicebutikker i Brønshøj-Husum og Amagerbro.

Mindreforbruget opvejes til dels af merforbrug på Integrerede institutioner, hvor der forventes et merforbrug på 1,3 mill. kr., hvilket skyldes en højere aktivitet end budgetteret. Herudover forventet merforbrug på Sikrede døgninstitutioner på 0,8 mill. kr., der skyldes merudgifter til ejendomsdrift på Sønderbros sikrede afdeling.

Mindreforbruget på 6,8 mill. kr. på anlægssiden skyldes ikke-budgetterede indtægter fra Socialministeriet til dækning af etablerede sanktionspladser i 2003 samt kvalitetsforbedring af eksisterende sanktionspladser i 2004 og 2005.

I forhold til regnskab 2004 forventes der i denne prognose stigende enhedspriser på forebyggelses- og døgnplejeområdet. I forhold til det forventede regnskab 2005 pr. januar er der sket en stigning i mindreforbruget, hvilket skyldes en lavere forventet enhedspris på døgnpleje. Herudover forventes der i april et mindreforbrug på Rådgivning og rådgivningsinstitutioner pga. manglende etablering af servicebutikker på Amagerbro og i Brønshøj-Husum, som ikke var forventet i januar, da det her var forventet at servicebutikkerne blev etableret.

På Handicapområdet forventes balance på både drift og anlæg når der tages højde for en overførsel på 2,1 mill. kr. på driften vedrørende handicapinstitutionernes overførselsadgang. Dog er der en del afvigelser, der modsvares af hinanden.

Der forventes mindreforbrug på Botilbud til længerevarende ophold på 15,4 mill. kr., hvilket skyldes en uudmøntet budgetreserve, uforbrugte puljemidler vedrørende institutionsdriften samt mindreforbrug på køb og salg af pladser.

På ledsagerordningen forventes et mindreforbrug på 3,2 mill. kr. som følge af stram bevillingspraksis på området. På Fælles formål og Særlige dagtilbud forventes mindreforbrug på 2,9 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreforbrug på handicapcentrenes forbrug på støttepædagoger, mindreforbrug på køb og salg af pladser samt ubrugte løn- og puljemidler på institutionerne. Ved socialpædagogisk bidstand forventes et mindreforbrug på 1,4 mill. kr. sfa. færre følgeudgifter til købte pladser.

Disse mindreforbrug modsvares helt af merforbrug på Døgnpleje til handicappede børn, hvor der forventes et merforbrug på 7,9 mill. kr. pga. det stigende antal handicappede børn. Konkret skyldes merforbruget helårsvirkning af 8 døgnplejeforløb, der er igangsat i 2004 uden budgetmæssig dækning. Det skal bemærkes at merforbruget på døgnplejeområdet ingen sammenhæng har med det mindreforbrug, der forventes på døgnplejeområdet på bevillingsområdet Børnefamilie med særlige behov. Merforbruget på Handicapområdet skyldes ikke tiltag vedrørende børn, der er flyttet fra Børnefamilier med særlige behov. Der er på de to bevillingsområder tale om forskellige målgrupper af børn og unge.

Herudover er forventes der merforbrug på Hjælpemidler på i alt 5,6 mill. kr., hvilket skyldes et generelt pres på området, nye hjælpemiddeltyper og øget udgifter til boligforbedring. Herudover skyldes merforbruget på Hjælpemidler, at handicapcentrene forventer en række afgørelser i Den Sociale Ankestyrelse, der vil betyde øgede udgifter i 2005.

På Pleje og omsorg forventes et merforbrug på 4,5 mill. kr., der skyldes et samlet merforbrug på hjemmeplejen på 13 mill. kr., der dog modsvares af gråzoneafregningen med Sundhedsforvaltningen på 8,5 mill. kr. Merforbruget i hjemmeplejen skyldes et øget pres på de meget dyre plejeordninger (§ 73- og § 76-ydelser).

På Forebyggende foranstaltning forventes et merforbrug på 4,0 mill. kr., hvilket skyldes, at området, særligt privat aflastning, længe har været under stort pres pga. det stigende antal handicappede børn.

