Anvendelse af pulje på 11 mill. kr. til sociale formål fra budgetforlig 2005
Anvendelse af pulje på 11 mill. kr. til sociale formål fra budgetforlig 2005
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 4. maj 2005
5. Anvendelse af pulje på 11 mill. kr. til sociale formål fra budgetforlig 2005
FAU 198/2005 J.nr. 198/2005
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtager at videreføre de projekter i budgettet for 2006, som den sociale pulje blev anvendt til i 2005.
alternativt
at det overvejes om midlerne bør indgå som en del af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens omstillingsbidrag i 2006.
RESUME
I budgetforlig 2005 blev det besluttet, at oprette en pulje på 11 mill. kr. til sociale projekter skulle anvendes til Harmreduction på Vesterbro (2,2 mill. kr.), videreførsel af Stæhrens injektionsprojekt (1,2 mill. kr.) og opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor socialt marginaliserede stofmisbrugere (3,1 mill. kr.). På integrationsområdet anvendes midlerne til brobygning på integrationsområdet (3,5 mill. kr.) og på området for børn med særlige behov anvendes midlerne til drift af Gadepulsen (1,0 mill. kr.).
Bevillingerne til projekterne gælder kun for budget 2005. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har imidlertid igen de 11 mill. kr. til disposition i budget 2006. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at midlerne i 2006 anvendes til videreførelse af de samme projekter som fik midlerne i budget 2005.
SAGSBESKRIVELSE
I budgetforlig 2005
blev det forudsat, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i budget 2005
reserverede 11 mill. kr. fra et forventet mindreforbrug i regnskab 2004 til en
pulje til sociale projekter i budget 2005. I 2006 bortfalder Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalgets egenfinansiering af projekterne, men i stedet tilføres
de 11 mill. kr. fra Økonomiudvalgets ramme, således at puljen til sociale
formål kan videreføres. Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens
opfattelse, at aftaleparterne har afsat beløbet varigt, men at det af de
udsendte regneark til indkaldelsescirkulæret ikke fremgår i 2008 og frem. Det
vurderes at være en fejl, men bør eventuelt afklares mellem aftaleparterne.
I budget 2005
bliver de 11 mill. kr. anvendt til 5 projekter.
2,2 mill. kr. anvendes til Harmreduction på Vesterbro. Stofafhængige tilbydes faciliteter der medfører at de hjælpes væk fra gadebilledet og er til mindre gene for almindelige borgere.
1,2 mill. kr. anvendes til videreførsel af Stæhrens injektionsprojekt Formålet er bevidstgøre brugerne om risici ved at injicere, reducerer antallet af injektionsbrugere og øge egenomsorg og kropsbevidsthed hos de brugere der ikke har kunnet nås på anden vis.
3,1 mill. kr. anvendes til opsøgende social- og sundhedsfaglig indsats overfor socialt marginaliserede stofmisbrugere. Formålet er at forbedre helbredstilstanden overfor de mest marginaliserede stofmisbrugere.
3,5 mill. kr. anvendes på integrationsområdet til brobygning på integrationsområdet. Formålet er at styrke rekrutteringen af ledige borgere med anden etnisk herkomst end dansk til social- og sundhedsområderne
1,0 mill. kr. anvendes på området for børn med særlige behov til drift af Gadepulsen. Projektet er et aktivitets- og gadeplansprojekt for socialt udsatte og kriminalitetstruede.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Indstillingen medfører en uændret indsats i forhold til budget 2005
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Sven Bjerre