Endelig forventes et merforbrug på Aktivitets- og samværstilbud på 2,4 mill. kr., der skyldes en stigning i faste ejendomsudgifter samt særlige foranstaltninger til ressourcekrævende brugere. Herudover skyldes merforbruget salg af pladser sfa. manglende klientindtægter fra dagcentre for fysisk handicappede.

I forhold til regnskab 2004 skyldes ændringen hovedsageligt aktivitetsændringer, en række ekstraordinære indtægter i årsregnskabet samt budgetreduktioner. I forhold til januarprognosen er der sket en budgettilførelse samt en opbremsning vedrørende Doman og ABA mv. Herudover forventes merforbrug i januarprognosen på hjemmeplejen og hjælpemidler nu at kunne dækkes af mindreforbrug på de øvrige rammer på området. Dette skyldes en tilpasning på baggrund af regnskabsresultatet for 2004.

På Administrationsområdet forventes balance både på drift og anlæg. Dette er under forudsætning af, at forvaltningen får godkendt sin anmodning om overførsel af 2,5 mill. kr. til finansiering af de stigende udgifter til arbejdsskader.

I forhold til regnskab 2004 er der taget flere forskellige initiativer til at imødegå tidligere problemstillinger såsom problemer med huslejekontrakten i et enkelt center samt anvendelse af midlerne til løn og øvrig drift. Herudover blev problemstillingen omkring merforbrug på arbejdsskader beskrevet i både regnskab 2004 og det forventede regnskab 2005 pr. januar. Denne problemstilling forsøges nu finansieret i 2005 via overførselsmidler fra 2004. Der er således kun tale om en engangsfinansiering og problemstillingen vil derfor fortsætte i 2006.

På det Lovbundne område forventes et mindreforbrug på 6,2 mill. kr.

Mindreforbruget på Kontanthjælp forventes at udgøre 103,5 mill. kr. i forventning om, at der er ca. 1.300 færre modtagere end budgetteret i 2005 samt at en mindre del af de sparede udgifter til kontanthjælp er øremærket til beskæftigelsesområdet, jf. budgetaftalen, med henblik på dækning af færre refusionsindtægter.

På Førtidspension forventes et merforbrug på ca. 85 mill. kr. Udgifterne på dette område er stigende, selvom antal førtidspensionister som helhed forventes at falde. Stigningen i udgifterne skyldes, at statsrefusionsandelen på førtidspension er faldende, og at der har været flere nytilkendelserne i 2004 end forventet. Tilkendelsespraksis på førtidspensionsområdet overvåges tæt, men det har i 2004 vist sig, at der er flere pensionsberettigede end forventet.

På Fleks- og skånejob forventes et merforbrug på 27,5 mill. kr. som følge af et stigende antal nytilkendelser og en mere intensiv opfølgning og afklaring af sagerne.

På Boligstøtteområdet forventes merforbruget reduceret til 15 mill. kr., da budgettet er øget som følge af øgede udgifter i 2003 og 2004.

På jobtræningsordninger (løn til forsikrede ledige, der er ansat på kommunale arbejdspladser) forventes et mindreforbrug på foreløbig 13,7 mill. kr. Forudsætningerne for budget 2005 er en stigende efterspørgsel på ordningen. Ud fra den seneste udvikling, vurderes der dog ikke at være en stigende efterspørgsel.

På husvildeudgifter forventes foreløbig en udgift på lokalcentrene i 2005 på 9,5 mill. kr. Det indebærer et mindreforbrug i 2005 på 7,5 mill. kr.

Der forventes et mindreforbrug på sygedagpengeområdet i 2005 på 8 mill. kr., hvilket skyldes en ekstra indsats for at nedbringe varigheden af sygedagpengesagerne. Der er i 2005 afsat 4,5 mill. kr. til styrket opfølgning, og det var forventet at denne indsats ville medføre en mindreudgift til sygedagpenge på 30 mill. kr., hvilket er indarbejdet i budgettet. Det forventede regnskab viser nu, at besparelsen bliver større end forventet.

På Integrationsydelser, hvor udgifterne generelt er faldende som følge af stramninger i lovgivningen, forventes et mindreforbrug på 1 mill. kr. Det skal ses i sammenhæng med et forventet fald i antal modtagere og mindreforbrug i 2004.

I forhold til regnskab 2004 skyldes ændringen hovedsageligt øgede udgifter til førtidspension og øgede udgifter på jobtrænings- og beskæftigelsesordninger som følge af bortfald af refusionsindtægter på beskæftigelsesordninger, der i 2005 hjemtages på det rammebelagte område. Herudover ses et fald i udgifterne på kontanthjælp som følge af færre kontanthjælpsmodtagere, øgede udgifter til fleksjob og ledighedsydelse som følge af tilgang til ordningen, færre udgifter til integrationsydelse som følge af færre modtagere, færre udgifter til sygedagpenge som følge af øgede administrative midler til opfølgning på området og færre udgifter til boligsikring og boligydelse som følge af færre sager.

I forhold til januar skyldes ændringen færre udgifterne til fleksjob og jobtræningsordninger. Det bemærkes, at fleksjob og ledighedsydelse forsat udviser et merforbrug som følge af en stigning i antal visitationer til fleks- og skånejob. På boligstøtteområdet er merforbruget nedjusteret, hvilket skyldes et lille fald i udgifterne til boligydelse i årets start i forhold til det forventede i januarprognosen.

På Finansposter forventes en forskydning på 40,5 mill. kr., der hovedsageligt vedrører en mindreudgift på den kortfristede tilgodehavende, pga. fejl i lønkørslen vedrørende plejeløn i 2004, som først udkonteres i 2005 samt et fald i mellemværende med borgere, kommuner og amter, der skyldes at forvaltningen er overgået til ny procedure vedrørende udsending af regninger. Før udsendte forvaltningen a´conto regninger, men i forbindelse med overgangen til nyt modul i KØR (Københavns Økonomi og Ressourcestyringssystem) udsendes regninger nu på de faktiske udgifter.

Herudover forventes der en merindtægt på den kortfristede gæld, som skyldes en udligning af mellemværende med Accenture. Endelig er der afdrag af prioritetsgælden vedrørende de selvejende institutioner, som vil nedbringe den langfristede gæld.

I forhold til regnskab 2004 er den største ændring en merindtægt på knap 2 mia. kr. som følge af en udligning af statusposter mellem Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I forhold til det forventede regnskab 2005 pr. januar er der sket et par ændringer som følge af problemer med Accenture. Dette gælder fejl mht. kontering af plejeløn samt udligning af mellemværende med Accenture der er opstået i 2004.

Første kvartalsregnskab 2005 pr. april (jf. bilag 2)

Kvartalsregnskabet udviser et samlet mindreforbrug på de rammebelagte områder på 231,3 mill. kr. fordelt med et mindreforbrug på drift på 170,8 mill. kr. og et mindreforbrug på anlæg på 60,5 mill. kr.

På det lovbundne område ses et merforbrug på 44,7 mill. kr. og finansposter udviser en forskydelse på 200,7 mi ll. kr. når der ses bort fra købsmoms og likvide midler, der forklares af Økonomiforvaltningen.

På bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier udviser første kvartalsregnskab et samlet mindreforbrug på 103,6 mill. kr. fordelt med et mindreforbrug på drift på 41,4 mill. kr. og et mindreforbrug på 62,2 mill. kr. på anlæg.

Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt færre iværksatte daginstitutionspladser. Herudover er forbruget på daginstitutionerne påvirket af, at mange institutioner har været tilbageholdende med deres forbrug på grund af usikkerheden vedrørende lønsystemet.

På anlæg skyldes mindreforbruget på 62,2 mill. kr. et efterslæb i kontering af regninger, som først bliver bogført i sidste halvdel af 2005.

På bevillingsområdet Børnefamilier med særlige behov ses et mindreforbrug på driften på 70,5 mill. kr. og balance på anlægsområdet.

Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt udestående kontering af forbrug på de selvejende døgninstitutioner samt deres tilbageholdenhed som følge af usikkerhed med indførelsen af den aktivitetsbaserede budgetmodel. Herudover er der konteret en indtægt fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen for dækning af udgifter til de interne skoler.

Endvidere skyldes mindreforbruget, at der centralt ligger en uudmøntet pulje til brug i forbindelse med den aktivitetsbaserede budgetmodel på døgninstitutionsområdet.

Endelig skal dette sammenholdes med at der stadig mangler at blive udkonteret ca. 40 mill. kr. vedrørende plejeløn fra 2004.

På området Voksne med særlige behov udviser første kvartalsregnskab et mindreforbrug på driften på 18,4 mill. kr. samt et mindreforbrug på anlæg på 0,3 mill. kr.

Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på Beboerrådgivningen, hvilket skyldes et årligt tilskud, der er bogført i marts vedrørende kvartercenter Nordvest, men hvor udgiften først falder senere på året.

Herudover er der mindreforbrug på mindreforbrug på Kommunale botilbud, hvor der ligeledes er modtaget et tilskud fra Socialministeriet vedrørende Gaderummet samt at der er reserverede midler til tagrenoveringen af Ringbo.

På Handicapområdet ses i kvartalsregnskabet et mindreforbrug på i alt 18,1 mill. kr. fordelt med 18,5 mill. kr. på driften og et merforbrug på 0,4 mill. kr. på anlæg.

Mindreforbruget på driften skyldes hovedsageligt mindreudgifter til køb og salg af pladser. Dette opvejes til dels af merforbrug på institutionsdriften, der hovedsagelig skyldes manglende indtægter.

På bevillingsområdet Voksne med behov for serviceydelser ses et mindreforbrug på 17,9 mill. kr., der primært skyldes opstartsproblemer i forhold til overgangen til nye styringsprincipper og indførelse af entreprisemodel på revalideringsområdet.

Herudover er der mindreforbrug på beskæftigelsesområdet, hvor der ikke er foretaget afregning for afholdte aktiviteter f.eks. Pædagogisk Grunduddannelse og Voksen-TAMU.

På området for Stofafhængige ses i kvartalsregnskabet et mindreforbrug på 3,3 mill. kr. Mindreforbruget er placeret på Behandling af stofmisbrugere med 0,8 mill. kr. og 2,5 mill. kr. på Administration. Da afvigelserne er under Økonomiforvaltningens bagatelgrænse på 5 mill. kr. forklares afvigelserne derfor ikke.

På Administrationsområdet udviser kvartalsregnskabet et samlet merforbrug på i alt 0,8 mill. kr. fordelt med et mindreforbrug på drift på 0,9 mill. kr. og et merforbrug på anlæg på 1,6 mill. kr.

Mindreforbruget på driften består af nogle modsatrettede bevægelser og skyldes, at IT-udgifterne samt udgiften til løn- og pensionsanvisningen først afholdes senere på året og at forvaltningen har modtaget indtægter fra Koordinationsudvalget og merforbrug på diverse IT-projekter, der finansieres over Børneplansmidlerne, men imidlertid er afholdt over centrale kontorbudgetter.

Dette mindreforbrug opvejes til dels af merforbrug på Administrationsbygninger, der skyldes, at lokalcentrene i større omfang end tidligere har afholdt udgifter til husleje i de første 3 måneder og derfor er periodiseringen af budgettet ikke korrekt.

Herudover viser kvartalsregnskabet et merforbrug på Støtte til frivilligt socialt arbejde, hvilket hovedsageligt skyldes at budgettet endnu ikke er blevet opskrevet med de 5,0 mill. kr. forvaltningen fik som følge af budgetforlig 2005.

Merforbruget på anlæg skyldes, at forvaltningen ikke havde forventet forbrug i årets første 3 måneder og derved ikke beregnet budget for disse måneder.

På det lovbundne område ses i kvartalsregnskabet et merforbrug på 44,7 mill. kr., der hovedsageligt skyldes mindreindtægter fra refusion på Kontanthjælp, hvilket skyldes en periodiseringsfejl.

Herudover udviser kvartalsregnskabet merforbrug på Førtidspension, der skyldes en større tilgang af førtidspensionister end forventet. Endelige ses merforbrug på Boligsikring, der skyldes flere modtagere af boligstøtte samt at den gennemsnitlige boligstøtte er steget mere end forventet. Stigningen i boligstøtte hænger sammen med stigningen i antallet af førtidspensionister.

På Finansposter ses en forskydning på i alt 344,0 mill. kr. Når der ses bort fra likvide midler og momsudligning (der forklares af Økonomiforvaltningen), er der en forskydning på i alt 200,7 mill. kr.

Forskydningen skyldes hovedsageligt en merindtægt på den kortfristede gæld pga. en periodeforskydning i de systemmæssige posteringer i BIS, mellemregning mellem årene som er udlignet i 2005, øget leverandørgæld, øget indeholdelse af A-skat samt større mellemværende med de selvejende institutioner. Herudover en fejl i lønkørslen som rettelig skulle have været driftsbogført.

Endvidere er der forskydning på forvaltningens kortfristede tilgodehavender og skyldes hovedsageligt indbetalinger fra borgere, amter og kommuner, pga. opstartsvanskeligheder med udstedelse af elektroniske fakturaer via KØR.

Mål- og resultater

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har for 2005 vedtaget 25 nye mål (jf. FAU 228/2004), og i regnskabsprognoserne følges der op på resultaterne vedrørende disse mål.

Forventede målresultater 2005 pr. april

Måleresultaterne er indarbejdet i det forventede regnskab, jf. bilag 1.

Realiserede målresultater 2005 pr. april

Opfølgning på aktivitetstal og enhedspriser

Opfølgning på forventede aktivitetstal

I forhold til det budgetterede antal er der en del forventede afvigelser.

På daginstitutionsområdet forventes der:

· 54 færre private børnepasningspladser (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 487

· 189 flere købte private pladser i forhold til de budgetterede 152

· 308 flere solgte private pladser i forhold til de budgetterede 300

· 131 flere dagplejepladser i forhold til de budgetterede 1.110

· 76 flere vuggestuepladser i forhold til de budgetterede 10.299

· 945 færre børnehavepladser i forhold til de budgetterede 17.294

· 217 færre fritidshjemspladser i forhold til de budgetterede 2.419

· 51 færre klubpladser i forhold til de budgetterede 1.421

· 12 færre pladser i puljeinstitutioner (0-2 årige) i forhold til de budgetterede 197

· 11 flere pladser i puljeinstitutioner (3-5 årige) i forhold til de budgetterede 192

· 31 flere købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede

· 58 flere købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner i forhold ingen budgetterede

På anbringelsesområdet forventes der:

· 16.051 flere støttepædagogtimer i forhold til de budgetterede 123.660

· 15 færre helårsanbragte i familiepleje i forhold til de budgetterede 543

· 2 færre helårsanbragte på kost- og efterskole i forhold til de budgetterede 80

· 3 færre helårsanbragte på socialpædagogiske opholdssteder i forhold til de budgetterede 128

· 1 færre helårsanbragt i skibsprojekter i forhold til de budgetterede 4

· 2 flere helårsanbragte (udgiftssager) i forhold til de budgetterede 200

· 82 flere foranstaltningstilbud i forhold til de budgetterede 6.100

· 730 flere brugere i bydækkende forebyggelsesinstitutioner i forhold til de budgetterede 750

· 10 flere pladser på indenamtslige døgninstitutioner i forhold til de budgetterede 636

· 1 mindre solgt plads på egne døgninstitutioner i forhold til de budgetterede 15

· 1687 flere brugere af amtslige rådgivningsinstitutioner i forhold til de budgetterede 998

· 4.000 færre servicebutikker i forhold til de budgetterede 52.000

På arbejdsmarkedsområdet forventes der:

· 9 flere i beskyttet beskæftigelse i forhold til de budgetterede 102

På stofafhængigeområdet forventes der:

· 3 flere i behandling fra entreprisepuljen i forhold til de budgetterede 91

· 237 flere pladser til ambulant behandling i forhold til de budgetterede 1.723

På handicapområdet forventes der:

· 2 flere købte pladser til fælles formål og særlige dagtilbud og klubber i forhold til de budgetterede 14

· 2 flere solgte pladser til fælles formål og særlige dagtilbud og klubber i forhold til de budgetterede 178

· Købt 1 mere udenamtslig døgninstitutionsplads til handicappede børn i forhold til de budgetterede 20

· Købt 1 mere udenamtslig botilbudsplads i forhold til de budgetterede 407

· 2 flere solgte midlertidige udenamtskommunale botilbud i forhold til de budgetterede 23

På overførselsindkomstområdet forventes der:

· 375 færre på løntilskud og revalidering i forhold til de budgetterede 2.900

· 100 færre på kontanthjælp under forrevalidering i forhold til de budgetterede 800

· 925 færre på passiv kontanthjælp i forhold til de budgetterede 15.500

· 2.445 flere på førtidspension ud af 19.500 modtagere

· 100 flere aktiverede kontankthjælpsmodtagere i forhold til de budgetterede 7.600

· 15 færre på introduktionsydelse i forhold til de budgetterede 175

· 200 færre førtidspensionister i forhold til de budgetterede 21.400

Opfølgning på realiserede aktivitetstal

Forvaltningen følger hvert kvartal op på de realiserede aktivitetstal og sammenholder dem med de budgetterede aktivitetstal for hele året:

På daginstitutionsområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 212 færre private børnepasningspladser (0-2 årige) end de 487 budgetterede pladser

· 92 flere private børnepasningspladser (3-5 årige) end de 62 budgetterede pladser

· 189 flere købte pladser end de 152 budgetterede pladser

· 308 flere solgte pladser end de 300 budgetterede pladser

· 151 flere dagplejepladser end de 1.110 budgetterede pladser

· 32 flere vuggestuepladser end de budgetterede 10.299 pladser

· 890 færre børnehavepladser end de budgetterede 17.294 pladser

· 207 færre fritidshjemspladser end de budgetterede 2.419 pladser

· 51 færre klubpladser end de budgetterede 1.421 pladser

· 52 færre puljeinstitutionspladser (0-2 årige) end de budgetterede 197 pladser

· 11 flere puljeinstitutionspladser (3-5 årige) end de budgetterede 192 pladser

· 31 flere købte puljepladser (0-2 årige) i andre kommuner end de budgetterede 0 pladser

· 58 flere købte puljepladser (3-5 årige) i andre kommuner end de budgetterede 0 pladser

På anbringelsesområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 16.051 færre støttepædagogtimer end de budgetterede 123.660

· 15 færre helårsanbragte i familiepleje end de budgetterede 543

· 2 flere helårsanbragte på kost- og efterskoler end de budgetterede 80

· 3 færre helårsanbragte på socialpædagogiske opholdssteder end de budgetterede 128

· 1 færre helårsanbragt i skibsprojekter end de budgetterede 4

· 22 flere helårsanbragte (udgiftssager) med refusion end de budgetterede 200

· 82 flere tilbud om forebyggende foranstaltninger end de budgetterede 6.018

· 730 flere brugere af bydækkende forebyggelsesforanstaltninger end de budgetterede 750

· 10 flere helårspladser på indenamtslige døgninstitutioner end de budgetterede 636

· 1 færre solgt helårsplads på egne døgninstitutionspladser end de budgetterede 15

· 1.687 flere amtslige rådgivningsinstitutioner end de budgetterede 998

· 4.000 færre servicebutikker end de budgetterede 52.000

På arbejdsmarkedsområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 75 færre brugere på beskyttet beskæftigelse end de budgetterede 102

· 243 færre brugere i den amtskommunale revalidering end de budgetterede 321

· 35 færre lærlingepladser på HKI end de budgetterede 44

· 93 færre brugere på tilknyttet en uddannelsesaktivitet end de budgetterede 113

· 4.708 færre bruger i beskæftigelsesordningerne end de budgetterede 6.200

På stofafhængigeområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 237 flere ambulante pladser end de budgetterede 1.723

På handicapområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 2 flere købte pladser til fælles formål og særlige dagtilbud end de budgetterede 14 pladser

· 2 flere solgte pladser til fælles formål og særlige dagtilbud end de budgetterede 178

· 1 mere købt udenamtslig døgninstitutionsplads end de budgetterede 20 pladser

· 3 flere købte midlertidige udenamtslige botilbudspladser end de budgetterede 407 pladser

· 2 flere solgte midlertidige udenamtslige botilbudspladser end de budgetterede 23 pladser

På overførselsindkomstområdet er der pr. første kvartalsregnskab realiseret:

· 326 færre på løntilskud og revalidering end de budgetterede 2.900

· 87 færre på forrevalidering end de budgetterede 800

· 1.305 færre på passiv kontanthjælp end de budgetterede 15.500

· 95 færre aktiverede kontanthjælpsmodtagere end de budgetterede 7.600

· 14 færre på introduktionsydelse end de budgetterede 175

· 47 flere førtidspensionister end de budgetterede 21.400

· 336 flere på sygedagpenge end de budgetterede 4.900

· 1.814 færre kontanthjælpsmodtagere i alt end de budgetterede 26.800

· 369 flere på anden forsørgelse (førtidspension, sygedagpenge og introduktionsydelse) i alt end de budgetterede 26.475

Forventede overførsler til budget 2006

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forventer samlet set at skulle overføre 155,4 mill. kr. til budget 2006.

Midlerne vedrører:

· Renoveringsprojektet på Kastelsvej, som først forventes færdigt i 2006 (3,0 mill. kr.)

· Daginstitutionernes overførselsadgang (71 mill. kr.)

· Børneplanen (72,3 mill. kr.)

· Kvarterløftsprojekterne (7,0 mill. kr.)

· Handicapinstitutionernes overførselsadgang (2,1 mill. kr.)

Opfølgning på Undersøgelse af forventet merforbrug i 2003 i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og muligheder for bedre styring og prognoser (jf. bilag 3)

Som følge af det forventede merforbrug i juliprognosen 2003 besluttede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at gennemføre en undersøgelse af økonomistyringen på de områder, hvor ubalancen var forventet.

Undersøgelsen blev gennemført af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen med assistance fra Revisionsdirektoratet. Den 10/12 2003 behandlede Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget undersøgelsen (FAU 657/2003) og Økonomiudvalget behandlede den d. 13/1 2004 (ØU 410/2003). Begge udvalg tog undersøgelsen til efterretning og tiltrådte de foreslåede initiativer. Det blev ligeledes besluttet, at der skal ske en opfølgning på de iværksatte initiativer i forbindelse med regnskabsprognoserne. Den første afrapportering skete i forbindelse med regnskabsprognosen for april 2004. Afrapportering vedrørende april 2005 er vedlagt i bilag 3.

Af bilaget fremgår de enkelte initiativer med den seneste status. Ud af de 19 initiativer er 10 initiativer på nuværende tidspunkt fuldt implementeret, 4 initiativer implementeres senest medio 2005, 4 initiativer implementeres senest ultimo 2005 og endelig implementeres 1 initiativ senest medio 2006.

I forbindelse med årsregnskab 2004 fremlægger Økonomiforvaltningen forslag om, at der fremover kun følges op på initiativer, der endnu ikke er implementeret og at opfølgningen fremover sker som en integreret del af prognoserne.

Redegørelse for forventet løn i 2005 (jf. bilag 5)

Redegørelse for forventet merforbrug i januarprognosen 2005 (jf. bilag 6)

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Se ovenstående.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen andre konsekvenser.

HØRING

Ingen

BILAG

1. Forventet regnskab 2005 pr. april

2. Første kvartalsregnskab 2005 pr. april

3. Opfølgning på kommissorierapporten

4. Aktivitetsoversigt til Økonomiforvaltningen

5. Redegørelse for løn

6. Redegørelse for merforbrug i januarprognosen

Grethe Munk

Sven Bjerre

[1] KKB's Konsortium er et samarbejde mellem institutioner i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Center for Erhvervsrettet Træning (CET), Det Grønne Jobhus (DGJ), Center for Kompetenceudvikling (CKU), Instituttet for Blinde og Svagtsynede (IBOS) samt Hotellet. I alt 40 aktivitetstilbud inden for afklaring, undervisning, træning og vejledning.

Til top